Kategorier

Mistillidens rådhus

Ã…rets budgetforhandlinger på Københavns Rådhus er igen i år præget af en ikke specielt hjertelig atmosfære. Det er især forholdet mellem overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og børne- og ungeborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), der er så dårligt, at det beskrives som værende på  »dybfryser-niveau «, og det er ikke blevet meget bedre efter SFs utallige kovendinger omkring Kløvermarks-byggeriet med Ritts lovede billig-boliger.

Læs analyse her.

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Det bliver ikke 'a walk in the park' for Morten Løkkegaard

Med Bendt Bendtsens afgang som partileder og nyheden om, at han opstiller som spidskandidat ved valget Europa-Parlamentet boostede i sidste uge de konservatives muligheder for at fået et godt valg til næste sommer. Det er derfor ikke urimeligt at forestille sig, at partiet med Bendtsen i front vil kunne skaffe et ekstra mandat til K, da han formentlig kan trække ca. 150.000 -200.000 stemmer. Ved valget i 2004 trak Gitte Seeberg til sammenligning 125.000 stemmer. Det ekstra mandat går formentlig til den fundamentalistisk kristne kandidat og abortmodstander Tove Videbæk, som nok også ender på listen efter partiets landsråd.

Venstre lå før Bendtsen meldte sig på banen '“ efter mit skøn – til at få fire mandater, men de må nok aflevere det ene mandat til K, sådan at V igen får tre mandater.

Det store regeringsparti har lige opstillet sit kandidatfelt, og EP-valget vil formentlig betyde, at ingen af de nuværende tre valgte Venstre MEP'ere fortsætter, når stemmerne er talt op. I forvejen har Niels Busk og Karin Hvem Jørgensen meddelt, at de ikke genopstiller, men den tilbageværende V-MEP’er Anne E. Jensens mandat er absolut ikke sikret. Ikke fordi kandidaterne er særlig frygtindgydende, men snarere på grund af at de opstiller i stærke regioner, hvor man traditionelt loyalt stemmer på den lokale kandidat.

Hvem bliver så valgt?

Jens Rohde er som spidskandidat naturligvis helt sikker på at blive valgt, og han vil formentlig gøre det langt bedre end Karin Hvem Jørgensen, som kun fik ca. 91.000 stemmer i 2004, hvilket var et rystende svagt resultat for en V-spidskandidat.

Pokerentusiast, TV-kändis og lejlighedvise lomme-konspirationsteoretiker Morten Løkkegaard er absolut blandt favoritterne til de resterende to mandater, men han kan på ingen måde føle sig sikker, selvom at han er opstillet i den vælgermæssigt tunge region Ã…rhus. Løkkegaard vil være en typisk kandidat, der har behov for trække vælgere fra hele landet, men spørgsmålet er, om han vil trække tilstrækkeligt til at få et mandat, der sidst kostede lige knapt 43.000 stemmer.

Umiddelbart vil den ukendte Hans Jørgen Dalum fra Region Nordjylland være blandt favoritterne. Han får formentlig ikke mange stemmer uden for det nordjyske, men det behøver han næppe heller. Nield Busk fik i 2004 et fremragende valg – 24.000 stemmer – i Nordjyllands Amt – dengang det amt med flest V-stemmer, og blev Venstres nr. 2 med 44.000 stemmer i alt.

En anden mulighed er, at bønderne stemmer på slagteriernes mangeårige formand Bent Claudi Lassen. Spørgsmålet er bare om loyaliteten overfor landmandsorganisationernes kandidat er stærkere end til den lokalt opstillede kandidat. Jeg har min tvivl om, hvorvidt Claudi alene med Region Sjælland i ryggen klarer at komme ind. For i så fald så skal Venstre-vælgerne skifte markant adfærd i forhold til 2004, hvor de massivt og næsten uden undtagelse stemte på den lokale kandidat, der stod øverst på listen. Claudi SKAL trække over hele landet – og spørgsmålet er om der er tilstrækkeligt med svineavlere mv her til at nå i mål.

Tidligere MF Charlotte Antonsen er en dark horse i det tætte opløb, især fordi hun er den øverste kvinde på listen. Anne E. Jensen fik et smukt valg i 2004, som især blev forklaret ved, at hun var den næstøverste kvinde på listen efter Karin Hvem Jørgensen, som alle kunne se ikke var noget kommunikativt stortalent. Så måske var der vælgere, der gav “Anne E. Kedelig” '“ der var mere eller mindre usynlig i hele valgkampen '“ chancen. Det er den hidtil mest fremherskende teori mht. at forklare Anne E. Jensens flotte personlige valg.

Jarls Blogs umiddelbare bud er, at det bliver Rohde, Dalum og Charlotte Antonsen, der ender med at tage til Bruxelles, men det bliver en tæt dyst, og – bortset fra Rohdes mandat – er intet afgjort på forhånd.

