Kategorier

Et V-landsmøde i Løkkens skygge

I weekenden er der landsmøde hos 'bondevennerne' eller 'grisepryglerne', som mine konservativt sindede venner plejer at sige, når vi sidder og hygger os i skjænkestuen. Og i år er det så ekstra 'festligt' efter at Berlingske har skrevet om en Gallup-måling, der viser, at vælgerbefolkningen herunder Venstres egne vælgere giver partiets næstformand og finansminister Lars Løkke Rasmussen minuspoint i samtlige politiske discipliner '“ kun undtaget faget “arrogance” '“ når der sammenlignes med de konservatives leder Lene Espersen. Den konserative leder er mere kompetent, ville være en bedre statsminister osv. , og mindre arrogant…end Løkke.

Sammenlignes der med Helle Thorning-Schmidt, ser det lidt '“ men ikke meget bedre ud for V-kronprinsen, og målingen er faktisk værre end en tilsvarende, der blev offentliggjort efter “bilagsgate” i foråret.

Tidligere på ugen fik Jyllandsposten hidset en håndfuld HB-medlemmer op til at lægge pres på Anders Fogh Rasmussen for at blive som statsminister. Ligefrem “garantere” ville han ikke '“ men han sagde dog – til sikkert stor beroligelse for de pågældende HB-medlemmer og JPs Christiansborg-redaktion – at han blev og tog det næste folketingsvalg med som statsministerkandidat. Alle '“ der kan tænke selv '“ ved, at det er løgn.

Dagbladet Politiken i dag er ikke meget bedre. Her har et V-gruppemedlem formuleret situationen sådan, at Venstre simpelthen ikke er cool længere. Nogen vil nok sige, at det er længe siden, at V har været det. Men da den slags udsagn er selvforstærkende, så er jeg ret sikker på, at Claus Hjort Frederiksen er gået bananas i raseri over at læse det. Det er der faktisk intet at sige til.

Endelig har Weekendavisen i dag fredag oprullet hele finanslovsdramaet. Artiklen bekræfter det, som mange af os godt vidste eller anede alligevel, og det er, at Lene Espersen havde ganske svært ved at finde sine ben under finanslovsforhandlingerne. Espersen forsøgte at rende med DF's presse og i øvrigt forsøgte at presse indrømmelser ud af DF (som naturligvis ikke blev givet). Hun forsøgte at snyde på vægten, hvilket er meget – meget – urutineret! Til gengæld nægtede DF at lægge stemmer til Brian Mikkelsens forslag om skattefrihed for OL-medaljetagere. Det er et forslag, der tælles i hundredtusinder af kr. mere end i millioner dvs. absolut peanuts. Men DF følte et stort behov for at fortælle den nye leder '“ Lene Espersen '“ hvem der bestemmer, og at de ikke vil tages for givet af konservative ministre i gavehumør. Alligevel mener vælgerbefolkningen, at Lene E. er mere kompetent end Lars Løkke Rasmussen…

Men det er alt sammen ligegyldigt, for “historien” LIGE NU er, at finansministeren kan være to skridt fra statsministerstolen, og derfor bliver han gennemlyst, målt og vejet på alle leder og kanter. Det er barske løjer, men også spillets regler, og det kan ikke nytte, at V-folkene klynker over det. Bare dagspressen også husker på, at give også Lene Espersen og Helle Thorning-Schmidt den samme fair behandling. Jeg gad eksempelvis godt se pressen undersøge helt i dybden, hvem af de tre, der har mest styr på de politisk-faglige ting, og hvem af de tre, der er den mest flittige. Lene E? Det var hende man ikke kunne ringe til i justitsministeriet efter kl. 16 på hverdage. Helle Thorning? Hun imponerede ingen under forhandlingerne om arbejdsmarkedsreformen og kendte ikke stoffet. Thornings politiske svendestykke og højdepunkt udi den politiske forhandlings kunst er stadigvæk “Vibrationsdirektivet” som hun fik forhandlet hjem i sin tid som medlem af Europa-parlamentet…

Det morsomme er, at Berlingske mfl. har fået os alle sammen til at tro, at vi vælgere får indflydelse på, hvem der bliver statsminister efter Fogh. Det er sådan en leg, som man kan lege for at sælge nogle flere aviser og have en debat om, men med realiteterne har det så ikke at gøre. Fogh har forlængst udpeget Løkke som sin efterfølger. Lene Espersen HAR klart sagt, at hun ikke vil stå i vejen for Løkke – og hun forsvarer ham endda! Og DF peger også på ham. Hvem skulle de ellers pege på? Lene Espersen forsøgte jo at snyde dem under finanslovsforhandlingerne. Blandt alle spinatfugle i kloge-branchen er jeg snart den eneste, der mener, at det kommer til at gå som beskrevet ovenfor. Og det er også en frygtelig kedelig analyse, især fordi den er så forudsigelig.

