Måned: marts 2009

I følge vedholdende rygter, der stammer fra statsministeriet, så skulle spillet om Nato-generalsekretærposten være overstået med det ventede resultat, at Anders Fogh Rasmussen får posten. Han ventes derfor at blive officielt opfordret til at søge stillingen enten i dag eller i morgen i forbindelse med NATO-udenrigsministerrådsmødet i Bruxelles.

At tyrkerne skulle stille sig på bagbenene i forhold til Foghs kandidatur, som DR Nyheder berettede om i går ses alene som, at Tyrkiet forsøger at udnytte en forhandlingsmulighed for at opnå andre ting.

I øvrigt siger de samme rygter, at Claus Hjort Frederiksen – som Berlingske skrev forrige søndag – står til at overtage finansministerposten efter Lars Løkke Rasmussen, som så bliver statsminister.

Der bliver derfor i første omgang kun tale om en mindre regeringsrokade.

Søndagsavisen.dk skriver, at Fogh har bedt ministrene om at holde deres kalendre ryddet i dag. Det ser avisen, som yderligere et tegn på at noget interessant kunne være under opsejling.

Hvorfor skulle det i øvrigt ske nu?

En sædvanligvis ret velunderrettet kilde bekræfter i øvrigt til Jarls Blog, at Fogh tidligere og før denne forhandlingsproces om Nato-generalsekretærposten gik i gang, HAR meddelt Nato-systemet herunder de toneangivende medlemslande, at han rent faktisk ønsker jobbet.

I fredags i Weekendavisen indledte Arne Hardis og Hans Mortensen deres artikel om Skattereformforhandlingerne sådan:

“Da Anders Fogh Rasmussen tirsdag havde ordet på mødet i Venstres folketingsgruppe, fik flere medlemmer undervejs en tiltagende fornemmelse af, at han ville slutte af med at meddele sin afgang fra dansk politik. Talen havde testamentarisk karakter, og der blev tilmed plads til noget så uvant som at rose Søren Pind, der havde beskrevet den forestående skattereform som en fuldbyrdelse af Foghs projekt fra 2001. Statsministeren gjorde også i slet skjulte vendinger klart, hvordan han så på arvefølgen i sit parti.
Lars og Kristian havde stået bag et meget flot skatteudspil og vist, at de var et godt team, sagde han. Underforstået: Nuværende finansminister Lars Løkke Rasmussen og skatteminister Kristian Jensen ville være et godt ledelsesteam i fremtiden. Eftersom det ligger klart, at Løkke er kronprins i Venstre, tolkes denne del af de fleste som en formaning om at give god plads til Kristian Jensen, der har en høj stjerne hos Fogh, men ikke indgår i alle Venstrefolks drømme om et nyt lederhold.”

—-
Foghs tale i Venstres Folketingsgruppe ses af mange iagttagere i det politiske miljø som yderligere et tegn på, at statsministeren nu formentlig har holdt sit sidste gruppemøde.

Endelig opfattes statsminister-fruens mange frimodige udmeldinger i formiddagspressen om dit og dat, som endnu et tegn på, at Foghs tid som statsminister er ved at lakke mod enden.

Torsdag eftermiddag: Jeg må nok – selvom at dagen ikke er gået helt endnu – konstatere at rygterne – denne gang – ikke talte sandt. 🙂

Vi har haft en tjekkisk udenrigsminister Karel Schwarzenberg på banen her i eftermiddag i Bruxelles og sige til en gruppe danske journalister dernede, at Fogh “er en meget interessant kandidat”, men det er jo langt fra helt det samme, som rygterne spåede.

STØT JARLS BLOG her.

Så fik Danmark sin længe ventede skattereform. Den giver efter min vurdering Lars Løkke Rasmussen gode muligheder for efter et folketingsvalg at blive siddende på den statsministerpost, som han bliver overdraget i løbet af de næste uger.

Er det en god skattereform? Tjah. Mellemskatten forsvinder. Det giver en nedsættelse af marginalskatten med 7,5 procent. Desværre giver det ikke helt de arbejdsudbudseffekter, som ellers var hele idéen med skattereformen.

