Kategorier

Bondam får kun en periode som miljø og teknikborgmester

Om ca. et år går valgkampen før valget til Københavns Borgerrepræsentation ind i sin sidste og afgørende fase. I en analyse for Bryggebladet kigger jeg lidt i krystalkuglen for at se, hvilken betydning valgresultatet får for fordelingen af borgmesterposterne. Det fremadstormende SF får som det ser ud nu to borgmesterposter i stedet for den ene, som partiet har i dag. Det mest spændende bliver nok i virkeligheden om hvorvidt det det enten er de radikale eller Enhedslisten, der efter valget må overlade SF en ekstra borgmesterpost. De radikales vælgerkrise på landsplan river formentlig tæppet væk under partiet i hovedstaden, og Klaus Bondams dage som borgmester for det store og prestigefyldte miljø og teknik-område er derfor talte.

Læs analysen her.

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Pinligt svag radikal leder på tilbagetog

Hvem er den svageste partileder på Christiansborg næst efter Naser Khader? Efter dagens radikale gruppemøde kan der vist ikke længere herske tvivl om, at “æren” tilfalder Margrethe Vestager.

jp.dk skriver her i eftermiddag:

Den radikale leder Margrethe Vestager led et nederlag på et stormfuldt gruppemøde hos Det Radikale Venstre. Nu er en SR-regering igen partiets førsteprioritet

For to dage var den 'nye' radikale strategi ellers 'skåret i pap'. Vestager sagde ved den lejlighed reelt god for et S-R-SF-samarbejde for fremtiden, der også indbefatter en regeringsdannelse, hvis vælgerne ulykkeligvis skulle sammensætte folketinget således, at partierne til venstre fik flertal. Tirsdag eftermiddag led Vestager imidertid et så eklatant og for en partileder sjældent set pinligt nederlag i sin egen folketingsgruppe om hendes strategi. Det til trods for at strategien altså var “skåret i pap” og veltimet, smart og effektivt blev søsat i alle de elektroniske medier i søndags. Men strategien er åbenbart blevet misforstået af både pressen, Villy Søvndal og et flertal af hendes gruppefæller. Udmeldingen om strategien kræver derfor '“ hævder hun nu '“ en 'præcisering':

– Vi ønsker en midterregering, der kan samarbejde bredt med Radikale Venstre som garant for den økonomiske ansvarlighed med Helle Thorning for bordenden. Her er det klart, at kernen er SR. Men det er meget svært at forudse, hvad der sker i dansk politik. Vi kender ikke et valgresultat til et valg, der ikke er udskrevet, og som der sandsynlig er to til tre år til. Derfor siger vi, at kernen er SR, men der ud over udelukker vi ingenting, siger Vestager blandt andet til JP:

JPs udmærkede Anne Mette Svane konkluderer i sin artikel, at Vestager er både 'rystet' og 'banket på plads' af gruppen. Læs i øvrigt hele interviewet med den radikale leder, som i hvert fald slår fast med syvtommersøm at respekten for Vestagers lederevner og autoritet er på hastig retur i folketingsgruppen.

Vestagers troværdighed – og prestige – også i forhold til samarbejdspartnere har efter dagens gruppemøde fået nogle gevaldige skrammer. Christiansborg-pressen er tydeligvis ikke imponeret, og jeg gætter på, at vælgerne også synes, at den radikale leders signaler er mildt sagt ret så forvirrende. Endelig kan selv et barn nu se, at de radikale er fortsat internt dybt splittede om strategien og nu står i en krise, som det er svært at se, hvordan de kommer ud af. Vestager er dog ikke typen, der render af pladsen, så hun skal nok blive som leder. Det bør Pia Kjærsgaard, Lene Espersen og Venstre-toppen være rigtig glade for.

Omvendt bør de radikale være bekymret over at deres partileder – den efterhånden noget falmede “Dronning Margrethe” hverken 1. evner at lægge en strategi, der er enighed om og dermed lede gruppen. 2. Har tilstrækkeligt med autoritet i gruppen. 3. er i stand til at skabe vælgerfremgang 4. Eller har politisk indflydelse af betydning.

