Kategorier

Usikkerheden om Foghs fremtid præger dansk politik

Spekulationerne om Anders Foghs fremtid præger dansk politik i stigende grad.

I denne uge gik Venstres kulturordfører Troels Christensen ud og kommenterede på spekulationerne om Foghs exit som statsminister. Anledningen var, at Christensen måske forsøgte sig at tegne en eller anden form for politisk livsforsikring ved at melde sig ind i Facebook-fangruppen: “Er Lars Løkke Rasmussen DIN kommende statsminister?

Om sine grunde til pludselig at have behov for at anbefale Løkke som statsminister baserer Christensen på den præmis, at Fogh forlader dansk politik uden dog at sige, hvornår:

– Vi kan ikke vide, om det bliver i morgen eller om mange år. Det kan vi ikke vide. Vi skal bare være godt forberedt og med rettidig omhu have sikret os, at vi har nogen, der kan tage over. Og det har vi, sagde Troels Christensen forleden til Ritzau.

Christensen er ikke blevet bedt om at trække sine ord i sin igen, hvilket også ville være absurd, da næsten alle venstrefolk åbent taler om Foghs exit. Men Christensens medlemskab af den nye Løkke-fanklub og hans udtalelser ophøjer de løse spekulationer til noget, der ligner politiske realiteter.

Foghs fremtid har dog hængt sammen med EUs krise og en evt. afskaffelse af Danmarks EU-forbehold.
Den pludseligt opståede store renteforskel mellem Danmark og udlandet har dog nu revitaliseret debatten om en hurtig folkeafstemning om Euroen. Den debat har ellers ligget død siden det irske nej til Lissabon-traktaten tidligere på året. Før denne afstemning mente flere iagttagere, at Foghs chancer for at få et topjob fx som præsident eller udenrigsminister i EU ville stige markant, såfremt at Danmark forinden kom med i Euroen. Der skulle endda være skrevet en drejebog for, hvordan Fogh kunne vinde et Euro-valg mv., men som altså røg ned i skuffen med irernes nej.

Nu rører Fogh så på sig igen i Euro-debatten, og forsøger at 'prime' denne dagsorden (dvs. politisk gøde jorden for denne dagsorden) igen, hvor nye målinger endda viser et smalt flertal i befolkningen for et ja til Euroen. Statsministeren forfægter naturligvis Venstres kendte politik vedr. en tiltræden til Euro-samarbejdet, men den nys opståede interesse hos Fogh om at få en hurtig afstemning herom bliver naturligvis også tolket som et forsøg fra hans side med henblik på at bringe sig i stilling til et af disse topjob i EU, der dog først bliver ledige, når irerne på et tidspunkt (om nogensinde) stemmer ja til Lissabon-traktaten.

Spekulationerne om Foghs fravær præger tilsyneladende også hele forhandlingklimaet på Christiansborg. Socialdemokraterne satser derfor stærkt på, at finansministeren og ikke Fogh bliver Helle Thorning-Schmidts hovedmodstander ved det næste folketingsvalg. Blandt andet derfor vil – eller kan – partiet tilsyneladende ikke lægge stemmer til, at Lars Løkke kan forhandle brede politiske resultater hjem for regeringen.

Alle ved, at Thorning efter tre år som oppositionsleder reelt er presset helt i bund. Får hun ikke partiet i regering efter næste valg, så er hun formentlig færdig som partileder og måske helt ude af politik. Thorning er i så svag en forhandlingsposition, at der ikke er råd til at give VK-regeringen indrømmelser fx ved at medvirke i en arbejdsmarkedsreform. Havde de gået med i skære med på dagpengeperioden var endnu flere S-vælgere gået til SF. Kun en stærk S-leder kan medvirke til dybtliggende reformer af det danske samfund, og sådan en leder er Helle Thorning-Schmidt tydeligvis ikke.

I stedet satser S '“ ikke særlig overraskende – på det sikre. Man går hverken med i arbejdsmarkedsreform, finanslov eller til sin tid i en skattereform af den simple årsag, at man ingen interesse har i at medvirke til det. Der er oven i købet en bonus ved at udstille Lars Løkke Rasmussen, som en dårlig politiker uden forhandlingsevner mv. og lade regeringen og deres støtteparti DF fremstå som handlingslammet. Indtil videre har medier, som Berlingske reageret på det dårlige forhandlingsklima med at udstille en hel generation af politikere som alt for mediefokuserede og overtaktiske og uden tanke for det almenvælde, de er sat til at tjene.

