Kategorier

Thornings manglende timing II

I de sidste par uger har snakken gået om Helle Thorning-Schmidt og socialdemokraternes kurs mod bunden i meningsmålingerne. I Søndags svingede Hans Engell sig op til på TV2 News at påstå, at han faktisk ligefrem kunne se, Thorning nu for første gang ligefrem “tvivlede på sit projekt”. Mon dog at det vitterlig, står så galt til. Men man lytter da, når gamle Hans mener at kunne se den slags svaghedstegn hos en toppolitiker.
Denne blogger har ligesom mange andre iagttagere ikke været imponeret af Thornings timing af sine politiske udmeldinger. Det har man klart kunnet se, når de for S så helt afgørende debatter om Muhammed-tegninger kørte i medierne, hvor hun simpelthen er kommet for sent eller har været for upræcis, som det skete i Politiken for et par uger siden hvor S-formanden pludselig fremstod som om, at hun kritiserede Villy Søvndals udfald mod Hizb Ut-Tahrir.
Men er dårlig timing det samme som 'usynlighed', som en række socialdemokratiske Pestegns-borgmestre slog fast forleden. Her er jeg enig med dem, der mener, at den analyse er lidt for letkøbt. Thorning er synlig – ikke FOR synlig – men det er timingen, den er gal med. Hvad forventer folk? Anders Fogh og alle de andre gamle rotter på Borgen har brugt 25 år til tilegne sig evnen at time deres budskaber. Helle Thorning har kun været i gamet i tre år, så det kommer nok. Og iøvrigt er der tre år til næste valg, hvor modtanderen er en anden en formidable Fogh, nemlig Lars Løkke Rasmussen. Og det – mine damer og herrer – bliver til den tid a brand new ballgame.
Jakob Nielsen har skrevet en fin analyse her på Kforum om myten om Thornings usynlighed, som man – som altid når Jakob skriver – bliver klogere af.

Kategorier

Den politiske alkymist

Denne blogger har længe været imponeret af Villy Søvndals metamorfose, hvor han på få år er gået fra SFs venstrefløj med en mavesur, bagstræberisk 'nej og amen'- attitude til virkelig at have rykket sit parti ind mod midten '“ i hvert fald når det gælder i værdidebatten – og nu har nået Pia Kjærsgaards vælgertroppers forposter. “Den fri Villy” når nærmest for hver dag, der går, nye højder i meningsmålingerne.

For et par uger siden fik Hizb-Ut-Tahrir læst og påskrevet af Søvndal. Fis af Iran og Saudi-Arabien hed det. Det er formentlig kun promiller af befolkningen, der er uenige i budskabet. Hvor Helle Thorning-Schmidt tilsynladende har store problemer med at time sine budskaber optimalt, ja så rammer Villy plet hvergang. Eller også lader pressen ham ramme plet hvergang, for Villy er p.t. politisk alkymist. Alt hvad han siger og gør forekommer for Christiansborg-pressen at være genialt. Sandt er det i alle fald, at den snu mand fra Vestjylland begår meget få taktiske fejl og så har han forvandlet sig selv til en fortrinlig kommunikator. Villy optræder roligt, ydmygt og svarer altid selv på kritikpunkter før journalisterne stiller dem. Et eksempel på det sidste, kunne man se i denne uges Mogensen & Kristiansen, hvor de to værter med rette lod sig imponere og charmere af SF-formanden. Det var de ikke ene om.

Mange tidligere S-vælgere har de sidste tre valg stemt Dansk Folkeparti '“ hvor de på én gang både kunne få velfærdsstaten og et bolværk mod indvandringen. Hos SF kan man nu få kritiske holdninger helt uden pænt indpakningspapir til de mest rabiate indvandrere, hvor formanden også løber fra tidligere holdninger og bakker fuldt op om ytringsfriheden ved at forsvare JPs OPRINDELIGE ret til at trykke Muhammed-tegningerne i 2006:

'Jeg tog fejl', siger Søvndal i dag lørdag til Jyllandsposten, der skriver:

Morgenavisen Jyllands-Posten havde ret i at bringe 12 Muhammed-tegninger i 2005. Det siger SF’s formand, Villy Søvndal, som beklager sit sporskift under krisen og fortryder, at han optrådte på den arabiske tv-kanal, al-Jazeera. Først kaldte han tegningerne “befriende”, siden betegnede han dem som “stupide og ondskabsfulde”.

– Jeg står nu der, hvor jeg startede. Tegningerne var nødvendige, og jeg kan ærgre mig over, at jeg i kampens hede trak i land. Men der skete mange ting undervejs. Jeg blev i tvivl om, hvor det hele ville ende, da Jyllands-Postens Flemming Rose ville indgå et samarbejde med en iransk avis om at trykke satiretegninger over Holocaust, siger SF’s formand til netavisen Altinget

Derved er der et argument mere for at “løse” DF-vælgere kan overtales til stemme på Søvndal ved næste folketingsvalg. I Enhedslisten er de sikkert glade for, at de nu kan lukrere lidt på de venstrefløjsvælgere, som er utilfredse med Villys nyeste meldinger mod rabiate muslimer mv. De vælgere tæller jo alligevel i sidste ende med på den røde side. Det har i øvrigt været en kanonuge for den yderste venstrefløj, hvor Asmaa Abdol-Hamid i hvert fald det næste år ikke er folketingskandidat, formentlig i surhed over at et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelse blandt andet gav hendes optræden skylden for valgnederlaget i november.

Søvndals melding kunne godt tyde på, at SF'ernes kampagnefolk har haft DF-vælgere i fokusgruppe, og nu går benhårdt efter dem. Det er også temaet i en meget interessant artikel i lørdagens udgave af dagbladet Information, hvor der spekuleres i SF'ernes motiver og muligheder for at få trukket nogle 'sort-røde' vælgere tilbage henover midten.