Måned: oktober 2008

Den gode Morten Henriksen fra Berlingskes skrappe Christiansborg-redaktion har forfattet et par linjer om min ringhed og bloggen i øvrigt:

“Den liberale blogger Jarl Corduas blog er altid et besøg værd. Han er den mest velskrivende politiske blogger, og er god for en aktuel politisk analyse på næsten alle hverdage. Cordua har en fortid i Venstre tilhørende den mere liberale fløj. Det bærer hans analyser præg af. Han nyder især at spidde Anders Fogh Rasmussens midtsøgende politiske kurs '“ og Søren Pind er altid helten på den hvide hest.”

Min kommentar er, at Søren Pind nok på mange måder snarere er dansk politiks svar på en anti-helt, fordi han ofte kommer galt afsted, og så er han vist heller ikke lige typen, der rider rundt på hvide heste. Men sympatien – den vedkender jeg mig 😉

Men tak til Morten, for de pæne ord. De luner i oktober!

Søndag kunne Berlingske præsentere en Gallup-måling, der viser, at De konservative lykkes pænt med at gå på strandhugst hos Venstres vælgerbase og for første gang i 12-14 år står til at få 25 mandater. Det er formentlig borgerlige vælgere, der kvitterer for, at de nu kan stemme på et parti uden at skulle høre på endeløse vittigheder om en K-partiformands tydelige svagheder og inkompetence. Med Lene Espersen ved roret har de fleste K-vælgere en fornemmelse af, at de ved næste valg får en kompetent partileder, der mestrer stort set alle discipliner udi politikkens kunst.

Alligevel er det ret så besynderligt, at netop det område, hvor Espersen har haft vagten siden 2001 '“ justitsministeriet dvs. lov og orden '“ der sejler tingene. Der er skyderier i gaderne, som det ikke er set siden besættelsen, og samtidigt kæmper politiet en endeløs kamp med en reform som den konservative partileder har ansvaret for. Hendes arvtager på justitsministerposten kæmper en hidtil forgæves kamp for at få løst problemerne. For tiden skriver aviserne stort set ikke om andet en bande-uroligheder og politireformens kollaps.

Men hvordan kan det så være at vælgerne alligevel vælger at belønne Lene Espersen, når hendes politiske håndværk med reformen tydeligvis ikke er i orden? Det er i sandhed et kæmpeparadoks. Indtil videre tager Brian Mikkelsen tilsyneladende tæskene og så besidder Espersen åbenbart også en eller anden teflon-effekt. Det er jo kun de virkelig store politikere, som besidder det, Anders Fogh Rasmussen, Tony Blair og Ronald Reagan for blot at nævne nogle stykker. Så det må vel love godt for Lene Espersens fremtid, at vælgerne belønner hende i men ingsmålingerne, selv når hun har ansvaret for en miserabel politireform.

STØT JARLS BLOG her.

I dansk politik møder man fra tid til anden en speciel type politikere. Det er dem, som mener at dem som ikke deler ens politiske synspunkter pr. definition er onde. Dem har man så lov til at dæmonisere. Pia Kjærsgaard er det bedste eksempel. Langt ind i de borgerlige rækker er Dansk Folkeparti inkarnationen af det onde. Der findes folketingsmedlemmer på venstrefløjen, som ikke tøver med '“ heller ikke i den offentlige debat – at sætte lighedstegn mellem Dansk Folkeparti og nazismen.

Lige for tiden udspiller der sig en bizar diskussion i Politiken, hvor en række mennesker bag initiativet 'Luk Lejren' blandt andet med støtte fra folkekirkens præster, ligestiller de mennesker, som er ansat i Røde Kors til at drive Sandholm-lejren for afviste asylansøgere, med racistiske lejransatte….. Intet mindre. (Sådan har Røde Kors-medarbejderne i hvert fald opfattet kritikken) I min opstramning: en skinger anklage om at Røde Kors-ansatte i Sandholm er sådan nummeret lige før KZ-lejrvagter. Pointen er: hvis man arbejder for regeringens stramme flygtningepolitik, så må man jo pr. definition være ond!

Der er andre paralleller. I dag på TV2s morgenfjernsyn sad Svend Auken i Ole Stephensens sofa og fortalte seerne om, hvor onde republikanerne er, når de nu her i det amerikanske præsidentsvalgs slutfase ringer til vælgere for at bilde dem ind, at Barack Obama i virkeligheden er muslim. Det var ren Karl Rove!. Demokraterne var ikke så overraskende ifølge Aukens verdensbillede de uskyldsrene, der blot førte en fair valgkamp. Heldigvis kunne Kristeligt Dagblads redaktør Michael Ehrenreich ikke sidde stille og høre på Aukens romantiske fremstilling af demokrater og republikanere, som var det taget ud af Astrid Lindgrens børnebogsunivers i 'Brødrene Løvehjerte'. Den mangeårige USA-korrespondent Ehrenreich fik derfor fortalt seerne, som rigtigt er, at demokraterne ikke har republikanerne så meget at høre, når det kommer til at anvende skrappe metoder i valgkampen. Auken var “chokerende nok” ikke enig heri…

I formiddagsaviserne i dag, fredag præsenterer Villy Søvndal og Lene Espersen en ny bog, hvor de blandt andet for 27. gang fortæller læserne henholdsvis om deres skilsmisse og abort. (Nu er der vist kogt nok suppe på det) Men Villy Søvndal adskiller sig på befriende vis fra mange andre kolleger på venstrefløjen ved at slå fast, at Lene Espersen har forkerte synspunkter, men ikke desto mindre er et udmærket menneske. Det er netop den indstilling, der gør, at selvom jeg er uenig med Søvndal om stort set alt, så alligevel godt gider høre på, hvad han har at sige og må anerkende, at manden faktisk på fortrinlig vis repræsenterer alle de håbløst fortabte socialister i dette land.

STØT JARLS BLOG her.