Kategorier

Rød skole – ren halvfjerdserromantik

Venstre burde sende Ritt Bjerregaard en ordentlig buket røde roser, som tak for at hun tog initiativ til den røde skole, som forleden barslede med en række forslag.

Nu har resultatet åbenbaret sig, og det vælter ud med halvfjerdserromantiske Anker Jørgensen-inspirerede forslag. Boligskatter og trængselsafgifter '“ og positiv forskelsbehandling af indvandrere. Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen kunne ikke være mere heldige. Det er forståeligt at Helle Thorning-Schmidt og S-toppen nu har brugt tiden på at pande disse loony-left-forslag ned, som formentlig har appel hos de frafaldne vælgere, der er gået til SF.

Alle os, der havde en festlig ungdom i gymnasieårene, risikerer vel at blive den sidste frihedsgeneration, der selv måtte vælge og tage ansvar for, når vi drak alkohol til fester m.v. før vi var 18 år. Står det til Den Røde Skole ( og sikkert også sundhedsministeren), så kommer Statan lige om lidt '“ og skal beslutte for os, hvordan vi skal leve vores liv i fritiden. Ingen alkohol før man fylder 18 år. Vorherrebevares! Jeg stemmer sgu på de borgerlige næste gang!

Skulle jeg komme med et udkast til Venstres næste annonecekampagne, så vil jeg genoptrykke samtlige forslag i helsides-annoncer under overskriften: Socialdemokratisk fornyelse?

Nåja – og så vil socialdemokraterne hælde endnu flere skattekroner i den sundhedssektor, som i forvejen ikke fungerer hensigtsmæssigt og helt uden nogen sikkerhed for, at borgerne får mere for de penge, de har afleveret i skat. Man kommer jo til at savne Mogens Lykketoft som socialdemokratisk finansminister.

Resten af forslagene er baseret på de sædvanlige socialdemokratiske redskaber, såsom tvang, forbud, skat m.v. Det er rystende at kigge ind i det socialdemokratiske ideologiske rædselskabinet, og man forstår, hvorfor Helle Thorning hurtigere end nogen kan sige 'hul i hovedet' ønsker at knalde døren i til Den Rødes Skoles klasselokale. Vælgerne vil løbe skrigende bort, hvis de erfarede dybden af disse forslag. Jeg er sikker på at Venstres kampagnefolk omhyggeligt har noteret den røde skoles forslag ned. Punkt for punkt.

Kategorier

En gammel joke

I dag er det Ny Alliances ét-årsfødselsdag, og ikke overraskende så har aviserne benyttet dagen til endnu engang at erklære partiet død og borte.

Niels Krause-Kjær har faktisk på fortrinlig vis i sin blog i mandags – “Ny Alliances dødsrute” – gennemgået NA's forrygende optur og ligeså underholdende nedtur til nu at være en ret så ligegyldig parentes i Danmarks politiske historie.

Anders Samuelsen og Naser Khader er uinteressante i dansk politik og har været det siden den dag i januar, hvor Malou Aamund skred fra partiet og smuttede over til Venstre. Siden har denne blogger og de etablerede medier i øvrigt ikke rigtigt taget partiet alvorligt. I mellemtiden har Samuelsen ellers overtaget den komplette ideologiske styring af partiet til en mere liberalistisk kurs, hvor man har erklæret sig som talerør for dansk erhvervslivs synspunkter. Det kan man, som jeg, godt have sympati for, men desværre har trekløveret ikke mere troværdighed tilbage i posen hos vælgerne, at jeg tror, at de kan lykkes med deres projekt. Jeg kender heller ingen '“ udover de tre NA'ere og deres hastigt svindende base af partimedlemmer – som tager den mulighed alvorligt, at vælgerne skulle indvælge dem i Folketinget for endnu en fire-årig periode.

Når Anders Samuelsen og Naser Khader har valgt at bruge de næste tre år af deres liv på dette dødfødte kamikaze-projekt, så fremstår de formentlig også i vælgernes øjne som håbløse utroværdige fantaster, som derfor selvforstærkende igen bekræftes i, at man næste gang under ingen omstændigheder bør betro NA noget som helst politisk ansvar eller indflydelse. Vælgerne lader sig ikke bedrage to gange.

Samuelsen og Khader (det tredje hjul i NA-cirkuskaravanen, Jørgen Poulsen, tager absolut INGEN alvorligt) får nu lidt taletid og spalteplads her på årsdagen, høfligt stillet til rådighed af uinteresserede medier, som på denne dag vel bare opfylder deres public service-forpligtelser eller retfærdiggører deres momsfritagelse. Spørgsmålene er nærmest enslydende: “Hvorfor bliver I ved, når meningsmålingsinstitutterne næsten ikke kan måle nogen opbakning til jeres projekt?” Så popper der en meget hurtigtsnakkende og nærmest pyramidespils-sælgende person op – der har taget bolig i Anders Samuelsens krop – som en trold af en æske med et helt igennem utroværdigt budskab som skal indgyde tro på mirakler og en snarlig glorværdig fremtid fra Alliancen. Det giver hos mig mindelser til den tragi-komiske Charles Dickens-figur Wilkins Micawber fra romanen “David Copperfield”, der uanset hvor håbløs situation er, insisterer på en ukuelig optimisme, og derfor forsikrer alt og alle om, at 'Something will show up!' og “Nil desperandum -fortvivl ikke!”

