Kategorier

Søvndal bør kun frygte interne kritikere

SFs Villy Søvndal har bevist, at hans vælgertække – og populisme – er i samme liga som Pia Kjærsgaards. Spørgsmålet er, om han kan skaffe sig samme indflydelse hos en kommende S-statsminister, som Kjærsgaard har hos Fogh.

Læs den femte artikel i serien om dagsformen hos de politiske partier, som jeg i sommer skriver for dagbladet Information.

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Den sommer dansk EU-begejstring døde

For tiden har Dansk Folkeparti 'a field day' og måske sin største stund i dansk politik. Hvis ikke det lykkes for Anders Fogh Rasmussen at overbevise befolkningen om at det stadig er de danske politikere og IKKE EF-domstolen og alskens EU-regler, der bestemmer dansk udlændingepolitik, så risikerer han et borgerligt oprør, som først og fremmest vil gavne Dansk Folkeparti på bekostning af VK-partierne.

Hele sommeren har de unge DF-politikere Martin Henriksen og Morten Messerschmidt haft stor succes med at jage den mere og mere rådvilde integrationsminister rundt i manegen. (Af og til blev det dog for meget, da de to patetisk krævede, at statsministeren skulle afbryde sin ferie og gribe ind, alt imens deres egen boss Pia Kjærsgaard lå og solede sig ved det græske øhav)

Fogh er dog kommet hjem fra ferien og forsøger nu at bagatellisere den EF-dom, som alle kyndige ellers er enige om lægger en bombe under dansk udlændingepolitik. Befolkningen er indtil videre forvirret på et højere plan og det fyger med allehånde vurderinger frem og tilbage. Fogh nægter, at EF-dommen medfører en opblødning i den stramme udlændingelovgivning som et flertal i befolkningen og i folketinget ønsker, men medierne vil i de kommende måneder naturligvis holde os orienteret om udlændingereglerne vil blive administreret anderledes og altså om man rent faktisk kan blive familiesammenført med ens ægtefælle fra et ikke EU-land, hvis blot man har taget arbejde i et andet EU-land i nogle få uger. (Sådan har jeg forstået konsekvensen af EF-dommen)

Indtil videre har balladen medført, at Fogh har aflyst EU-afstemningen om retsforbeholdet '“ godt nok med den behændige begrundelse at beslutningen skyldes den forvirring det irske nej har skabt om Lissabon-traktatens fremtid. Det er selvfølgelig noget fis, for Fogh har indset at med de nye opståede problemer, så er chancen/risikoen for et ja hos vælgerne med den nye situation fuldstændig forduftet. Havde statsministersædet i stedet været udfyldt af en politisk kamikaze-pilot, så havde Dansk Folkepartis kampagne gjort en sådan en afstemning om retsforbeholdet til en folkeafstemning om EUs ret til at blande sig i udlændingepolitiken. En svale gør ingen sommer. Men det tog kun en sommer, at smadre flertallet hos danskerne for et ja til EU-retsforbeholdet.

Den opståede tvivl om dansk udlændingepoltik som følge af tidligere vedtagne EU-regler gør, at der må være nogle “skurke”, som enten har været uduelige, dovne eller arrogante. Enten har juristerne i embedsmandsapparatet snorksovet og glemt at råbe vagt i gevær eller også har politikerne været for ukritiske eller groft overfladiske i deres behandling, da de i sin tid stemte for de direktiver fra Bruxelles, som har skabt den nuværende usikkerhed om udlændingepolitiken. Der er nu blevet sendt et wake-up-call til raden af danske politikere om at være mere på stikkerne, når de skal vedtage strømmen af EU-direktiver. Det er faktisk det, som de får løn for! Man kan derfor ikke længere bare sidde nede i folketingssalen og bevidstløst trykke på knapperne uden at have sat sig ind i tingene. Modstanderpartier som Enhedslisten og Dansk Folkeparti må alene af den grund nu have vundet en hel del troværdighed hos befolkningen, når det kommer til at vurdere EU-direktivmøllen.

Det er muligt, at jeg maler fanden på væggen, men hvor er i øvrigt de røster, som kan forklare os det fortsat geniale i, at overlade mere lovgivning til en overnational myndighed? For jeg må sige, at jeg har tabt troen. Det var da en Guds lykke, at irerne fik sagt nej nu før EF-domstolen med Lissabon-traktaten fik yderligere indflydelse! Det er i øvrigt ret påfaldende at se, at de mange borgerlige som engang stod sammen med Uffe Ellemann-Jensen om EU-begejstringen og ikke kunne få nok af EU nu fuldstændigt er væk i debatten. Hvem forsvarer for tiden EUs lyksaligheder, når man lige ser bort fra De radikale? Hvor er de henne? Er det fordi, at det nu er blevet klart for mange af os naive, at Danmark er gået for langt i at have solgt ud af vores suverænitet til EU?

Jeg spår sommeren 2008, som det tidspunkt man fremover vil pege på, hvor EU-begejstringen herhjemme endeligt blev lagt i graven.

N.B. Statsministerens karriereplaner? Ja, de ligger i ruiner. Nu gælder det om for Fogh at redde, hvad reddes kan. Der er slået læk i regeringens flagskib – udlændingepolitikken – og så må alt andet vige.

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Kun udsigt til endnu mere succes for Dansk Folkeparti

Om man elsker eller hader Dansk Folkeparti, så er det målt med enhver alen en kæmpesucces. Sommeren har kun bidraget til festen, men DF kan gøre efteråret svært for Fogh.

En ubrudt sejrsrække. Sådan kan DF’s deltagelse i fire folketingsvalg bedst betegnes. Succesen bunder som bekendt dybest set i en enkel strategi om klar og uforsonlig modstand mod muslimsk indvandring til landet. Men dertil kommer, at DF blandt de borgerlige partier har banen for den rendyrkede EU-skepsis helt for sig selv.

Læs den fjerde klumme i serien om de politiske partiers dagsform, som jeg her i sommer skriver for dagbladet Information.