Det er ikke hver dag, at jeg føler behov for at rose Jens Rohde '“ manden bag Venstres strategi, der førte til en vælgerfiasko ved det just overståede EP-valget. Men ikke desto mindre, så er den nyslåede MEPs analyse nok rigtig, da han forleden bekendtgjorde, at han opgav 'gruppeformandsposten' for de tre venstrefolk i EU til fordel forAnne E. Jensen for i stedet at være politisk ordfører og bindeled til Christiansborg.
For hvorfor dog i alverden bruge sin tid på bureaukrati mv., når Anne E. allerede er inde i rumlen med dette arbejde, som alligevel fører til almindelig glemsel. At være gruppeformand for tre nobodies i Bruxelles betyder alligevel intet og Rohde pointerer, at han stadig har den “overornede politiske ledelse i gruppen”. Som 'politisk ordfører' '“ jeg tænker det er en til lejligheden opfundet titel '“ så kan Rohde i stedet fokusere på at skyde på de formentlig relativ få sager, der måtte dukke op af interesse for medierne og den hjemlige debat. Samtidig har Rohde valgt som en anden hovedopgave også at være 'bindeled' til V-folketingsgruppen på Christiansborg.
Hvad betyder det?
1. Jens Rohde har ikke i sinde at dø bort i Bruxelles' glemsel, men vil bruge tiden på at være synlig og holde sit navn varmt, hvor han kan.
2. Rohde har tænkt sig at fastholde sine relationer til Venstre-toppen dvs. til magtfulde politikere på Christiansborg som statsministeren, finansministeren og skatteministeren samt, hvor han ellers kan skabe forbindelser i folketingsgruppen.
Strategien har derfor utvivlsomt været noget i retning af at 'lave en Bertel Haarder' dvs. først stille op som sit partis spidskandidat til Europa-Parlamentet for dernæst og så hurtigt som muligt at bringe sig i spil til en ministerpost i VK-regeringen. Det er vi mange, der vil betakke os, at det nogensinde vil ske. Desværre er det imidlertid ikke os, der bestemmer…
Læs også Edith Thingstrups glimrende 'Groft Sagt' om sagen