I weekenden vil Anders Fogh forsøge at genrejse kampgejsten i sit gamle parti. Det bliver selvsagt overordentligt svært, men det er ikke umuligt. I hvert fald vil Venstre forsøge at sætte en eller anden politisk dagsorden, som giver aviserne noget at skrive om og som fortjener betegnelsen “et nyt V-projekt”. Hvis ikke det sker, så får kritikerne ret. Og så er det ikke kun Fogh, der behøver luftforandring fra Christiansborg. Så er det hele holdet, der bør hældes ud og finde ny inspiration. Det Venstre jeg kendte engang er for længst tømt for politisk indhold, men de kan i det mindste gøre et hæderligt forsøg på, at få det til at se ud som om, at de har en politik. Ellers fortsætter vælgerne med at tjekke ud.

STØT JARLS BLOG her.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

24 kommentarer til “Et V-landsmøde i Løkkens skygge”

Spændende. Der fik du solgt mindst et eksemplar af WA.

Hvordan er muligheden for at lokke dig og andre wannabe spinatfugle her på bloggen til at give et bud på, hvad en-eller-anden-politisk-dagsorden vil vise sig at være? Euro-forbeholdet ligger jo lidt til højrebenet, men er det folkeligt nok?

1. Jeg er meget enig i, at EURO-spørgsmålet bliver et hovedtema. Det har statsministeren jo allerede “primet” i den seneste tid.

Skat måske? Men tingene er jo noget fastlåst for tiden. Regeringen ER kørt fast i alle spørgsmål – og den historisk tyndbenede opposition har heller ingen svar.

Jeg gætter på noget med finanskrisen – luftig snak om “reformer af de finansielle institutioner” – det lyder statsmandsagtigt, og det generer ingen.

@Jarl
“Thornings politiske svendestykke og højdepunkt udi den politiske forhandlings kunst er stadigvæk 'œVibrationsdirektivet' som hun fik forhandlet hjem i sin tid som medlem af Europa-parlamentet'¦”
Hvad med velfærdsreformen fra 2006..?

Hvad angår “en eller anden nyt V-projekt”, er en genoplivning af Kvalitetsreformen ikke en mulighed?

Skattepolitikken har DF netop idag prøvet at ødelægge muligheden for at reformere ved at sige, som de siger på alle områder, at ændringer ikke er nødvendige.

Hardis og Hans Mortensens eget bud på, hvad Fogh vil sige i weekenden, fra den artikel jeg linkede til i den foregående kommentar:

“Forud for weekendens Venstre-landsmøde i Herning forlyder det, at der vil blive skruet op for de gamle dyder. Hård retspolitik, hård udlændingepolitik, personligt ansvar.”

M.h.t. målingen i Berlingske Tidende, må jeg indrømme, jeg er forvirret. Den er vel at mærke foretaget blandt Venstres vælgere, og derfor burde Løkke også have slået Lene Espersen, men Thorning-Schmidt er da den af de tre, der virkelig bliver set i et negatívt lys af vælgerne. Eller har Berlingske Tidende byttet om på tallene for Thorning-Schmidt og Løkke? Læs også artiklen på min blog: http://kortlink.dk/5yvu

Finansministeriet er øretævernes holdeplads i dansk politik… Løkke er jo manden der skal sige nej, hver gang nogen ønsker støtte til noget, og sidde hårdt på statskassen – som det ser ud til han nogle gange selv har lånt lidt fra.

Søren Pind er for engang skyld ude i noget tuderi, når han siger at Løkke skal sammenlignes med Nick Hækkerup, for de fleste er jo enige om at Fogh er på vej væk. Desuden er Fogh ikke med i debatter, så han har sendt Løkke til duellerne mod Helle. Så er det da tuderi at klage over de to bliver sammenlignet.

