Ritzaus bureau skrev onsdag at en række yngre Venstre-MF'ere af finansminister Lars Løkke Rasmussen var blevet håndplukket til at udvikle nye idéer og 'forny Venstre'.
'Malou Aamund, Karen Ellemann, Ellen Trane Nørby, Jacob Jensen og Sophie Løhde skal blandt andet udvikle Venstres retspolitik, integrations- og familiepolitik, erfarer Ritzau.
Udviklingsarbejdet blev sat i gang i januar uden megen forklaring til de øvrige folketingsmedlemmer i Venstre.
Jyllandsposten fulgte torsdag op med skrive, 'at der før jul blev nedsat et såkaldt servicetjek-udvalg i Venstres folketingsgruppe, hvor Løkke har givet de unge talenter en frist til at præsentere nytækning og konkrete udspil i slutningen af marts.'
Ritzau skrev:
I Venstre udlægges initiativet som et led i arbejdet med at klæde næstformanden på til den situation, der snart kan opstå, hvis Anders Fogh Rasmussen forlader dansk politik til fordel for en toppost i Nato og overlader partiet og Statsministeriet til Lars Løkke Rasmussen.
Det er efter min mening en stort set rigtig analyse. Blandt disse navne gemmer der sig formentlig en eller to nye ministre, hvis de løser den opgave, der er blevet stillet. Den går ud på at profilere Venstre på disse områder '“ og naturligvis på en måde, så man også tiltrækker nye vælgere, der på valgdagen kan sikre, at partiet genvinder statsministerposten.
Hvorfor er netop disse folk udpeget? Det er de selvfølgelig, fordi de er yngre, men også begavede folketingspolitikere, som kan signalere og måske endda skabe fornyelse. Men det er vigtigt at understrege, at der IKKE er tale om en badebillet. De er blevet stillet en opgave, som de skal løse mere end bare tilfredsstillende. Præmien er, at de MÃ…SKE kan blive en del af Lars Løkkes ministerhold, men der er ikke givet garantier. De SKAL levere brugbart politik og vel at mærke uden at det i øvrigt koster en bondegård af skattekroner at få sat i værk.
Storfavorit til at efterfølge Helge Sander som videnskabsminister er Malou Aamund, som tilsyneladende med sin arbejdsindsats har imponeret Venstres næstformand. Det er dog ikke alle, som finder det selvindlysende, hvad det lige er, som Aamund har bedrevet, siden hun er sikker på en ministertaburet. Denne blogger vil dog gerne satse på, at hun står på en ministerliste, hvis Løkke overtager statsministeriet i løbet af de næste fire-fem uger, som blandt andet de anerkendte veteraner Niels Helveg Petersen og Hans Engell spår.
Rygtet siger i øvrigt at stort set alle “de gamle” ryger ud af regeringen ved næste regeringsomdannelse. Eneste undtagelse udover Løkke er Søren Gade (som lige er fyldt 46), som dog også sættes i forbindelse med en ny karriere i det private erhvervsliv. Det bliver derfor efter alt at dømme et farvel til Karen Jespersen, Helge Sander, Ulla Tørnæs, Bertel Haarder, Claus Hjort Frederiksen og Eva Kjer Hansen. Naturligvis ryger Birthe Rønn Hornbech også på den konto. Claus Hjort fortsætter dog som vigtig faktor på de indre linjer, men han kan næppe fortrænge Hans Chr. Schmidt fra gruppeformandsposten.
Det er selvfølgelig ikke populært hos alle Venstres MF'ere, at det er de unge, der får de sjove, magtfulde og prestigefyldte opgaver. Så derfor lækkede de hele historien til Jyllandsposten, men blev dog overhalet indenom af Lars Løkkes folk, der skyndte sig at fortælle Ritzau om planerne. Sådan er julelegene også på Christiansborg ind imellem.
Peter Christensen er formentlig det sikreste bud på en ny skatteminister, blandt andet fordi han er tæt på Løkke. Kristian Jensen rykkes derfor til noget andet – måske Finansministeriet. Søren Pind bliver næppe minister i denne omgang, men kunne måske blive politisk ordfører i stedet for Inger Støjberg, som står til ministerforfremmelse.
Karen Ellemann er efter min mening storfavorit som ny minister, mens jeg hverken spår Tina Nedergaard og Ellen Trane Nørby de store chancer. Jacob Jensen er også et bud som minister, selvom at han har lidt den samme Keld Kedelig-talende-koksgrå-jakkesæt-profil, som også Kristian Jensen og Troels Lund Poulsen lider af. Det er ikke ligefrem politisk billetsælger-materiale i en tid, hvor regeringen bliver mere og mere presset af en fremad buldrende Villy Søvndal.
