Kategorier

Løkke vil splitte oppositionen ved at isolere SF

Politik er en hård branche, hvor tacklingerne kan være ret så hårde og ind imellem tangere det urene. Tag for eksempel regeringens redningspakke, der skal holde hånden over spekulative banker og deres kunder, hvor man eksproprierer værdier i sunde banker, som eksempelvis Danske Bank. (Hvor jeg er en lillebitte aktionær)

Denne redningspakke '“ som ind til videre har vist sig virkningsløst, når det gælder danske bankers muligheder for at låne penge i udlandet '“ blev forhandlet på plads i weekenden af finansminister Lars Løkke Rasmussen sekunderet af erhvervsminister Lene Espersen og bag aftalen står udover regeringspartierne også DF, de radikale, Liberal Alliance og Socialdemokratiet.

Også SF vil gerne med i aftalen '“ faktisk helt uden egentlige indrømmelser, men Løkke nægter at tage dem med. Hvorfor egentlig ikke? Normalt er det god Christiansborg-latin at anstrænge sig for at opnå bredest mulige flertal, og i særlig grad om politiske initiativer, der skal forsøge at afhjælpe nationale krisesituationer, som finanskrisen '“ åbenbart også – er udtryk for. Men Løkke vil ikke have SF med. Det er en lukket klub, hvor Villy Søvndal ikke har noget at gøre, forstår man på finansministeren. Klubben består nemlig kun '“ ifølge Løkke – af de partier, som tidligere har vist sig 'økonomisk ansvarlige'.

SF har fået stor succes med en strategi, der netop skal gøre partiet økonomisk ansvarligt og dermed regeringsdueligt. Den proces har blandt andet medført, at SF er begyndt at stemme for finansloven ved 3. behandlingen. Det bliver derfor sværere for regeringen at udstille SF, som uansvarligt og dermed bruge som skræmmebillede overfor i forvejen brandbeskattede middelklasse-vælgere, der overvejer at stemme på centrum-venstre-partierne. Derfor er der fortsat behov for nye argumenter, der kan marginalisere og påny udstille partiet som 'uansvarligt' og uegnet som regeringsbærende parti. Samtidig får Løkke også ført en kile ind imellem S og de radikale på den ene side '“ og SF på den anden siden. Venstre-oppositionen består altså af en ansvarlig del og en uansvarlig del. VKO derimod er 100 pct. ansvarlig '“ hvis man følger logikken.

Der er ikke noget at sige til at Villy Søvndal i diskussionen i går på TV2 News var helt oppe i det røde felt over at blive holdt uden for. Han mundhuggedes med Løkke i et omfang, hvor han et øjeblik kammede over. Søvndal afbrød en rolig Løkke og råbte til ham, at finansministeren var 'arrogant' m.v. Det er svært at bestride, at Søvndal har en pointe her, men Løkkes politiske “eksklusiv-aftale” viser bare, at han tager truslen fra SF ret alvorligt. Så Venstres kronprins’ strategi for at beholde magten på den lange bane er åbenbart at spille oppositionen ud mod hinanden ved at isolere SF: Det bliver spændende at se om, han får held med det.

Torsdag
SF tilslutter sig aftalen om redningspakken, og har klogt indset at de intet får ud af at kritisere regeringen for ikke at være med i aftalens oprindelige udformning. Det er for småt at hyle over det, når andre større problemer fylder på dagsordenen. SFs image som ansvarlig og rigtig parti skal ikke ødelægges ved, at man nu optræder indebrændt og forurettet. Men Villy stikker til Venstre!

Læs også Thomas Larsen torsdag, der yderligere understreger at V-toppen er på stikkerne mht Søvndals popularitet, som de nu ser som en trussel.

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Foghs eftermæle afhænger også af om overdragelsesforretningen lykkes

Anders Fogh Rasmussen tog så i dag hul på endnu en politisk sæson i spidsen for riget. Situationen er ret så skidt, men absolut ikke håbløs. Til trods for finanskrisens hærgen og udsigten til recession i verdensøkonomien, så stander Danmark trods alt ikke totalt i våde. Økonomien er solid og i nogenlunde balance, beskæftigelsen er i top osv. Men det ser ikke så godt ud, at han bare kan smutte fra det hele nu.

