Kategorier

Jersild og Bunden

Programmet “Jersild og Spin” DR 2 bliver stadigt ringere. Bunden blev måske nået lørdag aften, hvor to nye gæster var inde og kloge sig. Det er altså ikke imponerende, hvad Jens Olaf Jersild efterhånden disker op med, når det kommer til kvaliteten af deltagerne i det program.

Jens Olaf ved ikke selv alt for meget om politik, men er tilsyneladende alligevel meget fascineret af spillet, og vil jo så gerne fortsat se sit efterhånden noget altmodische spin-program spille en eller anden rolle i det grå hav mellem medier og politik, hvor vi alle – store og navnlig os små fisk – svømmer rundt, altimens vi opkaster os selv som orakler. Christiansborg er helt tydeligt en grundlæggende fremmed butik for Jersild '“ han har jo mere gjort det i at udstille amoralske sidegadevekselerer, annoncehajer og racistiske tabertyper i grønne jakker på Østerbro i TV.

Når Jens Olaf ikke må bruge Henrik Qvortrup længere af sin chef Ulrik Haagerup, så må han finde en erstatning. Passende fyrede han “Flotte” i samme ombæring, da det efterhånden stod klart for enhver at hun var hinsides enhver anelse med hensyn til, hvad hun talte om. Ingen kritik for at fyre hende.

Så kom et par nye folk på banen Kenneth Thue Nielsen og Niels Krause-Kjær. Ok. Jeg savnede Qvortrup, men disse herrer vidste tydeligvis, hvad de talte om. Og vigtigst. De drev ikke spekulationerne for langt, men holdt sig til facts og lod – bevares – spekulationen foregå inden for rimelighedernes grænser. Politiserede gjorde de slet ikke. De talte alene om det politiske spil, det de vidste noget om. Inside informationerne var der ikke mange af, men de var klart ok.

Jersild har tydeligvis haft det problem, at han måtte diske op med en eller anden kvinde i programmet, så det ikke bare bliver en snakkeklub for drengene. Så hvad gør man? Jo man ringer til kontoret for alvidende kloge kommunikationsmennesker '“ de gamle netværksdrenge i JØP, Ove & Myrthu – om ikke de har en kvinde i deres netværk, som kunne tænkes at vide noget om spin og politik. Og så har Jess Myrthu '“ som Jens Olaf sikkert kender fra TVAvisen i startfirserne – vel peget på Margrethe Lyngs Mortensen, som er tidligere seniorpartner i hans firma. (Alle ved at det er Myrthu man skal fedte for eller være en del af hans netværk for at få et godt betalt spinjob – det gør ikke så meget, om man er kvalificeret. For ganske mange i erhvervslivet m.v. falder på røven for JØPerne – firsernes og starthalvfemsernes store kommunikationsfirma. Det er derfor, at Karen Thisted og Anette Juhler Kjær kunne blive spindoktorer for konservative ministre som Bendt Bendtsen og Lars Barfoed…)

Her til aften, lørdag demonstrerede Lyngs Mortensen, at hun tilsyneladende – bevares – ved en del om kommunikation. Men når det kom til det taktiske spil på Christiansborg, så var vi jo nærmest på niveau med Lotte Hansen.

Margrethe Lyngs Mortensen begik efter min mening den fejl, at hun politiserede groft. Det har hun lov til, men det er bare ikke programmets præmis, som jeg opfatter den. Vi er blevet inviteret til analyse og spinafkodning. Ikke løs spekulation.

Det skete da, Jersild diskuterede ugens forløb, hvor Anders Fogh fik snakket Naser Khader væk fra resten af oppostionen ved at rasle med valg-sablen.

I programmet blev vist et indslag fra Deadline først på ugen, hvor en lettere irriteret Søren Pind fik generet grønlænderne med, at de kom 'ned fra Indlandsisen' og ville blande sig i dansk politik. De samme grønlændere fik desuden et ordentligt dask for at hykle for nu at interessere sig for asylbørnenes skæbne, når grønlandske børn var udsat for incest og gik for lud og koldt vand uden at de grønlandske politikere havde rørt en finger. To klare provokationer. Ingen tvivl om det.

For det første mente Margrethe Lyngs Mortensen, at Søren Pind var sendt i byen af statsministeren med dette budskab 'Ja, det kan man da se', sagde hun.

Ja. Det var Pind nu ikke, kan jeg afsløre for Jarls Blogs læsere.

Vi fik at vide, at Pinds retorik var “under lavmålet” og “uanstændigt” med videre. Nu fik vi ikke at vide, hvad Lyngs Mortensen mente om DF’erne, som var endnu hårdere i filten over for grønlænderne.

