Hvis der er noget, der nærmer sig et mareridt for enhver politiker, så er det at blive hængt ud som det sker for Søren Pind og Lars Løkke Rasmussen for tiden.
Denne blogger vedkender sig sit venskab med Søren Pind. Derfor må man naturligvis tage disse linjer for hvad de er. Omvendt er min påstand, at Ekstra Bladet heller ikke et sandhedsvidne i sagen.
Skingert var det at høre avisens redaktør Bent Falbert i går på Tv2 News, hvor han som et andet forurettet barn hylede op om, at Søren Pind skal sige undskyld. Til hvem? Til Ekstra Bladet forstås. Den selvbestaltede folkedomstol. Hvad bilder de sig ind? Siden hvornår har man skullet sige undskyld til dem? Det er længe siden, at avisen var folkeeje i kantinerne på de danske arbejdspladser. Pind skal da ikke sige undskyld til en overbetalt redaktør på Rådhuspladsen og et par skraldespandstømmere, som går og gemmer på fem år gamle bilag for at kunne udstille politikere i manipulerede situationer.
Historiens fakta er, at to mennesker har drukket fire og en halv fadøl til lidt mad. Det er ikke i sig selv usædvanligt. Dertil kommer for små 600 kr. akvavit. Det har Ekstra Bladet omregnet ved at tage den billige Rød Aalborg a 2 cl (og ikke 4 cl som ellers normalt udgør én genstand) og så er det blevet til, at de to politikere har delt 20 'snapse'. De to politikere har højst sandsynligt kun i alt drukket ca. seks-syv genstande hver eller mindre, hvis de nu har drukket en dyrere akvavit. Jeg forstår, at det er mængderne '“ og ikke beløbet, der er sagen her. Godt 1000 kr. for en frokost er ikke noget særsyn, selvom at en del mener, at politikere slet ikke må drikke på deres repræsentationskonto. Men for ikke så mange år siden var det reglen, at det gjorde politikerne og navnlig på Københavns Rådhus. Det må de ikke i dag, mener man tilsyneladende på det mere og mere bornerte Ekstra Bladet '“ engang forsvarer af danske dyder som et afslappet forhold til alkoholindtagelse mv. Juridisk er der slet INTET at komme efter.
Min påstand er at Søren Pinds beværtning af Lars Løkke Rasmussen er en umådelig lille sag, som kun siger noget om, at bommen igen er sænket for, hvad Ekstra Bladet '“ ikke vælgerne – vil acceptere fra landets politikere. For fem år siden havde avisen ikke skrevet denne historie. Det gjorde de heller ikke i de år, hvor Ekstra Bladets oversporhund Jan Kjærgaard hvert år '“ pr. automatik fik oversendt Pinds repræsentation og man har også kigget bilag igennem. Jan Kjærgaards makker Niels Ditlev har tidligere som journalist på Jyllands-Posten også stået på hovedet i bunkerne. Begge aviser er tidligere kommet op med en stak bilag, som de også har skrevet om. Nu står Lars Løkke til at blive statsminister, og så kan Pinds fem år gamle bilag genbruges med det formål at hænge Løkke ud som drukkenbolt. Pind er bare midlet. Det er en smagssag, om man synes, at det er hæderlig journalistk. Når man ser Kjærgaards interview med Pind, ser man ham i rollen som den skingre og påtaget forargede og dømmende journalist, der holder Pind op på sine gamle drukbilag. Altså alle ved, at det er et latterligt teater, der foregår og at Kjærgaard spiller rollen umådeligt dårligt. Måske fordi han ved, at det i grunden er uhæderligt, det han og Ditlev foretager sig, for at tjene deres løn hjem til den skrantende og stadigt ringere frokostavis.
