Kategorier

Oliver færdig i SF

“Oliver” formerly known as Kamal Qureshi mister nu sin sundhedsordførerpost i SF. Det skriver politiken.dk.
Det er svært at se at SFs folketingsgruppe, og Villy Søvndal kunne handle anderledes end at 'kastrere' ham, som de åbenbart har gjort. Spørgsmålet er, om Qureshi i øvrigt genopstiller. Jeg vurderer, at hans tid som politiker allerede nu reelt er omme.

På Christiansborg er der formentlig ingen, der vil savne SF-politikeren, som fuldt fortjent er blevet latterliggjort og hængt ud i pressen, som den griske og anløbne boligudlejer 'Oliver' og den medieliderlige og i øvrigt luddovne Kamel-jeg-er-læge-Qureshi.

Personligt ser jeg frem til helt at slippe for at se og høre på SF-politikeren i TV, og kommer til at tænke på Sir Humphrey og Jim Hacker, der kynisk konstaterer i et afsnit af Yes, primeminister, da de ved skæbnens mellemkomst pludselig slipper af med sin besværlige forgænger:

He was a great man. Yes and he we will be sorely missed'¦

Se klippet her på You Tube (Hattip Morten!)

Prøv at hør hvad den tidligere SF-spindoktor Peter Goll har at sige om Kamals comeback-chancer i P1-Søndagsdebatten i øvrigt med Ole Birk Olesen fra 180 grader (Det er allersidst i udsendelsen).

Kategorier

Indvandreroptøjer gavner Fogh og Pia Kjærsgaard

De danske politikere har været på vinterferie, altimens at andre har brugt lejligheden til at brænde biler, skoler, biblioteker og sågar en vuggestue af. 103 brande er det indtil videre blevet til. Det er utilpassede helt unge mennesker med indvandrerbaggrund, der via SMS-kæder hærger vores land, som det vel ikke er set siden krigen. Brandene på vores skoler m.v. er jo i realiteten anslag mod civilsamfundet, selvom mange mere opfatter det som et “socialt problem”, der bedst løses med flere behandlere, socialarbejdere og SSP-konsulenter. Det er en strategi, som politikerne har forsøgt sig med længe, men intet tyder på med nogen særlig effekt. Vold og hærværk er i 00'erne åbenbart blevet en del af virkeligheden i Danmark. Vi skal sikkert bare lære at leve med, at det sker engang imellem, ligesom man fx gør det i Paris.

Søren Pind har '“ for egen regning – præsenteret dele af et meget hårdt oplæg, der går i radikal ny retning. Til brug for de familier, hvor forældre tilsyneladende har opgivet at holde styr på deres børn, foreslår Pind blandt andet elektronisk armlænke, så myndighederne døgnet rundt kan se, hvor de opholder sig. Måske er Pinds initiativer for radikale til, at de er spiselige for et markant flertal af Christiansborg-politikerne og konflikter med menneskerettighedskonventionen. Til gengæld er det et signal til vælgerne om, at han i det mindste forsøger på at nytænke forslag med en konsekvens, som et flertal befolkningen hjemme ved kakkelbordene formentlig sukker efter lige nu. Over for Pinds forslag står jo Enhedslistens helt igennem eftergivende forslag om, at give de unge indvandrere et hus ligesom de autonome har fået ungdomshuset. Ikke engang i indvandrernes egne sociale netværk som fædregruppen kan man se det geniale i at belønne ballademagere.

Sidst Muhammedkrisen hærgede landet, var Naser Khader sammen med Pia Kjærsgaard landets mest populære skikkelser, fordi netop disse to fremstod stærkest som forsvarere af vore demokratiske værdier og derfor blankt afviste ethvert knæfald selv for danske muslimers allermindste krav om at tage afstand fra tegningerne i Jyllands-Posten. Nu søger befolkningen efter politikere, der er ligeså konsekvente overfor de brandstiftere m.v., som delvis forsvarer gerningerne med henvisning til tegningerne af Muhammed.