Lyngs Mortensen nægtede at anerkende præmissen for hele diskussionen. Nej, grønlænderne havde skam altid blandet sig i asylpolitikken, og Søren Pind havde sovet i timen. Det svarede jo til, hvis man i stedet havde udelukket bornholmerne fra arbejdet i folketinget, sagde Ritt Bjerregaards tidligere spindoktor i Fødevareministeriet, mens hun slog aggressivt ud med armene. Det er rent vrøvl. Grønlænderne blandede sig kun, fordi de mente, at de havde en kanongod sag, som de kunne profilere sig på og som satte fuld spot på en helt anden igangværende diskussion, der handler om rigsfælleskabets fremtid.

Det er efter min bedste vurdering ikke politisk analyse, men Lyngs Mortensen, der – som analytiker – blot repeterer oppositionens retorik. Grønlænderne udnyttede i øvrigt hele sagen dygtigt til at profilere sig overfor vælgerne og hjemmestyret hjemme i Nuuk. Hvis ikke Lars Emil Johansen forlængst var gået på vandvognen, så sad han vel stadig og drak champagne for at fejre en kanonuge?

Men hvad? Det handlede jo om at nakke Søren Pind. For resten af denne del af programmet var et langt karaktermord fra Margrethe Lyngs Mortensen på Pind, som hun åbenbart for enhver af programmets seere ikke kunne lide. Det er fair nok. Så kan hun jo skrive et indlæg om det til dagbladet Politiken eller invitere til passiar i de kulturradikale kredse i KVINFO eller hvor hun i øvrigt drikker halvtør hvidvin.

Fakta er, at Venstres Folketingsgruppe forleden entydigt skamroste Søren Pind for at håndtere det vanskelige hverv i denne sag som vikar for integrationsordføreren Karen Ellemann. På trods af kikseren med 'indlandsisen' som Pind trak elegant i land ved fra talerstolen at erklære sig glad for, at MF Lars Emil Johansen var til stede i tinget i dag. Charmen virkede. Johansen faldt ned og den gode stemning vendte tilbage til dansk politik.

Pind '“ der ellers har været med i femten år i Københavns politik – var en dårlig parlamentariker, mente kommunikationsrådgiveren. Gad vide, hvor mange parlamentarikere, der giver hende ret i det. Formentlig ingen. Men hvad? Så var det ikke bare en politisk erklæring, mere end en politisk observation endsige analyse af situationen?

Margrethe Lyngs Mortensen havde sikkert alt for travlt med at fakturere sine mange tunge kunder i dansk erhvervsliv til, at hun fulgte tilstrækkeligt grundigt med i dansk politik.

Margrethe Lyngs Mortensen og hendes venner i Mellemfolkeligt Samvirke, Forbrugerstyrelsen og Ritt Bjerregaard giver hende uden tvivl ret i karakteristikken af Søren Pind. Og de er heller ikke alene. Men det er altså ikke oplevelsen på Christiansborg '“ i hvert fald ikke i regeringspartiet Venstre. Og er det ikke det, der tæller i sidste ende, når vi taler om magt og politik? Det har Jens Olaf aldrig forstået, og derfor er han så dårlig til at udpege deltagere til sit mere og mere inferiøre program.

Mine damer og herrer. Spar jer selv for Jersild og Spin. Nøjes dog med TV2 News med 'Mogensen og Kristiansen'. Her er der to mennesker, der både har holdninger, analytiske evner og indsigt, men samtidigt kan holde skæg og snot for sig.

Nå ja det kan da godt være, at Jens Olaf så ikke har ringet til Jess Myrthu for at høre om han kendte en kvinde i sit netværk, der kunne fylde hans program ud. Men hvad gør det? Hverken Jersild eller Margrethe Lyngs Mortensen hører jo til de sarte med hensyn til at udbasunere vilde kausalitetskæder alene baseret på formodninger og løs spekulation. Jeg gør det på en blog, hvor 500 dagligt læser gratis med, mens de andre gør det på en licensfinanseret tv-kanal, hvor tusindvis af seere gik i seng i troen på, at de blev fodret med reel information.

Skylden for en sådan dårlig præstation hviler egentlig ikke på Margrethe Lyngs Mortensen. Hun er bare en selvretfærdig middelmådig midaldrende madamme som på et eller andet tidspunkt har fedtet sig ind hos JØP'erne. Det triste er, at Jersild er så dårlig til at sortere hendes slags fra. Der findes så mange dygtige kvinder rundt omkring. Hvorfor skal de dog være så ringe, dem du finder, Jens Olaf??

Jeg glemmer vist lige at skrive, at socialdemokraternes tidligere partisekretær, Jens Christiansen også var med i programmet og gjorde en efter min mening god og sober figur. Lad ham endelig få en ny chance i programmet! Christiansen ved i hvert fald, hvad han taler om!