Ekstra Bladet har ikke en skjult politisk dagsorden. Deres opgave og selvforståelse er at holde demokratiet rent ved at nakke politikere, der opfører sig uden for normer, som Ekstra Bladet selv opstiller. Jeppe Kofods hyrdetime med DSU-pigen 15 somre var et eksempel, hvor man heller ikke ramte folkedybets holdning, men havde givet den lige én tand for meget. Nu håber man så, at man har bedre chancer med 'en drukhistorie' i øvrigt med dokumenterbart fotomanipulerede billeder. Og så gør det selvfølgelig ikke noget, at man også sælger lidt flere løssalgsaviser på den konto. Det er jo strenge tider '“ især for frokostaviserne.
Ekstra Bladet sætter tilsyneladende standarden for, hvad der er tilladt af politikerne at foretage for deres repræsentationskonto. Er det rimeligt? Tjah. Det er i og for sig op til de øvrige medier at afgøre. Det er dem, der viderebringer avisens historier. Dagens nye 'afsløring' af Søren Pind, der har ladet kommunen betale for en våd medarbejderudflugt for tre medarbejdere er et godt eksempel. Det er politisk uinteressant. Det involverer hverken ministre eller har betydning for Københavns Rådhus. Det er en historie, som Ekstra Bladet stort set har for sig selv, selvom at den er nok så ubehagelig for de involverede. Alligevel ser man andre medier æde Ekstra Bladets stramning af 'venner' , når der reelt er tale om 'medarbejdere'. Journalister er i grunden ret så dårligt uddannede, så der er en del, der ikke kan kende forskel. Det er nok derfor, at papirmedierne er momsfritagede'¦
En del medier stod faktisk ret hurtigt af Ekstra Bladets første skandalehistorie om Løkke. Den blev ikke fundet værdig til én linje i Politikens onsdagsavis. Historien fik dog omtale andre steder og især på netaviserne, men levede kun, indtil at Fogh havde svaret på sit tirsdagspressemøde. Ingen journalist krævede ej heller, at Fogh skulle foretage sig noget i den anledning. Statsministeren blev naturligvis afkrævet en holdning. Den var – ikke overraskende – meget klar: Han bryder sig ikke om frokostmøder med alkohol. Engang for ikke så længe siden var det ellers kutyme i det danske samfund. Det er det slet ikke i dag. For Fogh har det desuden aldrig været en del af hans arbejdsfacon, fordi han har valgt at leve et liv, som sundhedsapostlene prædiker.
Ekstra Bladet har vel derved vundet det endelige slag om, hvordan de valgte politikere skal spise og drikke, når de er på arbejde. Det er i kraft af avisens nypuritanske indsats, at dansk politik fremavler asketiske typer som Fogh, som kan blive statsministre. Ekstra Bladet har ellers en imaginær såkaldt 'slyngelstue', hvor der bliver drukket igennem og kigget på bare damer. Sandheden er, at det er teknokrattyper og kvalmende og nypuritanere, som Poul Madsen og andre kostfornægtere, der sidder og redigerer avisen, og de har mere til fælles med Anders Fogh end den 'slyngelstue'. Den er vel egentlig et hyklerisk kulisse og et levn fra den tid '“ for ikke så mange år siden '“ hvor store dele af avisens redaktion bestod af hel- eller deltidsalkoholikere, der levede det hårde liv med daglige to-tre pakker cigaretter mellem hyppige optankninger af enten Hof, Tuborg eller sort mokka. Vore dages Ekstra Blads redaktion kunne da ligeså godt redigere Kristeligt Dagblad!
Er det så i orden det, der er foregået, mens Løkke og Pind indtog en frokost på Petersborg? Tjah. Det kan man gøre op på mange måder. Kommunen har et regelsæt, som er blevet fulgt til punkt og prikke. Der er intet at komme efter. Ekstra Bladet hiver derpå sin egen moralske målestok som Poul Hellig-Madsen har introduceret '“ hvorefter man manipulerer med fakta og billederne i aviserne for at få tingene til at se dramatiske ud, især fordi det involverer Venstres kronprins som ellers aldrig '“ præcis som mange andre danskere – har skjult sin glæde ved fadbamser. Og vupti! så er der en sag, man kan spørge statsministeren om på hans tirsdagspressemøde.