Det er bemærkelsesværdigt, at Helle Thorning denne gang har været ret hurtige ude i pressen og uden tøven forsvaret avisernes ret til at trykke tegninger og kræve en håndfast indsats af regering mod hærværket, afbrændingerne m.v. Klogt, men er det nok? Socialdemokraterne plejer at tabe voldsomt i meningsmålingerne, når der er ballade med indvandrere, og det er Ritt Bjerregaard uden tvivl også klar over. Hun indkaldte søndag aften til krisemøde på rådhuset og var søndag ude og se på resterne af Tingbjerg skole, men mon ikke mange københavnere undrer sig over, hvorfor Ritt og hendes integrationsborgmester først kommer på banen i dag? Det lugter langt væk af, at hun ikke har villet afbryde vinterferien. Overborgmesteren skal vist være glad for, at der ikke er noget politisk alternativ p.t.

Foreløbig har kun DF udtalt sig positivt om Pinds forslag, mens justitsministeren er mere forsigtig. Venstres politiske ordfører Inger Støjberg lagde søndag afstand til Pinds forslag. Måske en klog beslutning, men hvis afbrændingerne fortsætter, kan Venstre tvinges til at ændre holdning, hvis der i befolkningen opstår forståelse for eller ligefrem krav om mere vidtgående tiltag.

Anders Fogh Rasmussen kører foreløbig den konsekvente linje i TV-Avisen og TV2 Søndag aften: Problemerne skyldes ikke samfundet, men de unge. Samfundet har skabt arbejdspladser og muligheder for de unge indvandrere, som deres forældre eller bedsteforældre aldrig fik, der hvor de kom fra. De unge må forstå, at samfundet vil vise nul tolerance overfor bål og hærværk.

Anders Fogh fremstår lige nu som landsfaderen og selve garanten for at samfundet under nogen omstændigheder vil give indrømmelser til denne i øvrigt meget lille gruppe af “utilpassede indvandrerunge”, som de benævnes. Vælgerne søger lige nu i sikker havn, og oppositionen kan derfor kun være glade for, at valget ligger flere år frem i tiden. Omvendt må det være frustrerende for venstrefløjen i dansk politik blot at se på, at indvandreroptøjer som disse kun skaber to sikre vindere, i hvert fald når det kommer til vælgeropbakning, og det er Pia Kjærsgaard og Anders Fogh.

—————————————————————————————————————

Hvor er oppositionen dog henne i hele denne sag. Er de stadig på ferie?, spørger TV2s kommentator Anders Krab-Johansen i sit blogindlæg – mandag.

Søren Pind retter kanonerne ind og affyrer nu på sin blog en ordentlig bredside af mod politiet: “De, der burde forsvare os, har givet op. De vil hellere drikke te med brandstiftere og uromagere og spørge, hvordan de har det, end sørge for at der er ro og orden i gaderne”. Venstres hemmelige politiske ordfører Inger Støjberg er for engang skyld pludselig kommet i omdrejninger og har evnet at kalde pind’en til orden. Hvorfor bruger Støjberg ikke tiden til at forklare os alle sammen, hvad Venstre vil gøre for at løse problemerne frem for hvad Venstre IKKE vil?

Ser at Dr. Mogensen er nået til nogenlunde samme konklusion som jeg, at indvandreroptøjerne er værst for Socialdemokraternes vælgeropbakning.

Update: Her mandag eftermiddag har jeg gjort mig denne observation: Retsordførerne for VKO og S bruger åbenbart mere tid i medierne på at skælde ud på Søren Pind, fordi han har tilladt sig at kritisere politiet frem for at forholde sig til en hel uges brandattentater. Det er da proportionsforvrængning, der vil noget. Bør den politiske debat ikke handle om, hvad politikerne har tænkt sig at gøre? Eller savner de bare fantasi eller handlekraft? Man får da en mistanke om, at retsordførerne lider af brødnid, fordi Pind render med pressen i dag. Im just making a point!

