Kategorier

En omvendt synder

Nu har regeringen '“ klogt '“ valgt at man fremover vil offentliggøre ministres repræsentationsbilag og om de har deltaget i arrangementer, som de er inviteret til. Golf eller fodbold fx Det oplyste statsminister Lars Løkke Rasmussen på sit pressemøde tirsdag.

Det er jo ikke, fordi forslaget om mere åbenhed omkring disse ting er specielt genialt udtænkt. Tværtimod er det et åbenlyst ganske fornuftigt tiltag, hvor den eneste indvinding må være, at det så sandelig er på tide. Det burde have været indført for tyve år siden. Mindst.

Med forslaget får Løkke imødekommet en hel del af den efterhånden langvarige offentlige kritik '“ også den som er rejst imod ham selv '“ for politikeres brug af offentlige midler. Derfor er hans offensive melding i dag en vigtig indrømmelse overfor den mere kritiske del af befolkningen, som måske endda kan vise sig at blive afgørende på valgdagen.

Aftalen om åbenhed er i øvrigt indgået med oppositionen, og dermed bliver det også ret svært for '“ ikke at sige umuligt '“ om to år at føre en personkampagne imod statsministeren på de sager, der handlede om rod i gamle bilag. Det vil simpelthen hverken virke særligt troværdigt eller være effektivt. Og det er vel egentlig det mest elegante ved Løkkes træk: 'Den værste synder' har nu ladet sig omvende og det skaber ikke kun jubel og glæde i Himmerig, men alt andet lige også sympati hos potentielle VKO-vælgere. Jeg er i al fald ikke i tvivl om, at endnu flere skeptiske borgerlige vælgere lader sig påvirke af statsministerens seneste initiativ og slutte op om ham i de kommende meningsmålinger. Oppositionen må derfor endnu engang konstatere, at det bliver langt sværere, at få fravristet Løkke magten end de oprindeligt troede. Problemet er, at S-SF-RV intet valg har, men må tilslutte sig sådan en aftale. Realiteten er dog, at Løkke netop ved at lukke denne flanke fremover er mindre sårbar på dette punkt, hvor hans politiske forsvarsværker ellers var tyndest.

Det er egentlig mest synd for Ekstra Bladets skraldespandstømmer Jan Kjærgaard, hvis 'bilagsservice' nu kan spares væk på det trængte blad. For i fremtiden kan selv en praktikant jo gå ind på Statsministeriets hjemmeside og se, hvor meget de enkelte ministre har brugt på fx frugt og kildevand og hvor og hvor ofte de spiller golf med erhvervslivet. Og selvfølgelig vil ministrene tage sig mere sammen og have mere fokus på ikke at bringe sig selv og regeringen i diskutable situationer. Det bliver derfor utvivlsomt kedeligere at læse tabloidaviserne og deres færre afsløringer. Sådan er livet så uretfærdigt og jeg føler med stakkkels Jan. I stedet kan pressen så nu i stedet fokusere på noget helt andet. Politik fx

STØT JARLS BLOG her.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

12 kommentarer til “En omvendt synder”

Jeg ved nu ikke om Løkke kan være helt tilfreds med pressemødet. Som jeg læser det så er der kommet tre historier ud ovenpå pressemødet:

Løkke vil mørklægge kalendere

Løkke støtter Tyrkiet i EU

Løkke ønsker ikke Wilders deltagelse i konference

Selvom jeg i hvert fald personligt er enig i de sidste to punkter, er det da spørgsmål der kan give kritik. Ikke mindst fra støttepartiet. (og Khader).

