Min fars familie er katolsk, og jeg har i øvrigt intet behov for at hænge landets troende katolikker ud. De er så vidt jeg ved, som oftest blot helt almindelige mennesker, som dyrker deres tro i ro og fred. Det kommer mig faktisk ikke engang ved, hvordan de praktiserer deres religion, og jeg håber da for dem, at den er dem til daglig glæde.
Jeg forstår imidlertid slet ikke, hvordan pavestolen og den romersk-katolske kirke, som institution fortsat kan være fejret og fortsat blive mødt med respekt verden over. Jeg oplever Benedikt den 16. som værende fuldstændigt ude af trit med sin tid. Vi taler om en indflydelsesrig religiøs bevægelse, som bilder deres tilhængere ind, at man mest effektivt bekæmper AIDS med seksuel afholdenhed og derfor forbyder deres trosfæller at bruge kondom. Hvad har denne uansvarlige holdning ikke af uoverskuelige konsekvenser for millioner af mennesker verden over, som så dyrker usikker sex og hvor uskyldige børn i konsekvens af kirkens vranglære bliver født med AIDS? Som jeg ser det, så er Benedikt decideret skyldig i tåbelig dogmatisme, som historien naturligvis vil fordømme ham for. Vi burde faktisk gøre det allerede. I Sydamerika og Sydeuropa er den katolske kirkes indflydelse heldigvis stærkt for nedadgående og det kan man kun bifalde. Personligt forstår jeg ikke, hvordan oplyste mennesker kan være medlem af den katolske kirke, men det får være!
Nu vil nogen måske påstå, at jeg har læst for meget Dan Brown til at fælde så hård en dom over en så reaktionær religiøs bevægelse som katolicismen. Det behøver man nu ikke for at gøre. Fakta er bedre. Den katolske kirkes forbrydelser mod deres egne trosfæller, hvor seksuelt perverterede præster og munke har forgrebet sig på børn er i vores tid ret veldokumenteret. Tænk på hvis man skalerer omfanget fra det 20. århundrede op, ved at gå tilbage i århundrederne, hvor den katolske kirkes magt har været endnu stærkere end i dag? Hvilken stor sorg og hvilke ufattelige pinsler har den katolske kirke '“ ikke katolikkerne '“ forvoldt deres egne? Omfanget af sexualforbrydelserne m.m. er tilsyneladende så enormt, at det på én gang er både ubegribeligt og hjerteskærende at skulle forholde sig til. Og hvad har den katolske kirke så bidraget med til at få opklaret disse sager, mens de kommet til verdensoffentlighedens kendskab? Ingenting. Man har mest forsvaret sig ved direkte løgn, total benægtelse eller decideret angrebet ofrene ved bagvaskelse og intimidering. Den katolske Kirke har historisk set opført sig som en organisation af kriminelle, der dækker over egne sexualforbrydelser. Det så man, da pædofilisagerne i USA kom frem for nogle år siden, og senest er den irske regering kommet med en rapport, der afdækker det hårrejsende omfang af forbrydelser, som præster og katolske institutioner har begået mod titusinder af unge fra 1930'erne op til i dag.
Derfor fortjener den katolske kirke og dens leder Pave Benedikt 16. ingen respekt, men i stedet kun at blive mødt med foragt, afvisning og fordømmelse. Det danske samfund bør prise sig lykkeligt for, at vore lokale konge, fyrster og borgerskab lod sig overtale af 'wittenbergerne' til at gå over til “Lutheriet” i 1536. Så blev vi da sparet for uendelige forbrydelser, som denne institution fyldt med sexuelt afsporede og løgnagtige pæderaster, ville have begået mod generationer af danskere!
Gudskelov at Danmark og de fleste af danskerne med reformationen siden blev sparet for katolicismen!