Selvfølgelig skal politisk ordfører Inger Støjberg afvise alle spekulationer om, at Anders Fogh har andre planer end at fortsætte som statsminister. Sådan er spillet. Om så Fogh bliver fundet i et baglokale med Barack Obama, Nicolas Sarkozy, Gordon Brown og Angela Merkel og man har forhandlingerne på bånd, så vil han stadig benægte, at han er kandidat til NATO-generalsekretærposten. (Og Thomas Larsen med ham!! Det er så ham, der leverer fin journalistik i særklasse, hvis man skal tro dansk dagspresses gamle garde Lisbeth Knudsen og Lasse Jensen)
Medierne vil forsætte med at måle Løkkes popularitet op mod Lene Espersen og Helle Thorning-Schmidt, men det vil ikke spille nogen større rolle. Dansk Folkeparti og de Konservative vil ikke stille sig i vejen for Lars Løkkes vej til statsministeriet. Det er for længst klappet af, og det ved alle der arbejder med stoffet professionelt. (Selv Thomas Larsen burde vide det!)
Det er også morsomt, at se blandt andet formiddagspressen gå af amok over statsministerfruen. Anne-Mette Rasmussen a.k.a. ' Fru Fræk' kalder de hende, fordi hun på et tidspunkt fremviste sine lårbasser og lidt trussekant under sin optræden i TV2-showet 'Vild med Dans for snart længe siden. Her skarpvinkler man hendes kække udtalelser om ikke at ville høre mere om krisen og udstiller hende derpå som en anden verdensfjern Marie Antoinette eller kynisk arrogant politikerhustru. Det er i øvrigt et ret typisk scenario. Først sætter formiddagspressen Fru Rasmussen op på piedestalen for dernæst at jorde hende noget så eftertrykkeligt. Det kunne enhver sige sig selv. Det tror jeg såmændt også, den erfarne Rasmussen-familie er helt klar over, så mon ikke at 'Fru Fræk' er kold et vist sted. Hun glæder sig sikkert til snart at tage med gemalen til Bruxelles og herligt langt væk fra danske mediers søgelys.
Rygtet siger også. at Mariann Fischer Boel ikke ønsker at fortsætte som EU-kommissær, og flere spår, at Bertel Haarder får buddet.
Snart bliver der vendt op og ned på dansk politik!
STØT JARLS BLOG her.
51 kommentarer til “Når far går af”
Navne er jo altid sjove at lege med, så:
1. Afgår Fogh i denne valgperiode, bliver den næste formand for Venstre statsminister. Punktum. Der findes kun én undtagelse i dansk politik fra reglen om at det største parti i en regering besætter statsministerposten, og det var da KF ville købe RV’s loyalitet i 1968.
2. Bertel Haarder som Europakommissær. Tjah. Manden bliver 65, og selv om han er rask og rørig, vil det vel være det endegyldige bevis på, at EU-poster betragtes lidt som posten som direktør for Hypotekbanken og den slags i de gode gamle dage.
En stik-i-rend-tøs som Inger Støjberg som minister, når man har yngre kvinder, der faktisk besidder politisk talent (Sophie Løhde og Karen Ellemann)?
Og mon Løkke – *hvis* teorien om NATO-job til AFR altså holder – vil lave en stor rokade, før de konservative også får mulighed for at skifte Connie Hedegaard ind i Udenrigsminsisteriet efter klimatopmødet?
2. Jeg tror ikke man skal regne med at vågne op til avisoverskrifter, der siger, at Lars Løkke har udpeget Sophie Løhde til minister. Ikke efter at de to har været på Se og Hørs forside sammen.
Så god er verden – trods alt – ikke!
Tror du, at der kommer til at blive opdateret på fordelingen imellem regeringspartierne?
Aamund i VTU er alle enige om, men får Ellemann UVM efter Bertel, Integrationsministeriet efter Rønn Hornbech, eller bytter de JM med Konservative? Politistaten er selvfølgelig en konservativ mærkesag, men de bliver vel også trætte af at lide under reformen, og hvis Brian kan få Velfærdsministeriet er de måske tilfredse..?
4. Rigtigt godt spørgsmål.
Jeg tror, V er interesseret i at åbne den store kabale, men det er K omvendt næppe.
De konservatives ministerfordeling er en reminiscens fra “borgerkrigen”, hvor begge fløje skal tilgodeses. Derfor tror jeg ikke på, at man “slipper” for en Connie Hedegaard, som udenrigsminister.
Ellemann er oplagt som integrationsminister medmindre at regeringen ender med at nedlægge foretagendet. Hendes far vil formentlig hviske hende i øret, at Integrationsministeriet er en farlig galej, og at hun er bedst tjent med at sige nej.
Brian Mikkelsen skifte justitsministeriet ud med velfærdsministeriet? Det ser jeg trods alt ikke for mig. Det ville være en besynderlig prioritering for de konservative.
