Anders Fogh er en mand, der som Jens Otto Krag formulerede det i 60’erne “har et standpunkt, indtil han tager et nyt”. Statsministeren har siden han kom til magten netop vist sig som indbegrebet af en vendekåbe, en opportunist eller realpolitiker, hvis man da ellers skal være lidt venlig.
Før valget var Socialdemokraternes forslag om at nedsætte skattekommission noget, som nærmest fanden havde skabt. Så snart valget var overstået og Fogh kunne indlede sin 3. periode som regeringschef pudsede han Helle Thornings forslag fra før valget af, der netop gik ud på at nedsætte en skattekommission af, og fremsatte det derpå som sit eget! Fogh fremstod som en mand, der havde lyttet blandt andet også til Ny Alliance, som selv efter valget mente, at de var tungen på vægtskålen, selvom at valget faktisk viste, at det var de ingenlunde.
Det er svært ikke at anerkende, at det var et ret klogt træk af Fogh, at udnævne den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch, som formand for skattekommissionen. Dermed skal han stå i spidsen for det arbejde, som på en eller anden måde skal munde ud i en sænkning af topskatten. Hvordan er i sagens natur uvist, men boligskatterne er fredet. Det er grundskylden og rentefradraget derimod ikke.
Der er ifølge Koch under alle omstændigheder lagt op til 'mærkbare skattelettelser'. Det er jo et udsagn, som skatteborgerne kan ramme ind og hænge op på væggen. Vi får se til næste år om regeringen vil fremsætte de endelige forslag, som Koch og de øvrige otte kommissionsmedlemmer til den tid, når frem til. Det kan også være at Fogh bare sige 'tak for indsatsen' og skrotter forslagene præcis, som han gjorde med hovedparten af velfærdskomissionens forslag. Altså en situation, der leder mig hen på det tyske ordsprog om 'Viel Geschrei und wenig Wolle” – og hvor tilføjelsen i øvrigt hedder “sagte der Teufel und schor eine Sau” (..og klippede soen..).
Med Koch i formandsstolen er Socialdemokraterne tvunget til at give kommissionens arbejde en chance. Det vil jo være helt utroværdigt at skyde noget som helst ned, før end at arbejdet er præsenteret. Fogh vil formentlig gå ganske langt for at få socialdemokraterne med og ingen forestiller sig at en skattereform '“ der skal være langtidsholdbar '“ vedtages uden at S og også helst de radikale er med.
Det giver også sig selv, for Dansk Folkeparti har naturligvis valgt det ledige standpunkt ved fra starten af at stille sig ret kritisk an til kommissionen og dens arbejde. DF udelukker fuldstændigt at medvirke til en skattereform i denne valgperiode, og skatteministeren erkender, at DF kan blokere for en skattereform, da der i forvejen ligger en forligsaftale mellem DF og regeringen.
Det er faktisk ikke til at se, at Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup og Pia Kjærsgaard i sin tid startede deres politiske karriere i et parti, der mest af alt var en skattenægterbevægelse. DF fremstår som et klassisk reaktionært parti, hvor det er sikrest bare at sige nej. 'Det er jo også det, som jeg er bedst til', som Peter Skaarup engang sagde lige før sin medvirken i en paneldebat på TV.