Frederiksbergs konservative borgmester Mads Lebech lod en bombe springe lige før jul, da han i går til Berlingske bekendtgjorde sin afgang på posten allerede den 15. januar. Han skal være direktør i IRF Fonden, der er den tidligere Industriens Realkreditfond '“ en fond med fire mia. kr i kassen og med en eller anden forbindelse til DI.
Ny borgmester bliver den i offentligheden aldeles ukendte viceborgmester Jørgen Glenthøj, som beskrives som alt andet end karismatisk. Borgmesterskiftet er derfor alt andet lige skidt for K på Frederiksberg, og for Glenthøj, der kun får ét enkelt år til at køre sig i stilling, som byens nye førstemand.
Lebech har siddet i otte år som borgmester og fået to flotte valg i 2001 og 2005. Han sidder desuden med i KLs topledelse og blev landskendt som chefforhandler under forårets overenskomstslag for de kommunale arbejdsgivere. Hans borgmestertid har været i en periode præget af økonomiske opgangstider – det er måske ikke så tillokkende at blive, nu hvor der måske skal skæres ned. Samtidig har Lebech i realiteten opnået stort set alt, hvad man kan opnå som konservativ lokalpolitiker.
Lebech har også længe været nævnt som lederemne i Det konservative Folkeparti. Han har satset på sin egen base i Frederiksberg, og har stille og roligt bygget sin egen profil op med en appel, som rækker langt ud over sit eget parti. Retorisk virker han stærk, mens det er lidt mere usikkert, hvor Lebech står ideologisk. Som type minder han lidt om Poul Schlüter med sin pragmatiske tilgang til politik. Han holdt sig også ude af alle interne slagsmål, men har tværtimod altid bakket op om ledelsen. Lebech har været en stabil kraft i partiets svage ledelse og derfor var det fornuftigt at gøre ham til næstformand for år tilbage.
Nu er det så tid til en erhvervskarriere inden for organisationsverdenen. Umiddelbart ligner det et velbetalt job med moderate arbejdstider, som DI's førstemand og frederiksberger Hans Skov Christensen – måske – har skaffet sin borgmester og partifælle. Der er nære forbindelser mellem de to, men industrien kan vel kun være tilfreds med, at de kan rekruttere en borgmester, som faktisk er respekteret og i øvrigt overalt regnes for at være kompetent.
Lebech har i dølgsmål givet udtryk for, at han godt kunne tænke sig at prøve kræfter med andre ting i sit liv end politik. Den 41-årige jurist bliver iøvrigt medlem af en klub af topolitikere i sin generation, der selv trækker stikket for sin egen karriere, som Martin Geertsen, Rikke Hvilshøj, Jens Rohde og Louise Gade. Men til forskel fra nogle af de nævnte, så stopper Lebech, før han er rendt ind i et nederlag. Han går på toppen!
Men er det dermed endestationen for Lebechs politiske karriere? Det tror jeg ikke på.
Det næste folketingsvalg ligger to år frem i tiden. Inden da vil Per Stig Møller vige pladsen som udenrigsminister. Hans folketingskreds på Frederiksberg vil passe som fod i hose til Lebech, som sagtens ville kunne passe sit direktørjob sideløbende med, at han er folketingsmedlem.
Skulle Lene Espersens lederskab ikke formå at skabe den fremgang, som mange konservative håber på, så vil Lebech konstant være i en position, hvor han vil vedvarende vil blive fremhævet som et helt oplagt alternativ. Netop det kan omvendt også være en medvirkende årsag til, at Lebech vil holde sig helt væk fra landspolitik for ikke at nære disse spekulationer. Lebech har alle dage været superloyal overfor den til enhver tid siddende ledelse.
Et andet – vildt – gæt er, at Lebech måske kunne være Hans Skov Christensens kandidat som ny adm. direktør for DI. Alle i organisationsverden ved, at DI har et kæmpe problem med at finde en efterfølger for Skov. Lebech har netop formatet, evner samt erfaringer, som DI kan bruge og som matcher, hvad en ny DI-direktør skal indeholde. Den afgående borgmester har til fulde bevist, at han kan kunsten at forhandle både det interne spil ved bordet, politisk ledelse og al det med kommunikationen i forhold til offentligheden. Navnlig denne sidste egenskab mangler hos de kandidater, der ellers bliver nævnt i krogene som Skovs efterfølger. At Lebech får lov at gemme sig i evig glemsel i en af industriens mere usynlige søster/datterforetagender, ja den køber jeg ikke. Måske har Skov stillet ham en opgave? Løser Lebech den tilfredsstillende, kan der måske komme andre opgaver fra “Den Lange”, som Skov kaldes på Rådhuspladsen og omegn.
På den ene eller den anden måde, så bliver et på gensyn til Mads Lebech!
LÆSERNE og ANNONCØRERNE ØNSKES EN GOD JUL!
STØT JARLS BLOG her.
En kommentar til “På gensyn, Mads Lebech!”
Jeg håber det giver mere plads til et ung talent som Mie Harder – hun virker meget kompetent og fornuftig.