YES! Dr. Madsen is back!!! : Læs hans suveræne analyse “Memo fra Macchiavelli til Margrethe” på Kforum. Artiklen burde rammes ind og hænges over kaminen alene for denne linje: “Og Villy Søvndal ville pisse i Aksel Larsens urne for at bringe sit parti i regering”

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Dronning Margrethe går – surprise, surprise – til venstre

Simon Emil Ammitzbøll kaldte Margrethe Vestager for en “forrædder”, fordi hun valgte SR-alliancen 14 dage før folketingsvalget i fjor. Hun blev derfor noget mopset på den ellers så markante retsordfører og bad ham om at trække hvert et ord i sig igen. I realiteten krævede hun, at han skulle lægge sig fladt ned, sige “be-be” og iøvrigt fuldstændigt fornægte sin egen opfattelse af virkeligheden. Kun dette kunne formilde “mors vrede”. Imidlertid var det mere end Ammitzbøll kunne bære: Han nægtede at måtte gå på kompromis med sin selvrespekt. Det er et forståeligt og legitimt standpunkt, men det afslutter formentlig også hans tid i dansk politik. Ammitzbøll har indset at han ikke med troværdighed kan melde sig ind i V eller K, da han jo er hardliner på spørgsmålet om 24 års-reglen. Forstået på den måde, at han er så inderligt imod den. Det giver reelt kun Enhedslisten som partipolitisk alternativ. Så nu er Ammitzbøll parkeret på Christiansborg som selvudråbt 'borgerlig humanistisk fritænker'. Det er der næppe ret mange, der lægger mærke til, men i det mindste kan Ammitzbøll leve med sig selv frem for at gå under åget og rette ind i forhold til den Vestager, som han tydeligvis inderligt foragter. Både som person og som politisk leder.

Margrethe Vestager har i grunden haft det ufatteligt nemt i dansk politik. Hun blev som 29-årig undervisningsminister uden at være medlem af folketinget, fordi hun var Marianne Jelveds darling. Vestager har derfor aldrig måttet slide surt i det som politiker for at nå sine topposter, men har fået det hele forærende. Om det gik det radikale godt eller skidt, så er hun altid flydt ovenpå. Nu har Vestager i 1 ½ år bevist, at hun hverken er folkeforfører eller i stand til at lede sin lille flok på ni sjæle med en gennemsnitsalder lidt under Methusalem. Samtidig står de radikale på 7. år næsten helt uden for indflydelse. I det radikale venstre er hendes fanklub hastigt på tilbagetog. Vestager blev '“ og bliver formentlig – aldrig en Marianne Jelved '“ selvom at hun stort set har videreført Jelveds politiske linje. Højrefløjen i partiet foragter deres partileder for hendes hang til bedreviden og belæren. 'Hun er datter af to præster, og det kan man høre', sagde en anonym kilde til en artikel i Politiken Søndag, hvori karaktermordet blev tegnet og opsummeret i overskriften 'Dronning Margrethe'. Det er det både rammende, men sarkastiske tilnavn Vestager har fået af modstanderfløjen, som dermed i sjælen grad skærper den interne konflikt, der åbenbart er i det lille parti. At klistre den slags øgenavne på hinanden plejer ellers normalt kun at være en sport forbeholdt de konservative i 1990'erne og fra tid til anden blandt Venstrefolk og Socialdemokraterne, men ALDRIG de radikale. De er (normalt) sådan nogle pæne mennesker.

Vestager har tydeligvis været under pres fra sine egne. Hendes forhold til den ind imellem meget enegængeragtige landsformand Søren Bald blev forleden i en avis beskrevet som decideret dårligt. Derudover er Helveg-klanen også i opposition til Vestager, men de kan heller ikke stille med en modkandidat, der kan vinde over hende. Morten Helveg Petersen slikker stadig sine sår fra dengang i maj sidste år, hvor han klart tabte kampafstemningen om at blive folketingsgruppens næstformand til venstrefløjens kandidat, halalhippie numero uno Morten Østergaard. Ekstra Bladet skriver dog i dag, at Helveg-klanen har fået en indrømmelse i form af, at Vestager droppede planer om at stille op i Sjællands Storkreds. Med Simon Emil Ammitzbøll ude er Rasmus Helveg Petersen med sit efternavn og Holbæk-kredsen '“ en gammel radikal højborg '“ i ryggen således næsten 100 procent sikker på at løbe med mandatet i storkredsen.

