Connie Hedegaards folk i Klima og Energiministeriet har tilsyneladende tabt magtkampen til statsministeriets embedsapparat. Det kan godt være, at Danmark kæmper for at redde verdens klima ved at forsøge strikke en klimaaftale sammen forud for topmødet i december, men med alle de store ego'er, der åbenbart fylder op på Slotsholmen og Omegn, så skal det da ikke forhindre et godt gammelt slagsmål om, hvem der sidder for bordenden under forhandlingerne med alverdens regeringer, hvem der skal møde Barack Obama og hans folk osv. Isbjergene smelter og jorden sveder påstås det, men så er det godt, at man hjemme i Danmark i stedet kan diskutere en topforhandlers opsigelse/fyring, der tilsyneladende er sket i kølvandet, efter at embedsmanden ikke kunne forklare en restaurant-regning på 15.000 kr. Det gælder jo for alle om at kunne se perspektivet!
Som tidligere nævnt på denne blog, så har Lars Løkke Rasmussen overtalt Lene Espersen til en regeringsomdannelse, hvor alle ministerposter er i spil bortset fra den konservative leders eget Økonomi-og erhvervsministerium og naturligvis Løkkes eget statsministerium. Disse forhandlinger bliver selvsagt en svær omgang, hvor der er ganske mange hensyn at tage. Ikke mindst i den konservative folketingsgruppe, hvor stærke folk som Connie Hedegaard og Brian Mikkelsen skal tilgodeses. Især Brian Mikkelsen – forlyder det – er meget opsat på at fastholde sit justitsministerium.
Connie Hedegaard har før været nævnt som udenrigsminister, men 67-årige Per Stig Møller har endnu ikke signaleret et ønske om at afslutte sit politiske liv. Hans ministerium indgår ikke desto mindre også i kabalen, og her har forsvarsminister Søren Gade '“ før Jægergate-balladen '“ været nævnt som en mulighed som ny udenrigsminister og endelig skulle Connie Hedegaard også være interesseret i udenrigsministeriet.
I den store ministerkabale indgår også udnævnelsen af en ny dansk EU-kommissær. Længe har den været venstrefolkenes domæne, men det behøver ikke at gå sådan. Hvis det bliver en venstremand, så bliver det utvivlsomt Eva Kjer Hansen, men hvis Lene Espersen er interesseret i at veksle en konservativ ministerpost til kommissærposten, så tyder alt på at det er en mulighed.
Den eneste konservative kandidat til denne kommissærpost er reelt kun Connie Hedegaard, som med sine udtalelser til pressen aldrig har afvist en interesse for at komme til Bruxelles, hvor den yudnævnte EU-kommissionsformand Manuel Barosso har signaleret at dygtige kvinder har forrang, når de tunge kommissærposter skal fordeles, og at Connie Hedegaard kunne være en mulighed som ny klimakommissær.
Spekulationerne på Christiansborg går nu i retning af, hvorvidt Lene Espersen vil ofre en ministerpost '“ og dermed politisk indflydelse herhjemme '“ til fordel for at ekspedere Connie Hedegaard til Bruxelles. Dermed ville Espersen også være en rival og potentiel udfordrer kvit, men til gengæld vil partiet miste en markant profil hjemme i andedammen.
Når det kommer til magtforholdene hos de konservative, så har Brian Mikkelsen i de sidste 10 år været manden i midten, den der forligte fløjene, og ham der netop i kraft af sin mæglerrolle indtog en central position '“ med deraf medfølgende magt '“ i partiet. Hvis Connie Hedegaard forsvinder ud af dansk politik, så vil der ingen modvægt være til at skabe balance i forhold til Espersen, som Mikkelsen kan udnytte. Spørgsmålet er derfor, om Mikkelsen er så vild med at få Hedegaard til Bruxelles og justitsministeren kan måske stikke en kæp i hjulet for dette scenario ved at nægte at efterkomme Venstres pris.
Der vil selvfølgelig være naive røster i offentligheden og udspekulerede folk i oppositionen som Villy Søvndal, som vil hævde, at Løkke ikke kan holde til andet end at udnævne Hedegaard til ny kommissær ud fra den argumentation, at hun er Danmarks bedste kort og den umiddelbart bedst egnede i Europa som ny klimakommissær. Det kort vil de konservative sikkert forsøge at spille overfor Løkke, men de forregner sig nok, hvis de tror, de får klimakommissærposten gratis. Det vil i givet fald være første gang i dansk politik, at der er forekommet gaveuddeling helt uden modkrav.