De danske politikere har været på vinterferie, altimens at andre har brugt lejligheden til at brænde biler, skoler, biblioteker og sågar en vuggestue af. 103 brande er det indtil videre blevet til. Det er utilpassede helt unge mennesker med indvandrerbaggrund, der via SMS-kæder hærger vores land, som det vel ikke er set siden krigen. Brandene på vores skoler m.v. er jo i realiteten anslag mod civilsamfundet, selvom mange mere opfatter det som et “socialt problem”, der bedst løses med flere behandlere, socialarbejdere og SSP-konsulenter. Det er en strategi, som politikerne har forsøgt sig med længe, men intet tyder på med nogen særlig effekt. Vold og hærværk er i 00'erne åbenbart blevet en del af virkeligheden i Danmark. Vi skal sikkert bare lære at leve med, at det sker engang imellem, ligesom man fx gør det i Paris.
Søren Pind har '“ for egen regning – præsenteret dele af et meget hårdt oplæg, der går i radikal ny retning. Til brug for de familier, hvor forældre tilsyneladende har opgivet at holde styr på deres børn, foreslår Pind blandt andet elektronisk armlænke, så myndighederne døgnet rundt kan se, hvor de opholder sig. Måske er Pinds initiativer for radikale til, at de er spiselige for et markant flertal af Christiansborg-politikerne og konflikter med menneskerettighedskonventionen. Til gengæld er det et signal til vælgerne om, at han i det mindste forsøger på at nytænke forslag med en konsekvens, som et flertal befolkningen hjemme ved kakkelbordene formentlig sukker efter lige nu. Over for Pinds forslag står jo Enhedslistens helt igennem eftergivende forslag om, at give de unge indvandrere et hus ligesom de autonome har fået ungdomshuset. Ikke engang i indvandrernes egne sociale netværk som fædregruppen kan man se det geniale i at belønne ballademagere.
Sidst Muhammedkrisen hærgede landet, var Naser Khader sammen med Pia Kjærsgaard landets mest populære skikkelser, fordi netop disse to fremstod stærkest som forsvarere af vore demokratiske værdier og derfor blankt afviste ethvert knæfald selv for danske muslimers allermindste krav om at tage afstand fra tegningerne i Jyllands-Posten. Nu søger befolkningen efter politikere, der er ligeså konsekvente overfor de brandstiftere m.v., som delvis forsvarer gerningerne med henvisning til tegningerne af Muhammed.
Det er bemærkelsesværdigt, at Helle Thorning denne gang har været ret hurtige ude i pressen og uden tøven forsvaret avisernes ret til at trykke tegninger og kræve en håndfast indsats af regering mod hærværket, afbrændingerne m.v. Klogt, men er det nok? Socialdemokraterne plejer at tabe voldsomt i meningsmålingerne, når der er ballade med indvandrere, og det er Ritt Bjerregaard uden tvivl også klar over. Hun indkaldte søndag aften til krisemøde på rådhuset og var søndag ude og se på resterne af Tingbjerg skole, men mon ikke mange københavnere undrer sig over, hvorfor Ritt og hendes integrationsborgmester først kommer på banen i dag? Det lugter langt væk af, at hun ikke har villet afbryde vinterferien. Overborgmesteren skal vist være glad for, at der ikke er noget politisk alternativ p.t.
Foreløbig har kun DF udtalt sig positivt om Pinds forslag, mens justitsministeren er mere forsigtig. Venstres politiske ordfører Inger Støjberg lagde søndag afstand til Pinds forslag. Måske en klog beslutning, men hvis afbrændingerne fortsætter, kan Venstre tvinges til at ændre holdning, hvis der i befolkningen opstår forståelse for eller ligefrem krav om mere vidtgående tiltag.
Anders Fogh Rasmussen kører foreløbig den konsekvente linje i TV-Avisen og TV2 Søndag aften: Problemerne skyldes ikke samfundet, men de unge. Samfundet har skabt arbejdspladser og muligheder for de unge indvandrere, som deres forældre eller bedsteforældre aldrig fik, der hvor de kom fra. De unge må forstå, at samfundet vil vise nul tolerance overfor bål og hærværk.
Anders Fogh fremstår lige nu som landsfaderen og selve garanten for at samfundet under nogen omstændigheder vil give indrømmelser til denne i øvrigt meget lille gruppe af “utilpassede indvandrerunge”, som de benævnes. Vælgerne søger lige nu i sikker havn, og oppositionen kan derfor kun være glade for, at valget ligger flere år frem i tiden. Omvendt må det være frustrerende for venstrefløjen i dansk politik blot at se på, at indvandreroptøjer som disse kun skaber to sikre vindere, i hvert fald når det kommer til vælgeropbakning, og det er Pia Kjærsgaard og Anders Fogh.
—————————————————————————————————————
Hvor er oppositionen dog henne i hele denne sag. Er de stadig på ferie?, spørger TV2s kommentator Anders Krab-Johansen i sit blogindlæg – mandag.
Søren Pind retter kanonerne ind og affyrer nu på sin blog en ordentlig bredside af mod politiet: “De, der burde forsvare os, har givet op. De vil hellere drikke te med brandstiftere og uromagere og spørge, hvordan de har det, end sørge for at der er ro og orden i gaderne”. Venstres hemmelige politiske ordfører Inger Støjberg er for engang skyld pludselig kommet i omdrejninger og har evnet at kalde pind’en til orden. Hvorfor bruger Støjberg ikke tiden til at forklare os alle sammen, hvad Venstre vil gøre for at løse problemerne frem for hvad Venstre IKKE vil?
Ser at Dr. Mogensen er nået til nogenlunde samme konklusion som jeg, at indvandreroptøjerne er værst for Socialdemokraternes vælgeropbakning.
Update: Her mandag eftermiddag har jeg gjort mig denne observation: Retsordførerne for VKO og S bruger åbenbart mere tid i medierne på at skælde ud på Søren Pind, fordi han har tilladt sig at kritisere politiet frem for at forholde sig til en hel uges brandattentater. Det er da proportionsforvrængning, der vil noget. Bør den politiske debat ikke handle om, hvad politikerne har tænkt sig at gøre? Eller savner de bare fantasi eller handlekraft? Man får da en mistanke om, at retsordførerne lider af brødnid, fordi Pind render med pressen i dag. Im just making a point!