Den vurdering er jeg for så vidt enig i, men Lars Løkkes mange fejl ufortalt, så har han immervæk leveret flere af denne regerings politiske reformer blandt andet kommunalreformen. Det vidner trods alt om et vist politisk forhandlingstalent. Det savner vi helt demonstreret hos Helle Thorning-Schmidt, som ingen beskylder for at være den store samfundssnedker. Tre år efter sin tiltræden som formand har hun stadig vært ved at vaske sit image af som amatør udi det politiske spil. Tro mig. Det vil effektivt blive udnyttet af Venstre ved næste valg! Men allerede søndag eftermiddag blev et heftigt mod(person)angreb sat ind!

Og hvis Thorning i virkeligheden er en slags Obama med en bredt appellerende retorik og evne for at skabe en atmosfære af politisk fornyelse, så havde vi nok for længst set prøver på det. Det er i hvert fald ikke noget, man ser af meningsmålingerne '“ og respekten for Thorning som politiker må siges at være kraftigt nedadgående, når hun ikke engang kan udnytte finanskrisen til sin fordel.

STØT JARLS BLOG her.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

18 kommentarer til “Usikkerheden om Foghs fremtid præger dansk politik”

En enkelt kommentar Jarl:

Jeg tror du får svært ved at finde særlig mange kommunalpolitikere – uanset partifarve – som betragter netop kommunalreformen som godt samfundssnedkeri. Nærmest tværtimod.

Faktisk fremstår netop kommunalreformen for mig nærmere som et fremragende eksempel på at de store partier en gang i mellem må vælge at stille sig uden for et forlig, fordi dets grundlæggende præmisser er så horrible, at det ville være alt andet end ansvarlighed at lægge stemmer til.

Jeg vil vove den påstand at kommunalreformen er en af Lars Løkkes største forhindringer på vej mod statsministerposten.

Sådan ser verden måske ud set gennem en socialdemokratisk loaklpolitiker, som håber at sit parti på landsplan for held til at slide Løkke op.

Kommunalreformen er måske ikke noget vælgerhit – men det er immervæk heller ingen katastrofe. Jo længere tid der går uden problemer jo bedre for Løkke. Jeg ved godt at S var dybt splittet i sagen, men det trækker vist heller ikke fra, når man skal vurderer Løkkes forhandlingsevner heri.

Nu angriber Helle Thorning-Schmidt Lars Løkke. Men hun skal nok passe på, for der er INGEN, der er imponeret over, hvad HUN har opnået i dansk politik.

Det samme kan man jo ikke sige om Løkke. I alt hvad denne regering har opnået har Løkke haft en eller finger i spillet.

@1, Michael Lemberg
S stod udenfor kommunalreformen, men var dælme ikke langt fra at slå til. Jeg tror der kunne være skabt et bredt forlig, fx ved at give regionerne miljøområdet og ikke kommunalisere arbejdsmarkeddsområdet i den grad det blev. Så jeg synes ikke det er troværdigt at fremstille reformen som om, den aldrig kunne have vundet tilslutning fra S.

@2, Jarl
At Thorning i det hele taget kan få den idé, at prøve at udstille evt. Løkkes manglende forhandlingsevner siger vel noget om, at Løkke ikke har så godt et ry som politisk håndværker, som du prøver at få det til at lyde som om? Selv de Radikale, der ellers virkede meget forligsliderlige, er blevet lukket udenfor.

Løkke har introduceret en usikkerhed i dansk politik, som vi pga. Fogh og DF-alliancen næsten havde glemt, men som i de sidste mange årtier har været et livsvilkår. I den situation er det klart, at hvis Løkke brænder nallerne eftertrykkeligt på at kigge over midten, så vil han nu gøre meget for at smede en lige så sikker alliance med DF som Fogh/Thor P. har haft.

@Begge to:

Det er nok rigtigt at S ikke var milevidt fra at gå med i kommunalreformen. De to største forhindringer var nok miljø og skatteinddrivningsret til regionerne. Set retrospektivt tror jeg dog at rigtig mange (hvis ikke alle) socialdemokratere er rigtig glade for at vi ikke har lagt navn til det makværk.

