Kategorier

Mens vi venter på far

Berlingske Tidende skriver i dag, at regeringens ministre er ved at gå til frustration over, at der endnu ikke er fundet en afklaring på Anders Fogh Rasmussens fremtid som mulig Nato-generalsekretær.

Det tror pokker. Flere af dem risikerer at blive hældt hurtigt ud af regeringen, når Lars Løkke Rasmussen kommer til, hvorimod at de kan blive siddende noget længere, hvis Fogh fortsætter. Flere peger også på, at Venstre siver i meningsmålingerne osv. I enhver organisation vil der være opløsningstendenser, når der opstår magttomrum og fravær af ledelse. Så farer alle ikke overraskende rundt, som var de hovedløse høns.

Som jeg ser det, så er beslutningen nu alene op til amerikanerne dvs. præsident Barack Obama, at beslutte om Fogh bliver generalsekretær. Det kræver måske et møde '“ mand til mand '“ mellem de to ledere. Pudsigt nok var 'Foghs behov for at mødes med Obama' lige nøjagtigt det som ambassadør Friis Arne Petersen fik skyld for at lække til Berlingskes USA-korrespondent David Trads for et par måneder siden. Kort tid efter kunne han så læse om sin gamle spritsag på forsiden af Ekstra Bladet'¦måske som hævnagt fra Statsministeriet?

Indtil videre så går spekulationerne i retning af 'den lille rokade'. Nogle ser fortsat Kristian Jensen som den mest oplagte finansminister, men andre hælder til at Løkke nok undgår ham og derfor peger på enten Claus Hjort Frederiksen eller endda Søren Gade. Skulle det blive beskæftigelsesministeren, der flytter ind i Den Røde Kancellibygning på Christiansborg Slotsplads nr.1, så mener Berlingske at vide, at det er den unge erhvervsordfører Jacob Jensen, som bliver ny beskæftigelsesminister. Det sidste vil ikke være populært alle steder i gruppen om end Løkke utvivlsomt ser et lys i erhvervsordføreren blandt andet ved at sætte ham i spidsen for en af de arbejdsgrupper, der er nedsat, og som skal genopfinde Venstres politiske projekt i Lars Løkkes version.

Andre ministre fornemmer at de formentlig er på vej til at blive hældt ned af brættet inden så længe. Jeg tipper ikke på, at Karen Jespersens skingre tonelejre i integrationsdebatten er i samklang med Lars Løkkes holdninger på området. Hun er formentlig klar over, at tiden som minister er ved at rinde ud. Men da hun er en dame på en mission, så har hun kastet sig ind i debatten om bandevolden på Nørrebro med fynd og klem og i heftig konfrontation med Ritt Bjerregaard. Skulle hun blive vraget som velfærdsminister, fordi Venstre-folkene herunder Løkke finder hende for skinger, så har hun lagt kimen til et martyrium om, at regeringen dvs. Løkke til den tid har lavet et endnu et 'knæfald for islamisterne'.

Statsministeriets hjemmeside er skiftet allerede så småt ved at ske. Her optræder både Fogh og Løkkes portrætter på forsiden. Så havde Danmark været Nordkorea, så var det formentlig også et sikkert tegn på, at tidspunktet for magtskiftet er ved at nærme sig..

Sarte læsere skal stoppe her.

Og så skal vi naturligvis lige vende en gammel traver. Nemlig sagaen om, hvordan man på Berlingske Tidende over ganske kort tid har to modstridende holdninger til Foghs evt. afgang som statsminister. I januar slog avisens politiske kommentator Thomas Larsen som bekendt fast, at 'Fogh bliver hjemme'. Det skete i en analyse, der åbenlyst for enhver var plantet af regeringschefen, som det er sket så mange gange før. Det blev for meget for en række analytikere herunder Henrik Qvortrup, som i overensstemmelse med sandheden kaldte Larsen for 'His Master Voice'. Det medførte en bandbulle over “Q” fra Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen samt ikke mindst en lovprisning af Larsen, hvor chefen udnævnte sin egen wonderboy til “en af landets bedste politiske kommentatorer”: Samtidig bildte Knudsen sine egne læsere ind at “Thomas Larsen har sin daglige gang på Christiansborg i modsætning til mange af de andre politiske kommentatorer.” Til trods for at enhver der færdes på Slotsholmen ved, at han netop IKKE har sin daglige gang på Borgen. Ydermere skrev hun:

