Måned: juni 2009

Hvad er det sikreste krisetegn i et politisk parti?

Svar: udstilling i offentligheden af intern uenighed om politisk linje og/eller strategi.

Den definition lever Venstre op til lige nu, hvor Jens Rohde og hans medkandidater er i gang med at give hinanden skylden for det klart skuffende valgresultat, hvor Venstre trods en meget lille stemmefremgang fastholdt de tre mandater, som partiet fik ved katastrofevalget i 2004.

Lige før og lige efter valget har Venstres kandidater flere gange udtrykt i medierne, at de var uenige i den politiske linje, som blev lagt af spidskandidaten Jens Rohde plus partiets kampagnestab.

Uenigheden har helt sikkert ødelagt lidt af valgkampen for Venstre, men spørgsmålet er, om det ikke bare var et symptom på, at partiet fra begyndelsen af valgte en forkert strategi med et lidt for negativt EU-skeptisk budskab? Forvirrede man ikke derved Venstrevælgerne ved pludselig at aflyse al EU-jubelen? Dræbte man derved den gode stemning og energien hos tillidsfolk og kandidater i valgkampen? Jeg tror det.

Charlotte Antonsen, Uffe Ellemann-Jensen, Henning Christophersen og den nuværende MEP Karin Riis-Jørgensen syntes pludselig, at Rohde havde kapret deres parti og forvandlet det fra at være Folketingets mest EU-positive parti til nu at være et EU-skeptiker-light-parti. Pludselig skulle Rohde forholde sig til kritik fra folk i sine egne rækker. Ikke fordi de decideret bevidst snigløb Rohde for at ramme ham, men fordi de var oprigtigt uenige – og måske også frustrerede over – at den gamle EU-positive stil og ikke mindst tone blev gemt helt af vejen.

Måske er Venstres kampagne et godt eksempel på, at man kan komme til at læse resultater fra fokus-grupper forkert. Man vurderede måske, at median-Venstrevælgeren var mere EU-skeptisk, end hvad Venstre normalt har stået for. For at imødekomme EU-skeptiske vælgere skruede man måske derfor ned for EU-jublen. Men metoden virker altså ikke altid.

Jens Rohde har ikke virket sprudlende på noget tidspunkt i valgkampen. Venstres spidskandidat har ikke været voldsomt overbevisende i debatterne, og der er stor enighed blandt alle iagttagerne, at han har floppet. Ikke fordi at han var den dårligste kandidat i feltet, men han har simpelthen ikke indfriet de tårnhøje forventninger, som partiet stillede til ham.

Ville Rohde have klaret sig bedre i en mere EU-positiv kampagne? Det er svært at sige. Rohde mener selv, at han gik til valg på netop det, som han mente om EU. Man kan vel heller ikke forlange andet?

Kunne en anden mere EU-positiv figur have skaffet Venstre et bedre valgresultat baseret på lidt mere EU-begejstring. Fx hvis en Lykke Friis havde stået i spidsen? Jeg tror det. Ja borgerlige danskere er blevet mere EU-skeptiske, men ikke i en grad, at de så forlader Venstre, hvis der var en positiv energi i valgkampen og en mere veloplagt spidskandidat, der ligesom udstrålede lidt mere positiv energi ud til vælgerne end hvad Jens Rohde formåede dennegang. De radikales EU-kampagne overperformede netop i kraft af en kandidat, som var ligefrem sprudlende.

Jens Rohde er heller ikke en samlende person. Det er han heller ikke i Venstre. Så hvorfor i alverden sender man netop ham i spidsen for en kampagne, når man udmærket ved, at han med sin person spalter vælgerkorpset? Beslutningen om at stille ham op lå ikke hos Rohde. Det er Venstre-toppens ansvar.

Europa-Parlamentsvalget har været en svær én for mig. Jeg har i lang tid vidst, at Venstre ikke fik min stemme, når nu Jens Rohde står øverst på listen. Ikke desto mindre har jeg meget stor sympati for en anden Venstrekandidat, nemlig Kasper Elbjørn. Under normale forhold ville han nok have fået min stemme. Så er der jo umiddelbart muligheden at stemme på de gode drenge Benjamin Dickow og Filip Berghamar. De er nok de to, som jeg er meste enige med. Alligevel ved jeg at Liberal Alliance er uden chance for at blive repræsenteret i EU-parlamentet i Bruxelles. Havde de det, så fik de min stemme. Imidlertid går Liberal Alliances stemmer formentlig til at sikre de konservatives andet mandat. Guderne skal vide, at jeg hellere ville stemme på Daffy And end på Bendt Bendtsen. Men nu er politimanden fra Fyn stensikker på at få sin stol i parlamentet i de næste fem år. Der er dog et interessant opgør om det andet konservative mandat, der involverer den tidligere MF fra Kristendemokraterne Tove Videbæk, der som kristen fundamentalist fra pinsemenigheden er vældig optaget af kampen mod fri abort og den slags. Hun er ifølge Megafons måling lørdag en meget svag favorit til at løbe med det andet konservative mandat lige foran KUs kandidat Mette Abildgaard '“ der har ført en fantastisk flot og seriøst kampagne – og oveni hatten senest er blevet kåret af Ekstra Bladets læsere til EU-valget 'største babe' (Keld Albrechtsen fra Junibevægelsen blev i øvrigt noget overraskende for mig valgets 'størst hug' '“ hvordan det ellers er gået til?).

