Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Der røg de radikales EP-mandat

Author icon

Skrevet af

Clock icon

september 21, 2008

Comments icon

13 kommentarer

Det var så det. De radikales nedtur i folketinget fortsætter næste år ved EP-valget. Partiet har valgt en næsten ukendt yngre kvinde som kandidat til Europa-parlamentsvalget. Sofie Carsten Nielsen på 33 somre og fra Jylland. Jeg tvivler ikke et sekund på, at hun er en seriøs og kompetent kandidat, men det gør altså ikke den radikale politiker til en valgbar kandidat.

De radikale fik valgt Lone Dybkjær til Europa-Parlamentet i 1994 og 1999 af den simple årsag, at hun var både kendt og respekteret for sit mangeårige virke som MFer og som miljøminister i KVR-regeringen. Så til trods for at de radikale dengang lå og rodede omkring de fem procent og derfor på papiret ikke burde kunne skrabe et mandat sammen, så blev Dybkjær alligevel valgt og genvalgt. Og det trak næppe fra, at hun oven i hatten var gift med landets socialdemokratiske statsminister.

I 2004 red de radikale på en vælgerbølge, og derfor var det en smal sag at få valgt en på dette tidspunkt semi-kendt, men allerede velprøvet og respekteret folketingspolitiker, nemlig Anders Samuelsen. Han overlod mandatet efter folketingsvalget i 2007 til en anden politisk nobody Johannes Lebech, som heller ikke ville kunne vælges.

Til trods for, at folketingsgruppen er fyldt med politiske Methusalem’er, så har ikke én af dem stillet sig til rådighed for partiet ved EP-valget. Hvorfor har eksempelvis en af de gamle veltjente som fx. Niels Helveg Petersen ikke taget tjansen? Tilsyneladende er der ingen af veteranerne, der gider og det til trods for, at De radikale på deres landsmøde ellers har prædiket om, hvor vigtigt EU er for alt og alle osv. HVIS de radikale tog EU seriøst, så stillede de med en anden end den gode Sofie Carsten Nielsen.

Se på Dansk Folkeparti. DF'erne hader EU af et godt hjerte, men partiet tager EP-valget, MEP-mandatet og platformen seriøst. De opstiller en Morten Messerschmidt '“ kendt hos familien Danmark '“ og iøvrigt bredt respekteret på Christiansborg for sit indgående kendskab til EU-stoffet. Man griber altså tingene helt anderledes og professionalt an hos DF, som uden tvivl får et forrygende valg.

De radikale mister til gengæld deres mandat ved EP-valget til sommer, og hvor har sådanne amatører dog fortjent det!

STØT JARLS BLOG her.


Simon Emil har en pointe '“ og alligevel ikke

Author icon

Skrevet af

Clock icon

september 20, 2008

Comments icon

16 kommentarer

Det er så sandelig ikke hver dag ,at man oplever radikale fare i flæsket på hinanden, som da retsordføreren Simon Emil Ammitzbøll i en kronik i Berlingske brugte ordet 'forræderi' i samme sætning som sin partileder, Margrethe Vestager.

Han skrev bla.:

Det Radikale Venstre har i årevis stået som garant for princippet om, at danske statsborgere skal kunne bo i Danmark med deres ægtefælle og børn. Det forhindrer 24-årsreglen og tilknytningskravet. Det var stålsatheden imod disse to regler, der gav Det Radikale Venstre en historisk valgsejr ved folketingsvalget i 2005. Og det var forræderiet mod denne principfasthed, som var en af hovedårsagerne til den voldsomme tilbagegang ved efterårets folketingsvalg. Resultatet var det næststørste mandattab i hele partiets levetid.

Og så pegede Ammitzbøll desuden på, at Vestager og den øvrige partiledelse kuppede gruppen mv. fordi hun '“ ikke overraskende for ret mange andre end Ammitzbøll '“ valgte at pege på Helle Thorning-Schmidt som de radikales statsminsterkandidat:

 »Partiledelsen turde i valgkampen ikke en gang følge folketingsgruppens og hovedbestyrelsens beslutning om, at se mulighederne i et politisk samarbejde med VK, hvis der ikke blev flertal for en SR-regering «,

, skriver han i kronikken.