'Det begyndte alt sammen med en analyse i Berlingske Tidende, hvor Thomas Larsen skrev, at statsministeren havde droppet drømmene om et topjob i udlandet. Som alle andre analyser har Thomas Larsen baseret denne antagelse på et større net af fortrolige kilder (Formentlig Fogh, Fogh og Michael Ulveman). Hans arbejdsmetode for Berlingske Tidende som politisk kommentator er den kritiske, journalistiske tilgang til tingene.'

Det var imidlertid ikke nok for Berlingskes chefredaktør at gå i brechen for sin stærkt pressede kommentator. Knudsen og andre fra Berlingskes hovedredaktion skrev flere klummer, blogs og optrådte i andre medier gang på gang med det mere og mere skingre synspunkt, hvor den “så fine troværdige morgenavis” placerede sig selv i sammen troværdighedskategori som Komiske Ali: at Fogh absolut ikke skulle nogen steder hen og i hvert fald slet ikke til Nato. Man afviste hele idéen som spekulation og efterlyste i øvrigt – på ren spejderdrenge-manér -egentlige troværdige kilder, vel vidende at ingen med viden kan eller vil træde frem.

Det skal bemærkes, at avisens Christiansborg-redaktion '“ der ikke tæller Larsen thi han insisterer på at arbejde alene '“ ufortrødent fortsatte deres arbejde og naturligvis på lige fod med alle andre medier på kompetent og professionel vis endevendte alle spekulationer om Foghs snarlige exit.

Men så vendte Larsen pludselig på en tallerken i tirsdags efter statsministerens pressemøde, hvor han i en analyse, der bar overskriften 'Foghs Tilståelsessag' tog spekulationerne alvorligt, sådan ca. to måneder efter alle andre. Det havde måske været mere passende, hvis artiklen i stedet havde båret overskriften: “Larsens tilståelsessag”.

Men hvor var så forklaringen til Berlingskes læsere om det pludselige dramatiske skifte i vurderingen i Pilestræde? Hvordan kan Larsen skrive i januar at 'Fogh blive hjemme', hvis han baserer sine analyser på de allerbedste kilder? Hvorfor skulle Berlingskes læsere holdes hen med snak og spin fra Knudsen og andre om at alle andre '“ især dem der faktisk opholder sig på Christiansborg '“ tog fejl? Hvor er undskyldningen til læserne om at Larsen og Knudsen tog fejl? Helt fejl Hvor er undskyldningen til dem, der stilfærdigt forsøgte at forklare den undrende interesserede kreds af læsere/seeren at forklaringen på at Larsen var kommet til det stikmodsatte resultat af stort set alle andre kommentatorer netop var at Berlingskes kommentator igen og igen ukritisk og ureflekterende agerer talerør for landets mest magtfulde politiker? De blev svinet til på lederplads og blogs. Selvom at de naturligvis for hele Christiansborg-miljøet så indlysende havde ret.

Hvis Lisbeth Knudsen har lidt ære i behold, så skriver hun nu en blog, hvor hun blankt erkender, at Berlingskes kommentator i januar lavede en fejlvurdering og i samme ombæring giver hun alle Larsens kritikere som hun har svinet til end uforbeholden undskyldning. Om end jeg ikke er så naiv, så jeg forventer, at det vil ske.

Bonusinfo: Prøv lige at høre Netavisen 180graders redaktør Ole Birk Olesens hudfletning af Lisbeth Knudsen i TV2-programmet “Presselogen” for nogle uger siden. H/T. Jan Chris.

