Måned: juni 2008

Anders Foghs kamp for at erobre statsministertaburetten i 2001 indbefattede – som mange husker – frådende og hensynsløse angreb på pamperiet hos Poul Nyrup Rasmussen og socialdemokratiet. Derved kravlede Fogh op på den så berømte '“ men farlige '“ 'høje moralske hest'. Med sig derop hev han Bendt Bendtsen, der dog i parantes bemærket dengang slet ikke i samme grad kørte på sosserne.

I 2003 fik den 'hellige regering' så lavet et regelsæt for, hvordan ministrene kan bruge et af deres allermest skattede privilegier dvs. ministerbilerne. Regeringen har lavet regelsættet '“ ikke oppositionen, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet eller nogen andre. Derfor kan ingen have ondt af, at pressen nu '“ da de har ikke andet at skrive om '“ går ministrene efter i sømmene for at tjekke om de overholder deres egne regler. Personligt synes jeg det er fuldkommen latterligt at have et regelsæt for brugen af ministerbiler. Lad dem dog køre alt det de vil, så længe de er ministre!

Der er andre problemer i verden, der trods alt fortjener større opmærksomhed end afsløringer af regeringens hykleri, men til gengæld så er det stærkt underholdende hver evig eneste gang, at pressen kan trække bukserne ned på en minister. Men er det tilfældet her?

Hvad drejer denne sag med Bendtsens ministerbil sig så om? Bendtsens tidligere ministerchauffør har haft et pludseligt behov for at lette sin samvittighed til Jyllands Postens Morten Pihl, og det er der kommet en spændende afslørende reportage ud af, hvor landets økonomi og erhvervsminister angiveligt og konsekvent har brugt ministerbilen i '“ hvad en række kloge hoveder på universiteterne mener er '“ 'private sammenhænge' og en overtrædelse af regeringens eget regelsæt.

Bendtsen havde angiveligt kørt til jagtarrangementer hos erhvervslivet, sat pæne hofdamer af, været en tur på Skejby sygehus og til de Konservatives generalsekretær Morten Bangsgaards bryllup. Og som Hans Engell '“ der jo selv har oplevet uheld med brugen af transportmidler – heller ikke kunne lade være at notere i 'Søndags News', så havde Bendtsen også taget ministerbilen, da han besøgte sin søn i fængslet'¦

Morten Pihl er ikke en hr.-hvem-som-helst i dansk journalistik. Han har halvpart i en Cavlingpris for afsløringen af Peter Brixtoftes rødvinsregninger, magtfordrejning og økonomiske cirkus i Farum Kommune i 2002. Så tingene er velresearchede og mandag kan Jyllands-Posten komme med nye oplysninger, der kunne indikere, at ministeriet har pyntet på Bendtsens kalender, så de oprindeligt private middagsselskaber blandt andet hos den tidligere konservative generalsekretær John Wagner og hans kone, pludselig er blevet til et slags officielt arrangement hos De Samvirkende Købmænd (Det er det foretagende som utrætteligt arbejder for at bevare lukkeloven '“ den lov, der burde være udfaset nogenlunde samtidigt med Moseloven…). Jeg kan ikke afgøre om ministeriet rent faktisk har rettet i ministerkalenderen, som JP påstår. Det er jo en alvorlig anklage, som dog næppe kan bevises.

Jeg er ingen fan af Bendtsen, men han evnede faktisk at forklare sig godt på begge kanaler søndag aften, hvor han stod til spanking. Han havde kørt til Skejby fordi han havde vrøvl med hjertet. Der er tale om et rullende ministerkontor, hvor der bliver ordnet sager, mens bilen kører hjem til Fyn. Bendtsen havde blot været flink ved en hofdame, som var blevet sat af på vejen fra Lufthavnen. “Hun ha’d li vær’t i u'land’t og gjort en indsats for Danmark', forklarede Bendtsen på TV2 søndag.

Hans Engell mente, at denne sag var langt alvorligere end Lars Løkkes bilagsproblemer. Det har jeg nu meget svært ved at se. Når selv Bendt Bendtsen kan forklare de der tvivlstilfælde, så folk forstår dem, så er der ikke meget at komme efter.