I Hillerød, hvor jeg sidder i byrådet er det faktisk kun Venstre, der tør forsvare kommunalreformen, og de gør det ikke engang helhjertet. Alle andre partier siger åbenlyst at især finansieringsmodellen for de statslige og amtslige opgaver vi har overtaget, er helt i skoven. For det første er alle satser beregnet udfra 2003-tal, selvom reformen skete i 2006. For det andet er der nogle helt vanvittige udsving på enkeltområder. F.eks. har vi fået 6 mio. kr. til at finansiere busdriften, men de seneste tal viser at det koster 30 mio kr.

At kommunalreformen så oven i købet bliver krydret med en lige så upopulær udligningsreform og stop for både anlægs- og driftsudvidelser, hjælper heller ikke lige Lars Løkkes image. Hillerød er absolut en borgerlig kommune, rent indbyggermæssigt, (se bare sidste folketingsvalg) men folk har udmærket gennemskuet heroppe at lorten er lagt af Lars Løkke.

Det er nemt at skyde mig i skoene at jeg bare siger det her fordi jeg er socialdemokrat. Men mit indtryk af det kommunalpolitiske landskab er, at samtlige kommuner, der i 2006 var igennem en sammenlægning, er hårdt pressede på økonomien som følge af Løkkes reformer. Og en hurtig søgning på f.eks. infomedia viser da også at det absolut ikke kun er socialdemokrater, der drister sig til kritisere dette.

@Mikael Lemberg

Der er helt sikkert en del problemer med kommunalreformen, at slå mange kommuner sammen og give andre ansvaret kan da give problemer. Men jeg tror ganske enkelt ikke på at Danmarks kommunale struktur betyder så meget for vælgerne at man vinder eller taber valg på det.

Lars Løkke er helt sikkert en stærk forhandler, men med bilagsproblemerne mangler han troværdighed hos en del vælgere, og han kommer hurtigere end Fogh til at lyde hidsig når han debatterer. Jeg tror dog stadig det er muligt for ham at vinde et valg, men når de røde fører i meningsmålingerne er det også udtryk for usikkerhed, er det Fogh eller Løkke der er chef? Når det er slået fast tror jeg helt sikkert Venstre vil stå stærkere.

Løkke er i øjeblikket finansminister, og den post er ofte øretævernes holdeplads, da han bliver gjort ansvarlig for nedskæringer, og jeg kan godt forstå Helle Thorning bruger mange kræfter på at angribe ham. Jeg hørte en kommentator sige at “Lars Løkke bliver et år ældre for hver dag der går”.

Og samtidig med usikkerheden i Venstre har de Konservative fået en ny leder der kan tage stemmer fra dem, og Dansk Folkeparti er regeringens fjende når de taler om Euroen. Som sagt mange gange før, kan de så glæde sig over at oppositionen heller ikke er særlig stærk. Men der mangler noget stabilitet omkring lederen hos Venstre, og det er fuldt forståeligt at Troels Christensen efterlyser den.

Jarl, tak for dine mange interessante kommentarer og analyser.

Tillad mig en sidebemærkning: Skriv fremover “almenvellet” i stedet for “almenvældet”

@Rasmus:

Du har helt sikkert ret at Danmarks kommunale struktur i sig selv ikke hverken vinder eller taber valg for nogen politikere. Men finansieringen kan godt, vil jeg mene.

Rigtig mange unge, ældre, forældre og offentligt ansatte er påvirkede af kommunale nedskæringer i hele landet. Det kan meget tydeligt mærkes på dårligere normeringer i børnehaver, mindre undervisning i folkeskolerne, forringelser af leve-bo miljøer for ældre og mistede arbejdspladser for mange i arbejdsstyrken. Både borgerlige og socialdemokratiske kommuner gør i øjeblikket alt hvad de kan for at påvise sammenhængen mellem velfærdsforringelser og Lars Løkkes reformer. Det tror jeg sagtens kan blive et hovedtema for næste folketingsvalg…

Jarl,

På mig virker det umiddelbart, som om også DF gør hvad de kan for at Løkke ikke skal få succes med de forlig han sættes til at hente hjem.

Hvad tror du logikken er i det?

Er det at holde Fogh i DK så længe som muligt? (tror DF virkelig at Fogh, når det kommer til stykket vil bekymre sig speciel om hvad han efterlader, hvis jobmuligheden rent faktisk kommer? Tror du?)