4. Er ALLE enige om Aamund i VTU? Selv med farmands store pengepung fremme, vil det være svært for mange i gruppen at acceptere, at hun ved en lille rokade skulle springe over i køen. Hun er ikke valgt for partiet, har ikke positioneret sig i organisationen, og hun har sandt for dyden ikke markeret politiske talenter eller vist særlige evner som forskningsordfører, siden hun sprang ind i gruppen.
Hvis man vælger at skille sig af med både Rønn og Karen Jespersen, som også har vist sig at være langt over sin sell-by date, er det vel ikke usmart at nedlægge integrationsministeriet (og fordele opgaverne på beskæftigelses- velfærds- og justitsministeriet) og sætte Karen Ellemann ind i velfærdministeriet. Eller hvad? Så ville den lille rokade være løst ved at sætte Peter Christensen ind i skatteministeriet og flytte Kristian Jensen til finansministeriet. Derefter kan man vente med en større udskiftning (f.eks. Sander, Haarder og Hjort plus Per Stig og måske Carina Christensen) til næste forår, tættere på valget og efter klimatopmødet, hvor friske kræfter kan støve et slidt image af.
Hvis Lars Løkke har lært en ting af Anders Fogh Rasmussen de sidste syv år, så må det være altid at gå efter så lille rokade som muligt – i modsætning til Nyrup, der troede at rokader kun løse problemer. Fordelen tror jeg er, at der kun er en begrænset mængde “ihh, du er blevet minister, hvor er du dygtig”-mikrofonholderpresse, uanset hvor stor eller lille rokaden er, mens den efterfølgende ulempe med ministre der fucker up, fordi de ikke var så dygtige alligevel jo er mere eller mindre uendelig. Derfor tror jeg også på en mindre rokade.
Bliver det så også en mindre rokade, tror jeg også det vil være svært at forfremme en helt igennem usynlig Malou Aamund på bekostning af gruppefæller, der har slidt, slæbt og brygget kaffe i årevis.
Mit bud er derfor Kristian Jensen i finansen, Ellen Trane i videnskabsministeriet og Jacob Jensen eller PC i skatteministeriet.
Ryger Birthe Rønn også i første omgang, så kunne Inger Støjberg vel være et godt bud.
^^^ “at rokader kun løse problemer”
“at rokader kunne løse problemer”, skulle der vist stå.
En større udskiftning/foryngelse kunne give god mening men … Afgang for ikke bare Anders Fogh Rasmussen men også Karen Jespersen, Helge Sander, Ulla Tørnæs, Bertel Haarder, Claus Hjort Frederiksen, Eva Kjer Hansen, Birthe Rønn Hornbech? Og til med uden at inddrage gruppeformandsposten i stolelegen? I don’t think so … At træde så mange så meget over tæerne på så kort tid, finder jeg ret usandsynligt. Udfordringen må jo være at balancere “fornyelse” i.f.t. “kontinuitet”/erfaring, og det vil en så radikal udskiftning ikke.
Skal Haarder “pensioneres”, kunne jeg umiddelbart bedre forestille mig ham som formand for Folketinget end som kommissær–men den er måske alligevel ikke så ledig som kommissærposten.
Arh, David, jeg tager gerne et væddemål på at Aamund får Videnskabsministeriet. Du skylder forresten også stadig en fadøl for den demokratiske nominering, så vi kan spille kvit eller dobbelt.
Netop Nyrup-læren peger på Aamund i VTU. Hun har haft en reel karriere, og hun har en uddannelse. Jeg tror at både farmand og Løkke kan se, at de ikke kan fylde alle pladserne med indavlede partisoldater, uden anden livserfaring end kaffebrygning på gruppemøder.
@6> Det har ikke noget med fordomme om hendes familie at gøre. Hun er bare atypisk, fordi hun reelt er kvalificeret til opgaven.
Ud fra, hvad jeg har set og hørt, kunne Malou Aamund, Karen Ellemann og Ellen Trane Nørby i princippet ligeså godt være radikale som Venstre-folk, og hvis én eller flere af dem bliver ministre, vil det i hvert fald ikke kunne opfattes som en styrkelse af samarbejdet med Dansk Folkeparti.
Meget apropos ovenstående bliver det interessant at se, hvor Lars Løkke Rasmussen befinder sig i værdipolitikken. Egentlig tror jeg ikke, den interesserer ham synderligt, men når han bliver statsminister slipper han ikke for at tage stilling til dette helt fundamentale område.
Hvad angår Karen Jespersen, synes jeg, det er meget interessant at iagttage, at hun ikke har fået nogen støtte overhovedet fra hverken Bertel Haarder, Birthe Rønn Hornbech eller rejseorgieministeren i sine udfald mod bl.a. Abdul Wahid Pedersen. Det tyder på – som de fleste nok godt vidste i forvejen – at hun ikke er særlig populær blandt sine ministerkollegaer, men indikerer vel også, at man i ministerkredse kun interesserer sig for én eneste ting i øjeblikket.
