Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Projekt 'Nak Villy' lykkes ikke

Author icon

Skrevet af

Clock icon

oktober 11, 2008

Comments icon

3 kommentarer

Som nævnt i tidligere så holdt Lars Løkke Rasmussen SF og Villy Søvndal (Det er egentlig det samme) ude af 'bank-redningspakken'. For SF talte ikke med blandt de 'økonomisk ansvarlige partier”, lød Løkkes forklaring.

I åbningsdebatten i torsdags gik et broget tæskehold fra 2. og 3. geled hos VKO-partierne så i samlet aktion mod Søvndal for at grille venstrefløjens populære darling, og midlet var SFs tidligere ret så akademiske drømmerier og programerklæringer om socialismens magtovertagelse af samfund og alskens skøre påfund som at Danmark skal opkøbe regnskove for 15 mia. kr. blandt andet for at redde Panda-bjørnen. Men Søvndal, som var dem alle oratorisk ganske overlegen – og gled derfor let og elegant af på hele kritikken på sin sædvanlige jyske, underspillede og ironiske facon. Det hele (kritikken) var “noget pjat” og det gad han – formentlig ligesom flertallet af de ganske få vælgere der fuldgte debatten – ikke deltage i. Det retoriske spil på talerstolen mestrer Søvndal til fulde, og man kunne næsten fornemme, hvordan han nød at afværge slagene, for derefter at sende giftige stikpiller af sted tilbage mod VKO. Søvndals selvtillid er også afstivet af en måling her i ugen, der viste, at han var den partileder, som danskerne var mest enige med. Engang var Pia Kjærsgaard Danmarks største populist. De palmer får Villy Søvndal åbenbart lov at at løbe med. Ihvert fald lige for tiden. Og det gør ham jo farlig for regeringen, da han derved kan bringe VKO-flertallet i fare på den lange bane.

Fredag kunne de morgenfriske i TV2s morgen-TV se noget, der lignede en gentagelse af seancen fra folketingssalen, hvor beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ville folkeoplyse vælgerne om den “ægte” Villy Søvndal og hans “rigtige politik”, som angiveligt skulle være mere venstreorienteret end den SF-formanden foregav, at partiet nu står for. Hjort fik dog ikke et ben til jorden mht at afsløre charlatanen. Søvndal bevægede sig i sofa-debatten som en humlebi, elegant iog hurtigt væk fra Hjortens stød, men stak ligeså resolut tilbage med charme og bid, í en grad så beskæftigelsministeren i øjeblikke lignede en bulldog i et spil kegler. (Ja, jeg kom faktisk til at tænke på Muhammed Ali..) Få der så den duel i Morgen-TV gik ikke derfra uden et smil på læben over, hvordan Søvndal charmerede sig ud af alle angreb og også have stort overskud til også at få drillet regeringens chief-whip med trøstende sarkatiske ord som: 'du Claus er da også en stor charmetrold'. Og endelig forsømte Søvndal heller aldrig at oplyse seerne om regeringens utallige problemer.

Der er vist ingen tvivl om, at SF længe har forberedt sig på at et eller andet hårdt modangreb skulle komme fra de borgerlige sider, men til gengæld er de dage, hvor SF'erne var en flok lalleglade naive amatører er forbi. De er godt rustet til at modstå alle angreb. Søvndal og hans kloge gruppeformand Ole Sohn holder sig til deres strategi, holder begge ben på jorden og begår næsten ingen fejl. Og så har SF for første gang længe en mand i front, der kan lide at være på '“ og kan lide hele “spillet” og medie-hurlumhejet. Det er helt nyt, og det er en af grundene til, at SF for første gang i mange år skal tages alvorligt, når der skal laves politik på Christiansborg. Det har Venstre dvs. Claus Hjort spottet, og nu skal SF-formanden for næsten enhver pris ned med nakken, og miskrediteres overfor vælgerne. Det projekt tror jeg dog ikke på vil lykkes. Søvndal er alt for snu, for stærk internt i sit parti og for rutineret til at hoppe i Venstres-folkenes snarer.

God efterårsferie til læserne!

STØT JARLS BLOG her.


