Kategorier

Ã…rets vindere og tabere i københavnsk politik

Julefreden har sænket sig over Københavns Rådhus, men Bryggebladet kigger tilbage for at udpege vindere og tabere i et sædvanligt forrygende og dramatisk år i københavnsk politik. Ritt Bjerregaard, Klaus Bondam, Bo Asmus Kjeldgaard, Pia Allerslev, Mogens Lønborg og Mikkel Warming – hele persongalleriet bliver taget under behandling.

Læs analysen her.

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Er glansen allerede gået af Skt. Gertrud?

De konservative sukkede sammen med os andre i ganske mange år efter en ny leder i stedet for Bendt Bendtsen. De allerfleste håbede på, at efterfølgeren blev Lene Espersen. Vore bønner blev hørt i september, da Bendtsen fik mere tid til at køre med fru Kirsten Fyn tyndt på motorcykel. Onde tunger – fx Hans Engell – påstår dog stadigvæk, at Bendtsen blev tvunget bort. Ikke desto mindre så endte afgangen med at se pæn ud i medierne.

Umiddelbart lige efter partilederskiftet steg meningsmålingerne for K brat med tre-fire procent til ca. 14 procent. Frelserinden havde dermed allerede leveret varen. De konservative rankede sig og venstrefolkene så til med frygt og bæven over udsigten til et stort mandattab, for med Anders Foghs forventede afgang ville K stå til at skovle stemmerne ind på Venstres bekostning. Især hvis alternativet til Espersen var Lars Løkke (og hans bilag). Den konservative leder var langt mere populær og kompetent end Løkke viste målingerne. Kun i disciplinen 'arrogance' scorede Venstres kronpris flere point end Espersen.

Lene Espersen neddæmpede fra starten klogt forventningerne. 'Hun var jo fra Jylland, hvor man holder begge på benene på jorden', som hun sagde.

I mellemtiden er kritikken haglet ned over justitsministeren gennem næsten syv år – Lene Espersen – på grund af problemer med politireformen, hvor borgerne er rasende over ikke at få den service, som de har krav på. VK-regeringen har i efteråret været tvunget til at give politireformen et gevaldigt eftersyn og sendt adskillige ekstra millioner af kr. til politiet. Det har efterladt et indtryk af sjusket politisk arbejde af Lene Espersen. Og nu fortsætter balladen: Senest får hun også ifølge Berlingske i går søndag skylden for, at 26 sager om politisvigt i Midt- og Vestsjælland ikke er blevet nævnt i den redegørelse, som Espersen lovede Folketingets Retsudvalg i sommer, da hun stadig var justitsminister. I følge pressen så skulle disse sager dermed være 'skjult' med vilje, sådan at de nu selvsagt 'belaster' Espersen. Og nu skal de øvrige 11 politikredse undersøges for 'skjulte sager'

Espersens afløser Brian Mikkelsen har hele tiden forsøgt at 'tage kuglerne' for sin partileder og vise handlekraft, mens Espersen har hidtil dukket sig over i Erhvervs og Økonomiminister, hvor man har rigeligt at gøre med finans- og bankkrisen. Hvor om alting er, så er det ved at blive en accepteret sandhed blandt iagttagere i og uden for Christiansborg, at Lene Espersen i tide har forsøgt at 'rende fra problemerne' i justitsministeriet samtidigt med, at hun forsøger at opretholde “radiotavshed” herom. Men nu skifter Espersen måske pressestrategi, hvor hun udtaler sig, men afviser ethvert kendskab til sagen:

– Jeg har intet kendskab haft til, at 26 svigtsager blev holdt uden for svigtundersøgelsen. Jeg er enig med Justitsministeriet og Rigspolitet i, at alt skulle lægges frem. Hvis det ikke er sket, så er der tale om en fejl, « sagde Lene Espersen i en kommentar til Berlingske.

Det er dog ikke sikkert, at det er gået op for vælgerbefolkningen, at Espersen måske ikke helt er det politiske wunderkind, som mange håbede og troede på, at hun var.