I øvrigt kan jeg ikke forstå, at Lars Løkke blev så hårdt kritiseret for at føre valgkamp på skatteborgernes regning, når Anders Fogh kan gøre det samme, uden at nogen overhovedet løfter en finger. I den forbindelse er det også værd at have in mente, at statsministerens transport foregår i luksusfly, mens Løkke måtte nøjes med en taxa.
Det bliver spændende med ny statsminister. Løkke er stærk til økonomi, men jeg er spændt på hvordan han er i værdipolitiken, i forhold til dansk deltagelse i krige, kritik af muslimer og indvandring. Han har været loyal overfor Fogh, men nu skal han selv sætte linjen.
Oppositionen vil gå hårdt til ham lige fra starten, da de nu vil have en modstander de tror de kan slå. Så Løkke og hans hold må være skarpe.
Nu nævner Jarl en del folketingspolitikere, kan der komme Venstre-folk udenfor folketinget ind i regeringen, som Carl Holst, Louise Gade og Lars Krarup?
Hvis Løkke henter folk udefra tror jeg kun vi skal satse på Louise Gade, som Integrationsminister måske, det er jo også svært at hente folk udefra, hvis han ikke skal pisse hele folketingsgruppen af.
Nu ved jeg godt at det er common knowledge for mange at Fogh forlader dansk politik til fordel for Nato. Men men men. Der er et klima topmøde i DK som kan blive hans anden store internationale sejr (den første var Østudvidelsen). Derudover ser dansk økonomi dyster ud og Fogh ville overlade dén situation til en, i medierne fremstillet, lettere fordrukken næstformand. Om Fogh vil havde siddende på sig at han forlod Danmark i den situation for en ligegyldig kransekage position, og så lige før et klimatopmøde, det tror jeg ikke.
@Kristian
Nu siger du Løkke er en, i medierne fremstillet, fordrukken næstformand. Det er billedet os lommepolitikere har gennem pressen, men i Venstres top er han en de gennem mange år har haft på store poster, som amtsborgmester, indenrigsminister, sundhedsminister, finansminister og næstformand. Det kommer man ikke til sovende. En af mine venner har været medlem af Venstre i mange år, og tror han bliver en bedre statsminister end Fogh, fordi han er stærkere på økonomi.
Klimatopmødet kan lige så godt give fiasko som sejr. Og nej, det er ikke en ligegyldig kransekage-postition at være chef for den vestlige verdens militære samarbejde.
13. Man kan slet ikke udelukke, at der bliver hentet folk udefra.
De folk, som du omtaler er udmærkede kandidater, men jeg mener, at de unge MFere i første omgang får lov at vise, hvad de duer til.
14. Kristian. Jeg synes at du skal læse Thomas Larsen frem for at læse med her 😉
Ser i dag at Berlingske.dk har Engells analyse på forsiden om Foghs afgang til Nato. Lige under linker de onde mennesker på redaktionen til Thomas Larsens bombastiske analyse fra januar om at “derfor bliver Fogh i statsministeriet”. Netop denne analyse blev kritiseret i en grad at Larsen blev omtalt som his “his masters voice” og “Foghs referent” og at han havde glemt “bullshitfaktoren”.
Spørgsmålet er: Hvad gør Lisbeth Knudsen nu? Hvad gør Lasse Jensen fra P1s mediemagasin “Mennesker og Medier” som i en patetisk kommentar for et par uger siden opregnede forskellen på blandt andet Thomas Larsen og de øvrige kommentatorer, at han var journalist, der i modsætning til alle de andre havde sin daglige gang på Borgen? (Hvad som alle på Borgen ved i øvrigt er løgn)
Lasse Jensen ved meget om medier, men han aner tilsyneladende ikke imponerende meget om politisk journalistik anno 2009. Men ellers en stor mediemand, som læner sig op af gamle venner som Lisbeth Knudsens vurderinger.
Berlingskes troværdighed er helt i bund, men takket være Christiansborgs stærkeste politiske redaktion p.t., så går det nok alligevel.
Hej Jarl
Det kunne være sjovt at høre din kommentar til Kurrild-Klitgaard’s kommentar.
Han har vel en god pointe i at der er en opvejning mellem fornyelse og erfaring.
Ligeledes kunne det vel være en god taktik ikke at foretage en kæmpe rokade fra starten. Det er da et godt kort at have i baghånden for Løkke, hvis nu der efter f.eks. et år senere er problemer med meningsmålingerne, er behov for lidt fornyelse.
