Fogh forsøgte med et vist held at fremstå som nationens leder

Med en indirekte appel til befolkningen om nu ikke at gå i panik på grund af finanskrisen, og en opfordring til danskerne om i stedet at søge inspiration i den indstilling og offervilje, som soldaterne i Afghanistan viser i deres arbejde, så forsøgte statsminister Anders Fogh Rasmussen med sin nytårstale her i aften at træde i karakter som nationens leder. I det store hele lykkedes det i det mindste, at balancere talen godt, så den kom omkring de tre væsentlige temaer, som der var en klar forventning om, at han ville runde: Finanskrisen/skattereform, krigen mod terror/Danmarks indsats i Afghanistan og klima/grønne afgifter.

Budskabet fra 'far' til danskerne er, at han kender til og forstår deres bekymringer for den økonomiske fremtid. Det blev understreget af Fogh, at vi alligevel ikke bør frygte krisen, da alt er under kontrol, i det regeringen i god tid har taget højde for situationen. Der er blevet lagt til side i de fede tider, så man ikke nu behøver at suge på klappen. (Læs: der er stadig råd til høj velfærd) Og medicinen mod den økonomiske nedsmeltning er allerede udskrevet. På recepten står: skattelettelser, endnu en bankpakke og en fremrykning af offentlige investeringer. Og mere medicin af samme skuffe kan udskrives, hvis det behøves, lod Fogh forstå. “Far” tøver således ikke med at dreje på alle de store håndtag i samfundmaskineriet!

Nu er socialdemokraterne '“ både dem i regering og i opposition '“ reelt enige om diagnosen og hvilken medicinen, der skal til. Nu skændes man om timingen og især doseringen af medicinen. Herom handler det politiske spil de næste par måneder, og det bliver naturligvis spændende at følge.

Fogh måtte også i sin tale komme omkring de mange faldne under tjeneste i kampen mod terror. Her så Fogh faktisk undervejs ud som om, at han oprigtigt følte med de familier, der har lidt de tragiske tab. De faldne soldater var af indlysende grunde et uundgåeligt tema i talen. Meget retorisk behændigt koblede Fogh de danske soldaters indsats og offervilje som netop forbilleder, der kan inspirere en rådvild befolkning, der nu skal til at gennemgå en økonomisk krise af et “historisk omfang”, som ingen kan forudse længen eller omfanget af.

Var der slet ingen visioner i talen? Jo. Fogh fik gentaget sine tanker om en grøn økonomisk udvikling fra sin 'grønne landsmødetale', der også indbefatter grønne skatter og afgifter, som så spiser nogle af de skattelettelser på arbejde, der er gennemført, og som planlægges.

Fogh var fra starten bagud på point. I sidste års tale sagde han, at det største problem var, at det ville gå for godt i 2008 (så økonomien blev overophedet). Det gik som bekendt ad helvede til økonomisk set. Både for landet som helhed med en banksektor i store problemer, og for de mange danskere, der blandt andet ikke for tiden kan sælge deres huse eller rammes af arbejdsløshed m.v. Om det fik Fogh sig formuleret behændigt uden dog at komme med nogen egentlige indrømmelser:

'For siden sidste nytår har verden ændret sig. 2008 blev mere uroligt, end vi har været vant til'.

Ja, det tør da siges.

Det var tydeligvis en vanskelig tale, som Fogh skulle holde i år. Lidt frækt kunne man kalde den for “festen er slut talen”.

Men skal man være fair (og det skal man være indimellem), så er min bedømmelse, at statsministeren – også i år – på udmærket vis løste sin bundne opgave med at holde tale, alt i mens store dele af nationen er bagstiv.

STØT JARLS BLOG her.