SF fik i sidste uge et kanonflot kommunalvalg. Partiet er braget frem og kapitaliserer (uha grimt ord) lokalt på “Villy-effekten”. Lige efter valget troede nogle af partiets lokale folk, at de mange nye mandater skulle bruges til at sikre SF magt og indflydelse. Fx ved at gå efter borgmesterposter '“ også på Socialdemokraternes bekostning. Der tog de imidlertid HELT fejl.
Da valget var overstået, havde SF fire steder fået tilkæmpet sig en borgmesterpost, hvis vi ser bort fra partiets to 'udvalgsborgmestre' i København. Efter en lille uge er de smeltet bort. I Randers sprang den ene SF'er i målet og måtte vige for en socialdemokrat. I Lyngby-Taarbæk gik de borgerlige alligevel sammen om den konservative borgmester, og siden blev SFs spidskandidat Andreas Røbke blev underkendt af et flertal i sin egen gruppe i Region Hovedstaden, mens SF på Christiansborg (Villys spindoktorer) lod det sive til pressen, at man ikke bifaldt at en 25-årig ung SF'er skulle stå i spidsen for en konstellation med de borgerlige herunder DFs mandater, der blandt andet også tæller Pia Kjærsgaards mand Henrik Thorup. Kun i Lejre sidder Kristen Touborgs datter på borgmesterstolen.
SFs mandater skal først og fremmest bruges til at holde socialdemokratiske bykonger ved magten. Disse alliancer skal bidrage til at skabe både sammenhold til venstre og god stemning i forhold til S, som ved samme lejlighed rendte ind i partiets dårligste kommunalvalg siden 2. verdenskrig.
Villy Søvndals ministerdrømme afhænger helt og alene af om Helle Thorning-Schmidt bliver statsminister efter næste folketingsvalg. Glipper det, så ser det sort ud også for Villys muligheder for at blive minister. Nogensinde. Ved næste folketingsvalg i 2011 er SF-lederen, der er født den 4. april 1952, tæt på de 60 somre. Dvs. alt andet end en vårhare. Gert Petersen var til sammenligning 64 år, da han takkede af som SFs-formand. Søvndal risikerer '“ præcis som det skete for Uffe Ellemann-Jensen efter V-valgnederlaget i 1998'“ at måtte trække sig, i det han vil være for ung til at stoppe, men for gammel ved valget fire år efter.
Med andre ord: Alt skal sættes ind på, at et nyt venstre-flertal får magten næste gang. Og så kan det ikke nytte, at lokale SF'ere skaber ballade i forhold til socialdemokraterne med henvisning til Vejle-modellen årgang 1993. Dengang var det i orden, at SF at rendte med borgmesterposten på borgerlige stemmer. Men de tider er endegyldigt forbi, for det simpelthen er blevet for kontroversielt i forhold til Socialdemokraterne og skaber slør i opfattelsen af SF som et parti, som man vælgerne kan stole på. Kommunalvalget er “et midtvejsvalg”, som SFs pressechef Claus Perregaard sagde forleden til JP. Dvs. Kommunalvalget skal vise SFs fremgang og popularitet, holde S ved magten lokalt – og formentlig ikke ret meget andet.
Konsekvensen er dog også, at SF spiller sine kommunalpolitiske kort af hænde, der kunne give stor indflydelse lokalt mod at få et godt forhold til S '“ både lokalt og på Christiansborg. Den lokale indflydelse underordnes hensynet til Villy Søvndals muligheder for at komme i regering efter næste valg.
Med andre ord: I SF er Vejle-modellen stendød!
9 kommentarer til “SF spiller kommunale kort af hænde af hensyn til Søvndals ministerdrømme”
Selv om SF ubestridt er valgets store vinder, så er de stadigvæk et lille parti i langt de fleste kommunalbestyrelser, de fleste steder er de gået fra en eller to mandater til tre og fire, derfor er det vel naturligt, at de ikke render med så mange borgmesterposter (det er jo ikke ligesom hos konserne, hvor det er en folkesport at snyde grisepryglerne for deres borgmesterposter…), men jeg mener helt sikkert ikke at SF er ikke blevet snydt af den grund. De har taget sig rigtigt godt betalt.
De næste fire år vil op imod 100 SFere sidde på indflydelsesrige poster i kommunerne, udvalgsformandsposter som gør det muligt for dem at være frikøbt fra deres arbejde, giver dem synlighed i lokalpressen, tid til at tænke politik osv.
Det er min generelle vurdering, at SF har fået flere udvalgsformandsposter end deres størrelse umiddelbart berettiger dem til.
Til historien hører vel også, at SF fik fjernet en socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn ved at pege på de borgerlige og at SF i Holbæk ikke engang overvejede at pege på den socialdemokratiske spidskandidat Sine Agerholm, men gik sammen med de borgerlige.
Situationen i Region Hovedstaden mener jeg i den sammenhæng var noget helt særligt. Røpke havde ikke mandat til at indgå den aftale med VKO som han indgik og SF på landsplan var ikke klar til at bakke en mand op, som ikke engang havde opbakning i sin egen gruppe (bl.a. fordi han havde solgt alle poster af værdi til de borgerlige, så der ikke blev noget til partifællerne).
Og det skal da lige nævnes, at Karen Touborg i Lejre faktisk var klar til at konstituere sig med Venstre, men så faldt socialdemokraterne til patten og indgik en aftale, da de godt kunne se at de under ingen omstændigheder ville få borgmesterposten.