– bræstrup

8. “På mig virker det umiddelbart, som om også DF gør hvad de kan for at Løkke ikke skal få succes med de forlig han sættes til at hente hjem.”

Det er næppe motivet. Men DF vil ikke tage ansvaret for upopulære beslutninger. Det er historisk set S, der ligger stemmer til det. Nu er S så presset, at de ikke har råd til at lægge sig ud med deres resterende vælgere, så det er op til DF at vise ansvarlighed. Det er faktisk meget interessant. Men hvorfor skal DF lægge stemmer til refomer, som deres vælgere hader? Derfor kommer ingenting til at ske før at et alternativ til Venstre for VK ser mulighederne i forlig. Jeg har ingen tiltro til populisterne i DF. Og man kan vel ikke bebrejde DF, at de står fast på deres synspunkter?

Fogh mener vel i det store hele, at han efterlader et bedre Danmark end han overtog, så han smutter da i samme øjeblik han har noget andet på hænderne. Hvem vil dog bebrejde ham det?

DF’erne ved jo også godt at Fogh er på vej væk, så de satser på Løkke. Selv Lene E har med sit modangreb på Thorning i realiteten forsvaret sin kommende statsminister. Den slags giver sikkert kredit hos Løkke. Han har jo ikke for vane, at ret mange partifæller mv. forsvarer ham. Det er for mig at se et sikkert tegn på, at Lene E også har accepteret at Lars Løkke overtager efter Fogh.

Så VK-alliancens holdbarhedsdato er nok blevet udskudt efter Thornings angreb på Løkke.

Er der i øvrigt nogen, der forstår hvorfor Thorning selv går i flæsket på Løkke? Hvorfor lader hun det ikke op til løjtnanterne fx en finansordfører at angribe ham? Nu står S-formandne jo noget forpjusket og tilmudret tilbage, mens Løkke indtager offer-rollen. Kan de aldrig gøre noget rigtigt i socialdemokratiet?

Jarl, jeg kan ikke se, hvordan kommunalreformen styrker Løkke. Ja, han har vist han kan lave en stor reform, men samtidig er Løkke den der har afsat flest Venstre borgmestre. Det tror jeg ikke, han bliver rost for i baglandet. Man så jo i bilagsgate, hvor få Venstre folk der var ude give sin støtte til Løkke, og her handlede det endda om latterlige detaljer. Så bliver det nok ikke bedre, hvis der kommer en reel dårlig sag.

Ellers er jeg enig i analysen.

10

Jeg er helt uenig. De eneste i baglandet der MÃ…SKE kan være sure på Løkke fordi de ikke længere er borgmestre – er netop de afgående borgmestre. Alle andre er formentlig glade eller ligeglade. De stakkels borgmestre kan så glæde sig over at Løkke mfl. sørgede for at de afgående borgmestre blev sikret borgmesterpension, selvom at de ikke har siddet i to perioder. Så færre borgmestre kan UMULIGT være et argument. Tværtimod må man da rose kommunalreformen, at den på den lange bane producerer FÆRRE politikere! 🙂

@Jarl #9

Jeg kan nu godt forstå hvorfor Helle Thorning angriber Løkke. Han står på en svær ministerpost, og alle regner med han er statsministerkandidat næste gang, så derfor skal han se svagere ud.

Helle Thorning kan måske virke hård i spyttet, men det skal politikere gøre. Om kritikken af Løkke er i orden er det svært at sige, da jeg af gode grunde ikke var med i de forhandlinger, men et billede af Løkke som offer synes jeg er noget vrøvl. Så sent som i dag gav han en enorm stikpille til kommunerne, da han gav flere midler til at ordne toiletterne sagde han jo “til de kommuner der ikke har styr på midlerne”.

Jeg tror Helle Thorning har en chance for at tage magten hvis Løkke tager over, men hvis Fogh bliver, kan det tage alt luft ud af Thorning. Hun sagde jo efter Løkke smed S ud af forhandlingerne, at Fogh skulle komme hjem fordi der manglede en stærk forhandler. Når oppositionslederen spørger om han kommer hjem, erkender hun egen svaghed.

