Kategorier

Stort internt nederlag til Søvndal

Kampvalget i SF København blev i onsdags vundet af den siddende børne og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard. Det blev derfor et kæmpenederlag til den ellers sejrsberusede SF-formand Villy Søvndal, som tydeligvis for alle foretrak Anne Baastrup som spidskandidat. Til trods for at SF-formandens ellers meget fejrede og roste spindoktorer var i Baastrups ringhjørne, så var det undervejs i valgkampen særdeles svært at se, at det virkelig skulle være de samme mennesker, som hævdes at stå bag SFs uomtvistelige vælgersucces. For sjældent har en udfordrers valgkamp fremstået så farveløs og defensiv. Kjeldgaards sejr var i øvrigt ret kneben, og Søvndal med flere ser nu med frygt ogh bæven frem mod næste kommunalvalg, hvor få forventer at SF-borgmesteren formår at veksle Søvndal-effekten i København til en fremgang, der matcher den partiet har oplevet på landsplan. Oven i slås Kjeldgaard med at fem ud af syv BR-medlemmer foretrak Baastrup frem for Kjeldgaard som SFs spidskandidat. Læs analysen her.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

En kommentar til “Stort internt nederlag til Søvndal”

Lukket for kommentarer.