Meningsmålingerne for K ligger fortsat et par procent over sidste valgresultat, selv om tallene i nogle mållinger er let vigende i forhold til september og oktober til ca. en 12 procent. Desuden er den statistiske usikkerhed er så stor, at det er urimeligt dermed at fastslå, at Lene Espersens folkelige appeal allerede så småt er feset ud. Men alligevel er man nok ved at spørge sig selv, om glansen mon allerede er ved at gå af Skt. Gertrud?

Den konservative partileder skal i hvert fald til at passe på, at det ikke kun er oppositionen og medierne, der giver hende skylden for problemerne. Den opfattelse kunne hurtigt brede sig til befolkningen, og så kan hun se nok så godt ud, og være ligeså meget fra Nordjylland, som hun vil. Det vil ikke hjælpe hende, så Espersen/Mikkelsen skal se at få lukket problemerne i justitsministeriet ned nu!

Tiden er i øvrigt heller ikke til foræringer til de konservative. Under Bendtsen fik de konservative af Fogh lov til at profilere sig på skattelettelser. Bendtsen var nemlig aldrig en trussel for Venstre på valgdagen. Lene E har imidlertid vist så stærk hos borgerlige vælgere, at hun nu intet får foræret af regeringens storebror dvs. 'børnehjælpsdagen' er for længst overstået. Det kunne enhver erfare, da de så Politikens forside mandag, hvor selveste Venstres kronprins finansminister Lars Løkke Rasmussen nu også vil profilere sig med et krav om at skattelettelser '“ oven i købet i toppen – skal indgå i den kommende skatterefom.

Om ikke andet, så har man som borgerlig vælger lov at glæde sig over denne friske udmelding fra Rigets finansminister!

Update: Nu er der øjensynligt opstået forvirring om Venstres skattepolitik i en grad, så Venstres skatteordfører ikke aner, hvad han skal sige, når Berlingske ringer for at få uddybet finansministerens udmelding. Løkke kan de heller ikke få fat på. Hrmm. Det ser godt nok underligt ud.

Senere mandag: Løkke slår nu fast via Ritzau, at topskatten skal være en del af en skattereform. Det var da rart at få på plads.

Mandag aften: Brian Mikkelsen trækker nu i nødbremsen og smider hele undersøgelsen tilbage i hovedet på politiet med besked om at lave det hele om. Klogt træk. På den måde kortsluttede han diskussionen. For en tid. Alligevel står Lene Espersen tilbage og ser noget pjusket ud. Hun er jo indblandet i den her dumme sag, og det slider på hendes hidtidige ikke helt retfærdige renommé som “dygtig politisk håndværker”. Og selv om at Lene E. ligger ned, så insisterer DF på at bore i sagen, hvad der foregik mht undersøgelsen i justitsministeriet, mens hun var minister. De kræver således en “kulegravning”. De er godt nok nogle onde mennesker! 😉 Jeg tænker, at de konservative er så rasende, at de er gået gennem loftet over denne fjendtlige handling fra DF. Men K kan ikke gøre så meget ved det, og det kan næppe være ydmygende for hende. Fantastisk dag på Christiansborg!

Alt i alt har det da været nogle gode dage for Lars Løkke!

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Når tirrede ulve jager

Ligesom alle andre har jeg fulgt med i den forunderlige historie om den på mere end en måde fantastiske Stein Bagger og luftkastellet IT-Factorys storhed og fald. Det har så sandelig ikke skortet på alle hånde utrolige historier om, hvad der er foregået '“ eller navnlig IKKE er foregået – i den virksomhed. Det er en på en og samme måde en topunderholdende, mangefacetteret og tragisk nyhedsføljeton med bred folkelig interesse og derfor en naturlig lækkerbisken for medierne at kaste sig over.

Det ligger lige for at sammenligne hele historien med H.C. Andersens eviggyldige fortælling om 'Kejserens Nye Klæder', hvor bedragere udgiver sig for skræddere og syr kejserens 'kostbare' klæder af guld og sølv, og først kommer for en dag, da en lille dreng i en hyldende folkemængde insisterer på, at kejseren ikke har noget tøj på.