N.B. Jarls Blog har inviteret sig selv omme back stage hos “Mogensen og Kristiansen”. Det skal munde ud i en slags special report om programmet her på siden!

Læs tidligere analyse af Jersild og Spin version 2.0 bragt på Kforum

Kategorier

NA stemte for en tillidsdagsorden

Vi er nogle stykker, der er forvirrede på et højere plan over Ny Alliances politiske udmeldinger. Naser Khader truede igen med valg, alt mens hans medlemmer på Sjælland løber skrigende bort og ud af partiet. Som en af dem sagde til Radioavisen her i eftermiddag: Man skal jo næsten se TV2 News for at vide, hvad NA mener her og nu om det ene og det andet. Det gad hun ikke mere og havde derfor meldt sig ud.

Det der står fast efter formiddagens afstemning i folketingssalen er, at Naser Khader og Co har stemt for en dagsorden, der direkte og specifikt udtaler sin tillid til VK-regeringen.

Af Søren Pind (V), Peter Skaarup (DF) og Helle Sjelle (KF): Idet Folketinget udtaler sin tillid til regeringen og konstaterer, at der er indgået en asylaftale med en række forbedringer for afviste asylansøgere, specielt i forhold til børns vilkår, opfordres regeringen til at tage de fornødne skridt med henblik på at sikre et flertal i Folketinget bag aftalen

Så kan man vel ikke komme rendende i morgen eller om en uge og stemme regeringen ned eller stemme den ned i en sag, hvor Fogh tvinges til at udskrive valg. I hvert fald ikke hvis man vil bevare sin troværdighed.

N.B. Fredag
Man kan vist ikke sige, at de mange tunge stød mod Naser Khaders og NAs troværdighed er gået upåvirket hen hos vælgerne. Det skulle næsten ikke være muligt for NA at gå mere tilbage i meningsmålingerne, men det er faktisk lykkedes! Torsdag kunne MEGAFON vise en måling, der giver partiet 0,9 pct. af stemmerne. Så nu er NA – selv hvis man tager den statistiske usikkerhed in mente – ifølge målingen HELT udenfor Folketinget. hvis det evt. kom til et nyvalg nu.

Kategorier

Hvad så Naser, hvad sir du?

“Så, hvad så Naser, hvad si’r du?”

Sådan lyder en strofe i Ny Alliances kampagnesang fra folketingsvalget, hvor partiet som bekendt med hiv og sving lige akkurat fik knebet sig over spærregrænsen. Spørgsmålet er nærmest evigt aktuelt i dansk politik, for nu var (og er) regeringens fortsatte overlevelse bundet op på om Naser Khader siger enten “ja” eller “nej” til de spørgsmål, hvor regeringen kan komme i mindretal herunder især på asyl-politikken.

For en lille uge siden var det slut med zig-zag, flip-flop-kursen hos Ny Alliance. Man var borgerlige punktum slut. Programerklæringen om NAs nyfundne troskab til VK-regeringen var endnu ikke varm før at Naser Khader sagde, at de ville stemme for Pia Christmas-Møllers planlagte dagsordensforslag, der ville udstille at regeringen var i mindretal i sagen om de afviste asylbørns familiers opholdsteder m.v.

Anders Fogh truede Khader med nyvalg, men åbnede formentlig for en “kattelem” med “indrømmelser” til alliancen. Ingen ved, hvad de går ud på. Der udestår nogle forhandlinger ovre hos integrationsministeren.

Khader siger dog samtidigt, at han ikke er bange for nyvalg, hvis forhandlingerne ikke fører indrømmelser dvs. forbedringer for de afviste asylansøgere med sig.

Imens klukler Pia Kjærsgaard, mens hun fortsat åbenlyst håner Naser Khader for at være en politisk amatør. Samtidig fastholder DF, at der ikke kan ændres et komma i partiets aftale med regeringen.

Det bliver spændende at se, hvad regeringen i så fald kan give Naser Khader, når DF har sat foden ned.

Det bliver også spændende at se, om Naser Khader – som bebudet – i så fald vitterligt tør trække tæppet væk under regeringen (igen) og udløse et nyvalg.

Man kan vel sige, at med Naser Khaders snak om valg som en mulighed – bare i dag, torsdag – så fortsætter Ny Alliance med at forvirre vælgerne om, hvorvidt at en stemme på dem er en stemme for Fogh som statsminister eller på et parti, der kan tænkes at stemme for dagsordener, lovforslag, der reelt fører til statsministerens fald.

Så længe at Naser Khader ikke evner at økonomisere med sine trusler om “at trække i faldlemmen”, så ser jeg ikke – selv med min bedste vilje – for mig, at Ny Alliance kommer igennem vælgernes nåleøje ved næste valg.