Kategorier

Løkke står stadig

I snart et par uger har finansminister Lars Løkke Rasmussens bilag-cirkus været oprullet i medierne. Særligt Ekstra Bladet har vanligt tro sendt sporhunden Jan Kjærgaard en tur i ministeriets bilag for at endevende dem. Der er tale om en erfaren herre udi denne særlige metier, som Ekstra Bladets efterhånden ret vingeskudte chefredaktør Poul Madsen har sat på opgaven. Det var såmænd også Kjærgaard, som fandt Michael Kristiansens herostratisk berømte telefonregninger m.v., så vi kan være helt sikre på, at journalisten går grundigt til værks for at løse opgaven.

Og hvad er der så dukket op i bilagsbunken fra Løkkes seks år som Indenrigs- og Sundhedsminister? Jo en masse rodede bilag, der ikke er udfyldt korrekt. Der er vel mange restaurationsbesøg og gavehilsner til politikere her og der, hvoraf de fleste er venstrefolk. Så fik Løkke champagne til sin fødselsdag af ministeriets embedsmænd, men udgiften blev konteret som om, at ministeren havde foræret sig selv flaskerne med de liflige dråber. Sådan lød forklaringen i hvert fald efterfølgende, da “champagne-gate” kom frem.

Vel er der ikke 100 pct. orden i sagerne, og “sagskomplekset” tegner et billede af en politiker med stor appetit på livets glæder og manglende interesse for det bogholderimæssige. Skal rod og slendrian påtales, og skal Løkke hænges ud for at bruge skatteborgernes penge i det omfang det kan bevises? Ja naturligvis. I hvert fald så længe at der kan findes noget på manden, men indtil videre så er det ikke blevet et politisk problem. Det store fem-cifrede bilag med dyre middage, whisky, cigarer og kvinder som ikke har relation til ministergerningen er udeblevet. Når alt kommer til alt, så har det kritiserede forbrug overvæltet på skatteborgerne trods alt været i småtings-afdelingen.

Enden på sagen bliver at Løkke undskylder og lover at være lidt mere omhyggelig med at få udfyldt bilagene korrekt. På Ekstra Bladet indser man, at der ikke er mere at komme efter i denne omgang, hvor efter manden er fredet de næste par år. I Venstre sover man mere roligt, nu da Løkke er blevet erklæret 'kosher' for en tid. Claus Hjort behøver ikke at ligge søvnløs om natten og være urolig over, hvad Løkke mon har kostet skatteborgerne i form af middage og fadbamser.

I statsministeriet vil den åbenlyse irritation over, at regeringens finansminister optræder i en sag med bilagsrod formentlig også fordampe, og kontrolfreaken, der huserer derovre, kan fokusere på andre ting. Nu behøver Anders Fogh Rasmussen ikke fingere manglende opmærksomhed og indsigt i sagen, når han får spørgsmål herom på tirsdags-pressemødet. Livet kan gå videre.

Løkkes image har fået et par ridser i lakken, men mange venstrefolk er nok lettet over, at det ikke var værre. Løkke selv kan føje endnu en oplevelse til de mange, han har haft som politiker, hvor han overlever kritik. I hvert fald som det ser ud her og nu.

I dag kan Løkke dog stå op til en Green-meningsmåling i Børsen fredag, der viser, at kun en fjerdedel af danskerne mener, at han er egnet som statsminister. Hele 59 procent mener, at finansministeren er uegnet. Kun 39 procent af Venstres vælgere finder Løkke egnet til statsministerjobbet.

Det er ikke imponerende tal, og de havde formentlig været højere, hvis målingen var foretaget før avis-skriverierne om Løkkes kritisable omgang med offentlige midler.

Men så er det nok heller ikke værre. Da Anders Fogh stod til at overtage efter Uffe Ellemann-Jensen, så var det heller ikke noget, der vakte den store begejstring hos vælgerne. Jeg husker, hvordan garvede Christiansborg-journalister i 1998 afviste Fogh som V-partileder med henvisning til, at han var uspiselig for befolkningen. Alle har da mildest talt ændret mening siden. Vælgerne vil utvivlsomt give Løkke en chance den dag, hvor han står i spidsen for Venstre og har fået Anders Foghs anbefaling.