Undergangsstemningen er åbenbart endnu ikke helt udtalt hos Ny Alliance, men inspireret af lydsporet til en helt anden undergang '“ helt uden sammenligning i øvrigt '“ så kan man jo lytte til svenske Zarah Leander, som her forsikrer sit (stor)tyske publikum anno 1945, at til trods for de håbløse udsigter om fremtidig overlevelse, ja så går verden da ikke under'¦.

Kategorier

Mange bække små'¦

Historierne om Lars Løkke Rasmussens kritisable omgang med offentlige midler har åbenbart ingen ende. Og i dag kan Nyhedsavisen bringe endnu en historie, der involverer Løkke og en påstand om misbrug af skatteborgernes penge.

Dagens historie fra Nyhedsavisen føjer dermed endnu en brik til billedet af en politiker, som skalter og valter med skatteborgernes penge. Befolkningen stiller sig uden tvivl spørgsmål som, hvordan Løkke som finansminister kan sidde på pengekasse og kræve mådehold af andre, når vi alle kan læse, at han i løbet af sin mangeårige toppolitiker-karriere drikker, ryger, går på disko og casino og tager på udlandsrejser for skatteydernes penge? Hvordan kan en sådan mand blive landets næste statsminister? Og hvordan kan det lade sig gøre, når Løkkes til den tid forgænger som statsminister tilsyneladende lever som en munk i sammenligning?

Det kan være, at Rom-turen foregik i Ruder Konges tid og skulle have haft et fagligt indhold samt at beløbet stadigvæk ikke er fantastisk højt. Men det er ikke længere interessant. Spørgsmålet er hvor længe disse historier bliver ved. Indtil videre må man sige, at oppositionen effektivt bruger historierne til at skyde til måls efter rigets finansminister, og karaktermordet på Løkke må siges at være lykkedes til fulde. Selv Uffe Thorndal må snart trækkes frem fra mørket og hædres for sin ihærdige indsats for at få Løkkes påståede misbrug af skatteborgernes midler for dagens lys!

Måske Løkke i denne situation ligefrem føler trang til – for sig selv – at citere Shakespeares Henry V: “Oh hard condition.”

Denne blogger mener alligevel, at Lars Løkke bliver Venstres næste statsminister under den forudsætning, at Anders Fogh Rasmussen forlader skuden til fordel for det store udland. (De udsigter ser mere lovende ud nu end nogensinde før, hvis man skal tro også internationale medier) Jeg forestiller mig ikke at hverken Dansk Folkeparti eller De Konservative kan stikke en kæp i hjulet for skuffeplanerne om, at gøre Løkke til Foghs afløser både som Venstres formand eller statsministerkandidat. Derfor kan aviserne herunder Simon Andersen på Nyhedsavisen godt tale sin egen forside-historie op i dag og bjæffe op om, at 'Løkke er færdig', men som politisk analyse holder det udsagn ingen steder vand.

Der er dog den mulighed, at Fogh af den ene eller den anden grund bliver hjemme '“ taber regeringsmagten ved et kommende valg og først derefter overlader magten til Løkke. Sker det, så har befolkningen mulighed for at sige nej til Løkke ved et valg, hvor han står i spidsen for Venstre. Tidshorisonten er så 4-5 år, og til den tid har befolkningen glemt alt om disse sager. Medmindre at der 1. dukker endnu et bilag op, 2. som er på et langt større beløb, 3. fremstår mere kontroversielt og 4. i øvrigt er foregået i Løkkes ministertid, og som 5. får Dansk Folkeparti til at blive løse i kødet mht. til deres støtte. Jeg skal ikke kunne sige, at det findes, men indtil da så regn med, at Løkke bliver statsminister på et eller andet tidspunkt.

Men at mediernes historier slider på Lars Løkke er evident, men jeg kan ikke se, at det får nogen egentlig politisk betydning. Endnu.

Update: Nu har Jonas SchrøderBerlingske fundet ud af at det faktisk var hele sundhedsudvalget i det daværende Frederiksborg Amt, der i sin tid var i Rom og brændte i alt 100.000 kr. af på et weekendophold helt uden fagligt indhold. I udvalget sad der både blandt andet en SF’er et par sosser, venstrefolk og et par konservative. Det er stort set alle folk, der ikke rigtig er med i politik mere. Socialdemokraterne har den mulighed at lade Løkke tage ansvaret for det hele, lade målet hellige midlet, og derfor fortsætte med at fyre løs på finansministeren for at slide hans troværdighed op. Risikoen er, at Sosserne fremstår som en flok selvgode hyklere og derved selv taber troværdighed. Jeg er ikke i stand til at vurdere, hvad der er klogest. Peter Mogensen har i hvert fald én pointe: Anders Fogh Rasmussen havde skamredet denne sag til det alleryderste!

Hør i øvrigt Peter Mogensen kommentere på Løkkes fremtidsmuligheder for at nå statsministerposten.