STØT JARLS BLOG her.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

25 kommentarer til “Mens vi venter på far”

Det kunne være sjovt hvis du kom med et bud på de mest oplagte ændringer i en ministerokade; hvem ryger ud og hvem bliver de nye.

Det kunne jo være en forlængelse af debatten om hvem der er gode/indsigtsfulde politiske kommentatorer. For et sådan bud, kan vi jo alle kontrollere ret let over tid. Men det gør det selvfølgeligt også en anelse farligt 🙂

Tror du ikke Lars Løkke kunne score nogle gode point rent vælgermæssigt, ved at hente nogle folk uden for folketinget, i stedet for kun at rekruttere fra lidet kendte unge måske måske talenter i folketingsgruppen. Altså at få nogle ministre der har anden erfaring end julefrokoster i VU og så deres tid som MF.

F.eks. Lykke Friis, Carl Holst, Louise Gade.

Jeg tror ikke på at det bliver nogen stor rokade i første omgang.

Tendensen går – som Berlingske skrev i dag – nok i retning af, at folk skal vende sig til Claus Hjort Frederiksen som ny finansminister. Afløseren I beskæftigelsesministeriet der tales om lige nu er Jacob Jensen.

1. “Altså at få nogle ministre der har anden erfaring end julefrokoster i VU og så deres tid som MF.

F.eks. Lykke Friis, Carl Holst, Louise Gade.”

Øh hvad? Carl Holst er tidligere VU-landsformand og var vel tilknyttet den organisation og dens ledelse i omtrent 10 år. Han har endda skrevet en bog om VUs historie.

Louise Gade? Ja hun er da om nogen rundet af VU i Ã…rhus. Første gang jeg traf hende var faktisk i VU. Jeg er sikker på, at hun ville blive ked af pludselig at “blive frarøvet” sin VU-fortid 🙂 Hun lærte – ligesom mange andre – det første og det bedste i politik – netop i VU.

Lykke Friis. Tjah. Jeg betragter hende som en dybt politisk person og meget proff i alt hvad hun gør, men der er imidlertid ikke mange, der kender hendes poltiiske holdninger sådan til bunds andet end at hun er pro-EU og formentlig borgerlig siden hun både kommer hos V og K. Men derudover? Er hun rød? Er hun sort? Nobody knows.

Så er jeg nok mere til folk, der er “opdraget” i VU. Så er der en lille chance for at liberalisme ikke er dem helt fremmed, selvom at der jo ingen garantier gives.

Jeg ved godt at både Carl Holst og Louise Gade har været med i VU. Så jeg tror vi misforstår hinanden.

Det jeg mente var, at de også havde lavet noget derudover. At være borgmester i Ã…rhus er trods alt også en slags arbejde. Og ligeså for Carl Holst i region syd.
Jeg har ikke noget imod at folk har været aktive i ungdomspolitik og/eller at de har erfaring fra folketinget. For mig opstår problemet snarere når personerne kun har erfaring fra ungdomspolitik, måske har gennemført en uddannelse (ofte kun bachelor-delen fra uni.) og derefter er valgt ind i folketinget, uden anden erfaring. Altså folk der aldrig har betalt skat efter at have udført ærligt arbejde. Eksempler:
Karsten Lauritzen er valgt ind oppe i nord, Simon Emil, og en masse af de unge i SF, Ellen Trane tror jeg er med i den voksende flok.

SÃ… det er ikke opdragelsen i VU jeg har et problem med som sådan, det er mere det, hvis den står alene. Et regulært arbejde er ikke nødvendigvis nogen dårlig forudsætning førend man begynder at regere over andre.

Og jeg tænker at mange vælgere (og måske endda særligt marginalvælgerne på midten) også vil finde det attraktivt med et par ministre der udpeges pr. faglige kvalifikationer og ikke kun på deres positionering internt i partierne. Det tiltrækker jo ikke nødvendigvis de mobile midtervælgere at man udpeger ideologer dybt forankret i egne rækker.

Dermed kunne Lykke Friis jo være et godt valg til Videnskabsminister – hvilket vel alt andet lige må være lige så attraktivt som f.eks. at være pro-dekan.

