Alle taler lige nu om, hvornår mon Lars Løkke Rasmussen sætter sig i statsministerstolen. Men vil det gavne? Hvem i dansk politik vil stå som henholdsvis vindere og tabere, efter at regeringen og Venstre får en ny chef?
Læs min analyse på Kforum.
Altingets Erik Holstein bringer interessant nyt frem i sin artikel om Venstres kommende inderkreds. Den bliver man klog af.
STØT JARLS BLOG her.
18 kommentarer til “Exit Fogh: Who is up and who is down?”
Jeg håber det er i orden, at man kommenterer her fremfor på K-forum.
Er Ulla Tørnæs virkelig en af Løkkes fortrolige, og betyder det, at man kan forvente et comeback for hende?
1. Comeback? Tjah. Hun ryger i hvert fald næppe ud i kulden.
Efter dén melding er min dag hermed ødelagt.
– Kan du ikke prøve at uddybe Ulla Tørnæs’ chancer? Ok, at hun er en god ven; men kan det ikke overskygge, at hun ingen folkelig appel har og slet ikke har vist politiske resultater i mange år?
Hvad jeg associerer med Ulla er, at hun stillede sig op sammen med Bjørn Lomborg og foreslog, at ulandsbistandspolitikken skulle afgøres ved en slags reality-TV, hvor kendte danskeres vikårlige gavmildhed skulle tilfalde den ene eller anden landsby. Eller også skulle man lave folkeafstemninger. (LÆS: Association: politisk idiot)
4. Altså hun – og formentlig også fødevareminister Eva Kjer Hansen – vil overleve i en ny regering under Løkke.
Jeg siger ikke, at Tørnæs får en mere fremtrædende position. Hun var dog nok røget ud, hvis det var Fogh, der fortsat kørte butikken.
Men hvordan kan de overleve? Er Løkke ikke tvunget til virkelig at sætte et nyt hold. Jeg kan ikke forstå, hvordan han kan give fribilletter ud til upopulære, fastkørte ministre, der har siddet i 7 år and counting…
Jeg er bange for, at kodeordet for Ulla Tørnæs og Eva Kjer Hansen er deres køn, selvom det naturligvis er umuligt at underbygge med en “smoking gun” i form af en udtalelse om netop det fra Fogh eller andre i toppen af regeringen.
Regeringen har i forvejen relativt store problemer med at finde kompetente kvinder til ministerposter, og derfor bliver der vel plads til nogle, der ikke virker videre kompetente. Til listen kunne også føjes to fra den ældre garde, Karen Jespersen og Birthe Rønn Hornbech, der også har skabt utilfredshed i egen lejr.
På sin vis er det en 180 graders vending af argumentet imod kvoter (der lyder noget i retning af: “Kvinder skal vælges på kvalifikationer, ikke på køn”), for her bliver to-fire kvinder siddende på trods af deres manglende kvalifikationer.
7. Du er godtnok en modig mand….Sander er så Minister på trods af sit køn!
Man tør jo næsten ikke skrive det. Men var Thorning blevet formand, hvis hun var en mand…? Det tvivler jeg stærkt på.
@henrik, 7:
Modig? Næ, jeg tillod mig blot at tænke lidt højt, netop fordi der ikke kan føres bevis for noget af det jeg skrev.
Der findes derimod sikker viden for, at der vælges relativt flere kvinder end der opstiller. Samtidig er der relativt færre valgte kvinder end blandt vælgerne, og så synes det naturligt for politiske partier at fremme kvindernes position som folkevalgte.
Frygter, desværre at der internt i Venstre er byttet om på vinderne og de uændrede.
Alt tyder jo på at både Hjorten og Kristian Jensen forfremmes, uden at de nytænkende liberale fra den yngre generation vinder noget væsentligt.
Krisen i venstre skyldes jo grundlæggende at man har overtaget det socialdemokratiske tankegods og er blevet systembevarere på alle tænkelige (og for ti år siden) utænkelige måder.
Hvis man ville noget skulle man smide hjorten ud, og den som VUformand ekstremt systembevarende og magtcentrede Kritian Jensen samme vej, Karen Jespersen ud samme vej og så overlade det hele til den nye generation, Pind, Ã…mund, Peter Christensen, Karen Elleman, Søren Gade, Eva Kjær, Sophie Løhde Torsten Schak og Ellen Thrane med frie tøjler så de selv kan gendefinere liberalismen.
Desværre er der lagt op til det modsatte, man vil overtage socialdemokraternes politik, og vinde stemmer fra S, og så regner man med at borgerlige vælgere er “nyttige idioter” som stadig vil stemme på VK.
Men hvis sosserne er kloge, så lader de være med at føre endnu en valgkamp på velfærd og vi vil gi’ mer, men påpeger regeringens fejl og mangler og fører en valgkamp på forandring.
Efter otte års tankestop, skulle det være den sikreste vej at vinde på, og det lykkedes jo ganske godt for Obama.
