Så er sommerferien slut. En måned er gået med at passe familien og føre sig lidt frem i aviserne (blandt andet som rund fødselar), men uden at det er blevet til så megen blogskrivning. Der har immervæk heller ikke været meget at skrive om. Usædvanligt meget har handlet om statsministerens cykeltur til Paris for Team Rynkeby, hvor ministre på stribe inkl. Lars Løkke Rasmussen på stribe og til benefice for Børnecancerfonden har kysset asfalten og i et enkelt tilfælde brækket skulderbladet, som det skete for Eva Kjer Hansen. En anden kendis-deltager, den radikale teknik- og miljøborgmester i København Klaus Bondam faldt også af i svinget, da han havde svært ved at overbevise meningsdanmark '“ herunder hans partifælle Manu Sareen '“ om det rimelige i at lade kommunen betale udgifterne til hans cykeltur til Paris.
Team Rynkeby-holdets deltagere af kendte – og navnlig af semikendte for ikke at sige totalt ukendte – fører sig i øvrigt selvbevidst frem som en kollektiv Guds gave til menneskeheden, når man møder dem på havnen i Gilleleje. Velnærede mænd i 50'erne i stramme cykelshorts, som er ved at gå til i latterlig, men uendelig selvfedme, når de over et par sodavand højlydt og med påtaget indforståethed dvæler over egne kraftpræstationer på landevejen til Helsingør (og spærrer for bilisterne). Jo, det er statsministerens cykelhold, forstås. Jeg tror dette komiske optrin, som vist finder jævnligt sted på kajen i det gamle fiskerleje '“ men som dog denne gang var uden statsministeren – forekommer Gilleleje-boerne noget grinagtigt. Omend fiskehandler Adamsen på havnen sikkert er glad for omsætningen af Kongobajere, som disse opblæste “cykelstjerner” skaber.
Pia Kjærsgaard er også vendt hjem fra sommerferien. Statsministeren får nu sædvanen tro besked på, at han skal tage sig mere sammen og komme i arbejdstøjet. DF-lederen foreslår, at Lars Løkke Rasmussen nu laver en regeringsrokade. Det skal han nok gøre, men det bliver første til december eller januar, når klimatopmødet er overstået. Til den tid er ambitionen hos Venstre at omkalfatre hele regeringen. Man vil bringe alle ministerområder og ressortområder '“ både hos V og K '“ i spil. Efter sigende skulle Lene Espersen have sagt god for at også de konservative ministerområder '“ det var i øvrigt en øvelse som allerede Anders Fogh uden held forsøgte at få hendes forgænger Bendt Bendtsen med på. Løkke har længe bearbejdet den konservative leder for at få hende til at indse, at det er vigtigt for regeringens overlevelse efter næste valg, at fremstå mere forynget og frisk, og at det bedst sker ved at omplacere/forynge hele ministerholdet. Eneste betingelse – forlyder det '“ er at Espersens eget ressort dvs. økonomi- og erhvervsministeriet forbliver på urørt, samt at den konservative leder fortsætter på posten.
Måske bliver der behov for at lave en mindre udskiftning, hvis Lars Løkke udpeger fødevareminister Eva Kjer Hansen, som ny kommissær. Sammen med den nuværende landbrugskommissær Marian Fischer Boel er hun storfavorit til posten. Der kan dog også vise sig en tredje mulighed, men det er disse to navne, som overvejes. Boel har længe ført en intern kampagne for sit eget kandidatur. Det har til tider antaget komikkens skær, da hun på et tidspunkt nærmest fik sagt at hun ikke var interesseret i at fortsætte. Det har ingen troet på. På Christiansborg er oplevelsen tværtimod at Boel vældig gerne vil fortsætte, men har lagt den taktik '“ præcis som Fogh gjorde da han forsøgte at blive Nato-generalsekretær '“ helt at underspille eller ligefrem benægte sit kandidatur. Det er med åbne kandidatur med hængte døde dyr. De har det med at lugte efter noget tid. Derfor er timingen altafgørende. Det er naturligvis oplagt at spørge en siddende kommissær om hun vil fortsætte, men Boels krumspring for i frygt for at melde for tidligt ud, fremstår ikke desto mindre noget uelegante. Så derfor har vi fået farcen med at hun hele tiden udskyder tidspunktet for hvornår hun vil melde ud om sin fremtid i forhold til en afklaring af hvad der sker med udpegningen af den nye Kommission. Nu skal vi vente til september alt imens Boel tilsyneladende har haft held med at få mobiliseret sine udenlandske kolleger og landbrugsministre samt folk fra oppositionen til at anbefale hendes genudnævnelse.
Når ret skal være ret, så har Boel gode kort på hånden. Hun er vellidt i kommissionen og generelt i Bruxelles-systemet, men også bredt i Venstre og i landbrugskredse. Er hun Danmarks kandidat, så får hun formentlig – ligesom sidst – et tungt ressort. Kvindelige kandidater er populære '“ også hos den nuværende og måske kommende kommissærformand portugiseren José Manuel Baroso, som dog mangler at blive udpeget/valgt af Parlamentet. Det er dog synd at sige, at en genudpegning Marian Fischer Boel ligefrem skulle give indtryk af fornyelse hos Lars Løkke. På den anden side: Det er ikke noget, som folk reagerer på i stemmeboksen på valgdagen.
Alternativet Eva Kjer Hansen var Lars Løkke Rasmussens modkandidat ved næstformandsvalget i marts 1998. Der er dog løbet meget vand i stranden siden, og Løkke skulle efter sigende ikke bære noget nag i denne forbindelse. Det er ellers ikke hans spidskompetence. Eva Kjer har på den anden side ikke stået i voldsomt plus på populærkontoen hos Løkke, men det har hun forsøgt rådet bod på. Da Løkke tiltrådte som statsminister i foråret og i begyndelsen blev mødt med massiv mistillid blandt meningsdannere og i meningsmålinger, så forsvarede hun sin nye formand med næb og klør med et indlæg i Berlingske Tidende. Der var ikke grænser for Løkkes fortrin, talent og tidligere store præstationer og så blev der som tidligere nævnt også plads til at cykle med Løkke til Paris. Altså indtil Kjer faldt og brækkede skulderbladet. Der er jo mange måder at føre kampagne på, og det har næppe trukket fra, at hun i en tid har kunnet cykle og småsludre lidt med chefen. Det er formentlig også en del af baggrunden for, at den til dagligt ret så usynlige bistandsminister Ulla Tørnæs cyklede med på turen (Hvor hun for engang skyld også fik lidt presse…). Havde Fogh fortsat, så var hun formentlig røget ud af regeringen. Det kan hun såmænd stadig nå, men overlevelseschancerne er blevet betydeligt bedre under Løkke. Og så kom hun for engang skyld også i avisen. (Er der i øvrigt nogen, som ved om Tørnæs og EU-kommentatoren Marlene Wind får lavet brintoverilte-hår samme sted?? Det kunne i hvert fald godt se sådan ud på billederne!).