Regeringen ønsker et nationalt kompromis om asylpolitikken med et meget bredt flertal af folketingets partier. Sådan sagde Anders Fogh før valget.
Efter valget har Fogh ikke kunnet bruge sit fromme ønske til så meget, for det blev i stedet til et snævret kompromis om asylpolitikken. Det skyldes, at Pia Kjærsgaard endnu engang har villet demonstrere over for Fogh, at Dansk Folkeparti fortsat har absolut afgørende indflydelse i dansk politik.
Før valget var DF ellers så flinke ved regeringen. I det daglige stemte partiet for de dele af regeringens politik, hvor man ikke rigtigt havde store interesser mod til gengæld at få indflydelse på de for DF vigtige politikområder som for eksempel asylpolitikken.
Når regeringen i forvejen har et forlig med DF på området, så er den pisket til at acceptere, at ændringer kun gennemføres med Pia K. Hvis Fogh alternativt brød forliget ville det få uoverskuelige negative konsekvenser for hans manøvremuligheder. Da DF ingen interesse har i at lukke andre partier ind i forligskredsen, var integrationsministeren tvunget til at nå frem til en snæver asylaftale med DF.
Alt det vidste Fogh udmærket før valget, men regnede nok ikke med, at der kom et VKO-flertal igen. Engang nøjedes Fogh ikke med fromme ønsker om sin politik, men gav konkrete løfter om, hvad regeringen ville. Nu trækkes han rundt i manegen af Pia K. og må fifle asylpolitikken igennem ved hjælp af 'administrative ændringer' og i øvrigt uden at et folketingsflertal står bag.
Det er nye tider for Fogh.
Måned: januar 2008
Blogklumme torsdag den 17. januar 2008.
Medlemmerne flygter i disse år væk fra LO-fagbevægelsen. Forstå det hvem som kan? For tager man sig lidt sammen og gør karriere i systemet, så kan det vise sig ganske lukrativt. Kun få af LO's topfolk har spildt tiden i uddannelsessystemet, men imponeret alligevel med deres klækkelige lønninger, pensioner m.v. Det geniale ved en karriere i fagbevægelsen er, at man er sikret ganske pænt økonomisk uanset ens resultater. Hvis man som den mangeårige LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger taber kampvalget til Harald Børsting om LO-formandsposten, og ikke gider mere, så vanker der 732.000 kr. i aftrædelsesgodtgørelse og måske op til seks millioner kr. i pension. Det er da en flot trøstepræmie, ja det er nærmest en vind-vind situation!
Tine Aurvig kræver at få sine penge og skal vel egentlig have dem, hvis reglerne siger det, også selvom fagbevægelsen ellers hævder, at det er slut med pamperiet.
Som ikke-medlem af LO kan jeg være ligeglad, for det er ikke mine penge. Men mon ikke, at en del LO-medlemmer føler sig til grin over, at bosserne fortsætter med at bevilge sig selv ekstravagante lønninger og pensioner? Det overrasker ikke mig, hvis medlemstallet forsætter nedad i LO, der ellers tidligere har kritiseret de gyldne håndtryk i erhvervslivet, fordi de skadede virksomhederne. For så tog de jo pengene fra kassen, der ellers skulle finansiere virksomhedernes investeringer og udvikling. Det samme kan man vel sige om LO's organisation, for hvad gavn har medlemmerne af, at Aurvig tabte formandsvalget?
Der er længe sket alt for lidt i dansk politik. Derfor er det herligt, at Ritt Bjerregaard ud over at herske over København nu også har fundet stunder til at blande sig i landspolitikken. Sammen med en håndfuld af sine håndgangne mænd og kvinder opfordrer Ritt sit parti til at sætte sig på skolebænken og diskutere partiets fremtid og politik.
Nu troede jeg enfoldige jo, at man til dette formål brugte partiets kompetente forsamlinger dvs. socialdemokratiets folketingsgruppe, organisation og kongres m.v. Men det kommer der åbenbart ikke noget anvendeligt ud af. Næh! En Rød Skole for partifæller helt uafhængigt af partiledelsen, hvor partiets strategi og holdninger diskuteres! Det er, hvad der skal til!