Ammitzbølls konklusion er rigtig, men hans analyse er forkert. For sagde vælgerne farvel og tak til de radikale, fordi partiet midt i valgkampen opgav 24-årsreglen som kardinal-punkt for at indtræde i en SR-regering? Det tror jeg ikke et sekund på. I øvrigt forstår man på Ammitzbøll, at radikale vælgere på valgdagen fravalgte partiet, fordi det ville for lidt med de borgerlige. Det var vel snarere omvendt? Partiet mistede lidt til Naser Khader og Co., men det største mandattab led man til SF.

Findes der i øvrigt vælgervandringsanalyser, der kan understøtte, hvorfor vælgere forlod de radikale for SF? Mit bud er, at de sagde farvel og tak til R på grund af Villys Søvndals evne til at brænde igennem med sine budskaber og Vestagers manglende ditto. Søvndal er 15-20 ældre end Vestager, men det skulle man ikke tro, når de åbner munden. Og så var der jo hele farcen i foråret 2007 omkring Marianne Jelveds storhedsvanvid, hvor hun som følge af fortsat hausse i meningsmålingerne insisterede på at skulle være statsminister. Her sagde vælgerne dog i stort tal farvel og tak '“ og checkede i stedet ind i Villys butik, hvor der var og er betydeligt mere jordforbindelse.

Ammitzbøll gav korrekt Vestager skylden for de radikales nedsmeltning ved valget i november i fjor, hvor man blev næsten halveret, og for tiden har partiet kun kurs mod spærregrænsen.
Vestager ER en dårlig billetsælger. Trods uomtvistelig begavelse, et absolut nydeligt ydre – og nu med tiltagende grånende patina (ingen farvestoffer her!) så har den 'omvandrende prædikestol' siden sin tiltræden sidste år fået frelst færre sjæle for den radikale sag, men tværtimod jaget vælgerne over til Villy Søvndals SF.

Med sit angreb på Vestager har Simon Emil lavet en 'Søren Pind med skrue', som Berlingskes Bjarne Steensbeck formulerede det på News forleden. Det er ikke veldefineret, men mit bud er at Ammitzbølls kronik er et indlysende ikke karriere-befordrende initiativ, der derfor er drevet af alt andet end taktisk overlæg. Han siger jo, at Vestager er uduelig, fordi han mener det! Og det kan man kun have respekt for. Der er faktisk alt for mange politikere, som IKKE siger, hvad de mener.

Den radikale retsordfører var i forvejen temmelig isoleret i gruppen. Han har tidligere generet alle de gamle tudser over sixty-something/pushing-seventy, der fylder op i den radikale gruppe herunder Helveg-klanens senior, Niels, som velsagtens håber på at den yngste søn, Rasmus, kan vippe Ammitzbøll af pinden og løbe med det radikale mandat i Sjællands Storkreds. ( Det bliver faktisk et af de mest spændende interne derbys ved næste folketingsvalg!)

Simon Emil kan da også glæde sig over, at han netop er medlem af det radikale venstres folketingsgruppe, for i stort set alle andre partier, ville han være kylet ud af folketingsgruppen 'på røv og albuer'. Men hos de radikale er man pæne mennesker. Her får man dog skældud af gårdvagten: 'Jeg er vred på ham', sagde Marianne Jelved. Og nu venter der formentlig en overhaling på skoleinspektør Vestagers kontor, når han vender hjem fra New York.

Men betyder al den hurlumhej så meget? Slet ikke '“ og nu har de radikale på deres landsmøde genoplivet modstanden mod 24-årsreglen og tilknytningskravet for familiesammenføringer. Det er en politik, der især vil være vældig nyttig mht. at importere indvandrere uden kundskaber til landet og med den indlysende konsekvens, at langt størstedelens vedkommende ikke kan finde arbejde og ender på offentlig forsørgelse. Claus Hjort Frederiksen har ret: De radikale har absolut intet forstået af 15-20 års indvandrerdebat og erfaringer.