Dansk Folkeparti '“ som er helt afgørende – vil ikke blande sig i denne sag. Hvis man skal trække tæppet væk under en konservativ partileder, så skal han have lavet helt andre og mere opsigtsvækkende ting i ministerbilen, end hvad der hidtil har været fremme.
Mandag eftermiddag er DF at finde blandt de partier, der kræver en redegørelse.

Bendtsen får mandag støtte fra sin forgænger som økonomiminister de radikales tidligere leder Marianne Jelved, som er helt enig i Bendtsens forklaring om, at ministerbilen er et kontor.

– Den er et redskab, som er en del af selve ministeren for at gøre ministeren så effektiv som muligt hver dag året og døgnet rundt. Tommelfingerreglen er, om man bliver inviteret til noget i egenskab af at være minister. Man skal gøre op, om man også ville være blevet inviteret, hvis man “bare” var politibetjent Bendt Bendtsen fra Odense, siger Jelved til Ritzaus Bureau
– Pas på med at have for små sko på, siger hun, der sikkert har fornemmet, hvor sagen bærer hen.

Med de radikales melding, så er socialdemokraternes Rasmus Prehn alene sammen med Enhedslisten – hvad angår oppositionen til venstre – om at skyde på Bendtsen og kræve en redegørelse. Den kommer så på et eller andet tidspunkt og vil bekræfte ministerens forklaringer. Slut prut finale!

Hvis jeg var ministerchaufføren, Michael Pedersen, så ville jeg til gengæld passe på i den nærmeste fremtid og måske helt lade være med at læse avis. Han kan godt risikere at få sin personalemappe eksponeret i medierne, hvis der altså skulle være noget at komme efter. Lad os se, hvad der bliver lækket af 'herligheder' i de kommende dage! Indtil videre så har fællestillidsmanden for ministerchaufførerne taget afstand fra ham og hans beskyldninger mod Bendtsen.

– Han kan ikke kommentere på os. Det kan han ikke tillade sig '“ det er nærmere Michael Pedersen, der har haft svært ved at samarbejde. Han har slidt fire kolleger op, der er gået psykisk ned. Den ene er fortsat sygemeldt, « sagde udenrigsministerens chauffør Keld Strøbæk til Berlingske. Den tidligere kollega mener desuden, at Pedersen skulle være fyret langt tidligere.

Jo det skal nok blive hyggeligt!

Irernes nej til Lissabon-traktaten har nu sat gang i spekulationerne om Anders Fogh alligevel bliver hjemme og fortsætter som statsminister. Det er i hvert fald temaet for en artikel i lørdagens udgave af Jyllands-Posten.

Journalisterne bag artiklen kommer ikke med megen ny viden. Det mest ophidsende er diverse spekulationer om at andet geled i partiet naturligvis positionerer sig til en tid efter Fogh. Disse perspektiver har man blandt andet også har kunnet læse både i Berlingske, JP og her på bloggen for et par uger siden, så det er ikke ligefrem Breaking News. Det er tydeligvis ikke A-kæden af JPs folk på Borgen, der har skrevet denne historie.

Men nu skal vi være flinke ved JP-journalister i en tid, hvor der ikke er så meget at skrive om, og der var faktisk en enkelt nyhed. For avisen havde hittet på at ringe til Regionsborgmester Carl Holst for at få det sønderjyske perspektiv i de standende arvefølgespekulationer:

'Kun Carl Holst har officielt meldt sig som kandidat til næstformand under Løkke. Men han er også åben for andre muligheder, hvis der kommer et generationsskifte i partiet.

 »Det kunne være, at der var noget andet, som var mere spændende og oplagt, at jeg påtog mig, « siger Carl Holst.'

Carl Holst har naturligvis for længst tabt spillet om at kunne blive en ny V-næstformand under Lars Løkkes formandskab. Regionsborgmesteren har aldrig fattet, at man altså ikke kan sidde forrest i bussen i partiet uden at være medlem af Folketinget. Det kan Holst blive ret nemt, hvis han lader sig opstille til det høje ting, men det kræver jo at han frasiger sig sin høje myndighed som overboss for sygehusbestyrelsen i Region Syddanmark. Det sker formentlig først, når de nedlægger regionerne.

Selvom at Holst har fået et “wakeup-call” ad flere omgange om, at han på ingen måde er i spil til topposter, så er det åbenbart først nu at han øjensynligt har droppet ideen om, at han skulle være Venstres kommende næstformand.

