Kategorier

Som en lus mellem to negle

Opdateret onsdag – Kl. 14.45

Det er dog en mærkelig sag, som regeringen har fået bragt sig i med det alternative asyludspil. Den befinder sig som en lus mellem to negle!

Centralt står naturligvis Danmarks mest forsmåede politiker Pia Christmas-Møller, som efter eget udsagn hverken er sur eller bitter og derfor nu gør, hvad hun kan for at bringe regeringen i mindretal på en lidt '“ i den store sammenhæng '“ småbanal sag om en håndfuld asylansøgeres fremtidige ophold og færden i det danske samfund. En sag, som regeringen fik fedtet igennem som 'administrative ændringer', kun fordi der lå et forlig, der gjorde at den fik vredet armen rundt af Dansk Folkeparti.

Det ellers “born again”-borgerlige parti Ny Alliance, som med egne ord ønsker Anders Fogh som statsminister, står atter på samme side som oppositionen. Der er i øvrigt ikke noget at klandre SØFB-partierne, for deres opgave og erklærede mål er jo at komme af med Fogh. Men Naser Khaders forsikringer om at være Foghs loyale støtte holdt altså åbenbart kun et par døgn.

Peter Skaarup fra DF og Venstres politiske ordfører Inger Støjberg – som endnu ikke rigtigt har imponeret nogen – har kastet sig over de to røde grønlændere, som nu vil blande sig i dansk indenrigspolitik (hvad de ellers tidligere har sagt, at de ikke vil). Nu bliver selvstyre-kommissionen og misrøgt af de grønlandske børn også blandet ind i sagen af V og DF. Det er vel ikke jordens mest saglige kritik i denne sammmenhæng, og næppe heller noget der forstærker de nordatlantiske bånd. Det er uskønt '“ af begge parter.

Det er i øvrigt som om, at man kun kan registrere fejl på fejl i regeringens håndteringen af hele sagen om de afviste asylfamiliers fremtidige vilkår. Jeg gad næsten vide om, Poul Nyrup Rasmussens spøgelse er begyndt at hjemsøge dansk politik? Dem, der er gamle nok, kan sikkert huske, hvordan Nyrup igennem sine knapt ni år i stolen skabte utrolig mange problemer for sig selv. Nu lader det til, at regeringen som helhed er ved at tillægge sig Nyrups vaner med at forkludre alting.

Fejl nr. 1 er, at Birthe Rønn Hornbech ikke får Pia Christmas 'ned i sækken' og med i aftalen, da den forelå. Hun ringede godt nok og fik fat i Christmas sekretær, men der blev ikke skabt forbindelse. Ja så prøv dog for pokker igen! Peter Mogensen og andre har beskrevet forløbet som helt i særklasse dårligt politisk håndværk af Rønn, som for et par uger siden nærmest blev kanoniseret som vort folkestyres mest funklende juvel. Nu er hun i stedet en allerhelvedes kluntet minister, som risikerer at frembringe et nyvalg, som ingen ønsker.

Den eneste undtagelse mht ønske om nyvalg er måske Bendt Bendtsen '“ dansk politiks svar på Jeppe på Bjerget, som hellere end gerne ser NA og Pia Christmas ekspederet over i den politiske histore (hvor han i øvrigt også selv hører hjemme!)

I dag truede Bendtsen Pia Christmas med eksklusion af Det konservative Folkeparti, med det forudsigelige resultat, at hun meldte sig selv ud, og dermed har Bendtsen opnået at få skabt yderligere afstand til det mandat, der måske kan redde regeringen fra en ydmygelse. Flot, Bendt!

Kommer der valg? Det tror jeg nu ikke, men sagen viser, at regeringen og navnlig dens chef savner styring og er rådvild med hensyn til, hvordan krisen skal og kan løses.

Enten lader regeringen sig stemme ned, og gør som den selv vil, uden de store umiddelbare konsekvenser. Eller også trækker NA og Pia Christmas-Møller deres støtte til dagsordensforslaget i forbindelse med forespørgelsen i morgen, onsdag.

Foreløbig spiller alle højt spil. Politisk poker, nervekrig og hvad det ellers hedder. I går nævnte Henriette Kjær som den første ordet “valg”, og i dag raslede også statsministeren med sablen på sit pressemøde.

Men helt ærligt. Pia Christmas-Møller er genetisk disponeret for at gå efter martyriet, så hun er nok udenfor pædagogisk rækkevidde. Måske Fogh i stedet skulle invitere Naser Khader på en kop kaffe og en lille snak om fremtiden. Måske vil lidt indrømmelser til NA kunne udvirke, at partiet trækker støtten til forespørgslen. NA kunne godt bruge en kattelem. For bliver der valg nu, så ryger Los Alliancistas ud. For good!

