Måned: september 2008

Der er ikke engang gået et år siden hendes tiltræden som integrationsminister, og Birthe Rønn Hornbech har allerede sat sin politiske pondus, status, record og eftermæle fuldstændig over styr. I dag ved ingen – heller ikke hendes embedsmænd- hvad der er op eller ned i dansk udlændingepolitik. Ingen påstår, at integrationsministeren har bidraget til at afklaringen.

Vi var enkelte, der i sin tid bemærkede, at Birthe Rønn ikke ville blive en succes som minister. Ved tiltrædelsen i november 2007 gav jeg hende et år til halvandet på posten. Så lang tid går der næppe.

Til gengæld var store dele af Christiansborg-pressen, som bekendt ved at falde over hinanden i blind begejstring over den politiker, som i så mange år havde forsynet dem med gode historier qua hendes evindelige trang til særstandpunkter og solooptrædender. Også lederskribenter på Politiken og Information bævede og fik blanke øjne ved udsigten til en minister, der nu skulle genrejse 'anstændigheden' i dansk udlændingepolitik. I dag kan de æde deres ord i sig igen.

Men der var også kommentatorer, som var helt oppe og ringe over udsigten til Rønns ministertid. Blandt andet ham her, som ifølge hans boss på Berlingske, Lisbeth Knudsen, er 'en troværdig analytiker, fordi mange både inden for og uden for Christiansborg stoler på hans indsigt og næse for situationen'. (Well, I can’t say that I’m one of them)

Thomas Larsen skrev således den 24. november 2007 om regeringsomdannelsen:

OMVENDT BLEV INTEGRATIONSMINISTERIET udstyret med en tung, erfaren og stærk politiker, som kan vise sig at blive guld værd for regeringen.
Rikke Hvilshøj kom på en uriaspost, da hun som ung og relativt uprøvet politiker skulle være regeringens bolværk over for presse og opposition, netop som den folkelige begejstring over den stramme udlændingepolitik blev afløst af stigende kritik af asylpolitikken.
Her vil Birthe Rønn Hornbech uden tvivl kunne agere med større pondus – hun kender allerede området indgående, og hun er en stærk debattør.
I virkeligheden er det noget af et scoop, at det er lykkedes for Fogh at overtale den stærke Venstrekvinde til at træde ind i regeringen på denne post.

Siden er der som bekendt sket et og andet, så forleden skrev Thomas Larsen så følgende:

'Det vil være nærmest sensationelt, hvis Anders Fogh Rasmussen skiller sig af med Birthe Rønn Hornbech.
Dels er regeringschefen klar over, at det langt fra vil være en gratis omgang, for pressen vil naturligvis spørge om, hvordan han kunne tage så meget fejl, da han udnævnte Rønn til ny integrationsminister for mindre end et år siden.'

Whaaaaat? 'Han' tog fejl. Hvad mener Thomas Larsen? Han mener vel, at de begge tog fejl? Både ham og hans ven, regeringschefen Anders Fogh Rasmussen. Rønn var jo både et 'scoop' og 'guld værd'. Nu må Larsen ikke skuffe far. Han bør i stedet huske på, at han jo lever af hyggesludren med control freaken (who-now-has-lost–all-control) over i Prins Jørgens Gaard. For man bider vel ikke af den hånd, der fodrer en? Det er egentlig utroligt, hvordan vi andre kommer igennem dagen uden at blive orienteret gennem Thomas Larsens 'indsigt og næse for situationen'.

STØT JARLS BLOG her.

Opdateret Onsdag kl 21.36.

De konservative skal til landsråd sidst på måneden, og der vil snakken i krogene som sædvanlig kredse om to emner:

1. Hvornår går Bendt Bendtsen af som partileder?
2. Skal Lene Espersen eller Connie Hedegaard være hans efterfølger?

Der er ikke længere egentlig debat om, hvorvidt Bendtsen må gå af inden næste valg. Det er kun tidspunktet, der er interessant. Skal det være før eller efter at Anders Fogh forlader dansk politik? Bliver det før, så lyder analysen sådan: K får derved mulighed for at sætte et nyt stærkt hold, der dermed vil være i stand til at kræve flere politiske indrømmelser af Lars Løkke Rasmussen i regeringen sammenlignet med situationen, hvor det fortsat var Bendtsen, der sad ved bordenden som konservativ leder.