Det er jo heller ikke fordi, at der er et folkekrav om at skifte Fogh ud. (Det er kun på pædagogseminarier og på lærerværelser, at man tror det) Næh til trods for en stribe problemer blandt andet med en hårdt kritiseret og dybt upopulær integrationsminister samt en helt ny trussel fra den nye konservative leder, Lene Espersen, ja så vil et flertal af folket tilsyneladende ikke af med Anders Fogh Rasmussen.

Børsens måling i dag viser – ligesom Politikens måling- VKO-flertal. Desuden viser en Green-måling også i Børsen en pæn personlig opbakning til Fogh. Til gengæld får Lars Løkke Rasmussen én over snuden af vælgerne, som dumper ham ved direkte sammenligning med Lene Espersen. 61 procent af de adspurgte i målingen foretrækker Espersen som statsminister mod kun sølle 19 procent til Lars Løkke. Den måling har gjort ondt i ministerkontoret i Den Røde Bygning på Christiansborg Slotsplads.

Det er netop det forestående stafetskifte i Venstres ledelse og dermed også på statsministerposten, der formentlig er Foghs største udfordring i den kommende tid. VKO kan sidde i tre år endnu, og Fogh er inden da dampet af til andre udfordringer. Så han skal lykkes med overdragelsesforretningen til Løkke, men hvordan og navnlig hvornår kommer det til at ske? Det vil se mærkeligt ud, hvis Fogh stikker af alt imens at landet muligvis er enten på vej ind i en krise eller som minimum står foran en usikker økonomisk fremtid, som ingen '“ heller ikke de klogeste økonomer – rigtig kan forudsige, hvor ender. Foghs eftermæle kommer derfor også til at afhænge af, om overdragelsesforretningen bliver en succes. Går han for tidligt, så stikker han halen mellem benene, men går han for sent, så risikerer han at blive væltet ved næste valg. Det vil ligne Fogh dårligt, hvis ikke han vil gøre alt for at lykkes med det svære kunststykke, som kiksede for begge de to forgængere som statsminister, Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen, nemlig at gå af på det helt rigtige tidspunkt '“ før vælgerne eller andet '“ tvinger en bort. Foghs gøren og laden skal fra nu af ses i dette lys.

Socialdemokraterne klamrer sig til håbet, at Helle Thorning-Schmidt kan slå Løkke i en direkte duel ved næste folketingsvalg. Men hvis Danmark virkelig ryger ud i en recession, så gad jeg godt se det flertal i befolkningen, der vil pege på Helle Thorning-Schmidt som statsminister, hvis alternativet er Løkke. Det er helt tydeligt for alle, at hun er alt for tynd i kortene på det politisk-økonomiske område. Det er formentlig også Løkkes store chance. Hvis han som finansminister kan få nationen frelst igennem skærene, så kan han måske genvinde befolkningens respekt. Omvendt bør kræfter i S måske allerede nu overveje at finde en arvtager, der udstråler lidt mere politisk-økonomisk tyngde end Thorning. Nick Hækkerup har umiddelbart den rette profil.

Imellemtiden fornemmer man, at de konservative er blevet ikke så lidt våde i trusserne med udsigten til at flere meningsmålinger allerede nu spår en kæmpe vælgergevinst til partiet, selvom valget først kommer om minimum to år. Det skal være dem vel undt, men jeg abonnerer ikke på forestillingen om, at Lene Espersen foreløbig kan gøre Løkke rangen stridig som statsminister. Men nu skal man ikke afholde folk fra drømmerier!

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Konen som ikke forstod et ord af det hele

Der er altid underholdende, når politikere laver gedigne selvmål ved at stille gakkelakkede forslag eller kommer med fortalelser. Det er den slags, der på udenlandsk betegnes som såkaldte 'gaffes'.