@Mikael Lemberg

Ja, kommunernes økonomi og hvordan det ser ud på skoler, plejehjem og andre institutioner, kan helt sikkert blive et emne. Jeg forstod det du sagde som en debat om kommunalreformen, og det er jo et stykke tid siden den kom igennem, og det er muligt kommunalreformen resulterer i dårligdomme nu, men med reformen tænker jeg tekninske detaljer, jeg tror nærmere på en luftig diskussion om flere midler til de kommunale institutioner.

@Rasmus Ole Hansen
“Desuden er jeg også glad for, at der kun er to skatteudskrivende led tilbage : )”
Hvis det skal tages som udtryk for, at du som liberal synes, at færre skatteudskrivende led medfører mindre skat, så hører det med til historien, at amterne i Danmark var med til at skabe et, i sammenligning med resten af verden, usædvanligt billigt sundhedsvæsen. Det amerikanske sundhedsvæsen lægger beslag på dobbelt så meget af BNP som det danske gør. I en periode fra 80erne, hvor sundhedsudgifterne målt ift. BNP i stort set alle OECD-lande er steget, har Danmark i samme periode rent faktisk reduceret .

Efter regionerne er blevet indført er udgifterne til gengæld eksploderet, fordi regionerne nu groft sagt ikke selv hænger på regningen, men blot producere som meget som muligt. Så hvis man har det udgangspunkt, at skatten og de offentlige udgifter skal være lavere, så er amternes bortgåen og regionernes oprettelse uden skatteudskrivningsret ikke af det gode.

@ 14 Peter Løhmann

Til gengæld har Danmark et i sammenligning med resten af Europa ganske ringe sundhedsvæsen. På nogle sygdomsområder ligger vores behandling på niveau med de tidligere østblok-lande. Så man kan jo også vende den om og sige, at vi har et gevaldigt efterslæb i forhold til de andre OECD-lande, som der nu endelig er ved at blive rettet en smule op på. Men ellers er jeg enig i din betragtning om, at eftersom regionerne ikke længere selv skal beskatte borgerne, er det lettere for dem blot at kræve flere penge fra “mor stat” og dette kan medføre en slappere kontrol med de penge man forvalter, da man som regionrådspolitiker kun står til ansvar for sundhedsniveauet, men ikke udgifterne, overfor borgerne.

Dog er der flere faktorer som spiller ind, når man sammenligner med andre lande f.eks. hvor effektivt sundhedsmidlerne administreres samt befolkningens generelle sundhedstilstand. F.eks. har USA en veritabel fedmeepidemi, som medfører øgede udgifter til sundhedsområdet men ikke nødvendigvis en sundere befolkning.

@14
Jeg kan ikke se, hvorfor det er politikernes opgave at drive sygehuse. Især når de er så dårlige til det. Der er ingen grund til, at tro at den danske lægestand skulle være fagligt ukvalificeret, men det er den øverste ledelse. Politikerne.

@15, Henrik
Jeg er ikke uenig i, at det danske sundhedsvæsen har et efterslæb. Men i forhold til USA, der som sagt bruger dobbelt så meget af sit BNP på sundhed som Danmark, er der altså ikke et efterslæb der er dobbelt så stort.

Du nævner netop effektiviteten i anvendelsen af midlerne. Amterne var gode til at administrere de penge de havde på en effektiv måde, netop fordi de selv skulle sørge for at finde pengene. Det har regionerne ingen grund til at gøre – jo flere penge de bruger, jo bedre, groft sagt.

Sammenlignet med fx folkeskolen havde vi en administration af sundhedsmidlerne under amterne som var yderst effektiv. Den eneste grund til at regionerne blev oprettet var, at man som regering 1) havde nogen at pege fingre af, når noget gik galt, 2) regionerne med tiden ville nedlægge sig selv, bundet af stadig strammere centralt bestemte regler og krav.

Jeg synes generelt det er mærkeligt, at der ikke er flere af de liberale mennesker, som skriver og kommenterer her på bloggen, der forarges over den massive centralisering af den offentlige sektor som VK-regering har gennemført og fortsat gennemfører.

@14, Rasmus Ole Hansen
Lægerne er ikke fagligt ukvalificerede, men de skal vel så netop også lave det, de er dygtige til, nemlig behandle mennesker? Mig bekendt uddannes læger ikke til ledelse og økonomistyring, og det ville da også være komplet åndssvagt at lægge yderligere år på en speciallægeuddannelse der samlet set varer 12-15 år.

Lukket for kommentarer.