I løbet af weekenden blev medierne kontaktet af Vestager, som nu pludselig ville tale ud om Simon Emil Ammitzbøll. I stedet valgte hun klogt at rende med dagsordenen. Det skete såre enkelt ved at udstikke en 'ny' strategi for de radikale, der vupti fik medierne til at droppe deres fokus på Vestagers snart ugegamle trakasserier med en has-been som Simon Emil Ammitzbøll. Hun gik på live i Tv-Avisen, News, Tv2-Nyhederne og Deadline søndag aften. Morgenaviser plus Ekstra Bladet fik interviews søndag til avisen mandag. Vestagers undgik at modangribe Ammitzbøll. Hun havde forstået på ham, 'at han ville vende tilbage'. Og derfor var hun overrasket over hans udmeldelse, hun var ked af det og han var da velkommen tilbage, hvis han fortrød osv. Mon? Jeg tvivler. Jeg tror Vestager i det stille glæder sig over at slippe for Ammitzbøll og hans kritik.

I stedet gik Vestager over til at tale om, at hun ikke vil afvise et regeringssamarbejde med SF, og peger derfor nu entydigt på Helle Thorning-Schmidt som de radikales statsministerkandidat. Først i det tilfælde hvor S-SF-R-projektet ikke har flertal, vil de radikale søge indflydelse i et samarbejde hos VK. Det er en strategi, som er 'skåret i pap', fortalte Vestager i går på TV.

Vælgerne bør være glade for denne udvikling. For nu er der to klare alternativer at vælge imellem i dansk politik: Det røde socialdemokrati plus konsorter: S-SF-RV og Det blå og sorte socialdemokrati: VK og O. Dertil kommer så kommunisterne i Enhedslisten og de liberale hos Liberal Alliance, som ingen kan være sikre på kommer ind ved næste valg. Midten i dansk politik er enten helt forsvundet eller repræsenteret af de to store blokke, der i store træk i øvrigt mener omtrent det samme om velfærdspolitik og skat.

Villy Søvndal burde fejre sin triumf og trække en god flaske rødvin op i den anledning. Det er nu lykkedes at blive anerkendt af de radikale som regeringspartnere. Det kommer måske til at koste lidt mandater til Vestager der nu rykker mod venstre, men til gengæld er SF kommet ind i varmen. Vestagers folkelige appeal er jo stort set lig nul, så det er en billig pris reelt 'peanuts' i form af stemmer, som Søvndal – måske – taber til de radikale.

Helle Thorning-Schmidt bør også være glad for udviklingen. Nu kan hun gå i valgkamp med sin sammentømrede akse. Problemet er bare at Thorning stadig får meget svært ved at forklare, hvordan SF-S-RVs FÆLLES udlændingepolitik ser ud. Det er naturligvis regeringen og Pia Kjærsgaard en kær opgave igen at få lov at overfor vælgerne i en valgkamp at udstille dette misforhold hos oppositionen. VKO har vundet tre valg på det, og meget skal ændre sig, hvis det ikke lykkes igen. Uanset at Vestager '“ surprise '“ surprise '“ allerede nu peger på Thorning.

Nu begynder de radikale græsrødder – som sædvanlig anført af HB-medlem, chefredaktør Ole Dall fra Skive Folkeblad – at pippe op og kritisere, at Vestager nu render fra 'glat håndsæbe-kursen”. I ved der, hvor de radikale er lidt til højre og lidt til venstre på én gang og i øvrigt ikke er forlovet med nogen. Den slags brokkeri ignorerer Vestager, som hun før valget ignorerede sin hovedbestyrelse og folketingsgruppe og sprang fra den fælles fastlagte strategi, som den radikale studiekreds havde kunnet blive enige om. Nu har radikale ledere faktisk aldrig rigtigt interesseret sig for, hvad baglandet mener. Organisationen og landsmødet har ofte brugt megen tid på snak frem og tilbage eller på at vedtage resolutioner mv., som partiledelsen og folketingsgruppen har set overbærende på, hvorefter man har trukket på skuldrene og i øvrigt gjort som de selv ville. Så når Simon Emil mener, at Vestager er 'forrædder' mod tidligere trufne beslutninger, så er der nok kun det at sige til det, at hun indskriver sig i en lang tradition for det. Ikke alene hos de radikale slingrefrise, men hos stort set alle de politiske partier, der heller ikke tager deres landsmødevedtagne partiprogrammer mv. alvorligt. '“ måske lige fraregnet gammelkommunisterne i Enhedslisten.

Vil man have trofasthed i sit liv, så bør man nok i stedet købe sig en hund.

STØT JARLS BLOG her.