Blandt denne uges helt store blundere er Uffes kusine sossernes kirkeorfører Karen Klint, som via Kristeligt Dagblad mellemkomst fik præsenteret den opsigtvækkende idé at omdanne den gamle Roskilde-bisp Hans Baggers gamle påfund St. Bededag til nu også at blive en muslimsk helligdag. Det pæne “Kristeligt Dagblad” skriver således her i dag, tirsdag:

'De fleste medlemmer af folkekirken bruger alligevel ikke store bededag til andet end at holde fri og gå i haven og måske spise en enkelt varm hvede. Så hvorfor ikke flytte den særlige danske helligdag, så den passer sammen med datoen for den muslimske afslutning på ramadan-måneden, den såkaldte eid-fest. Det kunne blive en fælles helligdag og fridag for kristne og muslimer, og for den sags skyld kunne jøder og buddhister også bruge den i deres religiøse traditioner.

Det er Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Klint, som er kvinden bag forslaget om en årlig fælles, religiøs bededag.'

(..)

'“ (..) Derfor kunne det være den dag, som vi flytter til eid-festens dato, og hvor alle religioner kan bede for nationen, fred i verden eller naboens ve og vel, hvis ikke man ønsker at bede for noget religiøst. På den måde kunne også muslimerne få en helligdag, som er officielt anerkendt, og vi kunne få et mindre konfliktfyldt religionsmøde i Danmark, hvis storebror folkekirken og de andre kristne trossamfund viser lidt fleksibilitet, siger Karen Klint til avisen.

Klints forslag blev (skarpt)vinklet af avisen til, at 'S vil gøre St. Bededag til muslimsk helligdag'. Det er ikke forkert, men det var vel ikke kun det, der var hendes budskab. De mener ellers selv, at de er så pæne og lødige på den avis. Det er svært at se, hvorfor de har krav på det mærkat, når de behandler sådan en pæn dame, som om det var i selveste Ekstra Bladet, at hun havde luftet sin – nok ikke voldsomt gennemtænkte – idé 😉 Men sådan er jo så mange paradokser i dansk dagspresse!

Det kan jo nok være, at forslaget medførte, at den politisk ordfører Henrik Sass Larsen måtte ud og lave en af de helt store og hårde eftertacklinger på sin ordfører, som fuldstændig fik savet benene af i Sass vel egentlig vellykkede forsøg på at lave effektiv damage control:

– Vores helligdage ligger fast, og sådan bliver det fortsat ved med at være, siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen til Ritzau.

Kirkeordføreren har rejst debatten på eget initiativ, og det er ikke socialdemokratisk politik, understreger han.

Henrik Sass Larsens udmelding kommer i kølvandet på, at politiske modstandere har kaldt forslaget “skræmmende”, “rystende” og “utilgiveligt dumt”.

Forinden havde DFs Jesper Langballe naturligvis udnyttet Klints selvmål ved at foreslå Socialdemokraterne, at de ligeså godt kan tage skridtet fuldt ud og foreslå at gøre islam til Danmarks officielle religion i stedet for kristendommen. Langballe mente endog, at S er “folkekirkens værste fjende”.

Ks ordfører Charlotte Dyremose mente – ikke uden humor – at det næste vel bliver, at weekenden skal falde på torsdag-fredag. Ligesom i Saudi-Arabien forstås…

—————————————————————–

Hvad kan man udlede af denne muntre historie?

1. Karen Klint er politisk tonedøv ud over det sædvanlige
2. Forslag, der bare antydningsvis kan udlægges som om, at det danske samfund imødekommer Islam er dødfødte og politisk stærkt ømtålelige.
3. S-toppen er rædselsslagne over at blive slået i hartkorn med politiske kræfter, der imødekommer islam. Blandt andet fordi det vil blive udnyttet af politiske modstandere som DF.
4. Der er tilsyneladende ikke den store forskel på redaktionerne mht., hvor hårdt man vinkler sine historier.
5. Karen Klints politiske karriere har utvivlsomt kulmineret nu.

STØT JARLS BLOG her.