'Vi etablerer »Den Røde Skole «. Vi vil gerne tage de nødvendige politiske diskussioner med andre engagerede, der også har hjertet og hjernen til venstre for midten. Håbet er, at debatterne i Den Røde Skole kan udmønte sig i egentlige politiske forslag, som kan give nyt liv til Socialdemokraterne og venstrefløjen,' skriver Ritt, filmdirektør Peter Aalbæk Jensen m.fl. på de københavnske socialdemokraters hjemmeside.
Det kunne man nok leve med på Christiansborg, hvis ikke at Ritts nye kaffeklub/debatnetværk m.v. samtidig i samme ombæring leverer, hvad der kun kan opfattes som skånselsløst kritik af S-partiformand Helle Thorning-Schmidt og partiets øvrige ledelse på Christiansborg herunder Henrik Sass Larsen:
»Noget tyder på, at vi i valgkampen blev bange for vores egen skygge. Strategien var at skræmme færrest mulige vælgere væk ved at sige mindst muligt, som kunne være kontroversielt. Der er vist ingen tvivl om, at den vej endte blindt, « lyder Ritts analyse.
—-
Og nu er fanden så løs i Laksegade. For Ritts aktion er næppe noget, der pludselig er kommet ud af den blå luft blot med den hensigt at “skabe debat”. Det er planlagt og det skal selvfølgelig tjene et eller andet politisk formål.
Som Franklin D. Roosevelt sagde, 'œIn politics, nothing happens by accident. If it happens, you can bet it was planned that way.' (I min frie oversættelse: I politik sker intet tilfældigt, hvis noget sker, så regn med at det var planlagt)
Den samlede Christiansborg-presse er såmænd heller ikke i tvivl: Københavns Overborgmester angriber sin partiformand '“ engang en af Ritts protegeér, og hvis politiske karriere hun hjalp i gang med sin støtte til Thornings valg til Europa-parlamentet i 1999. Thorning blev dengang kun valgt ind med ganske få stemmer, så uden Ritts støtte var det aldrig sket.
Nu er tiden en helt anden, og man kan kun gætte på, hvad Ritts motiv er, siden hun nu udstiller Thornings problemer og svagheder.
Mit eget bud er, at Ritt Bjerregaard ønsker at dreje Socialdemokratiet mod venstre, og i øvrigt sikre hende selv større indflydelse på den førte politik på Christiansborg. Spørgsmålet er om hun får lov til det. Holdningerne til Ritt Bjerregaard er også mange i Socialdemokratiet. Derfor bør Thorning, i kraft af at hun trods alt er partiformand, kunne udnytte dette forhold til at sikre sig støtte i partiet, ignorere den utilslørede provokation fra Rådhuspladsen og komme videre.
Hvis Ritt Bjerregaards kritik mod forventning samler støtte i partiet, risikerer Thorning at blive presset til indrømmelser på skatteområdet og asylområdet, hvor hun beskyldes for at 'kopiere' regeringens politik. Dermed ville Ritts mission være fuldført, men det vil også gøre Thorning ret sårbar i forhold til VK-regeringen og DF.
Omvendt tror jeg nu ikke, at Anders Fogh klapper i hænderne ovre i hjørnekontoret i Prins Jørgens Gård. For en svækket Thorning er en handlingslammet S-leder, der ikke tør tage medansvar for finanslovsforlig, overenskomstindgreb og en skattereform. Men måske er det i virkeligheden også det, som Ritt Bjerregaard ønsker at forhindre med sine debatmøder i Den Røde Skole?
Læs også Jakob Nielsens kommentar.
Hvad kan hensigten bag Ritts ridt mod Thorning være? Læs Peter Mogensens bud, der tyder lidt på, at han har talt enten med Ritt selv eller nogle andre fra “fembanden”.
Update: Denne dag vil Helle Thorning-Schmidt formentlig sent glemme. Ekstra Bladet skriver at hendes mand Stephen Kinnock er blevet anholdt for spirituskørsel i St. Petersburg. Det kan hænge sammen med myndighedernes igangværende chikane af englænderne, så det er nok spørgsmålet, om anklagen holder vand.