Så Vejle-modellen er ikke stendød, der var bare ingen lokale forhold der gjorde den relevant i denne omgang.
@David: Heroppe i Frederikshavn spiller de personlige forhold ind i helt ekstrem grad.
SFs spidskandidat har siddet som udvalgsformand i Børne- og Ungdomsudvalget (ikke at forveksle med Børne/unge udvalget) i indeværende valgperiode og reelt skulle administrere en politik, som gik stik mod hans egen specielt mht skolepolitiken. Dikteret af S – på trods af, at SF var en del af konstitueringen. En bizar udvalgsstyre-variant af en magistratborgmester i mindretal.
SFs nr. 2 er en afhopper fra S, der syntes, at S efterhånden var drevet så langt til højre, og løb fra deres valgløfter, at han ikke kunne stå inde for tingene længere.
Der er m.a.o. ikke ret mange i toppen af SFs partiorganisation her i byen, der kan udstå S lokalt; læg dertil, at S med et absolut flertal i byrådet har virket jævnt hen magtfuldkomne, og så begynder brikkerne at falde på plads.
Smid konstitueringsfarcen med den gamle CD’er nuværende Sosser Jens Hedegaard oven i, og så er det ikke så svært at forstå. På trods af, at Villy endog meget kraftigt har opfordret de lokale partisoldater til at samarbejde med S.
Det har i IMO ikke en masse med politik sådan rent ideologisk at gøre, det har stort set udelukkende noget med de personlige forhold at gøre. Som i kommunalpolitik generelt 🙂
Dog er Venstre og SF stort set enige om skolepolitikken, som vel efterhånden er det eneste felt, hvor man har noget, der minder om reelt kommunalt selvstyre tilbage; så længe det varer. Landspolitikerne har jo efterhånden fundet ud af, hvor “the rubber meets the road” rent politisk, og det er ude i kommunerne. Så de vil så vældig gerne bestemme det hele også der … lige om lidt givetvis også på skoleområdet.
@ David
Jeg må erklære mig fuldstændig enig med dig. Jeg tror samtidig at en af grundene til at SF ikke har fået flere borgmesterposter er, at de andre partier har været bange for dem og deres fremgang. Desuden skal man huske på, at SF lokalt ikke har en borgmesterkandidat i hver en by. Det er klart at der findes stærke spidskandidater, men der er langt til at have det format, som en god borgmester skal have.
Der har været sagt og skrevet meget – og meget forkert – om forholdet mellem Socialdemokratiet, SF og fagbevægelsen i denne valgkamp.
Men det virker nærliggende, at SF’s manglende kynisme i at bringe potentielt afgørende mandater i kommunalbestyrelser i spil i et forsøg på at få borgmesterposter, også kan forklares af, at SF gerne vil have en vis opbakning fra lokale organisationer.
Hvis SF måtte have ønske om at tiltage sig noget af den indflydelse Socialdemokratiet har i fagbevægelsen, er det nok ikke et smart træk at konstituere sig med borgerlige kommunalpolitikere. SF’s succes er af nyere dato, og selvom partiet har fået mange nye medlemmer, så vil jeg ikke vurdere, at partiet har samme organisatoriske og mandskabsmæssige ballast som Socialdemokratiet – særligt ikke uden for landets 3-4 største byer. Selvom partimedlemmernes betydning i dansk politik absolut har været for nedadgående de senere år, så tror jeg ikke man skal underkende betydningen af denne ballast, særligt i kommunalvalgskampe.
Desuden er det stadig et fåtal af kommuner, hvor SF’s størrelse minder om Socialdemokratiets, hvilket gør et krav om at skulle besætte borgmesterposten mindre legitimt.
Løkkes gavebod til de private sygehuse igen-igen:
http://www.berlingske.dk/danmark/private-sygehuse-fik-overbetaling
Tåbeligt, hvis SF skulle føre borgerlig politik for at få en borgmesterpost! Det er vel det politiske indhold det drejer sig om!
SF borgmesteren har jo gjort det meget godt i vejle og i gamle dage før kommunalreformen var SF også god til at føre borgerlig (erhvervs venlig) politik i Rødekro. Man kan håbe at det smitter på Christiansborg, men det kræver nok at Sohn han finder en meget ydmyg plads bagerst i bussen.
Man må sige at Villy han har været meget medgørlig overfor Helle, men som Peter Mogensen siger i dagens Politiken så får S-SF ikke den op og flyve, med mindre de finder et eget projekt – det virker mildest talt som noget spredt fægtning, idenne uge har oppositionen foreslået EU afstemningsdato, tilbagetrækningsdato fra Afghanistan, Nye Bankkrav og undersøgelse af privathospitaler – det flakker og der er ikke en linie man prøver alt og virker bare mere skinger.
Villy skal til og se sig om efter sin afløser
@Ole, 8
“men det kræver nok at Sohn han finder en meget ydmyg plads bagerst i bussen.”
Jeg tror det er farligt at stirre sig blind på Sohns fortid, og ud fra det antage, at han er mere venstreorienteret end SF’s partilinje. På mig virker det som om, at han er at betragte som hovedarkitekten bag den midtersøgning og tilnærmelse til Socialdemokratiet, som partiet har gennemgået under Villy Søvndals ledelse. Som et minimum er han i al fald, som gruppeformand, Søvndals villige redskab.
Så at Sohn skulle være mere venstreorienteret end SF’s partilinje giver jeg ikke meget for – hans fortid til trods.