M.h.t. Thomas Larsen og Lisbeth Knudsens analyser af, hvorvidt Fogh ville blive Nato-generalsekretær eller ej, så prøv at lytte til denne lille ordveksling mellem Berlingske Tidendes chefredaktør og Ole Birk Olesen fra 180 Grader d. 1. marts i programmet Presselogen på TV2 News: http://kortlink.dk/6d3p
Som Thomas Larsen sagde: Det er en tilståelsessag. Pinligt, pinligt.

@ supermand

Hvis du savner ministeremner, der har prøvet andet end at sidde i folketinget, så er Jacob Jensen (som Jarl nævner som et bud på ny beskæftigelsesminister) da lige sagen. Han har været aktiv i VU tidligere, men har efter endt uddannelse været “ude” af politik fra 1998-2005…
http://jacobjensen.venstre.dk/index.php?id=121

vh
Anders K

Kære Jarl, dagens analyse er meget informativ – og umådeligt underholdende, hvis man overskrider din “Parental Advisory – Explicit Content”. Jeg kan ikke lade være med at føle, at advarslen var lidt møntet på folk, der har ytret lidt, som jeg har gjort 🙂

Jeg vil gerne trække lidt i land i forhold til mine kommentarer for dage siden – dels pga. underholdningsværdien, som jeg ikke kan løbe fra; men dels også fordi, man kan vælge at argumentere for, at det er problematisk, at en inkompetent presse lader sig bruge som medium for magthaverne.

– MEN jeg vil dog stadig fastholde, at man bør være opmærksom på, at det – ud fra en analytisk ambition – er væsentligt, at man adskiller politisk revy (som jo også er en af demokratiets grundpiller) fra politisk analyse.

Bedste hilsener,

Tune

4. OK. Jeg er ikke uenig.
5. Fedt. Tak Jan. Linker nu fra blogpost ovenover.
7. Alt forladt,ven! Det glæder mig i alle fald, at du finder det underholdende 🙂

Spørgsmålet der stille rejser i horizonten er, om en ministerrokader også medfører en kommentatorrokade?

Din humoristiske tilgang til kritikken mildner min undren over din Larsen besættelse.

Faktisk er det netop Thomas Larsens mangel på humor, som gør, at jeg ikke gider at læse hans analyser. De er gab kedelige og forudsigelige i skarp modsætning til dine.

Please, Jarl, kan du ikke gøre min dag bedre ved at sige, at der er en lille chance for, at Helge Sander også får silkesnoren? Han har siddet på sin ministerpost siden 2001 og udrettet meget lidt. Så lidt at Børsen for nylig brugte to sider på at lægge spalter til folk, der svinede ham til som videnskabsminister.

Findes der virkelig ikke Venstre-emner (eller konservative), der kan være et bedre bud på en minister? Og hvad kan forklaringen være på, at han har fået lov at sidde så længe?

#11 Helge Sander har vel udfyldt sin rolle perfekt iforhold til at få svækket grundforskning til fordel for en eller anden ‘Ole-opfinder-logik’, hvor det for universiteterne gælder om at producere patenterede opfindelser, der kan ekporteres. Man kan også sige, Helge Sander har indført en ‘hose-kræmmer-logik’, der langsomt udsulter de sidste bastioner de røde lejesvende på universiteterne.

…men man kan da virkelig undres over, at der ikke findes mere kompetente lederemner en en sportsjournalist fra heden. Man kan ikke sige, at djøficeringen slår hårdt igennem på en af de poster, der rent intuitivt burde besiddes af en person med i hvert fald et minimum af videnskabelig forståelse.

@ 11-13
Der er i kommentator- og lederskribentsfæren to scenarier ift. købmanden fra Herning:
A) Han ryger i første skifterunde, eller
B) han ryger i anden skifterunde, som kommer umiddelbart efter Løkkes hvedebrødsdage i Prins Jørgens Gård.

