Statsminister Lars Løkke Rasmussen forsøgte lørdag formiddag på Venstres landsmøde i Odense at træde i karakter som regeringschef og politisk leder ved at præsentere sin nye vision, 'Den danske drøm'.
Det var ikke tale om en egentlig liberal ideologisk vision. Tværtimod omfavnede og vedkendte Løkke '“ vanligt tro '“ velfærdsstatens lyksaligheder as we know it med en ikke ubetydelig fokus på social tryghed og social lighed. For Løkkes egentlige politiske mål er at bevare velfærdssamfundet og dets tryghed Flexsecurité. Og det mål kan kun nås gennem en benhård satsning på at fremme Danmarks økonomiske vækstmuligheder mest muligt i en verden præget af stadigt hårdere konkurrence. Den endnu ikke udskrevne medicin og metoderne bliver '“ formentlig '“ både egentlige liberale løsninger i form af mindre regulering, lavere skatter, højere offentlig produktivitet, men også massive investeringer i vedvarende energi m.v, uddannelse og i den offentlige sektor generelt.
Løkkes tale tog sit udgangspunkt i idéen om den amerikanske drøm '“ men inddrog og vedkendte sig kun nogle af frihedsideerne fra denne vision. Han vil hellere formulere en dansk drøm, som mest af alt lyder som den socialdemokratiske samfundsdrøm version 2.0. Det er heller ikke så underligt. For det er netop den drøm, som et flertal af danskerne tilsyneladende abonnerer på. Og nu gælder det for Løkke at tage patent på den vision før, at Helle Thorning-Schmidt får samme idé. Løkke vil med sine ti drømme/visioner/pejlemærker overfor vælgerne erobre “ejerskabet til fremtiden”. Som statsminister har Løkke dog den fordel, at han har serveretten. Han kan sætte en dagsorden. Og vigtigere: Han forsøger at udvise et lederskab. Det skal Thorning på et eller andet tidspunkt overtrumfe.
Løkke har næppe endnu en skjult gennemarbejdet forkromet plan for samfundsudviklingen. Men ved at sætte disse mål, har han skabt en ramme for, hvad der skal ske frem mod 2020.
I øvrigt bliver det svært for oppositionen at være imod, at Danmark skal være i verdenseliten, når det gælder vedvarende energi, børnenes læsefærdigheder, graden af indvandrer i arbejde, have et universitet i top 10 og om at skabe flest vækstiværksættere og lav sandsynlighed for at blive udsat for en forbrydelse. Vandene deles nok, når det gælder metoderne til at frembringe et Danmark med et af de relativt højeste arbejdsudbud. Det smager af, at efterlønnen skal udfases eller som minimum beskæres.
Det egentlige overordnede mål er, at Danmark bliver blandt de 10 stærkeste økonomier. Der står kun alle 'grænser for vækst'-hippierne af. Det er sikkert også meningen.
Oppositionen vil utvivlsomt kritisere Løkke for at præsentere tomme overskrifter helt uden indhold. Og vi vil også se en rituelkritik om, at det kommer alt for sent og selvfølgelig også er for uambitiøst.
Løkke pejlemærker skal ligne en åben invitation til oppositionen, som det er meningen, at de skal afslå og derved udstille Thornings egne manglende bud på, hvad hun så vil i stedet. Denne fælde kunne være en del af Venstres valgstrategi, hvis Thorning altså går i den.
Omvendt kan Løkke ikke køre helt frem mod valget, uden at han bliver mere konkret.
Men en flot tale fra Venstres formand, som også blev afleveret meget sikkert og med en mere naturlig autoritet i rollen som statsminister end set tidligere fra Løkke.
Under alle omstændigheder skal Thorning nu klart op i gear, hvis hun skal matche Løkke i disciplinen om at ligne Barack Obama mest muligt, som karismatisk leder med visioner for fremtiden.