I dag kører Ekstra Bladet så videre med en ny histoire om at Søren Pind har inviteret 'politiske venner' på druk. Sandheden er '“ hvad man ikke gider skrive for det ville ødelægge og nuancere artiklen '“ at Pinds spindoktor skulle udskiftes med en ny. Så i den anledning inviterede han sine tidligere medarbejdere og nuværende medarbejdere på aftensmad plus beværtning. Det er uomtvisteligt, at der er hans medarbejdere. Alligevel bliver historien strammet blandt andet på Jyllandspostens luddovne netredaktion til en overskrift, der omtaler Pinds druk med 'Venstre-venner'. Sådan er der jo så meget. Der er ikke meget at gøre ved det. Pind er reelt retsløs, og får intet ud af at tage til genmæle, for så får historien jo bare en omgang mere i Ekstra Bladets spalter.
Sagen er naturligvis ubehagelig for Løkke. Der er naturligvis grænser for, hvor mange gange han kan eksponeres i forbindelse med druk. Jeg bemærker dog et i begyndelsen totalt fravær af oppositionspolitikere, som kræver dit og dat af regeringschefen eller Løkke. Der er ingen partier, der ikke har folk, som har fået en fugtig frokost betalt af en borgmester et eller andet sted. Ingen af dem står så ikke på spring til at blive statsminister eller har været igennem bilagsmøllen, som Løkke, og derfor bliver de ikke helt så interessante. Men det kan de da nå at blive! Klogt holder alle kollegerne sig væk fra denne sag, bortset fra MF(S) Rasmus Prehn, som nu generelt forsøger at stemple alle Venstrefolk og især sossernes næste hovedmodstander Lars Løkke som notoriske drukkenbolte. Alkoholindtagelsen skulle også forklare Venstres politik. Det er jo virkelig skarpt set. Jeg håber ikke, at Rasmus Prehn bliver set drikkende sig fuld i den nærmeste fremtid. Kravler man op på den høje moralske hest, så har man med at slå sig hårdt, når man en dag falder ned…
Så hvad har sagen så fået af betydning politisk set? Svar: Ingen. Alt fortsætter, som det plejer. Løkke har kurs mod statsministerposten. Søren Pind er stadig Venstres udenrigsordfører. Ekstra Bladets journalister opfører sig indimellem uvederhæftigt. Poul Madsens linje på avisen er til at brække sig over, og avisens løssalg fortsætter sin kurs i samme retning som dens journalistiske niveau. Mod bunden. Og lemmingene på de konkurrerende avisers netredaktioner skriver uden kritisk sans bevidstløst bare af, hvad kollegerne på Ekstra Bladet nu smækker på forsiden.
Jeg fik egentlig lidt ondt af Ekstra Bladet i dag. Hele nationen er optaget af, at Danmark i går tævede tyskerne i håndbold. Og så synes man at danskerne skulle interessere sig for, at Søren Pind har spist og drukket for over 4000 kr. til et medarbejderarrangement for fem år siden. Det siger da noget om, hvor meget man desperat puster sin historie op til et niveau, hvor den slet ikke hører hjemme. Jeg tror danskerne vil skide på Pinds gamle arrangement for i stedet at hellere læse noget om Ulrik og drengene.
NB: Her er endnu et eksempel på, hvordan Ekstra Bladet puster deres gamle sag op til at være et statsanliggende, som Fogh skal have en mening op. Overskriften antyder, at “gammelfar” har skældt de uvorne unger ud. Så når man læser citatet, så er det han reelt mener: Tag nu og skrid med jeres gamle bilag. I spilder min tid. I Ekstra Bladets selvforståelse så er de ved at vælte regeringen. Jeg har en stigende, men sikker fornemmelse af, at denne sag aldrig var slået sådan op i avisen, hvis Hans Engell fortsat havde været chefredaktør. Vorherrebevares!
STØT JARLS BLOG her.