Virker det ikke en anelse desperat hvis man vitterligt skifter halvdelen af holdet bare fordi Fogh rejser. Det sender vel også et signal om at Løkke ikke mener de er kompetente, altså hans egne nuværende kollegear hvis de blot sparkes ud i samme øjeblik han har muligheden.
17. Der bliver formentlig to regeringsomdannelser.
En lille rokade – hvis Fogh damper af til Nato – hvor Peter Christensen bliver skatteminister og Kristian Jensen ny finansminister.
Til efteråret kommer den store rokade – det er i hvert fald det som spekulationerne lige nu går i retning af – hvor de konservatives ministerposter også skal i spil.
Og der ryger alle de gamle ud, HVIS de unge er et alternativ eller MEDMINDRE at de gamle har fået revitaliseret sig selv.
Jeg har megen respekt for Kurrilds viden og indsigt. Men jeg tror man bliver overrasket over ambitionsniveuaet når vi når så langt.
Udskiftning handler ikke om at man er inkompetent, men mere at man skal have sat holdet, der skal vinde næste valg. Der kan det ikke nytte at du stiller med “yesterdays news” på regeringsbænkene.
Og hvem er det i øvrigt af ministrene, som er så frygtindgydende at de kan lave ballade? Bortset fra Claus Hjort – som er med i maskinrummet – så er det vel kun Bertel Haarder. Og han bliver betalt med en enkeltbillet til Bruxelles på første klasse. En smuk afslutning på en flot karriere.
Karen Jespersen, Ulla Tørnæs, Helge Sander eller Birthe Rønn er ikke stærke nok til at de kan sætte sig imod at blive skiftet ud. Det tror jeg faktisk Kurrild er enig med mig i.
Hej Jarl,
Hvordan ser du muligheden for at Søren Gade vil udfordre Kristian Jensen i valget til venstres næstformand?
19. Det er svært at sige. Man kan ikke udelukke noget, men signaler fra Gade går i retning af, at han måske hellere vil prøve kræfter med det private erhvervsliv. Det siges, at han skulle have modtaget en del attraktive tilbud fra diverse virksomheder.
Oprindeligt, det være sig sidste gang, der skulle omrokeres internt, beholdt Sander posten som Videnskabsminister, selvom der oprindeligt var planer om at lade Troels Lund Poulsen overtage embedet fra ham. Omstændighederne, der gjorde, at det ikke blev til noget alligevel, kan jeg ikke huske, men jeg erindrer at have læst, at han (sandsynligvis?) stod til at overtage ministeriet senerehen. Altså ved rokeringen, vi her spekulerer i.
Er der tale om en fuldkommen and i dét, at han skulle være videnskabsminister ved førstkommende rokering, vi kan se frem til, eller er der noget om snakken – hvor det dog var sagt i konteksten, at det kun var som Foghs, og ikke Løkkes, mand?
Beklager at jeg ikke kan huske kilderne, men det ligger langt tilbage. Det skal sgu nok have været her, jeg har læst det. 🙂
21. Ja her på sitet – det skal indrømmes – går man/jeg/vi ikke af vejen for spekulationer, men der ringer altså ikke umiddelbart en klokke.
Det er imidlertid en gåde for mange, hvorfor Helge Sander er blevet siddende så længe.
Min forklaring er, at Sander er i særklasse som brownnoser når det gælder Fogh. De to har set hinanden privat i 30 år. Sander er faktisk en af Foghs meget få private venner, som også er i politik.
[…] Engell – 25/2 René Schau Björnsson – 25/2 Facebook gruppe – 25/2 Jarl Codua – Snart Niels Helveg Petersen – Marts Dan Holt Jensen – Marts NATO valg – April Thomas Larsen – Efter 2009 […]
Hører rygte om, at AFR skulle have bedt om taletid fra Folketingets talerstol d. 25. feb.
Er der nogen, der kan bekræfte?
Jarl skriver: ” 'Fru Fræk' er kold et vist sted. Hun glæder sig sikkert til snart at tage med gemalen til Paris og herligt langt væk fra danske mediers søgelys.”
Det vil være en smule overrraskende, hvis Fogh og Fru Fræk rejser til Paris, eftersom NATOs hovedkvarter i nogle årtier har ligget i Bruxelles.
Men styr på fakta synes ikke at være noget tungtvejende kriterium for at deltage i denne debat 🙂
25. Pinlig fejl, som nu er rettet. Tak!
@15 Rasmus
Jeg skrev netop “I medierne fremstillet” for at påpege at det kun er i medierne LLR er småfordukken.
Vi kan hurtigt blive enige om, at poltik til tider kan kræve en opstrammer , og at LLR ikke er kommet dertil hvor han er, uden en vis mænge talent, hårdt arbejde og diciplin.
At det kunne misforståes er min fejl.