Hvad mener I iøvrigt om Pinds seneste stunt? Pressen skriver han er ude i kulden osv osv, men det er vel et mere “spiseligt” stunt end fx. at så tvivl om Løkke som formand ell. lign? Alm. positioneren før landsmødet antager jeg.

Jeg elsker din måde at tilkendegive din mening mht. kompetence Jarl 🙂 “mere kompetent end Lars løkke…..”.
Jeg er selv konservativ af orientering, men er helt enig med dig. Hun har som person mere vælgertække, men er ham underlegen når det kommer til det praktiske. Heldivis har hun vist også selv indset det.

@EAM

Siden de 10 teser har der vel aldrig været tvivl om at Pind gerne ville føre en mere liberal linje end regeringens, men han har så accepteret de små skridts politik, da han er kommet mere frem.

Nu har regeringen levet i 7 år og er stadig lidt henholdende, Jacob Jensen og Peter Christensen kommer med liberale pip til tider men ikke noget konkret. Efter de 7 år synes Pind vi skal lidt videre. Og nu har DF lige annuleret en dagpengereform, hvor de har erklæret sig fuldstændig enig med Socialdemokraterne. Og en kommende skattereform ser det ud til at det samme sker, hvis man skal lytte til Thulesen Dahl.

Hvis alle forhandlinger om dagpengereform og skattereform ryger på gulvet, er det svært for en liberal regering at agere liberalt, og det må være frustrende for Pind. Og også for liberale vælgere, der havde givet NA en stor plads i folketinget, hvis ikke de havde ført den dårligste valgkamp i mange år.

Hvis det ikke var for udsigten til, at Lars Løkke snart overtager tøjlerne, tror jeg allerede, Søren Pind havde forladt Venstre. Hvor bliver han dårligt behandlet af ledelsen, og hvor er det absurd, at så mange middelmådige politikere er blevet ministre, mens Pind skal sidde og kukkelure med sine politisk ukorrekte holdninger i Folketingsgruppen. Hvordan mon en ung Anders Fogh havde haft det, hvis han var Folketingsmedlem anno 2008 for det Venstre, vi ser i dag?

@Rasmus Kristensen
“Og også for liberale vælgere, der havde givet NA en stor plads i folketinget, hvis ikke de havde ført den dårligste valgkamp i mange år.”
Jeg synes det er forkert at pege på NA’s valgkamp, som grunden til deres pauvre valgresultat. Det var politikken den var gal med. Den pegede i alle mulige retninger, og jeg tvivler på at NA – i den udgave de havde i valgkampen – var et seriøst holdepunkt for de 5-7 % af vælgerne, der kan erklære sig som liberale. I begyndelsen var de måske, men der kunne man jo læse alle sine egne politiske dagsordener ind i projektet, og en sådan situation er ikke en seriøs mulighed i en valgkamp.

9. “Pinds seneste stunt”

Hrmm. Nu var Søren Pinds ærinde faktisk et helt andet end at generere partiledelsen og føre sig frem. Næh han mente såmænd, at VKO skulle “tage hensyn til hinanden” nu da tingene ikke kører så godt for tiden. (Altså at DF ikke víl være med til at bære reformer igennem uden at S medvirker…)

Det skulle han dog aldrig have sagt. For politikere skal nok afholde sig fra at analysere i offentligheden, for så kommer de til at sige (rigtige) ting, som de efterfølgende) nok ikke helt kan holde til. Pind kan ikke – i går mine damer og herrer – I GÃ…R – i et Ritzau-telefram fremkomme med det budskab – som så strammes til- “at VKO ikke duer”, når så Fogh – I DAG – belærer Venstres Landsmøde, pressen og alle os andre om at “VKO er en kæmpesucces”. Venstres formand vil SELVFØLGELIG altid få ret i sådan en diskussion.

Hvad gør Pressen så ? ja de udstiller naturligvis denne uoverenstemmelse mellem Fogh og Pind, som et eller andet “kæmpeoprør” og så går Claus Hjort og Anders Fogh i panik og sabler Søren Pind ned så eftertrykkeligt. DET siger noget om, hvor presset V-toppen er. De har formentlig ikke engang læst, hvad Pind har skrevet/sagt. De pander ham ned forfra ligeså snart de konfronteres med spørgsmålet!