23 kommentarer til “I vridemaskinen hos det nypuritanske Ekstra Bladet”
Respekt for at skrive en god blog med gode indlæg. Men hvad angår dine omregninger af ekstrabladets omregninger (ja, ved det – knudret…) Så hvis du kigger på Peterborgs menukort, så har ekstrabladet faktisk regnet med deres “dyre” akvavit til 30 kr. for 2 cl. Og kan da godt være at du mener at 4cl er standard, men langt de fleste knejper bruger nu stadig 2cl. Hvorom alting er – de har i fællesskab drukket omkring 40 cl snaps – og det er nok det man skal frholde sig til fremfor at lave talmagi med 20 snapse der blir til 6-7 snapse.
Men nu har vi jo alle forskellige grænser – personligt vlle jeg ikke engang ane hvilket parti Søren Pind og Lars Løkke kom fra efter 20cl snaps og 2-3 fadøl.
SÃ… – jo. Jeg synes ikke det er særligt seriøst for nogen at sætte den regning på repræsentationskontoen.
Er der grund til at tro, at Rasmus Prehn oprigtigt tror på dét, han siger, og ikke bare spiller rollen og malker historien så vidt muligt? Det er vel the name of the game, når fx en tidligere Anders Fogh Rasmussen kan anklage den daværende regering for pamperi og spindoktormani.
Bloggens forfatter gør andre JP-læsere følgeskab: http://jp.dk/indland/indland_politik/article1584797.ece
Og juridisk er der ingen problemer: http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-20088037.html
Jeg tror Niclas i kommentar 2 har ret i, at det skal ses som en “tak for sidst”-tackling fra Socialdemokraterne. Det bliver det selvfølgelig ikke mindre kønt af, men hykleriet hos Fogh – der harcellerede over Karsten Dybvads ansættelse i Finansministeriet med “pamperi” og “kammerateri” – hvorefter han selv forfremmer manden til sin egen departementschef, er da til at få øje på.
@1: Joh måske, men retfærdigvis skal det vel siges, at Ekstra Bladet jo efterlader læseren i den tro, at d’herrer Pind & Løkke har drukket 20 genstande + hvad der måtte være af genstande i de fem fad. Og det er jo ganske enkelt ikke rigtigt. 4 cl ER standard. 4 cl ER en genstand. Det er ikke til diskussion og kan ikke underkastes en relativ betragtning. Og hvorfor mon Ekstra Bladet gør det? Hvorfor oplyser man ikke i sandhedens tjeneste, at der ikke er tale om 10 og ikke 20 genstande snaps? Hvorfor mon du og andre skal efterlades tvivlende overfor, hvad en genstand egentlig er for en størrelse …. ? Gæt selv 🙂
I gamle dage var det mediernes opgave at holde politikerne i ørerne, den 4. statsmagt og alt det der. Henrik Gade Jensen havde for et par dage siden nogle fornuftige betragtninger i den forbindelse i en kronik i 180:
http://www.180grader.dk/klumme/Mediepolitisk_middelalder.php
Jeg synes det er fedt at EB udstiller grådige og magtfuldkomne politikere uden at lægge fingrene imellem (kildemanipulation er så selvfølgelig lidt noget andet, men…). Det er der meget få medier der gør i dag. Jeg køber ikke avisen, men en af grundene til det, er vel netop at, som du selv skriver: “Godt 1000 kr. for en frokost er ikke noget særsyn”. Jeg har ikke råd, for pengene er gået til noget andet.
Jeg ved ikke, om den konkrete sag og vinkling er inspiret af nypuritanisme eller lignende, men jeg er faktisk også ligeglad. Det jeg ved er, at jeg synes det er noget svineri, at den politiske klasse på så tilsyneladende selvfølgelig vis æder og drikker for tusindvis af kroner på skatteydernes regning. I den forbindelse må jeg altså også tilstå, at det forhold, at ‘der juridisk ikke er noget at komme efter’ – altså at politikerne selv har lavet nogle regler, der overraskende nok gør klart, at skatteyderne altså skal betale for politikernes fine frokoster – ja, det interesserer mig omtrent lige så meget som udfaldet af et par håndboldkampe.