Som efterfølger vurderes Malou Aamund til at have ca. 70% chance, Lykke Friis 20% og Torsten Schack 10%.

Børsen, Politiken, og så vidt jeg husker Berlingske, har alle været godt omkring emnet efterhånden.

14. Helt enig, selvom at jeg ikke tror at han ryger i første runde, som – efter hvad man hører – kun bliver “en lille rokade”.

Helge Sander har ifølge rygter ved flere lejligheder været igang med at tømme sit kontor, men har også til sin egen forbløffelse overlevet de seneste regeringsrokader.

@15

Du får det til at lyde som om Sander er blevet glemt af Fogh og at det er derfor han ikke er blevet udskiftet endnu 🙂

16. Sander er et godt eksempel på at 30 års konsekvent røvslikkeri for Fogh har givet ham – som er uden noget særligt synligt talent – en mulighed for at blive minister. Det er i sandhed også en stor præstation.

At Carina Christensen kan blive minister hører også til et af dansk politiks største og hidtil ubesvarede gåder.

Du mener: “som særligt synligt er uden noget talent” 😉

Jeg glemmer ikke hvordan manden — som er skaldyrsallergiker — spiste glukosamin af hensyn til sine nedslidte hofter (før han fik dem skiftet). Eftersom det er lavet af skaldyr (det står på pakken) — fik han det ret skidt… og mente straks at produktet var farligt og skulle fjernes fra markedet og hvad ved jeg.

Lars Løkke skyndte sig at få det kategoriseret anderledes så det kunne blive på markedet alligevel (for det hjælper faktisk på nogle gigtpatienter).

(Lige da det kom frem gik jeg i Matas for at checke samtlige deres glukosaminpræparater og ja, det stod på dem alle at de var lavet af skaldyr.)

Der gik det for alvor op for mig hvor få brikker Sander havde at rykke med (og hvor tilsvarende effektiv Lars Løkke var).

“at udnævne Helge Sander til Minister for Videnskab er som at tage brødet ud af munden på alle os der skal leve af at lave satire”
Sagt af Niels Hausgaard

Det var dog det mest fantastisk klip med Lisbeth Knudsen og Ole Birk!

Hvor ville det være sjovt at have dem i presselogen om en uges tid el. mere, afspille det klip, og så spørge bløddyret fra Pilestræde hvor klog hun selv synes hun lyder…

Magen til virkelighedsfornægtende snak skal man da lede længe efter 🙂

Tak til Jan Christensen for linket og Jarl for endnu en glimrende post 🙂

Gæt en kommentator:

 »Mange tror fejlagtigt, at politik er statisk, men den politiske verden ændrer sig hele tiden, og politikere kan nå frem til nye positioner. Indtil det ugentlige pressemøde i tirsdags har Fogh afvist at være kandidat til posten. Lige pludselig ville han så ikke kommentere på spørgsmålet overhovedet, hvilket har overbevist hele VKO-blokken om hans kandidatur. Alle kilder tæt på ham '“ og dem snakker jeg jo med, fordi jeg arbejder journalistisk '“ siger det, og så beskriver jeg selvfølgelig den nye virkelighed. «

Hans pointe gennem hele denne artikel med Ugebrevet A4 lader til at være, at han har så fantastiske kilder, at han ikke selv behøver tage kritisk stilling til, hvad de binder ham på ærmet.

Ifølge ham hvad der kendetegner at “[arbejde] journalistisk”.

Jarl, du citeres i Frankfurter Rundschau, dog ikke med navn: (…) “Auf der Website des Staatsministeriums, wie das dänische Kanzleramt heißt, tauchte jüngst das Foto des Finanzministers neben dem des Premiers auf, was Internet-Blogger spotten ließ: “Wäre Dänemark Nordkorea, würde dies als sicheres Zeichen für den baldigen Machtwechsel gedeutet.”
http://kortlink.dk/6dmb

Med udsigten til den tredje Rasmussen i træk i Statsministeriet, fristes man til at spørge, om tredje gang mon bliver Løkkens gang.

Lukket for kommentarer.