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Selvsving i V-ledelse

Fredag stod der ret så interessante nyheder at læse på forsiden i denne uges udgave af Weekendavisen, hvor journalisterne Arne Hardis og Hans Mortensen ret så nøjagtig beskriver, hvor uenige Venstre-toppen og store dele af V-folketingsgruppen faktisk er med hensyn til personsammensætningen af partiets ledelse i fremtiden.

Artiklen i dag (læs den!) tegner konturerne af en begyndende magtkamp i landets største regeringsparti, som selvfølgelig er udløst af af lederskiftet forleden i Det konservative Folkeparti.

Af artiklen, der bærer overskriften 'Prins Charles-syndromet' ,fremgår det, at Lars Løkke Rasmussens personlige popularitet i folketingsgruppen langt fra længere er i top:

'Pressen beskriver ham som jovial. Han er sgu ikke jovial – det bliver han først i festligt lag. Til daglig kan man ikke få øjenkontakt med ham', siger en anonym V-gruppefælle om finansministeren.

Det fremgår også af artiklen, at det internt rundt om i Venstre netop diskuteres, hvorvidt Løkke er den rette til at tage over efter Anders Fogh Rasmussen. Skal Fogh i stedet blive '“ nu hvor Løkkes folkelige popularitet er skudt i sænk som følge af 'bilagsgate' og den nye trussel fra Lene Espersen? Som Jarls Blog skrev i går, så er det et synspunkt/spin, som er søsat af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen eller kredsen omkring ham.

Weekendavisen skriver:

'Nu kan det store regeringsparti se frem til en periode med en uafklaret ledelsessituation. Blandt ministrene og de menige folketingsmedlemmer kigger man på Fogh: Vil han blive og kæmpe eller vil han væk? Signalerne er uklare og det efterlader partiet i et magttomrum'.

Forsvarsminister Søren Gade nævnes også i WA-artiklen, som det eneste umiddelbare alternativ til Lars Løkke, men ifølge avisen så skulle finansministeren have indgået 'en alliance om fremtidens magtforhold' med Gade. Han skal dog ikke være nr. 2 dvs. næstformand, men i stedet overtage finansminister-posten efter Løkke. Rollen som næstformand er iflg. avisens oplysninger '“ tiltænkt finansordfører Peter Christensen. Han og Søren Pind er '“ igen ifølge WA '“ de eneste, som Løkke følte en vis opbakning fra da han stod i møg til halsen midt under 'bilagsgate' i foråret.

Idéen med at gøre Peter Christensen til næstformand skulle have bund i et argument om, at han er fra Jylland, da partiets bønder i hovedlandet har behov for at føle, at de er repræsenteret i et parti, der under Løkke bliver ledet af en 'københavnsk akademiker'. Det andet argument mht. at vælge Peter Christensen fremgår også af artiklen, og det er åbenbart at kortslutte planer om at rykke skatteminister Kristian Jensen op i V-hierakiet den dag, hvor Fogh er væk.

Løkkes forhold til skatteminister Kristian Jensen skulle være ifølge artiklen være 'kronisk dårligt'. Eksempelvis skulle Jensens brøde bestå i, at alt mens Løkke var til tælling på grund af sine bilagsager, så benyttede skatteministeren tiden til at profilere sig selv på en række politiske områder, der rakte uden for hans eget skatteområde. (Det er vel egentlig enhver politikers opgave?) Kristian Jensen skulle dog omvendt '“ ifølge WA '“ være Foghs favorit som en ny nr. 2, så det bliver derfor næppe Løkkes egne afgørelse.

Denne artikel kan efter min vurdering næppe være blevet til, uden at især Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen og muligvis statsministerens spindoktor Michael Ulveman på en eller anden måde har bidraget til løjerne.

Løkkes udelukkelse af Kristian Jensen i fremtidens V-topledelse understreger dog endnu engang, at finansministeren formentlig lider af den oftest forekommende erhvervsskade blandt toppolitikere, nemlig paranoia. Hvis der under Løkkes formandskab bliver udsigt til en ledelsesstil, som den beskrives her, så stiger sandsynligheden formentlig for, at forfatterne får ret i, at Løkke meget vel – og til sin tid – bliver en overgangsfigur. For nu fremstår årsagerne mere klart til, at et ulmende oprør i folketingsgruppen måske er under opsejling, kan hente ny næring og blive udløst den dag, der reelt er udsigt til, at Løkke overtager formandsstolen i Venstre.

Hardis og Mortensens artikel bringer i øvrigt en anden opsigtsvækkende nyhed blandt andet, at regeringstoppen forsøgte at overbevise integrationsminister Birthe Rønn om at lade sig 'befri fra sin byrde' altså en selvpensionering som minister. Dette forsøg mislykkedes tilsyneladende, men det nye er altså, at der skulle være gjort et forsøg. Se den oplysning kan jo kun stamme et sted fra. Fra statsministeriet…

STØT JARLS BLOG her.