For pressen skarpvinkler jo Pinds indlæg i en grad, så det er spørgsmålet om de kan være sig selv bekendt. Det er jo ikke folkeoplysning, men snarere politisk underholdning.

Men hvad gør det? For nu er alle jo alligevel glade! Pressen har fået drama at skrive hjem om, og Claus Hjort og Anders Fogh en prügelknabe, som de kan hamre løs på som Søren Pind som man banker ned under gulvbrædderne. Det er samtidig en ret så effektiv måde som Hjort/Fogh kan fortælle Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl på, hvor loyale de er over for VKO.

Pind selv er skyldig i at være så naiv, at han troede at han kunne føre og nuancere en diskussion om VKO-forholdet lige før et V-landsmøde, der NETOP skulle bruges til at hylde og forsvare VKO. Der er nemlig lige p.t.kun plads til to synspunkter i dansk politik: Enten FOR eller IMOD VKO.

@Peter Løhmann

Flere ting gik galt for NA, en af dem var den dårlige valgkamp, hvor Khader fumlede rundt og snakkede om dronningerunder og ikke kunne forklare skatten, og det kan godt have kostet vælgere. Men ja, en anden ting var også at valget kom så tidligt at man ikke fandt ordentlige kandidater. Kandidaterne skulle have været tjekket, så fx en Jørgen Poulsen aldrig kunne komme til at stille op for dem. Men da de lige kom frem var der kun to ting der stod klart – 40% flad skat og mindre indflydelse til DF, og det fik de høje målinger på.

@Rasmus Kristensen, 16
“Men da de lige kom frem var der kun to ting der stod klart – 40% flad skat og mindre indflydelse til DF, og det fik de høje målinger på.”

Det var især det sidste, som de scorede stemmer på. Jeg tror det er en efterrationalisering af de større at sige, at det var den flade skat på 40-43 %, der var det afgørende.

Som jeg husker det, var mange vælgere glade for “noget nyt på midten”, og der hører 40 % skat ikke just hjemme. Modsat dig vil jeg mene, at det bl.a. var da skattepolitikken stod klart – og Samuelsens præsentation af finansiering var blevet latterliggjort – at der kommer sprækker i projektet.

Skattepolitikken var kimen til uenigheden mellem dem i partiet der ville til venstre, og dem der ville til højre.

Vælgerne faldt fra, da de ikke længere kunne garanteres “nok er nok” mod DF, men de faldt også fra, fordi skattepolitikken kom til at fremstå urealistisk (et indtryk der, udover Samuelsens anviste finansiering, ikke mindst Kolinds Fyn-forslag var med til at fremme).

Det er først efterfølgende, at Samuelsen og Khader har fundet på at overtage Liberalisternes politiske platform for at forsøge at lukrere på utålmodige VK-vælgere.

@Jarl
Jeg synes din betragtning om, at den offentlige revselse af Pind fra Hjort og Fogh viser noget om, hvor presset toppen er, er meget godt ramt.

Foghs tale, som jeg læste den i udgaven der var givet til aviserne, var ikke just prangende. Men lidt af den gamle magi i Foghs forhold til medierne hænger dog ved, når han kan få dem allesammen til at citere ham for bare at sige “Der er ikke nogen krise”, uden Fogh egentlig går ind i substansen her.

Pinds uheld er, at han er blevet fanget i den argumentationsteknik, som Fogh & Co. har anvendt overfor politiske modstandere siden 2001, nemlig at fortegne deres argumenter i en “stråmand” og så blive ved med at hamre løs på den, indtil alle har glemt, hvad kritikken af Fogh & Co. egentlig oprindeligt gik på. Det retoriske kneb med at gentage ting ofte nok, for at de får sandhedsstatus, har været anvendt i de sidste tre valgkampe; i 2007 var det især “komme her og råbe asyl”; i 2005 “ikke et skatteloft, men et skatteløft”.

Det bliver svært for Venstre at udvikle sig, hvis de, som efterretningenstjenesten Sass & Hansen hos Socialdemokraterne, ukritisk kvæler alle forsøg på at diskutere partiets politik. Førend man kan udvikle politik må man naturligvis diskutere den.