Engang rankede de radikale sig, fordi man sin lidenhed til trods faktisk havde betydelig indflydelse. I 1992 bestemte de radikale eksempelvis, hvem der skulle være partileder i socialdemokratiet og siden statsminister. Those were the days my friend, som det lyder i sangen, og de vender ikke tilbage foreløbigt, og det er vi mange, der priser os lykkelige for!

STØT JARLS BLOG her.


“Seniorsild” i spidsen for fattig venstreorienteret tænketank

Author icon

Skrevet af

Clock icon

september 18, 2008

Comments icon

47 kommentarer

Forleden vågnede Danmark op til åbenbaringen af en ny centrum-venstre tænketank – “Centrum-venstre-akademiet” i daglig tale 'CEVEA'. Nu skal den borgerlig-liberale tænketank CEPOS endelig have modspil, forstod man på meldingerne fra folkene bag.

I front er sat den unge Jens Jonatan Steen, der tidligere har været i spidsen for Frit Forum-organet Vision '“ et af de meget få intellektuelle lyspunkter fra centrum-venstre-siden i disse år, og det er også folk fra Vision, som udgør kernen af den nye tænketank.

Som Joachim Sperling gør opmærksom på her, så er Cevea klart overmatchet af Cepos rent økonomisk. Den ny tænketank lægger ud med en halv million kr. i kassen sponseret alene af fagforbund og en flok halvstuderede røvere, der skal arbejde gratis. Cepos til gengæld 'svømmer i penge' som følge af effektiv udnyttelse af efterhånden års erfaringer i at fundraise hos erhvervslivet.

Sperling m.fl. undrer sig dog især over, at man har sat den tidligere kulturminister og forskningsminister Jytte Hilden i spidsen for projektet. Hilden huskes blandt andet for denne mindeværdige udtalelse ved sin tiltræden i 1993 som minister både for kulturen herunder sporten:

' Jeg har det med sport som med porno. Det er sjovere at være med til end at kigge på'¦.'

Hildens ministertid var mildt sagt turbulent og hun blev aldrig populær '“ heller ikke i valgkredsen i Kalundborg, der truede med at afsætte hende. Ved valget i 1998 led hun den tort ikke at blive genvalgt. De færreste var i tvivl om, at Hilden kun sad på en ministerpost primært i kraft af, at hun dengang var gift med et af Rigets på dette tidspunkt mest magtfulde mænd, finansministeren, Il Principe, Mogens “Richelieu” Lykketoft, som i øvrigt også er med i Ceveas 'advisory board'.

Nu er – 'seniorsilden' (??) som hun kalder sig selv – Jytte Hilden tilbage i front som formand for en tænketank. Hilden har faktisk tidligere stået i spidsen for opsigtsvækkende socialdemokratiske strategioplæg 'Hilden & The Hackers' fra 1996, der for sin tid var ret så liberalt. Blandt andet viste oplæggets forfattere sig positive overfor udlicitering af plejeopgaver, og det blev derfor imødegået af traditionalisterne i partiet. De mødte oplægget med et andet oplæg 'Elise og Snart Dages det'. Her skulle man til gengæld lede længe efter tegn på socialdemokratisk nytænkning. Hildens tidligere meritter til trods, så er hun '“ som mange peger på – slet ikke et tilstrækkeligt tungt navn at sætte i spidsen for sådan et projekt. Men hun var vel den eneste, som ville stille op.

Alt i alt var det vel ventet at tænksomme kræfter på venstrefløjen fik etableret en tænketank af denne type '“ som reaktion på, at Cepos har haft stor succes med at trænge igennem medierne med sine budskaber. Desværre har Cepos ikke haft så stor held med at overbevise politikerne om at nedsætte marginalskatten, afskaffe efterlønnen og dagpengeperiode mv. Jeg går ud fra, at det bliver Ceveas opgave at forsvare velfærdsstaten og det høje skattetryk. Og her kan de jo vel bare stille op i koret af interesseorganisationer og fagforeninger som lever af den offentlige sektor?

Alligevel skal Jens Jonatan Steen og de andre bydes velkommen, selvom jeg håber at Cevea ikke får held til at overbevise mange. Det er faktisk helt andre idéer, der er brug for.

STØT JARLS BLOG her.

Bottom border