Kategorier

Lidt sympati for madamme

Vi skal vænne os til det. Muhammedkrisen, bål i gaderne og en uendelig diskussion om retssikkerhed for gale islamister. Der er intet, der tyder på, at verdens muslimer forstår vores ytringsfrihed. Der er intet, der tyder på, at integrationsindsatsen virker, sådan at unge utilpassede indvandrere lader være med hærge vores byer. Der er heller intet, der tyder på, at danske venstreorienterede går mere op i at bekymre sig om dem, der tilsyneladende har været i færd med at planlægge et mordattentat end dem, der udviser civil courage og bruger deres ytringsfrihed til at tegne en religiøs skikkelse.

Bortset fra det, så forstår jeg ikke, hvorfor man ikke i det mindste efterprøver de mistænktes motiver og handlinger i en retssal? I Danmark går vi normalt mere op i retssikkerhed, end man gør i de islamiske lande, så hvorfor ikke demonstrere, at vi altså her i landet tager de liberale frihedsrettigheder alvorligt?

På den anden side, så må det stå klart for alle ikke-danske statsborgere, at det ikke og aldrig har været en menneskeret at opholde sig i vores land. Efterlever udlændinge ikke spillereglerne, eller er man bare under mistanke for ikke at gøre det, så er det ud af vagten. Så enkelt er det faktisk. Har man et dansk pas, så gælder der helt andre regler.

Jeg har længe betragtet Birthe Rønn Hornbech som en hykler, som yndede at fremstille sig selv som den, der havde en grundlovssikret ret til at have særstandpunkter, men som stod forrest og svingede ivrigt øksen over partifæller, som tillod sig den samme luksus. “Ingen over eller ved siden af Folketinget”, sagde Viggo Hørup. Andre har ment, at citatet i den særlige selvtilfredse rønn hornbeckske logik, nok snarere blev til: 'Ingen over eller ved siden af Birthe Rønn Hornbech!”

Men nu er Rønn Hornbech blevet medlem af en regering og sat til at varetage den benhårde udlændingepolitik, som befolkningen massivt bakker op om, men som venstrefløjen og hvad man kunne kalde for Betina Heltberg-segmentet i og omkring Politikens hus hader som pesten. Snart tre måneder har integrationsministeren siddet, og det har været et langt styrt fra den høje moralske tinde, som hun tidligere så kækt triumferede på. Forhandlingerne om de afviste asylansøgere fik hun forkludret og blev kun reddet af NA's nedsmeltning, DFs små indrømmelser og Malou Aamunds faneflugt til VKO-flertallet.

Birthe Rønn Hornbech har været i gamet i mange år, og derfor ved hun godt at det ikke går at skabe usikkerhed om regeringens politik. Heller ikke når det gælder eksekveringen af den vedtagne politik, hvor man altså kan hælde udlændinge ud af landet alene på mistanken om at de udøver terror. Rønn Hornbech knurrede inde fra buret. Det var ikke hendes kop te:

– Jeg var ikke særligt begejstret for udvisningsbestemmelsen i 2002, og jeg er ikke blevet mere begejstret siden. Jeg har jo ikke ændret mening om retssikkerheden, bare fordi jeg er blevet minister, og derfor lytter jeg til debatten. Det er en god ting, at der er seriøse jurister, der drøfter spørgsmålet, sagde Birthe Rønn Hornbech til Politiken

Og så overgik der integrationsministeren '“ der er cand.jur., tidl. vicepolitiminister, mangeårig retsordfører for Venstre en slem skæbne, da vicestatsministeren Bendt Bendtsen ikke havde andet valg end at skære igennem den eskalerende diskussion og fastslå, at reglerne om udvisning står fast.

For første gang længe fik jeg en lille smule personlig sympati for Rønn Hornbech. Tænk, at hun skulle opleve den ydmygelse at blive banket på plads af en på alle områder intellektuel dværg som Bendtsen. Rønn Hornbech må virkelig brænde for den ministerpost, siden hun bliver siddende.

NB. Jeg er kommet på Facebook og blandt de allerførste handlinger overhovedet var at melde mig til Kurt Westergaard-support, hvor mottoet lyder: “If you mess with Kurt you mess with us!