At politikerne har besluttet sig for, og lavet regler om, at politikere godt må købe dyre frokoster for andres penge, gør ikke at der ‘ikke er noget at komme efter’. Tværtimod. Jeg ville ikke have noget imod lidt ‘nypuritanisme’, hvis det er det, der skal til.
5. Jamen det er da et fair synspunkt at have. Det deles jo af puritanere som Rasmus Prehn. Politikere må ikke have repræsentationskonto – eller det må de godt – men de må ikke bruge den til at beværte uformelle møder med andre politere eller medarbejdere.
Det er bare ikke sagen her, hvor det er fastslået – uanset hvad Jan Kjærgaard ellers hævder og han aviss manipulerer med billeder, tal mv. – at repræsentationskontoen ER brugt efter hensigten.
“Journalister er i grunden ret så dårligt uddannede, så der er en del, der ikke kan kende forskel. Det er nok derfor, at papirmedierne er momsfritagede'¦”
Fantastisk formuleret.
@US > 1.000 kr. for frokost til 2 er måske meget for dig, men du skal ikke langt op ad karrierestigen i en privat virksomhed, før dét er standarden. Jeg er 24 – og har været til jobsamtaler med dyrere forplejning.
Enhedslisten har vist et princip om, at deres MF’ere ikke må tjene mere end en (ufaglært?) smed. Bare fordi en borgmester også er folkevalgt, bør det ikke betyde, at vi ikke skal anerkende, at de bærer et vist ledelsesansvar. Ja, de fleste af dem er i forvejen ikke for kvikke, men prøv at forestille dig hvad der sker, hvis vi gør deres ansættelsesforhold endnu værre…
Jeg savner De Sorte Spejdere, de gav den rigtige karakteristik af Ekstrabladet.
De første 28 sider (bortset fra side 9) er alle historier om sex noget der skal behandles som moralske problemer, men efter side 28 er det det vi tjener penge på 😀
Fra engang at have været klassens frække dreng, er de nok nærmere klassens dobbeltmoralske dreng i dag.
Rigtig god blog Jarl, gode indlæg og godt skrevet, glad for at den fandt min opmærksomhed.
“(…)Kjærgaard spiller rollen umådeligt dårligt(…)” Jeg har hidtil haft indtryk af at Kjærgaard var ret respekteret – for sin ihærdighed til at grave dybt og systematisk til at han fandt noget. Altså noget der vel at mærke var reelt, ikke denne pinlige forestilling…
Jeg har kun to problemer med den frokost:
1) At folkevalgte politikere, som skal forestille at arbejde for os, drikker sig fulde i arbejdstiden. Okay, Løkke havde måske en halv fridag til at gå i Tivoli, men bild mig ikke ind, at han aldrig går på druk i arbejdstiden, hvis han kan ondulere de mængder og stadig stå oprejst.
2) At det er sjofel omgang med skatteborgernes penge. Jeg er ligeglad med, om det var juridisk okay på det tidspunkt. Jeg synes ikke man behøver skride ud over lovens rammer før man skrider ud over den gode morals. Har de aldrig hørt om at beherske sig lidt, når andre betaler?
@Jarl
Bare lige så vi er klare på, hvor jeg står i forhold til ‘nypuritanisme’ osv.:
a) Der går måneder mellem at jeg rører alkohol, og jeg har ikke været fuld i snart et halvt årti. Jeg er 23 år gammel, og benytter mig heller ikke af andre rusmidler. Det interesserer mig ikke, og jeg bryder mig, når det kommer til alkohol, overhovedet ikke om at blive fuld – diabetes og alkohol går meget dårligt i spænd med hinanden.
b) Når det er sagt, så har jeg absolut intet problem med at andre nyder alkohol (eller andre rusmidler)…
c)…så længe de selv betaler for det.