Desværre kan S og R næppe få sig selv ud af vanen med at skulle male et falsk billede af VK som borgerligt liberale, noget som måske nok får en vælger som alligevel ville have stemt på dem til at stemme på dem, og to andre som ellers ikke ville stemme på VK til at gøre det alligevel..
Jeg skal ikke goere mig klog paa hvad der foregaar i Venstre, men hvordan man kan synes Karen Elleman eller Ellen Thrane er friske pust mig en gaade.
– Elleman hoerer bedre hjemme hos de Jelvedske radikale med sin “gode tone”-fiksering og slet skjulte stoette til farmands pudsige Muhamnmed-kriseopfattels.
– Thranen elsker DR og synes ikke at have nogen ideologiske problemer med statstoette. Mener ogsaa hun hoere til de selvudraabte “anstaendige borgerlige”.
#11
Du har helt ret i, at med Claus Hjort og Kristian Jensen i Venstres ‘firehjulstrækker’, så er der nok ikke plads til gen-indførelse af liberalismen i V.
Men regeringsmagten vindes nok heller ikke ved at gå væk catch-all-strategien. At gå tilbage til 80er-thatcherisme er vel ikke politiske innovation, der sikrer fremadrettet vælgertilslutning?
Det vælgersegment, som er villinge til at stemme på super-liebralisme er i virkeligheden ikke særlig stort i DK. Men der er plads til et lille liberalistisk parti.
#13 ja, men så skal sr bare til at føre en valgkamp på forandring og påpege regeringens fejl, i stedet for at prøve at bestikke efolkningen med velfærdsoverbudspolitik, så er valgejren 100% hjemme, for Helle Thorning.
Regeringen behøver nu ikke nødvendigvis at blive ultraliberale, bare man ikke gør sig til en del af systemet, har mod på ændringer, åbner op for omverdenen, stopper med at være DFs støttepartier, tør forsvare mennesket i stedet for systemet.
desværre er man blevet administratorer og reelt kustoder i et socialistisk samfund.
Man har bundet sig så meget op på systemet, og angsten for forandring at der bare skal et lille pust om forandring til fra venstre side af salen til for at de vinder momentum, og VK står efterhånden med fødderne så dybt i den socialdemokratiske beton, og det fastlåste system, at det er absolut sidste chance for at frigøre sig.
Jeg vil som borgerligliberal, da også hellere høre og stemme på nogle socialister som vil noget, fremfor nogle borgerlige som absolut ikke vil noget.
Prøv lige at tjekke denne artikel ud. Det er jo ren gyser-læsning!!
http://www.bt.dk/article/20090330/politik/703300001/&page=1
15. Det slår mig så mange gamle nisser, der fylder op på den liste, som i øvrigt heller ikke virker specielt sandsynlig.
Og så omtales Christine Antorini som “et stjerneskud”? Hvad er der stjerne ved hende? Hun har mig bekendt ikke stjernestatus nogen steder – heller ikke i socialdemokratiet.
Et godt eksempel på en artikel om politik, skrevet af en eller anden ligegyldig og uvidende person fra BTs indlandsredaktion.
@Henning Frandsen, 15
Jeg må erklære mig enig med Jarl i, at BTs liste ikke virker sandsynlig, særligt på de områder, hvor de tilsyneladende ikke anvender nogen kilder. At den så heller ikke er udtømmende er en anden sag.
Mette Frederiksen er mere oplagt som sundhedsminister, også ud fra den betragtning, at ledelsen af en fremtidig SFR-regering nok ønsker at bruge hendes kommunikative evner, men samtidig ikke ønsker at give hende for god en platform som udgiftsadvokat. Desuden rygtes det, at det er hende, der afløser den nuværende sundhedsordfører for S, Jens Peter Vernersen, da Vernersen ikke stiller op næste gang.
Hvorfor Nicolai Wammen skulle tage uriasposten som integrationsminister, fremfor sikkerheden som borgmester i Ã…rhus, kan jeg heller ikke se det realistiske i. Det ministerium vil blive fusioneret med et andet, tror jeg.
Om Henrik Dam får en ministerpost tvivler jeg ærlig talt på. Han har været usynlig. Gruppeformand er en mulighed.
En liste, der muligvis er mere sandsynlig, lavede jeg i en kommentar på en anden blog for en måneds tid siden:
http://www.dansk-politik.dk/?p=4734&cpage=1#comment-9576
Som nævnt på den side er der rationaliseret voldsomt i antallet af ministerier ud fra egne holdninger og vurderinger, mens personnavnene er et bud på, hvad der kunne være realistisk.
Jeg har tilsyneladende lavet samme leg for to år siden på samme side – ganske sjovt at genlæse:
http://www.dansk-politik.dk/?p=170&cpage=1#comment-110
@17
Jeg tog nu ikke stilling til artiklens lødighed, mere bare at alle navne, ligegyldig ministerpost, får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Jeg tror også at når vi kommer ud i en valgkamp, vælger mange danskere rød blok fra, da de mangler kompetente navne. Henrik Sass som minister….