Er det en liberal skattereform? Egentlig ikke. Den fik ikke gjort noget ved misundelsesskatten eller topskatten. Det skyldes dog udelukkende Dansk Folkepartis vægring for at gøre noget ved det plus modstanden fra Omfordelingsdanmark – fagbevægelsen, S og SF – og ikke mindst stort set samtlige avisredaktioner. Til gengæld fik vi alle mulige ordninger, som skal kompensere de lavestlønnede, som ingen positive effekter har andet end at dæmpe misundelsen hos folk, som ellers ville føle sig overset.

Kunne regeringen have fået gjort noget ved topskatten, hvis S, SF og de radikale var kommet med i en skattereform? Vi ved det ikke, for forsøget blev aldrig gjort.

Dertil kommer, at skattereformen hæver eller pålægger moms, afgifter mv. på en række nye områder, som i realiteten er i strid med skattestoppet, men som skal finansiere skattelettelserne på arbejdsindkomst.

Regeringen må dog gives en eller anden form for credit for, at det er lykkedes at komme igennem med reelle skattelettelser på arbejdsindkomst på 24 mia. kr. Selv efter at man har foræret ganske mange penge væk til mennesker uden for arbejdsmarkedet mv. så slipper regeringen ikke for kritik i stil med, at skattereformen er en 'rødvinsreform', 'rigmandsreform', 'social skæv' osv. Sådan må det være, når det elementært er sådan, at skattelettelser bør gives til dem, der betaler mest i skat.

Jeg er ikke begejstret, men må alligevel rose regeringen for at forsøge at nå et resultat, der er et skridt i den rigtige retning om end at det er fortvivlende lidt, der er kommet ud af alle de store anstrengelser og ikke mindst den tid, det har taget for at analysere frem og tilbage og for politisk at gøde vandene til, at noget skulle ske.

Hvad betyder skattereformen for den politiske situation på Christiansborg?

Lars Løkke og Pia Kjærsgaard har nu et skæbnefællesskab. Hun støtter ham som statsminister – come rain or come shine – efter Anders Fogh Rasmussens forventede afgang til Nato.

VKO vil lægge skattedebatten død med skatteforliget. Det betyder formentligt også, at Venstrefolk sikkert får mundkurv på af Løkke i fremtiden, hvis de fx pipper op om skatten i tide og utide.

S-SF-RV står nu samlet mere end nogensinde. Det er Helle Thorning-Schmidts eneste, men vigtige resultat.

Skillelinjerne mellem blokkene er trukket op hårdere end nogensinde. Valget er klart.

Den røde blok er i defensiven på skat allerede før valget er udskrevet. Løkke vil igen og igen spørge, hvad Helle Thorning vil lave om efter et valg, og derfor satse på at usikre vælgere vil fravælge den røde blok i usikkerhed om de vil få deres personlige økonomi forringet.

Til gengæld vil Thorning og Co. naturligvis fremstille Løkke som “de riges statsminister”, der snød mellemlagene og 'de fattige'.

Kampen vil stå imellem disse to opfattelser. På den korte bane vil Thorning formentlig have held med at fremstille skattereformen som socialt uretfærdig. På den lange bane vil vælgerne formentlig i stigende grad mere bekymre sig mere om den økonomiske usikkerhed, som opstår, hvis Thorning får flertal efter et valg og ruller skattelettelserne tilbage. Hvad sker der så med rentefradraget osv?

Der hersker en dyb og historisk mistillid mellem de borgerlige og socialdemokraterne. Ingen forventer store politiske forlig på det velfærdspolitiske eller økonomiske område i resten af valgperioden.

Anders Samuelsen forlod skatteforhandlingerne på det helt rette tidspunkt. Nu har de skuffede borgerlige vælgere endelig et sted at markere deres utilfredshed. Det ville aldrig være sket, hvis Naser Khader havde stået i spidsen for Liberal Alliance.

Valgkampen er skudt i gang!

STØT JARLS BLOG her.