Jeg flagrer ikke i vinden som RP. Jeg mener principielt ikke, at politikere bør have adgang til repræsentationskonti, og det er fløjtende ligegyldigt, hvilke udgifter man så måtte ønske at koble til de konti. Hvis det lyder mystisk på dig kan jeg jo så tilføje, at jeg for øvrigt heller ikke mener, at ‘politiker’ bør være en selvstændig stillingsbetegnelse – det er ikke, i det samfund jeg godt kunne tænke mig, et job, nogen skal arbejde fuldtids med.
@Rasmus:
Jeg ved godt at man ikke nødvendigvis kommer langt for 500 kroner, og at niveauet for private virksomheder til tider er endog betydeligt højere (min storebror arbejder i konsulentbranchen, så jeg er vagt bekendt med ‘den slags’).
Mit udgangspunkt er, at hvis politikerne vil spise frokost på skatteydernes regning, så skal de gøre det ud af deres løn. Ligesom de også selv bør dække leasingomkostningerne forbundet med nyerhvervelsen af en ny bil ud af deres løn, hvis de går hen og bliver ministre, og finder ud af at den gamle Ford Fiesta da vist ikke er helt god nok til det nye arbejde.
Frynsegoder af forskellig art er også ekstremt udbredte i den private sektor, men det er de altså bl.a. fordi virksomhederne ikke har råd til at give medarbejderne den løn, de fortjener, hvis medarbejderne også skal betale skat af den. Pga. politisk regulering.
Hvis politikernes løn i dag er for lav til at dække den slags omkostninger, så fjern eksempelvis repræsentationskontoen og øg lønnen tilsvarende. Det vil formodentligt, men ikke nødvendigvis, resultere i færre dyre frokoster på skatteydernes regning og lidt mindre ministerbiler. Hvad en sådan omstrukturering med sikkerhed ville resultere i, er større gennemskuelighed – befolkningen ville i så fald få langt bedre mulighed for at vurdere, hvor meget de folkevalgte faktisk får raget til sig, når vi tæller det hele sammen.
Hvilket naturligvis samtidig er hovedargumentet for, at en sådan reform aldrig vil ske. Hva, man har vel lov at drømme…
@US: Nu var Søren Pind ikke kun “politiker” men borgmester og formand for Bygge og Teknikudvalget i Danmarks største kommune. Jeg er godt klar over, at det nok ikke ændre på dit synspunkt – som jeg har respekt for. Jeg tror dog, at det i praksis bliver svært, at få kvalificeret borgere til at ville være borgmester i København, hvis de skal betale alt repræsentation, de laver på kommunens vegne af egen lomme. Hvis dit synspunkt skal føres ud i livet tror jeg dog hurtigt, at det vil betyde forvel til de berømte rådhuspandekager som byens gæster får serveret ved særlige lejligheder – eller også vil vi se borgmestre, der vil vende pandekager selv for at spare penge.
Men har den specifikke sag reelt nogen relevans – uanset ens syn på, om man må bruge skatteydernes penge – al dén stund at sagen er godt fem år(!) gammel?
Diskussionen om, hvor meget politikere som Pind og Løkke må have på repræsentationskontoen, har stadig sin relevans, men det er stadig relevant at spørge, om ikke Ekstra Bladet bedriver klapjagt, når Falbert hiver fem år gamle bilag frem for at prøve at sige noget om Løkke og Pind anno 2009.
Det er jo trods alt ikke kun Pind og Løkke, der gør eller gjorde sig skyldig i slige udskejelser – Pind har bare været lidt for flink ved at lave bilagskvitteringerne. 🙂
Jeg synes da det er langt ude, at han er til “politisk forhandling” med Morten Helved Petersen, hvor de så går fra den ene beværtning til den anden. Det ligner mere en pubcrawl end et seriøst møde.
@Jarl. Sjældent har jeg set så mange sandheder i et indlæg. Bare lidt ærgerligt at bruge så meget krudt på det tåbelige blad. Din sympati for Søren Pind og Løkke er helt på sin plads. Hvad man end måtte mene om de to politikere, er bladets forfølgelse af dem helt ude i hampen.