Det er iøvrigt sluppet ud, at V-toppen går og griner af Holst, fordi han har haft umanerligt svært ved at komme ud af sin gamle erklæring om sit næstformandskandidat uden at tabe ansigt.

Så nu leverer Syddanmarks regionsborgmester en patetisk selvovervurderende erklæring om, at der var andet 'mere spændende og oplagt' at han kunne påtage sig. Holst tænker sikkert på, at han kunne blive enten pave i Rom, konge af Sverige, den nye Dalai Lama eller noget i den dur. En tung ministerpost i Danmarks regering går sikkert også an. Det sjove er, at Holst aldrig rigtigt har fattet, han slet ikke har været i spil til noget som helst.

Imens så forbløffes man over at en så rutineret politiker, når Jyllands Posten ringer, vælger i fuld offentlighed at udstille sin egen magtesløshed over bristede ambitioner. Det havde jeg nu aldrig tiltænkt Carl Holst. Engang havde han mere stil end som så.

– Jeg havde ikke lige set den komme. Sådan lød den spontane og ærlige kommentar fra Henrik Qvortrup, da han forleden kommenterede nyheden om, at statsministerfruen Anne Mette Rasmussen nu har indvilliget i at medvirke i en ny omgang 'Vild med dans' på TV2.

Det havde jeg heller ikke. Jeg kan godt lide at danse, men jeg har aldrig selv følt kicket ved at se andre mennesker valse rundt på et dansegulv en lørdag aften i prime time. Det siger mig absolut ingenting, men jeg anerkender, at TV2 har et stort publikum til at kendte mennesker slår sig løs i dirty dancing, pasodoble og deslige.

Det der i første omgang kan undre en, er, hvorfor statsministerfruen siger jatak til at deltage i et underholdningsprogram? Med al respekt for Fru Fogh, så er det næppe i egenskab af egne meritter, at hun bliver inviteret til at medvirke, men alene netop i kraft af, at hun er gift er statsminister her i landet. Man kan kun ønske tillykke til TV2 for deres scoop. Det er lige før, at jeg som politisk blogger, er nysgerrig nok til at se med blot for at se, hvordan hun klarer den. Spørger man Berlingskes læsere på avisens hjemmeside så stod den dog fredag aften 60-40 i Anne Mettes disfavør.

– Jamen, hun kan li at danse og hun er god til det , lød den afslappede melding fra Hr. Fogh. Der var ellers engang, hvor Fogh ikke tog chancer med den slags. I gamle dage passede han således på med at fortælle vittigheder i offentligheden:
– Chancen er alt for stor for, at det kan gå galt, som han engang bemærkede på et internt møde i Venstre, jeg deltog i.

Dem, der kender statsministerfruen langt bedre end jeg, siger, at hun er af et snusfornuftigt gemyt og med helt sin egen vilje. De hælder til, at Anne Mette kun har sagt ja '“ simpelthen af den simple årsag, at hun har lyst til at medvirke.

I min bog kan hun gøre, hvad hun vil. Spørgsmålet er bare, om det er klogt set med Venstres formands og regeringchefens øjne, hvis nu at statsministerfruens offentlige danseoptræden '“ på en eller anden måde '“ går galt. Men når man har set på hvem der ellers medvirker i danseprogrammet, så er det vel næppe heller den store kunst for et fornuftigt menneske som Fru Fogh og specielt ikke, hvis hendes motorik er blot en anelse bedre end min.

Fogh havde nok kunne have talt hende fra denne tv-optræden, hvis han ville. Diskussionen var formentlig aldrig blevet relevant for bare et par år siden.

Men hvorfor ikke lade hende danse rundt i TV på en ellers kedelig lørdag aften? Fogh og fruen skal ikke længere møde vælgerne ved flere valg. Der er for øvrigt mere end tre år til det næste valg '“ og inden da er Fogh ude af dansk politik '“ så hvorfor ikke bare slå sig lidt løs nu? Det vil endda kunne bløde lidt op i det dødbider-image ægteparret har i den brede befolkning. Så det skulle ikke undre mig, at Anne Mette tager kegler ude ved kakkelbordene, når TV2 blænder op for en ny omgang vild med dans.