Hvad sker der? Aner det ikke. Men jeg tror ikke, at der kommer valg nu af den enkle årsag, at der ikke er nogen, der egentlig ønsker et valg.

Hvem var det, der sagde, at dansk politik var kedeligt lige efter et afholdt valg og så i januar!

Update – onsdag middag

Alt tyder på, at Fogh har i været i kontakt med Khader i løbet af i går tirsdag. Ifølge blandt andet Ekstra Bladet, så har Fogh truet ham med valg, hvis regeringen kommer i mindretal efter forespørgselsdebatten i eftermiddag (start kl. 13 på DR2). Politiken skriver , at der ved middagstid onsdag har været møde mellem Fogh og Khader.

Som det ser ud nu, så vil Khader og hans fire medsammensvorne i NA formentlig undlade at stemme (ved selve afstemningen torsdag), og dermed falder Pia Christmas’ dagsorden. Det betyder, at regeringen således klarer frisag mht at komme i mindretal.

Det forlyder, at Khader til gengæld for sin renoncering får små indrømmelser “et andet sted” vedr. asyllovgivningen, sådan at han ikke taber alt for meget ansigt. Dvs. at der åbnes en såkaldt “kattelem”.

Ã…rsagen er, regeringen ikke har mulighed for at flytte ét komma i den netop indgåede aftale mellem DF og regeringen om de afviste asylbørns familier. Det skyldes naturligvis, at Pia Kjærsgaaard ikke giver nogle indrømmelser til NA, hvis udtalte eksistensberettigelse er at arbejde for, at “nok er nok” om DFs indflydelse i dansk politik.

Kl. 14.13 – onsdagNOK ER TILSYNELADENDE IKKE NOK!!!

Selve afstemningen er først i morgen, torsdag.

Mødet mellem Fogh og Khader i dag, onsdag ved middagstid, viste, at NA er faldet til patten i asylsagen.

NA vil således ikke støtte Pia Christmas’ dagsorden, men i stedet, hvad der formentlig bliver regeringens afværgedagsorden, der lover Naser Khader og Co. et eller andet på asylområdet.

Så der bliver ikke valg i denne omgang, og Pia Kjærsgaard har endnu engang bevist, hvem der bestemmer i dansk politik.

Nok er åbenbart IKKE nok, hvis det har som konsekvens at NA mister sine taburetter på Christiansborg.

Man kommer heller ikke udenom at lette på hatten for statsministerens udviste evne til at lande denne svære sag, selvom dagens sejr især skyldes Ny Alliances svaghed i meningsmålingerne. Khader turde ikke fremprovokere et valg. Spørgsmålet er, hvad vælgerne siger til Khaders studehandel med Fogh. Belønner de NA for ikke at vælte regeringen? Eller straffer de Khader for at rende fra sin politik? Well, that is the question!

Onsdag Kl. 14.43. “Realitetsforhandlinger” eller “ligger aftalen fast”?

Det viser sig, at Naser Khader og NA er kommet med i asylaftalen med DF og regeringen. Khader mener, at NA skal i “realitetsforhandlinger” om asylaftalen, mens Peter Skaarup ikke mener, at der skal ændres noget. Begge kan vel ikke have ret? Mystikken breder sig!

Astrid Krag SF spurgte integrationsministeren om netop dette skisma. Birthe Rønns korte svar: “Politik er altid en udfordring”.

Ja, unægteligt.

Noget tyder – måske – på, at Pia Kjærsgaard faktisk har givet sig lidt, for at få Khader med i aftalen.

Så før vi fælder dommen om, hvem der har givet sig, så må vi jo se på, hvad NA ender med at få ændret i aftalen.

Kategorier

Nye tider

De taler om det på gangene inde på Christiansborg. Statsministeren er nærmest mentalt fraværende fra dansk indenrigspolitik. Det er som om, at det ikke rigtigt interesserer ham mere. Tankerne er andre steder. I Paris, London, Bruxelles eller i Washington. Anders Fogh Rasmussen har jo et motto, der lyder noget i retning af “Aldrig færdig, altid på vej” Og ingen er i tvivl om, hvor han er på vej hen. Til en international toppost i udlandet.

Fogh skal ikke ud i et nyt folketingsvalg igen, og derfor vil hans stil i fremtiden blive en noget anderledes end i de forgangne seks år. Der er i øvrigt ved at opstå et nyt magtcenter i regeringen. Claus Hjort har ikke været end del af regeringens inderkreds siden før valget. Det er i stedet Lars Løkke Rasmussen, der dag for dag køres mere og mere i stilling til at overtage butikken. Med på sit nye hold i Finansministeriet og som særlig rådgiver har han Venstres tidligere pressechef Søs Marie Seerup, som formentlig er udset til at overtage Michael Ulvemans spindoktor-stilling i statsministeriet. Løkke og Ulveman er ikke ligefrem longtime pals, så 'ulven' går formentlig selv i god tid inden, at han bliver kylet ud, når Fogh til sin tid overlader nøglekortet til hjørnekontoret i Prins Jørgens Gård til Lars Løkke.