Jeg stemmer i morgen på Mette Abildgaard. Det er et vanvittigt tæt opløb, og jeg indrømmer blankt, at der er tale om en taktisk, mere end ideologisk stemme, som især har bund i sympati for unge Mette Abildgaard og hendes kampagne. Skal jeg stemme på VKY-blokken, så vil jeg i hvertfald have indflydelse på, hvem der får gavn af mandatet. Og her er Abildgaard SÃ… LANGT at foretrække frem for Videbæk!

Og så bliver det naturligvis et nej til tronfølgeloven!

God valgdag!

Europa-Parlaments-valget er fyldt med reguleringsliderlige kandidater, som med Liberal Alliances Benjamin Dickows ord 'alle er socialister'. Der er dog en enkelt kandidat, der kvalificerer sig til at tage prisen. Det er det nuværende MEP for Socialdemokraterne, Britta Thomsen. Ud over at blive hængt uretmæssigt ud som mand (selv om man da godt kunne være i tvivl, når man ser hendes valgplakater) så har Thomsen ind til videre taget førertrøjen mht. socialistisk overbud ved at forslå gratis Internet til alle og computer til alle børn. I Europa. (Hvorfor ikke hele verden eller galaksen, mens hun er i gang?) Britta Thomsen vil sammen med sin gamle partiformand Poul Nyrup Rasmussen afskaffe aupair-ordningen i Danmark. En ordning som både mange danske hjem er vædlig glade for, fordi de filippinske kvinder giver en hånd med sådan at en travl dagligdag i familierne kan hæge sammen, og som ikke mindst de filippinske kvinder er vældig glade for. De oplever i langt de fleste tilfælde at blive behandlet rigtig pænt. Alt tyder på at de filippinske kvinder faktisk er glade for at få mulighed for at bo og arbejde i Danmark. Men det har feminister som Britta Thomsen og SFs Emilie Turunen set sig sure på. Der eksisterer reelt ikke noget problem og alle er glade, men det gør intet indtryk:

'au pair-ordningen har forvandlet sig til at være en effektiv måde for velbeslåede danskere at købe sig til billig arbejdskraft,” skrev Nyrup og Thomsen forleden i en kronik i Information.

Hvis denne ordning er så slem og forfærdelig, at den skaber en underklasse, hvordan kan det så være at socialdemokraternes partiformand '“ Britta Thomsens partiformand '“ Helle Thorning-Schmidt, selv har gjort brug af aupair-ordningen? Det fremgår i dag af et læserbrev fra Venstres EP-kandidat Kasper Elbjørn i Information fredag, at netop Thorning har gjort brug af ordningen for at få sin hverdag til at hænge sammen.

Det er da noget dobbeltmoralsk, at socialdemokraterne i EU vil afskaffe den frygtelige ordning, som skaber slavelignende tilstande, når den åbenbart er god nok for deres partiformand?

Kunne man håbe på, at bare én enkelt vågen journalist i Danmark ringede til Helle Thorning-Schmidt for en kommentar til partiets mildt sagt modsætningsfyldte holdninger til aupair-ordningen i Danmark?

Og hvad mener filipinerne så selv om den ordning, som de frelste reguleringsliderlige venstreorienterede feminister i Socialdemokratiet og SF vil frelse dem fra?

Update Lørdag. Information ringede faktisk til Helle Thorning-Schmidt for at få en forklaring, men hun havde “ikke tid” (mærkeligt…I wonder why…?)

Men interessant nok skød hendes væbner socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen Britta “Is she really a man?” Thomsens og Nyrups latterlige forslag ned.

“Helle Thorning-Schmidt havde i går ikke tid til at kommentere sagen, men politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) tager afstand fra sine partifællers krav.

“Vi er ikke helt enige i, at vi skal forbyde au pair. Vi er tilhængere af at sikre dem ordentlige rettigheder, når de er her – både i forhold til løn, arbejdsvilkår og deres retsstilling. Men det er forkert helt at forbyde ordningen, som også er positiv for mange,” siger han.

– Er det fair at arbejde for mellem 42 og 70 kr. i timen?

“Vi vil komme med et samlet udspil i efteråret, hvor vi også fokuserer på løn og arbejdsvilkår, og der må vi se på de præcise forhold,” siger den politiske ordfører.”