1. Nu kan en kritisk presse gudskelov ikke styres, men jeg kan ikke se, at det forhold at pressen ikke længere kan kigge i ministrenes kalender gennem aktindsigt rokker ved min konklusion. Naturligvis fokuserer pressen på, at de så ikke længere har den mulighed, men til gengæld er der jo åbenhed om de andre ting rejser, repræsentatiosnudgifter, golfture, koncerter mv. (som jo reelt er det pressen interesserer sig for, har det vist sig)

Problemet for pressen er, at de kun har Enhedslisten der kan lægge navn til kritik af aftalen. Det er en fin dag for Løkke. Befolkningen forstår ikke, hvis et par journalister hyler op om, at de ikke kan se hvad en minister foretager sig kl 14 en tilfældig fredag. Men vi skal nok læse et par artikler om, hvor udemokratisk det hele nu er blevet. Borgerne er formentlig himmelhenrykte for de nye regler.

Jeg er i hvert fald udmærket tilfreds. Man kan så håbe, at journalisterne begynder at bruge mere tid på egentlige, rigtige og vigtige historier.

3. Dygtigt træk af Løkke. Han må have muntret sig godt ved at fremsætte det forslag. Kalenderen er jo totalt ligegyldig. Den er indholdsløs som Løkke siger. Møde med politiker, med minister osv.
Er det ikke sådan (med rette) at snart “noget” bliver offentligt tilgængeligt, bliver “noget” aftalt andre steder og på andre måder.

Og jeg tror ærligt talt også, at langt de fleste er totalt ligeglade. På nær, som du rigtigt skriver, nogle meget “dygtige og respekterede” journalister, som bruger deres gode uddannelse på at kikke i ølbilag. Det må sandelig være berigende. Man bliver jo helt misundelig.

Det fører da også til fald i ledigheden. Nu må alle ministerier ansætte at par ekstra regnskabsmedarbejdere, som skal gennemgå samtlige bilag med en tættekam.

Er der virkelig slet ikke noget substantielt kritisabelt i forhold til indskrænkning af offentlighedsloven?

5. Det mener jeg ikke. Det man her bruger loven til, er vist ikke i lovens ånd.

Mødekalender: Man kan se hvor ministrene skal hen, følge efter og se om der bliver kørt for stærkt…

Er man rigtig interesseret kan man vel bare ringe til ministeriet og spørge?

@Peter Løhmann

Jo jeg ser da noget kritisabelt, man kan frygte at færre kvalificerede mennesker gider være politiker, når alle småting skal endevendes. Mon Per Hækkerup havde en chance i dag?

Men det er en anden tid nu, vi har fået et formynderi hvor folk der ryger, drikker og er overvægtige må have en personlig brist, og jeg er ked af vi er kommet der til.

Det er blevet en god historie at vi har en statsminister der gerne drikker til fester, og da pressen først skrev kritisk om det var Socialdemokraterne hurtige til at udnævne først Rasmus Prehn og senere Benny Engelbrecht til at bore i sager.

Det bliver ris til egen røv, når de røde engang (forhåbentlig om mange år) kommer i regering.

Loven om åbenhed har en ærgelig årsag for mig at se, men den er nok nødvendig brandslukning i forhold til pressens borende rolle.

1# Trækket er godt uagtet, hvad medierne skriver i dag og i morgen. Det er glemt på valgdagen.

Derimod er der – som Jarl også skriver – lukket en flanke for fremtidige (i)relevante angreb. Det er et smart træk af Løkke.

Nu hviler det på de enkelte ministre om de vil holde deres sti ren. Det gjorde det naturligvis også før, men nu bliver det svært at lade dem tvivlen komme til gode, hvis historier igen får jord at spirre i.

Det lader til at strategien allerede har virket. En flok journalister har kastet sig over rigsrevisionens rapport om forbrug på privatsygehuse, og denne rapport stiller mildest talt LLR i et skidt lys. At SF farer frem og taler om a han bør trække sig kan man jo blot fnise lidt af. Men det er da rart at nogle journalister kigger på politik frem for bilag nu

http://epn.dk/brancher/medicin/article1687040.ece

Er du begyndt at reklamere for Helle Thorning Schmidt, Jarl:-) Det var lidt ironisk vil jeg sige… God dag,

Henning

11. Hun – og alle andre – skal være velkommen. Imidlertid er det google og ikke jeg som vælger annoncerne – som du jo nok har gættet 😉

Lukket for kommentarer.