@16 Jarl
Selvsagt læser jeg også Thomas Larsens blog, man skal vel høre alle parter i en sag. Og da du jo ikke ligefrem er formand for hans fanklub, er det vel kun fair at læse hvad manden finder på. Eller får af vide hvad han skal skrive, vil du sikker mene.
Min pointe er, at jeg ikke kan se hvad AFR skulle lave i NATO. Måske EU, måske en anden og mere powerfuld organisation, men NATO tror jeg er for kedelig og tandløs for AFR.
Når Fogh skal mødes med både Brown og Merkel samme dag på et tidspunkt, hvor der skal træffes beslutning om Nato’s kommende generelsekretær; ja, så tyder det på, at Thomas Larsen gør regning unden vært.
Men kunne man forestille sig, at Fogh’s rejseaktivitet i stedet har til formål at få Søren Gade som ny førstemand hos Nato: Danmark får posten som tak for brav indsats i Irak og Afghanistan samtidig med, at Fogh holder hvad han har lovet – nemlig at blive som Statsminister så længe vælgerne vil have ham.
24. Her er en god og gedigen gennemgang af hele scenariet omkring besættelsen af Nato-generalsekretærposten leveret af Politikens mangeårige Christiansborg-reporter Christine Cordsen:
http://politiken.dk/politik/politikfakta/article650348.ece
Jeg har også svært ved at forestille mig, at der ikke i løbet af 2009 laves en stor rokade. Med tryk på stor.
Nyrups problem var snarere, at han lavede en hel masse små rokader, når der blæste en eller anden ild, der lige skulle slukkes. Det virkede til sidst panisk.
At lade Foghs afgang kulminere i en stor rokade, er i mine øjne noget helt andet.
Jeg kan ikke se, man kan komme uden om det. Regeringen har i år siddet i 8 år. Man kan ikke bare nøjes med at skifte kaptajnen. Der bør også skiftes ud i truppen. De gamle hoveder er meget gamle.
Jarl, tror du Lars Løkke som statsminister vil føre til ændringer i den førte politik – måske i mere liberal retning (man har vel lov at håbe 😉
@28
Fogh til Nato? Måske.
Søren Gade til Nato? Udelukket. Manden taler ikke engelsk.
32. Taler Søren Gade ikke engelsk? Er det en joke?
Hvordan kom han så igennem økonomi-studiet i Ã…rhus? Alle lærebøgerne er jo på engelsk.
Baserer du din konklusion på hans præstationer under pressemøder eller hvordan?
Det er højst overraskende – men netop du kender ham – formoder jeg – fra pressemøder hos Nato i Bruxelles, så det gør indtryk!
31. Gid det var så vel.
Jeg tror Lars Løkke stort set vil videreføre Foghs linje, som han selv har været en del af lige fra starten. Løkke opfandt ordet “Scandiliberalisme”, så jeg ville stille for høje forventninger.
Men de liberale kræfter i Venstre forventer jo en skattereform, der indeholder skattelettelser.
Lad os se hvad folk som Peter Christensen kan udrette som evt. kommende skatteminister.
At the end of the day – så afhænger alt jo af Pia Kjærsgaard! 🙂
Indtil videre har der ikke været én kilde på nogen historie om Fogh som NATO-generalsekretær. Kun spekulationer (fra journalister), sammenfald (ethvert møde kan tolkes i den retning, hvis man vil) og Hans Engell ´s “Mit gæt er”.
Fogh kan sikkert få NATO-posten, men det er altså en juniorpost.
Hvis man skal sammenligne jobbet som NATO-generalsekretær og det kommende job som permanent EU-formand, så er forskellen som mellem en borgmester i en middelstor provinsby og en statsminister.
EU-jobbet kommer i spil igen allerede ved EU-topmødet i juni, hvis ellers irerne stemmer ja. Og hvis Fogh har bare den mindste chance for EU-jobbet, så vil han ikke røre NATO-jobbet med en ildtang.
Helt enig med Ryborg.
Læs også Hans Mouritsens indlæg i Politiken i dag (2. sektion side 7). Jobbet som Natos generalsekretær er ikke et job, der byder på komplicerede politiske udfordringer; lidt provokerende sagt er opgaven at rejse rundt og tigge medlemslandene om at levere det, de har lovet. Og i et sysem, hvor alle medlemslande har veto, har generalsekretæren i sagens natur ikke noget stort spillerum til at agere.
Hvis Fogh tager det job, må det være udtryk for, at han ikke tror på, han kan få andet. En ægte retrætepost.
På Politikens debatsider i dag kan man også læse, at Barrosos genudnævnelse som formand for EU-kommissionen ikke længere tages for givet. Det er interessant. Her er et job, der i langt højere grad ville passe til Foghs kompetencer. Spørgsmålet er selvfølgelig, om han kan få det job, så længe Danmark har tre forbehold – eller om han kan nå at afskaffe ét af dem inden nytår.