Det sidste er nok ønsketænkning, for Løkke forærer intet væk, og venstrefolkene har i øvrigt tænkt sig at stække Lene Espersen. Hun bliver ikke overladt en ny politisk platform uden videre – ikke engang på retsområdet. Stol trygt på det. Nå, men det er fremtidsmusik.

Ifølge et af sommerens mange rygter om de konservatives fremtid, så skulle der ligge en eller anden skuffeplan klar hos partiets ledelse, der gør Lene Espersen til partileder, mens Connie Hedegaard skal være ny udenrigsminister efter Per Stig Møller. 'Den røde fløj' sidder på udenrigsministerposten, forlyder det.

I mellemtiden så render de konservative ministre og folketingsmedlemmer rundt og deltager i det velkendte komediespil, hvor man lader som ingenting og fortsat hævder, at:

1. Bendtsen er den bedste leder for K.
2. Bendtsen er fantastisk dygtig som økonomi- og erhvervsminister
3. Lene Espersen er glad for at være justitsminister osv.

Men på landsrådet kommer der endnu engang gang i snakken i baren og i krogene. For denne gang har den tidligere konservative trafikminister Flemming 'Sko' Hansen forinden lanceret en erindringsbog med det krystalklare budskab til græsrødderne, vælgerne og alle os andre, at K har behov for et snarligt lederskifte. Bogen – og navnlig dets budskab – er allerede et emne på Christiansborgs gange, hvor K-spindoktor Frank Korsholm har fået travlt med at passe sit job, som går ud på bagatellisere både forfatteren og ikke mindst hans budskab.

Hansen peger for øvrigt også på, hvem af de to kvinder han foretrækker som ny partileder. (Lene E.)Det behøvede han ellers ikke. Det bliver med ret stor sikkerhed netop Lene Espersen, selvom at Connie Hedegaard vistnok ikke helt har opgivet håbet. Nogle konservative ser klimaministerens pludselige behov for en spindoktor med ansættelsen af hendes tidligere kampagnemedarbejder Anders Frandsen netop som en oprustning i en forestående intern kamp om at blive ny K-leder.

Med Flemming Skos nye bog så bliver der sat endnu mere damp på kedlen angående spekulationer om Bendtsens snarlige afgang. Ralf Pittelkow skrev forleden om den (efterhånden ret gamle) idé, at Bendtsen skal være de konservatives spidskandidat til Europa-parlamentet. Det har nok krænket Bendtsens selvforståelse. Han går snarere efter at blive Danmarks næste EU-kommissær eller at blive Folketingets næste formand. Også selv om at ingen af delene i øvrigt synes inden for Bendtsens rækkevidde.

Update: Flemming Hansens erindringsbog hedder “Politik til tiden” og udkommer på SF-politikeren Ole Sohns Forlag. Ghostwriter er den mangeårige Christiansborg-radiojournalist og Claus Hjort-biograf m.m. Jette Hvidtfeldt. I forordet til bogen står:

“Siden Bendt Bendtsen blev formand oven på nogle turbulente år, har der været ro, men ingen fremgang i Det konservative Folkeparti. Flemming Hansen har et bud på, hvordan partiet igen kan få fremgang under en ny ledelse

(Min fremhævning)

Onsdag aften kl 19 var der et indslag i TV2Nyhederne om bogen, som udkommer i morgen. Indslaget fik den vinkel, at Flemming Hansen “tør” pege på en kronprinsesse i modsætning til hans tidligere kolleger i folketingsgruppen. ALENE det, at Flemming Hansen taler om hvem, der i det hele taget skal afløse Bendtsen sætter en tyk streg under behovet for lederskiftet hos K .

Senere onsdag aften skriver flere medier at “Arvestriden er brudt ud hos K”. Men I kære læsere ved nu, hvor I så nyheden FØRST! Her på Jarls Blog!

Hansen har i øvrigt været så snedig at sikre sig en form for alibi for i det hele taget at starte – den sikkert for hans ven Bendt Bendtsen stærkt generende – debat om, hvem der skal være hans arvtager.

– Hvis ikke Bendt anviser, hvordan han mener, at arvefølgen skal være, kan vi risikere igen at komme ud i en opslidende kamp, skriver Flemming Hansen således i sin bog.

STØT JARLS BLOG her.

De politiske forhandlinger om Københavns kommunes budget for 2009 begynder i denne uge. I mellemtiden skændes S,SF og de radikale. Det er ellers netop de partier, som i sidste ende forventes at indgå et forlig. Læs mere her.

STØT JARLS BLOG her.