Anders Foghs kamp for at erobre statsministertaburetten i 2001 indbefattede – som mange husker – frådende og hensynsløse angreb på pamperiet hos Poul Nyrup Rasmussen og socialdemokratiet. Derved kravlede Fogh op på den så berømte '“ men farlige '“ 'høje moralske hest'. Med sig derop hev han Bendt Bendtsen, der dog i parantes bemærket dengang slet ikke i samme grad kørte på sosserne.
I 2003 fik den 'hellige regering' så lavet et regelsæt for, hvordan ministrene kan bruge et af deres allermest skattede privilegier dvs. ministerbilerne. Regeringen har lavet regelsættet '“ ikke oppositionen, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet eller nogen andre. Derfor kan ingen have ondt af, at pressen nu '“ da de har ikke andet at skrive om '“ går ministrene efter i sømmene for at tjekke om de overholder deres egne regler. Personligt synes jeg det er fuldkommen latterligt at have et regelsæt for brugen af ministerbiler. Lad dem dog køre alt det de vil, så længe de er ministre!
Der er andre problemer i verden, der trods alt fortjener større opmærksomhed end afsløringer af regeringens hykleri, men til gengæld så er det stærkt underholdende hver evig eneste gang, at pressen kan trække bukserne ned på en minister. Men er det tilfældet her?
Hvad drejer denne sag med Bendtsens ministerbil sig så om? Bendtsens tidligere ministerchauffør har haft et pludseligt behov for at lette sin samvittighed til Jyllands Postens Morten Pihl, og det er der kommet en spændende afslørende reportage ud af, hvor landets økonomi og erhvervsminister angiveligt og konsekvent har brugt ministerbilen i '“ hvad en række kloge hoveder på universiteterne mener er '“ 'private sammenhænge' og en overtrædelse af regeringens eget regelsæt.
Bendtsen havde angiveligt kørt til jagtarrangementer hos erhvervslivet, sat pæne hofdamer af, været en tur på Skejby sygehus og til de Konservatives generalsekretær Morten Bangsgaards bryllup. Og som Hans Engell '“ der jo selv har oplevet uheld med brugen af transportmidler – heller ikke kunne lade være at notere i 'Søndags News', så havde Bendtsen også taget ministerbilen, da han besøgte sin søn i fængslet'¦
Morten Pihl er ikke en hr.-hvem-som-helst i dansk journalistik. Han har halvpart i en Cavlingpris for afsløringen af Peter Brixtoftes rødvinsregninger, magtfordrejning og økonomiske cirkus i Farum Kommune i 2002. Så tingene er velresearchede og mandag kan Jyllands-Posten komme med nye oplysninger, der kunne indikere, at ministeriet har pyntet på Bendtsens kalender, så de oprindeligt private middagsselskaber blandt andet hos den tidligere konservative generalsekretær John Wagner og hans kone, pludselig er blevet til et slags officielt arrangement hos De Samvirkende Købmænd (Det er det foretagende som utrætteligt arbejder for at bevare lukkeloven '“ den lov, der burde være udfaset nogenlunde samtidigt med Moseloven…). Jeg kan ikke afgøre om ministeriet rent faktisk har rettet i ministerkalenderen, som JP påstår. Det er jo en alvorlig anklage, som dog næppe kan bevises.
Jeg er ingen fan af Bendtsen, men han evnede faktisk at forklare sig godt på begge kanaler søndag aften, hvor han stod til spanking. Han havde kørt til Skejby fordi han havde vrøvl med hjertet. Der er tale om et rullende ministerkontor, hvor der bliver ordnet sager, mens bilen kører hjem til Fyn. Bendtsen havde blot været flink ved en hofdame, som var blevet sat af på vejen fra Lufthavnen. “Hun ha’d li vær’t i u'land’t og gjort en indsats for Danmark', forklarede Bendtsen på TV2 søndag.
Hans Engell mente, at denne sag var langt alvorligere end Lars Løkkes bilagsproblemer. Det har jeg nu meget svært ved at se. Når selv Bendt Bendtsen kan forklare de der tvivlstilfælde, så folk forstår dem, så er der ikke meget at komme efter.
Dansk Folkeparti '“ som er helt afgørende – vil ikke blande sig i denne sag. Hvis man skal trække tæppet væk under en konservativ partileder, så skal han have lavet helt andre og mere opsigtsvækkende ting i ministerbilen, end hvad der hidtil har været fremme.
Mandag eftermiddag er DF at finde blandt de partier, der kræver en redegørelse.
Bendtsen får mandag støtte fra sin forgænger som økonomiminister de radikales tidligere leder Marianne Jelved, som er helt enig i Bendtsens forklaring om, at ministerbilen er et kontor.
– Den er et redskab, som er en del af selve ministeren for at gøre ministeren så effektiv som muligt hver dag året og døgnet rundt. Tommelfingerreglen er, om man bliver inviteret til noget i egenskab af at være minister. Man skal gøre op, om man også ville være blevet inviteret, hvis man “bare” var politibetjent Bendt Bendtsen fra Odense, siger Jelved til Ritzaus Bureau
– Pas på med at have for små sko på, siger hun, der sikkert har fornemmet, hvor sagen bærer hen.
Med de radikales melding, så er socialdemokraternes Rasmus Prehn alene sammen med Enhedslisten – hvad angår oppositionen til venstre – om at skyde på Bendtsen og kræve en redegørelse. Den kommer så på et eller andet tidspunkt og vil bekræfte ministerens forklaringer. Slut prut finale!
Hvis jeg var ministerchaufføren, Michael Pedersen, så ville jeg til gengæld passe på i den nærmeste fremtid og måske helt lade være med at læse avis. Han kan godt risikere at få sin personalemappe eksponeret i medierne, hvis der altså skulle være noget at komme efter. Lad os se, hvad der bliver lækket af 'herligheder' i de kommende dage! Indtil videre så har fællestillidsmanden for ministerchaufførerne taget afstand fra ham og hans beskyldninger mod Bendtsen.
– Han kan ikke kommentere på os. Det kan han ikke tillade sig '“ det er nærmere Michael Pedersen, der har haft svært ved at samarbejde. Han har slidt fire kolleger op, der er gået psykisk ned. Den ene er fortsat sygemeldt, « sagde udenrigsministerens chauffør Keld Strøbæk til Berlingske. Den tidligere kollega mener desuden, at Pedersen skulle være fyret langt tidligere.
Jo det skal nok blive hyggeligt!