Jeg tvivler på begge dele, men ville alligevel blive endnu mere overrasket, hvis Fogh accepterede det langt mindre interessante job i Nato.
Endelig er der jo den tredje – og skudsikre – måde for Fogh at forlade dansk politik. Nemlig ved at udnævne sig selv til EU-kommissær. Med hans baggrund ville han sandsynligvis kunne vælge sig en attraktiv kommissærpost. Ulempen ved denne metode er selvfølgelig, at det er knap så ædelt at udnævne sig selv, som hvis man tager imod et job på utallige opfordringer.
@33: Vi taler vel alle engelsk i et eller andet omfang. Mit indtryk er, at Søren Gade ikke taler sproget på det niveau, som ville kræves af en Nato-generalsekretær. Og så har vi slet ikke nævnt hans franske.
Solana startede også som NATO-generalsekretær. Man skal jo “starte” et sted…
@37
Enig. Tror heller ikke han takker nej. AFR er lige fyldt 53 og posten er for 5 år. Til den tid skal der jo også skiftes ud i EU-toppen – men er AFR chanceløs til den tid, hvis regeringsfarven skifter herhjemme?
Er der fortilfælde?
– Bræstrup
@38, Bræstrup
Arbejdede SR-regeringen ikke aktivt på at få Uffe Ellemann valgt til NATO-generalsekretær efter 1998-valget?
Jeg ønsker Bertel Haarder held og lykke, hvis han udpeges til ny EU-kommissær. Han var jo allerede på tale sidst, men kunne dengang ikke undværes som integrationsminister.
vh
Kasper Krüger,
1. suppleant til Folketinget for Venstre i Københavns Omegns Storkreds (hvor Bertel er valgt)
@ 38 + 39
I 1995 var den tidligere belgiske udenrigsminister Willy Claes nødt til at trække sig fra NATO-posten i utide. Det kom frem, at han var involveret i den såkaldte Augsta-sag, hvor en italiensk helikopter producent havde betalt “procenter” til flere belgiske partikasser.
Den Nyrup-ledede regering lancerede dag Uffe Ellemann. Han var eneste officielle kandidat til NATO-posten. Men fik den ikke. Den gik i stedet til Solana, der IKKE var kandidat.
Det var Frankrigs præsident Chirac, der blokerede for Uffe. Ikke pga Uffe, men fordi han var irriteret over Nyrups meget højlydte protester mod de daværende franske atomprøve-sprængninger.
@ 37
Solana startede som NATO-generalsekretær og blev en slags EU-udenrigsminister. Altså et nogenlunde tilsvarende job i EU. Og han fik frem for alt EU-jobbet, fordi EU på det tidspunkt stod overfor at skulle tilføje en militær-dimension til EU-samarbejdet. Man havde med andre ord brug for netop en NATO-type. Især fordi der i NATO var utryghed over, om EU ´s militære samarbejde ville blive en konkurrent til NATO. Ved at tage netop Solana til EU-jobbet kunne man sikre, at forholdet mellem EU og NATO blev et samarbejde og ikke en konkurrence.
Men tænk bare et kort sekund over forskellene mellem de to jobs. Som Jakob også fremhæver.
I NATO diskuterer du Afghanistan, militært isenkram og månedens højdepunkt er et officielt besøg af udenrigsministeren fra Uzbekistan.
I EU leder du møder mellem EU-landenes stats- og regeringschefer hver tredje måned. På de møder fastlægges vejen ud af den økonomiske krise, her bekæmpes den voksende protektionisme. På EU-møderne fastlægges klimastrategierne, energipolitikken, innovation, vækst, forskning.
EU-formanden er med til G7-møderne, til de halvårlige topmøder mellem EU og USA, Kina, Rusland, Indien etc.
Som EU-formand er dine politiske legekammerater og modspillere folk fra Kanzleramt, Det Hvide Hus, Kreml og Elysée.
I NATO er dine legekammerater forsvars- og efterretningsfolk samt diverse forsvars- og udenrigsministre. Stats- og regeringschefer møder du måske engang hvert andet år.
Med hensyn til Søren Gades engelsk:
I efteråret 2005 var jeg udstationeret sydirak sammen med de engelske udsendte.
Gade kom for at holde tale, og den engelske major havde derfor på et møde orienteret de af hans drenge, der skulle overvære talen, på nogenlunde denne måde:
“I know this lad’s gonna disgrace our mother tongue, but keep a straight face, ’cause his their big guy”
Jeg husker blandt andet udtryk som “in UK language”, “to the seventh and last” og en masse andet godt.
@42:
Det er da trist at erfare, at ministerbetjeningen i Forsvarsministeriet øjensynligt er så ringe, at man ikke kan udstyre ministeren med blot nogenlunde talepapirer. Jeg kan forstå på dig, at han holdt en tale, og der er vel ingen, der tror på, at den ikke var skrevet til ham på forhånd.