EB følger så op med følgende: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1118168.ece
13 US-> hvorfor stoppe der? Skal de ikke også betale for den kaffe der serveres til møder, hvis de vil have kaffe? Eller hvad med mobil telefonen? Skal skatteyderne virkeligt betale for deres mobil telefoner? Eller hvad med de kuglepenne og computere de bruger? Forstå mig ret, der er INTET i vejen med at have en saglig diskussion om brugen af offentlige midler, MEN der er da grænser for hvor nidkære vi skal være! Det ender jo med at det bliver helt umuligt at få kompetente personer til at gå ind i politik, hvis de skal forfølges på den måde som EB gør. For mig er det helt ufatteligt, at man kan få en statsminister til at svare på om det er rimeligt at de spiste frokost for 500kr eller om de kun skulle have brugt 300. Har en statsminister ikke andet at tage sig til?
Iøvrigt: synspunktet om at politikere ikke må have en repræsentations konto, åbner jo op for at dem de mødes med, så må tage regningen. Sker det, vil jeg væde på at typer som dig og folk på EB vil komme rendende og sige at politikeren er i lommen på den ene og den anden. Hvis vores politikere skal aflønnes så fedtet og samtidig hænges ud på den her måde for at deltage i møder, ender vi med indonesiske tilstande, hvor en minister tjener 1000 dollars om måneden. Til gengæld er indonesien et af verdens mest korrupte lande. Bon appetit!
Man kunne jo reformere systemet så politikerne har en fast månedlig ramme for repræsentation som en skattefri del af lønnen. Ingen bilag bliver tjekket så længe politikeren ikke bruger mere end rammen. Bilag ud over rammen granskes nøjere og udgiften skal være strengt nødvendige fra et kommunalt eller parlamentarisk synspunkt.
Så kan det godt være at der ryger et par pakker cigaretter på rammebevillingen, til gengæld skal vi ikke tale om det hele tiden!
Det man vælger at skrive på kommunens regning skal til gengæld vidne om et puritansk, selvfornægtende og selvopofrende politisk virke!
Bare en idé.
/Limagolf
Jeg er faktisk snart ved at brække mig over al den smålighed. Denne sag er præcis et eksempel på at der er skred i de moralske normer, og at snæversyn og selvretfærdighed er stærkt på vej ind i den offentlige moral.
Hvad i helvede rager det os hvad Pind og co har drukket til frokost engang for 4-5 år siden? Det er en ikke-historie.
Eller snarere – det VAR en ikke historie – men nu står verden ikke længere, og der er ikke grænser for hvor små sko man vil gå i, og ikke grænser for hvad man vil spilde sin tid på at blande sig i.
Hvis Pind og Løkke er ude af stand til at passe deres arbejde fordi de er alkoholikere, så kan vi blande os. Hvis de drikker nogle snapse til deres frokost, så skal vi bare glæde os over at de har det dejligt.
Skål.
Jarl, det er gennemgående en fornøjelse at læse din blog. Ikke altid enig, men i dette tilfælde har du ramt plet. I guder for en ligegyldig historie – for den måbende befolkning i hvert fald. Underholdende måske – men det er Friends jo også. Vigtig nej. Ligegyldig er den imidlertid ikke for det politiske system. Hvis denne type historier bliver den nye standard, så bliver det meget vanskeligt at rekruttere komptente politikere fremover. Hvem har ikke begået fejltrin? Hvem har ikke engang i mellem udvist svingende dømmekraft? I den specifikke sag handler det om offentlige kroner, men eftersom reglerne ikke er overtrådt, så er det ikke det afgørende. I andre sager handler det om politikerkoners taskekøb, singlepolitikeres weekendscoringer osv. Grænsen for hvornår man smider folk på forsiden er simpelthen sat utrolig lavt.
Og i grunden er jeg ganske ligeglad med Ekstra Bladet i denne sammenhæng. men jeg er ikke ligeglad med det politiske system – det er ved gud fortsat brug for at engagerede, slidsomme og kompetente folk bruger kræfter der.
[…] realized too late that this comment might give some readers a bad impression of me, and I think they should know a little more about […]