V og DF har det fint med, at politireformen klistrer til Lene Espersen

Author icon

Skrevet af

Clock icon

oktober 9, 2008

Comments icon

Ingen kommentarer

Lene Espersen har fået en forrygende start som konservativ partileder. Stort set alle meningsmålinger viser pæn fremgang for partiet, der primært er kommet ved kannibalisering af Dansk Folkeparti og Venstres vælgerbase. Udsigten til en kraftig tilbagegang vil også skabe uro i Venstres folketingsgruppe. Anders Fogh Rasmussen selv er i det store hele formentlig ret ligeglad med Ks fremgang på bekostning af V. Han er væk om valget om to-tre år, hvorimod Lars Løkke Rasmussen arver problemerne med desperate Venstre-MF'ere, der sidder på de yderste mandater. Hvis målingerne holder på valgdagen peger flasken på Løkke. Hans forfængelighed vil ikke stå tilbage for at fastholde Venstres mandattal. Næsten for enhver pris.

Derfor er det heldigt, at Lene Espersens navn kan kædes sammen med politireformen, som hun som justitsminister gennem syv år har ansvaret for at have forhandlet med partierne og iværksat. Alle er enige om, at politireformen nu kræver 'et eftersyn'. Realiteten er at politireformen åbenbart er kuldsejlet i en grad, hvor borgerne oplever en ringere service, samtidig med at personalet flygter fra politiet.

Under selve åbningstalen indrømmede selv statsministeren, at 'der var noget at komme efter'. Men også Venstre-toppen har en indlysende interesse – som del af regeringen – at få løst problemerne med politireformen hurtigst muligt. Men de samme venstrefolk '“ og især Lars Løkke '“ er sikkert ikke kede af, at lidt af glansen i samme anledning går af Lene Espersen. Spørgsmålet er dog om vælgerne på den lange bane forbinder politireformens 'indkøringsvanskeligheder' med den konservative leder. Lene Espersen vil dog på den anden siden ikke kunne kanoniseres som ' en stor politisk håndværker' på linje med Lars Løkke. Den forskel vil Venstre udnytte på et eller andet tidspunkt.

Da det er umuligt for Venstre at tale dagsordenen: ' Lene E har ansvaret for politireformen” op '“ mere end statsministeren '“ naturligvis helt tilsigtet '“ gjorde med sin sidebemærkning her i tirsdags, så er det ganske heldigt, at Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard i dag i åbningsdebatten af sig selv påtog sig den fælles opgave om at stække Lene E.:

Jyllands-Posten skriver i dag torsdag:

 »Statsministeren kunne nok have sagt det lidt stærkere. Han kom med en kvik replik om, at der var noget at komme efter. Ja, det tør jeg nok sige, « lød den skarpe melding fra partiformand Pia Kjærsgaard (DF).
Hun efterlyste flere betjente på gaderne, et mere tillokkende arbejdsklima for politifolk og bedre patruljering i landets yderområder.
 »Det er stik imod hvad justitsministeren lovede, og jeg må sige det lige ud: Det er ikke acceptabelt for Dansk Folkeparti. Det er justitsministerens ansvar ene og alene, og jeg forventer at se positive effekter af reformen inden længe, « sagde partiformanden.

Man kan næsten fornemme, hvordan Lars Løkke smiler over håndsrækningen fra Pia Kjærsgaard.

STØT JARLS BLOG her.


Aktiemarkedet er blevet et kontant-marked

Author icon

Skrevet af

Clock icon

oktober 8, 2008

Comments icon

1 kommentar

Hvad er der, der sker på finans- og aktiemarkederne for tiden? Det er spørgsmålet, som mange går og stiller sig selv. Mange af økonomerne giver kloge svar, men de er ikke alle gode til at forklare situationen. Der er dog en enkelt undtagelse, nemlig erhvervsmanden Asger Aamund, som i ret forståelige vendinger får forklaret her på TV2 News, hvad der egentlig er problemet med den finanskrise vi har, og hvorfor man nu ser et aktiemarked, hvor værdier sælges for de kontanter, som man kan få.

Aamund siger bl.a. at aktiemarkedet i stedet for at være en markedsplads, hvor man handler aktier for penge, nu er blevet et marked, hvor man handler aktier for kontanter!

STØT JARLS BLOG her

Bottom border