PS. Er det egentlig ikke lidt af en boomerang at ville hænge andres sprogkundskaber til tørre uden at have læst (en tiltrængt) korrektur på sit eget bidrag?
@41
tak for info.
Men kan man ikke sige, at kommissionsformandens rolle alt andet lige bliver lidt mindre, nu hvor EU får en præsident og en udensrigsminister? Altså, bliver formanden ikke – i mange af de sammenhænge, du nævner – i fremtiden skiftet ud med én af de to?
– bræstrup
@44
Nej. Den permanente EU-formand overtager frem for alt det job, som de skiftende EU-formandskaber har. F.eks. ledte Fogh EU da udvidelsen blev forhandlet på plads. Og Fogh ledte forhandlingerne ved topmødet i København i 2002. Det arbejde vil i fremtiden blive varetaget af den permanente EU-formand.
I nogle dele af EU-samarbejdet spiller kommissærerne en stor rolle – ikke kun med at fremsætte forslag – men også ved de efterfølgende forhandlinger. Det er især på de tekniske områder som f.eks. landbrugspolitikken og fiskeripolitikken. Tager man mere politiske spørgsmål er Kommissionens indflydelse tæt på nul. F.eks. EU ´s udenrigspolitik.
@45
Det store spørgsmål bliver vel, hvordan den faktiske magt ender med at fordele sig mellem præsident og kommissionsformand (med udenrigsministeren som ekstra spiller) sammenlignet med lande, der kører med en præsiden vs. premiereminister-konfiguration. Bliver det som i Frankrig eller snarere som i Tyskland?
Jeg skal ikke gøre mig al for klog på, hvor skæringen ender, men jeg har da svært ved at tro, at det ikke bliver f.eks. EU-præsidenten, der kommer deltage ved G7 og de halvårlige EU-USA møder – evt. flankeret af EU-udenrigsministeren (hvem stiller USA med?).
Mit umiddelbare gæt vil da være, at kommissionsformanden rolle, blive den mere jordnære – men bestemt udfordrende – at få kommissionen til at virke – og at tacke parlamentet.
– bræstrup
@46
I dag er EU ved G8 repræsenteret med EU-formandskabet og formanden for Kommissionen (og så sidder UK, Frankrig, Tyskland og Italien jo med ved det bord).
I G8 sammenhæng er det ikke unormalt, at have centralbankcheferne med. Da er EU-repræsenteret ved Trichet. Eurogruppens formand, Juncker fra Luxembourg, har også været med.
Udenrigsministrene er aldrig med ved G8.
Men husk på. G8 er ikke nogen formel institution og har hverken sekretariat eller vedtagne spilleregler. Det er kun en uformel samling af verdens otte ledende industrilande (tidligere G7).
Når Lissabon-træder i kraft vil EU være repræsenteret af EU ´s permanente formand og formanden for Europa-Kommissionen.
USA ved Obama, Frankrig ved Sarko etc.
Fogh til Nato eller ej? Jeg er stadig blank og i tvivl.
Men sikkert er det, at debatten mandag aften i Deadline DR2 mellem Metz og Pittelkow om sagen er det mest underholdende, jeg endnu har set.
8 minutters Mogensen & Kristiansen uden filter og uden gensidig rygklap. Metz & Pittelkow – hvilken tv-station skriver først kontrakt med stjernerne?
48. Ja det var en kostelig oplevelse!
Hvem af de to “vandt” debatten – fik den desværre med.
Man kan mene meget om Pittelkow, men som politisk kommentator/analytiker er han nu bedre end de fleste her til landt. Det er fokus på politik og ikke tom spin snak ala Lotte Hansen, Peter Mogensen og Henrik Q.
@Superman
Det er svært at tale om hvem der “vinder” en debat, man er jo tit mest enige med argumenterne hos den ene. Jeg synes Pittelkow gjorde det bedst, men de afbrød hinanden meget og kæmpede virkelig om taletiden. Pittelkow sagde på et tidspunkt han havde rådgivet en statsminister, da han argumenterede, og det blev Metz vred over, som om det gjorde hans argumenter bedre! Det var en opgave for Adam Holm at holde styr på dem.
Metz forsøgte at sige, at Fogh var uegnet pga muhammed-krisen og Irak-krigen, mens Pittelkow påpegede at Danmark med Fogh som leder har deltaget i meget, og i øjeblikket gør en masse i Afghanistan, og så var muhammed-krisen opstået pga nogle løgnere i den arabiske verden, og det er veldokumenteret. Jeg synes Metz tabte debatten, fordi hans tale bærer præg af et personligt mishag ved Fogh og hans politik, en af dem der følte sig trådt over tæerne under Foghs “smagsdommer”-tale i 2002!