Lene E.s popularitet vs Helle T.s popularitet er selvfølgelig spændende, men pt. er det jo ikke specielt interessant. Det bliver først interessant i en sammenhæng hvor Lene E. vil gå efter statsministerposten, og dermed bliver reel deltager i “præsidentvalget”. Indtil da, er det da forståeligt at fokus er på Løkke vs. Thorning. Fortsætter Løkkes popularitet på samme kurs, så bliver det jo interessant at se om Lene E. vil gå efter topposten næste gang. “De sendte en pige” fra weekendavisen plus andre artikler/analyser giver i hvert fald et stærkt indtryk af hun “gør noget”.

En ting synes jeg medierne har fokuseret alt for lidt på: At en meget stor del af spekulationerne om Foghs afgang kommer fra Venstre selv. Typisk er den slags spekulationer jo brygget på lige dele viden og forhåbninger, så jeg tager det som et udtryk for at mange V-folk – også helt oppe i toppen – rent faktisk ønsker Foghs afgang.

Det giver jo V et dobbeltsidigt problem. Hvis Fogh bliver, er baglandet utilfredse, og hvis han går (og Løkke overtager) er vælgerne utilfredse.

I mine øjne er den eneste løsning på Venstres krise, at Fogh abdicerer, og man springer Løkke over i arvefølgen. Men det kommer nok næppe til at ske. Skidt for regeringen, men fint for mit parti. 🙂

@Jarl (14): Helt korrekt analyse: Det såkaldt borgerligs liberale Danmark har intet alternativ til VKO-flertallet! Men så synes jeg, du mangler at følge dit ræsonnement helt til dørs.

Realiteten er, at en hvilken som helst Venstre-leder – både nu og et stykke tid fremover – lever på det vilkår, at VKO-flertallets dynamik er stort set lig nul.

– endda på hele tre dimensioner:
reformer (skat/arbejdsmarked/offentlig sektor),
brede forlig (Helle og Margrethe)
nye slagkraftige dagsordener (EU/retspolitik/indvandrere)

Og årsagen hertil: DFs lurepasseri på alt andet end populistiske kortidsgevinster (tuneser-internering, skole-lokummer etc.)

Før VK tager et opgør med DF vil det være styrende for regeringens manøvrer og dermed hverdagen på Borgen uanset hvor mange peptalks i skjorteærmer, der diskes op med i Herning og omegn.

Skal det ske, må (især) V-toppen gøre op med sig selv om magtens sødme trods alt ikke betales for dyrt i form af aflad til DF.

Og jo længere tid der går, vil både de interne VK-gnubberier, den vælgermæssige siveblødning og det generelle grøftegraveri på alle sider af de politiske fronter fortsætte.

As simple as that!

Jarl, ser du ingen sandsynlighed for at Fogh faktisk bliver til næste valg?

Jeg er enig med dig i at han ganske givet hellere vil ud i den store verden, men hvad nu hvis Foghs egen analyse er, at der ikke falder nogen topposter af til ham i denne omgang, og han måske tilmed føler sig ret sikker på egne chancer for at vinde endnu et valg?
Er det virkeligt så sjovt at være EU kommissær, at han hellere vil derned, end han vil vinde et 4. valg, og få endnu flere år som statsminister føjet til sit CV og sit eftermæle?

Kald mig bare naiv, men jeg kan nu godt forestille mig, at AFR efter valget i USA måske har lavet den analyse, at en toppost internationalt næppe kommer til ham lige foreløbigt, og at han derfor begynder at forberede sig til endnu en valgkamp hjemme i andedammen…

Hvis Fogh skulle blive frem til valget, så skal han sidde som statsminister op mod fem år. (han kan ikke gå lige efter valget som kommer om tre år.)

Det er fuldstændig urealistisk efter min vurdering. Så ville Fogh til den tid have siddet i 12 år. Det er han ikke interesseret i.

Den seneste ballade i pressen om Løkkes manglende opbakning i befolkningen understreger bare behovet for at Fogh forlader statsministeriet såm hurtigt som muligt så Lars Løkke får mest mulig tid til at profilere sig og fremstå som driftssikker og kompetent overfor vælgerne.

Men selvfølgelig er V-toppen dybt rystede over at Løkkes umiddelbare upopularitet tilsyneladende vokser jo længere tid, der går. Men det skal nok gå den anden vej, hvis Løkke bliver statsminister.

Lukket for kommentarer.