Kategorier

Rohde vil lave en Bertel Haarder

Det er ikke hver dag, at jeg føler behov for at rose Jens Rohde '“ manden bag Venstres strategi, der førte til en vælgerfiasko ved det just overståede EP-valget. Men ikke desto mindre, så er den nyslåede MEPs analyse nok rigtig, da han forleden bekendtgjorde, at han opgav 'gruppeformandsposten' for de tre venstrefolk i EU til fordel forAnne E. Jensen for i stedet at være politisk ordfører og bindeled til Christiansborg.

For hvorfor dog i alverden bruge sin tid på bureaukrati mv., når Anne E. allerede er inde i rumlen med dette arbejde, som alligevel fører til almindelig glemsel. At være gruppeformand for tre nobodies i Bruxelles betyder alligevel intet og Rohde pointerer, at han stadig har den “overornede politiske ledelse i gruppen”. Som 'politisk ordfører' '“ jeg tænker det er en til lejligheden opfundet titel '“ så kan Rohde i stedet fokusere på at skyde på de formentlig relativ få sager, der måtte dukke op af interesse for medierne og den hjemlige debat. Samtidig har Rohde valgt som en anden hovedopgave også at være 'bindeled' til V-folketingsgruppen på Christiansborg.

Hvad betyder det?

1. Jens Rohde har ikke i sinde at dø bort i Bruxelles' glemsel, men vil bruge tiden på at være synlig og holde sit navn varmt, hvor han kan.
2. Rohde har tænkt sig at fastholde sine relationer til Venstre-toppen dvs. til magtfulde politikere på Christiansborg som statsministeren, finansministeren og skatteministeren samt, hvor han ellers kan skabe forbindelser i folketingsgruppen.

Strategien har derfor utvivlsomt været noget i retning af at 'lave en Bertel Haarder' dvs. først stille op som sit partis spidskandidat til Europa-Parlamentet for dernæst og så hurtigt som muligt at bringe sig i spil til en ministerpost i VK-regeringen. Det er vi mange, der vil betakke os, at det nogensinde vil ske. Desværre er det imidlertid ikke os, der bestemmer…

Læs også Edith Thingstrups glimrende 'Groft Sagt' om sagen

Kategorier

Ny Alliance '“ denne gang med Borgerligt Centrum

MF Simon Emil Ammitzbøll nedlagde i dag sit parti, Borgerligt Centrum, for at tilslutte sig Liberal Alliance. Den tidligere radikale finder nu sammen med to andre tidligere radikale partifæller i det nye parti. Et eller andet sted var det forventeligt at det på et eller andet tidspunkt – og i god tid inden valget – ville ske. Ammitzbøll og hans lille skare af primært ex-radikale fik aldrig deres sympatiske projekt op at flyve, selvom at de første meningsmålinger indikerede en lille vælgerinteresse. I en benhård medievirkelighed spillede det naturligvis også en rolle, at Borgerligt Centrums ene mandat var uendelig uinteressant i den store sammenhæng.

Liberal Alliance har nu tre mandater, og har i enkelte målinger på det sidste nærmet sig spærregrænsen. Med Ammitzbøll ombord vil det alt andet lige øge mulighederne for partiet at blive repræsenteret i Folketinget ved næste valg mærkbart, om end at jeg stadig bedømmer chancerne for genvalg som ret små.

Liberal Alliance førte især i slutfasen en glimrende EP-valgkamp, hvor man fik brandet et helt nyt navn nemlig Benjamin Dickow, hvor det ligger lige for at opstille ham i det østjyske område.

Ammitzbøll er en glimrende debattør, som især har kæmpet rygernes sag på værtshusene, til trods for at han ikke selv er ryger. Hvordan han vil præge partiet på det rets- og asylpolitiske område er usikkert. Da Ammitzbøll var radikal ordfører var han temmelig venstreorienteret, men lad os nu se. Foreløbig skal han være politisk ordfører for sit nye parti i stedet for Anders Samuelsen. Det må frigive noget ny postiv energi i partiet med det klart bedste valgprogram.

Men i dag skal der lyde et tillykke til alle i Liberal Alliance og især Simon Emil Ammitzbøll med samlingen i ét parti.

Kategorier

De Radikale skærper profilen overfor SF

Selvom Københavns Overborgmester Ritt Bjerregaards tid først rinder ud til nytår, så er de af rådhusets politikere, som skal genvælges, i gang med at positionere sig og forberede sig til tiden, der følger efter, at hun har forladt rådhuset. I løbet af den sidste måneds tid har to sager på vidt forskellig vis vist, at især De Radikale og dets leder Klaus Bondam ruster sig til valgkampen, hvor man bliver presset af SF's fremgang og som lille parti på udsigt efter nye alliancepartnere. Læs min seneste analyse, som jeg skriver for lokalavisen Bryggebladet, på bloggen “Københavnsk Politik”.