De bedragne er mange. Først og fremmest ejerne af virksomheden blandt dem Asger Jensby og Finn Nørbygaard. Dernæst kreditorerne først og fremmest Danske Bank (hvor jeg selv er en lillebitte, men skuffet aktionær). Så er der medarbejderne, som ligeledes troede på, at de arbejdede i en succesfuld virksomhed, men mest forfærdeligt '“ må man formode '“ må det være for hovedpersonens familie og venner. Andre implicerede har nok ikke tabt penge på engagementet, men så troværdighed. Det kan være slemt nok for et ellers velrenommeret revisionsselskab som KPMG og en af kommunikationsbranchens grand old men, Erik Ove.

Men som det ikke var nok, så har Stein Bagger udover '“ antageligt – at have begået bedrageri for mere end 1 mia. kr. – forbrudt sig mod det værste man overhovedet kan. Han har snøret den danske dagspresse og har stort set '“ minus freelancejournalist og IT-bloggeren Dorte Toft '“ taget alle ved næsen. Børsen hyldede IT-Factory, da de sammen med et andet revisionsselskab Ernest & Young gav virksomheden prisen som Entrepreneur of the Year. Det er så ikke til at bære, når det efterfølgende viser sig, at mere end 90 procent af omsætningen var fiktivt. Med andre ord: Børsen og Ernest & Young er med afsløringerne af IT-Factoru komplet til grin.

Det er dog intet imod de erhvervsjournalister og erhvervsredaktioner som i årevis har ladet sig besnakke af Stein Bagger, og mere eller mindre bevidstløst har viderekolporteret den rene og frie fantasi. Baggers forbrydelse består i, at han rammer journalisterne '“ en ikke specielt godt uddannet, men til gengæld landets mest forfængelige – for ikke at sige krukkede – erhvervsgruppe på det eneste, som de ind imellem kan bryste sig af: Deres faglighed. Det ses af, at Dorte Toft efterfølgende blev hevet op på piedestalen, og fejres nu med rette som en journalistikkens heltinde, der fortjener Cavling-prisen. I samme ombæring kritiseres journalist-standen '“ som helhed – for at have snorksovet i timen. Det kan man ikke have hængende på sig…

I de sidste uger er vi læsere blevet bombarderet med meget spændende nyt om Bagger-sagen, men også meget ligegyldigt spekulation forklædt som sensationelle nyheder.

Det er især tankevækkende at alle aviser nu pludselige dækker sagen som 'erhvervsstof' til trods for, at netop dette stofområde ellers normalt er ret nedprioriteret i aviser som BT og Ekstra Bladet. Og det ses på dækningen. Men også morgenaviserne kan ikke udkomme uden 'dagens Bagger-historie' stor eller lille.

Avisernes problem er også, at Bagger nu er fanget og ikke vil udtale sig. Så er der lukket for spekulationer her. Hvad gør man så? Man kaster sig over bipersonen '“ den bedragne Asger Jensby '“ gennemroder hans fortid for stort '“ og navnlig småt '“ og præsenterer ham som løgner, bedrager, dum, skattenægter, momssvindler, selskabstømmer mv. Jensby VAR offeret, men nu skal han fremstilles som kriminel '“ fordi han havde tillid til Stein Bagger '“ altså den samme man, som også tørrede gulv med pressen. Nu fremstilles det eksempelvis som kriminelt af Jensby at have fået løn fra Jomfru-øerne, at dele en ukendt lejlighed på Islands Brygge, at besidde en Lamborghini og flere andre bagateller, som pressen er nået frem til efter at have endevendt hovedpersonernes privatøkonomi. Bevares spændingen fastholdes, men afsløringerne kan altså ikke være 'breaking news' hver eneste gang, at man har opdaget en hidtil ukendt detalje hos den gode Jensby. I det mindste ikke, hvis det er lovligt, det, man foretager sig.

Jensby er næppe uenig i, at han som IT-Factorys bestyrelsesformand har været for uopmærksom, siden at han nu er blevet godt og grundigt bedraget. Men den kritik kan aviserne jo rette mod alle og enhver, der har været udsat for en forbrydelse.

