Proportionsforvrængning. Det er let at erklære sig enig med Venstrefolk som Eyvind Vesselbo, Britta Schall Holberg og senest Preben Rudiengaard (“den skide Burka!”), som finder statsministerens forslag om et 'hurtigtarbejdende burka-udvalg' latterligt i en tid, hvor Danmark kæmper med klima-udfordringen, økonomisk recession, et kæmpe budgetunderskud, voksende arbejdsløshed osv.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har naturligvis efter krisemødet med sin vicestatsminister Lene Espersen i går ønsket at imødekomme de 56 procent af vælgerne, som ifølge en meningsmåling erklærer sig enige i de konservatives idé om burkaforbud.
Skrev jeg “de konservative”? Ja altså ikke dem alle sammen. For ministrene vil ikke stemme for DFs forslag om burkaforbud. Det er kun resten folketingsgruppen, der ifølge Lene Espersen har mulighed for at gøre det. Nu har MF Charlotte Dyremose dog meldt fra. Det bliver ikke med hendes stemme. Hvor mange konservative MF'ere er der så reelt tilbage til at støtte DF? Forstår vælgerne forskellen? Næh. Interessant at se hvor folk som udenrigsminister Per Stig Møller er i debatten. Han ville slet ikke kommentere burka-forbuddet, men henviste til 'de andre'. Som minister slipper han jo også for at lægge stemmer til DFs forslag.
Sagen har også skabt problemer mellem V og K, hvor giftpilene flyver frem og tilbage. Læs denne muntre historie fra jp.dk
Nedsættelsen af et 'burka-udvalg', regner de konservatives politiske ordfører Henriette Kjær for 'en sejr' for partiet. Det afviser Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen, som påstår at udvalget skal undersøge, hvordan man kan gøre det 'besværligt' for folk at gå med burka. Det skriger til himlen, at politikerne beskæftiger sig med noget så latterligt, som hvordan folk går klædt i deres fritid.
Dansk Folkeparti tager stikket hjem ved at erklære hele den interne uenighed og diskussion mellem VK for 'en farce'. At Pia Kjærsgaard selv bidrager til at stikke lus i skindpelsen ved at stille et lovforslag om burkaforbud, det er så en mindre ting. Politik er ikke et teselskab, og det forstår DF-bossen bedre end de fleste. Hun sætter også kniven i Lars Løkke Rasmussen med en bemærkning om, at al denne interne ballade om VK-regeringens holdning til Burka-forbuddet aldrig ville være sket i Anders Fogh Rasmussens regeringstid.
VKO er dermed i total splid med sig selv. Villy Søvndal, Margrethe Vestager og Helle Thorning-Schmidt kan kun stå grinende tilbage på sidelinjen over den interne ballade. 'Hat og briller' kalder Søvndal det. Og manden har jo ret. Jeg er sikker på at oppositionen slår proppen af en flaske champagne. Det er næsten for godt til at være sandt, at regeringspartierne ligger i åben krig over ingenting. ( De eneste, der går med Burka i København er kvindelige journalister på Information og Ekstra Bladet..)
Tiden er vist nu kommet, hvor Lars Løkke Rasmussen får taget sig endnu en venskabelig snak med Lene Espersen om at lande denne sag, uden at der graves alt for store grøfter mellem VK imellem, og at de konservative '“ og den konservative leder '“ ikke lider et alt for stort personligt prestigetab.
Henriette Kjær er sammen med Naser Khader dem, der hader Venstrefolkene mest. Kjær mener at det var dem, der 'inspirerede' pressen til at interessere sig for hendes privatøkonomiske forhold, så hun måtte gå som minister i 2005. Khader hader Venstrefolkene, fordi de gav ham den kolde skulder og undlod at optage ham i deres folketingsgruppe. (Thank God!)
Til JP siger konservative anonymt, at det hele i virkeligheden er Søren Pinds skyld, fordi han i egenskab af ekstern lektor i statsret formastede sig til at fastslå, at lovforslaget var grundlovsstridigt, hvorefter debatten kom til at handle om det. Der skal derfor ikke meget til, for at bringe nogle konservatives sind i kog. Det understreger pointen om, at den konservative ledelse tilsyneladende har malet sig op i en krog, og nu er frygteligt bange for at tabe ansigt.
I går kom Arbejdsmarkedskommissionen med sin længe ventede rapport og en række forslag, der på sigt skal mindske et stort hul i statskassen, som vil opstå, hvis der IKKE tages initiativer som øger arbejdsudbuddet. Se disse forslag handler om rigtig politik, der skal løse reelle problemer for danskernes fremtid. Men arbejdsmarkedspolitik er alt for kompliceret og svært at forholde sig til for politikere, når alt i dansk politik efterhånden kun drejer sig om at vinde '“ eller at undgå at tabe '“ næste folketingsvalg.
KANDIDAT VED KOMMUNALVALGET? ANNONCER PÃ… JARLS BLOG!