Kategorier

Fogh pakker Kronprinsen ind i vat

Regeringen har nu taget konsekvensen af, at Amalienborg trods utallige advarsler nægter at se realiteterne i øjnene og trække kronprins Frederiks IOC-kandidatur.

Så før kronprinsen på et eller andet tidspunkt dummer sig, så har statsministeriet mandsopdækket ham med yngre embedsmænd, der skal forhindre, at Frederik kommer galt af sted.

Regeringen erkender dermed blankt, at IOCs beslutninger kan være så politisk kontroversielle, at man ikke kan overlade det til kronprinsen alene at træffe afgørelser om, hvornår han skal afholde sig fra at stemme.

Fogh bakkede i går helt op om kronprinsens kandidatur. Han kan dårligt gøre andet, for kronprinsen er stadig meget populær i befolkningen. Samtidig er jeg heller ikke i tvivl om, at Fogh også mærker et pres fra stærke kræfter i dansk erhvervsliv, som er det netværk familien Glücksborg også trækker på, når den skal vinde forståelse for sagen.

Michael Kristiansen sagde på Tv2News i går, at statsminister gør det rigtige ved at mandsopdække kronprinsen med embedsmænd, da problemerne der måtte opstå som følge af Frederiks IOC-medlemskab i sidste ende alligevel vil ende på hans bord. Med alle støttepædagogerne omkring Frederik har Fogh nu indkredset problemerne, fået pakket tronfølgeren ind i vat og embedsfolkene kan forhåbentlig styre kronprinsen uden om de værste problemer, der måtte opstå, når han er valgt ind i IOC.

Det er en analyse, som jeg er meget enig i. Nu er denne sag formentlig lukket ned indtil videre og bliver først åbnet igen, hvis Frederik kommer galt af sted. Det må vi jo håbe for ham ikke sker. For hvis det går galt, så er det et stort ansvar, at han tager på sine skuldre. Der er ikke mange, der indtil videre synes, at kronprinsen har demonstreret nogen imponerende politisk tæft. Kandidaturet er en blomst, der alene er groet i Frederiks egen have, når man ser bort fra støtten fra Dansk Idrætsforbund og Kai Holm. Regeringen og Folketinget har i hvert fald ikke ønsket denne situation, hvor kongehusets upolitiske rolle er blevet anfægtet. Knapt en tredjedel af folketinget er direkte imod IOC-eventyret.

Desuden er der endnu engang blevet sat spot på Frederiks håbløse evner som kommunikator plus hele diskussionen om hans tilværelse, som mest bestående af dykkerferier og dragesejladser under milde himmelstrøg. Det sidste vil IOC-medlemskabet ikke ændre på, for IOC mødes kun én gang om året. Gudskelov tænker de sikkert i statsministeriet. Og på Amalienborg.

Læs mere om IOC her.

Kategorier

Endelig kom S i offensiven

Det tog sin tid, men endelig kom Socialdemokraterne i offensiven, da Mette Frederiksen i søndags i Jyllands-Postens offentliggjorde 'ni teser'.

Efter en uge, hvor vælgerne og de socialdemokratiske bagland har konstateret hvor ualmindelig ringe og inkompetent en ledelse det store gamle arbejderparti kører med, må det være en lise af den anden verden endelig at komme til at diskutere politik.

Det fremlagte ligner et rimeligt gennemarbejdet politisk program, som placerer socialdemokratiet lige midt imellem højre og venstre dvs. præcis dér, hvor socialdemokratiet traditionelt ligger. Man er lidt til højre og lidt til venstre på de forskellige områder.

For det første må man lette på hatten for, at det '“ endelig – rent faktisk lykkedes for S at sætte en politisk dagsorden. Det er så længe siden, at det sidst er sket, så champagnen nærmest må springe hver gang, at en lejlighed byder sig.