Til gengæld gik Jensby og Erik Ove for vidt, da de sammen med Stein Bagger pudsede en advokat på 'gudinden' Dorte Toft, og bad hende fjerne blogkommentarer om Baggers vel romantiserede akademiske meritter. Den (engang) store forsøgte at kanøfle den lille. Nu er rollerne så sandelig byttet om! Jægeren er blevet den jagede!

Man må i øvrigt også tage sig til hovedet, når man oplever personer, som ikke ved en døjt om erhvervslivet, som pludselig optræder som eksperter, anklagere, dommere og skarpretter i en og samme person. Jeg tænker naturligvis på Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen – og flere af de bagkloge journalistuddannede mennesker uden nogen større indsigt i erhvervslivet (Niels Lunde fraregnet)'“ som stiller sig op på TV2News m.v. og skal forestille at være en autoritet på området. Hvad han indlysende for alle, ikke er.

Poul Madsen? Er det ikke ham, der har været på TV2 og beklædt en række redaktørstillinger i stort set alle de efterhånden fallerede medievirksomheder her i landet, og som indimellem også forsøger sig at kloge sig om politik på TV? Hvad er det lige, som han har af viden om at drive virksomhed? Foreløbig rasler Ekstra Bladets læsertal jo ned, fordi han laver en ufatteligt dødkedelig avis med vægt på hjernedød fladskærmsjournalistik og med ligegyldige bidrag fra hel og halvgamle skribenter om deres røvsyge betragtninger. Det er næppe urimeligt at antage, at han som har klaret sig så historisk ringe som chefredaktør, lever på lånt tid.

Set udefra så ser det derfor ud til, at Madsen har fundet en vej ud af miseren. Der kan sælges mange aviser gennem daglig korsfæstelse af Bagger, Jensby, Danske Bank og hans familie. For når man ikke kan slagte Bagger, så kan man jo henrette alle de andre parter ved at kritisere dem sønder og sammen og tillægge dem alle mulige og umulige egenskaber og motiver. Som tirrede og blodtørstige ulve kaster journalister – også dem uden indsigt – sig over Stein Bagger-sagen. Og de virker nærmest altædende i deres iver – måske for at retfærdiggøre deres løn og ansættelse i de økonomisk udmarvede og derfor tilpasningsmotiverede mediekoncerner?

I dagens udgave af Berlingske Tidende kan man læse en kronik af Rolf Bagger '“ det fædrene ophav til historiens hovedperson. Her får man et indtryk af formiddagsbladenes kyniske arbejdsmetoder, som trodser enhver anstændighed. Rolf Bagger har ikke set sin søn i 30 år, men insisterer på, at hans privatliv er privat, og derfor tier han om den dybereliggende årsag. Alligevel bliver han udstillet som en bevidst fraværende far, der indirekte har skylden for sin voksne søns handlinger. Blandt andet med den begrundelse, at Rolf Bagger for snart 20 år siden i en kort periode var medlem af Etisk Råd. Han fik en helt igennem skammelig behandling af formiddagsbladenes journalister, hvis mangelfulde eller forkerte oplysninger netmedierne uden større hensyntagen blindt viderekolporterede. Og når man læser BTs chefredaktør Peter Brüchmanns svar til Rolf Bagger i Berlingske, står det klart, at han ikke er videre stolt over, hvor ufatteligt lidt hans medarbejdere har inddraget etiske overvejelser, da de skrev om den sag.

Jeg er en tilhænger af hård journalistisk, hvor der bliver gået til vaflerne, men i denne sag har eksponeringen været så enorm '“ også om ligegyldige ting '“ at tiden vist er kommet for, at man ude på redaktionerne samler sig om at få lidt orden i proportionerne. Men det får vi sikkert først, når en retssag mod Stein Bagger på et eller andet tidspunkt bliver indledt.

Men læren er: Snyd aldrig journalisterne, for det tilgiver de dig aldrig. Og de smider tilsyneladende hæmningerne helt, hvis man én gang er kommet i 'bad standing'.

STØT JARLS BLOG her.