Der er for tiden heller ikke helt det samme indtryk af 'topstyring' af Venstres folketingsgruppe. Især fordi behovet næppe længere er så stort. Søren Pind er blevet udenrigspolitisk ordfører, mens han ved siden af også får tid til, at bedrive det der mest ligner et veritabelt personligt vendetta mod Ritt Bjerregaard.

Derudover er der den mangeårige 'fru Særstandpunkt', Birthe Rønn Hornbech '“ engang Venstres eneste mandfolk – og hvad hun ellers er blevet kaldt gennem tiden, når hun især til journalisternes fornøjelse er gået solo. Tjah siden er fruen blevet en del af regeringen og netop derfor faldet til patten i stort set alle politiske spørgsmål, hvor hun før så kækt gik sine egne veje. Senest kan Ekstra Bladet i dag, mandag, meddele at Birthe Rønn nu også har indvilliget i at opgive sine økonomiske interesser, foreningsmedlemskaber etc. til Folketinge – oplysninger, som hun eller tidligere så heftigt forsværgede. Ja, man har jo et standpunkt lige indtil, at man tager et nyt, som Jens Otto Krag sagde.

Kategorier

Et beskedent offer

Jeg ser min troe, at Naser Khader er på endnu en turné rundt i medierne. I går søndag var han i DeadlineDR2 hos den gode Jacob Rosenkranz og her til morgen befandt han sig siddende i Ole Stephensens bløde sofa i Go’ morgen DanmarkTV2. Budskabet er nu, at efter at partiets færre og færre græsrødder samt den håndfuld MF'ere partiet råder over har tænkt sig rigtigt godt om, ja så er Naser og Co. nået frem til, at det nu er tid til at tone rent flag som borgerlige.

Khader, der tydeligvis var ret velforberedt, lagde sig under begge interviews 'fladt ned', som det hedder i spin-jargonen. Han indrømmede nu, at cirkuset med at kræve dronningerunde før valget var en fejl, som ikke skulle gentage sig. Vælgerne blev lovet, at det nu er slut med mærkelige meldinger a la Lars Kolinds flade skat, der i første omgang skulle reserveres fynboerne. Der var ikke tale om decideret “selvpiskning”, som var han en anden flaggellant, men sådan niveauet lige før. Khader vidste præcis, hvad han skulle sige og udstrålede fin balance. Han så i øvrigt også ud som om, at han havde tabt sig lidt, bemærkede min bedre halvdel.

Redder det Ny Alliance fra afgrunden? Det tror jeg ikke, men der i alle tilfælde tale om en god begyndelse. Som det ser ud, så må det jo være Anders Samuelsens politiske linje, der har vundet i det nye parti. Skattepolitikken er intakt, man står bag en borgerlig statsminister og partiet er nu erklæret 'borgerligt'. Hvordan 'borgerlig' så lige bliver defineret af NA'erne. Det er et godt spørgsmål. Khader mente at 'borgerlighed' også var noget med at få de afviste asylansøgere ud af Sandholmlejren og være imod afskaffelsen af gruppeeksamen. Det tyder da på, at borgerlige '“ ligesom ved sidste valg '“ skal huske at læse 'det med småt' hos partiet. Hvis Samuelsen er vinderen og man har droppet dronningerunden og alt det andet midtergøgl, så må konskvensen vel også føre frem til den observation, at Gitte Seeberg eller i hvert fald hendes politiske linje dermed har tabt spillet om magten i Ny Alliance.

Positivt er det, at den trinde forfatter Kristian Ditlev Jensen har forladt partiet i protest mod, at NA erklærer sig for borgerligt. Med niogfyrretyve stemmer på Fyn ved Folketingsvalget, så er det '“ med al respekt '“ næppe noget, der vælter læsset for Alliance. I sin ganske korte karriere kan man vel ikke sige, at Jensen med sin vel akademiske udmeldinger om kulturpolitikkens beklageligvis manglende altdominerende rolle i det politiske liv ligefrem brillerede som den store folkeforfører. Ja det ligger vel ligefrem at konkludere, at hans exit trods alt er et lille offer, for til gengæld at få en mere klar politisk linje til oplysning for vælgerne om, hvad de får, hvis de stemmer på Ny Alliance. Hvis Naser K. og Samuelsen fortsætter på denne gode måde, så kunne man måske i et svagt øjeblik overveje at stemme på partiet ved næste folketingsvalg. Men det er nok for meget at håbe på.