Nu er Mette Frederiksen med lidt hjælp og på opfordring fra det socialdemokratisk-sindede Frit Forum-relaterede organ “Vision” gået i byen med oplægget. Man kan mene meget om Mette F '“ og det gør mange '“ men hun er en hulens dygtig kommunikator. Hele S-ledelsen har formentlig for længst indset, at man bør kunne udnytte hendes talenter offensivt, så partiet kan komme væk fra det, som mange opfatter som 'nedrykningsstregen' for S på kun små 21 procent i vælgeropbakning.
Men det er ifølge Politiken ikke et projekt som er født af S-ledelsen. De har nærmest kun forholdt sig reaktivt til teserne.

Jeg fornemmer i øvrigt at Mette F har skruet lidt ned for tonelejet. Normalt så lyder hun som en 1. majtaler '“ året rundt. Hver gang hun åbner munden, ja så blafrer de røde faner på en blank og vårfrisk dag ved indignationen over alskens uretfærdighed. Men ikke denne gang, hvor det skingre toneleje er sat ned på næsten normal styrke, og det aggressive kropssprog er også bragt under nogenlunde kontrol. Jeg tipper på, at Mette F har brugt de sidste måneder på at TV-træne. (Måske nede hos 'Steso' og hans kone på PrimeTime?) Effekten er i hvert fald målelig. Hun er jo frygtindgydende god på TV. Det kunne meget vel være Socialdemokratiets næste formand, som vi nu ser udfolde sit talent '“ sådan for alvor.

Det er desuden tankevækkende, at den nuværende formand er helt væk her. Det burde vel være Helle Thorning-Schmidt, der søsatte sådan et projekt? Det bidrager lidt til det indtryk mange har, at S-formanden er for meget facade, for lidt indhold og navnlig for lidt tyngde. Det har faktisk ikke tidligere været angrebspunktet mod tidligere S-partiformænd.

Hvis man ser på indholdet, så synes jeg faktisk, at man genkender det gamle socialdemokrati. Oplægget er et forsvar for velfærdsstaten som den er i dag. Det indebærer at vi skal bruge flere penge på, hvad S opfatter som de svageste i samfundet. Det indebærer også modstand mod private sygeforsikringer.

Skal man pege på lyspunkter set fra en liberal synsvinkel, så foreslår S at skatten på arbejde skal ned. Men det mener de sikkert ligeså lidt alvorligt som den siddende regering'¦

S mener nu, at man skal gøre sin pligt, før man kræver sin ret. Det er vel egentlig konservativt tankegods, der har sneget sig ind her. Men udmærket set fra min stol, selv om at det er '“ fraregnet enkelte socialdemokrater som salig MF Robert Pedersen – en lidt sen erkendelse hos det gamle arbejderparti.

Jeg synes, at man øjner et lidt besynderligt skisma. Socialdemokraterne foreslår nu en yderligere differentiering af folkepensionen, sådan at de rigeste får mindst og de fattige mest. Hidtil har socialdemokrater slået syv kors for sig, når borgerlige før hen foreslog et opgør med tankegangen om universelle velfærdsydelser, hvor alle fik stort set det samme. For i socialdemokraternes optik, så ville en afskaffelse af dette universelle princip føre til velfærdssamfundets undergang, da middelklassen og overklassen ikke ville bidrage solidarisk, hvis ikke de selv fik noget ud af det.

Skatteministeren '“ den ind imellem liberale '“ Kristian Jensen gik dog ud og kritiserede S for at ville straffe pensionister i fremtiden, hvis de vil spare op i deres arbejdsliv. For det vil hævne sig, når de til sin tid går på pension, hvor samfundet '“ efter S's forslag – ville modregne i pensionen. Ikke helt den samme argumentation som de gamle socialdemokrater, men med samme resultat: Der må ikke tages noget fra nogen!

Man kan kritisere det ene og det andet i S's oplæg, men jeg synes faktisk at de fortjener anerkendelse for at formulere noget konkret politik. Også selvom at oplæggets indhold i følge Søren Pind får Louis Pio til at virke højreorienteret

Update: Mette Frederiksen har faktisk formuleret teserne på opfordring fra tidsskriftet “Vision” – et Frit Forum-organ. Det er ikke engang et produkt S-ledelsen har aktier i! Læs her.