SF er her fredag aften gået i gang med at udstille klima-aftalen som en fiasko og give statsminister Lars Løkke Rasmussen og det danske formandskab skylden for, at verdens klima endnu engang blev taberen.
Det er oppositionens opgave '“ at være i opposition, men er den danske regerings åbenlyse nederlag ved topmødet et effektivt våben til at score en indenlandsk gevinst?
Her er lidt af, hvad vi i de kommende dage kan forvente af harsk kritik af Løkke og hans ledelse af klimatopmødet.
Påstand 1: Lars Løkke forhindrede Connie Hedegaard i at gøre det gode arbejde. Det var Løkke, der forhindrede Hedegaard i at snakke med alle 'de fattige lande' herunder Kina, for at tækkes 'de rige lande' dvs. USA og EU. Det er frygteligt, så kloge folk er blevet her på de sidste. Der var kun til allersidst, at det gik op for alle, hvilken helt afgørende rolle, Kina har spillet under forhandlingerne fra start til slut. (Det kan vi ligeså godt vende os til i fremtiden!)
Påstand 2: Lars Løkke forstår ikke international politik og er inkompetent. Statsministeren er hjemmefødning, hvorimod SF-politikerne Villy Søvndal , Anne Grethe Holmsgaard og Pia Olsen Dyhr i meget højere grad både gennemskuer og mestrer international politik. Faktisk ville en anden regering ved roret have været en garanti for en klimaaftale.
Påstand 3: Det var aldrig sket under Anders Fogh Rasmussen. Den tidligere statsminister havde altid styr på tingene i modsætning til hans efterfølger 'vikaren'. Han evnede da i det mindste, at forhandle EUs udvidelse. (Spørgsmålet er dog om man kan sammenligne de to sager)
Søvndal mener endda, at det var Løkke, der “skabte et voldsomt modsætningsforhold” mellem USA og Kina!
Og så slipper vi næppe fra de mere skingre påstande fra den yderste venstrefløj:
Påstand 4: Lars Løkke er arrogant. Det er simpelthen statsministerens personlige stil, der har fornærmet Sudans forhandler med det noget kommunistisk-klingende navn Stanislaus Lumumba Di-Aping og landets hovedsponsor Kina.
Den underliggende dagsorden er entydigt, at Lars Løkke er ude af stand til at lede landet, så derfor må Villy og Co. til!
Der er ingen tvivl om, at ca. 40 procent eller deromkring gerne vil have en anden regering. Nogenlunde det samme antal mennesker er heller ikke begejstret for Løkke. Men er det en folkesag at skyde efter Danmarks regeringsleder på et tidspunkt, hvor klimatopmødet ikke helt blev det, som mange havde håbet på? Det tvivler jeg på. Jeg tror ikke på, at et stort flertal af danskerne i grunden bryder sig om, hvis man ikke i disse udenrigspolitiske sammenhænge står helt og fuldt bag regeringen.
Jeg noterer mig, at Helle Thorning-Schmidt (endnu) har holdt igen med kritikken, men hvis jeg var Venstre og de konservative, så ville jeg holde krudtet tørt. Det vil ikke undre mig, at Mogens Lykketoft inden længe lægger an til et hårdt personligt angreb på Lars Løkke Rasmussen – stærkt bakket op af dagbladet Politiken lederkollegium og en masse andre danske journalister, som pludselig er blevet utroligt kloge på at analysere internationale topmøder! ( De er allerede i gang på TV2News – de færreste af dem har læst international politik på et universitetsniveau, men det holder da ingen tilbage fra at kloge sig!) 😉
Men vi skal lige have Obama og de andre ud af landet først, før at der bliver storvask i andedammen.
Og så undrer det mig, hvorfor S, SF og de radikale kan skyde på Løkke. Han samarbejdede jo netop med deres store helt Barack Obama. Mener den danske opposition seriøst, at Danmark i stedet skulle støtte Kinas afvisning om gennemsigtighed og kontrol mht. landets CO2-reduktioner? I så fald bliver det et svært budskab at sælge til befolkningen.
P.s. I øvrigt forstår jeg ikke, at man som i torsdags kan have Greenpeaces talsmand til at sidde med i studiet på DR2 og seriøst diskutere klimaforhandlingerne, alt imens organisationens folk render rundt og forstyrrer en gallamiddag på Christiansborg Slot. Det hænger ikke sammen. Èn ting er, at demonstrere lovligt, men der er naturligvis grænser. Og her er grænsen overskredet, hvad byretten også nåede frem til. Jeg synes ikke, at TV-stationerne skal legitimere Greenpeaces åbenlyse ulovligheder ved at invitere dem i TV. Der er mange andre NGO'ere med de samme synspunkter, man så i stedet kunne have inviteret i studiet.
Jeg får lyst til at fremhæve dette kloge indlæg af Berlingskes erfarne udlandsredaktør Kristian Mouritzen.
Niels Krause-Kjær evner også at sætte tingene i det rigtige perspektiv med dette indlæg.
Update Lørdag: Vi nåede til lørdag eftermiddag, så var Vestager ude med riven efter Løkke ved at gøre ham medansvarlig for, at det ikke kom til en stor forkromet klimaftale. Og Thorning fik sendt den noget ukendte og ikke specielt imponerende klimaordfører Mette Gjerskov i byen med samme budskab. (Gjerskov har i øvrigt under hele topmødet løbende og meget elskværdigt tilbudt det danske formandsskab sin personlige assistance. Det er formentlig hovedårsagen til det pauvre resultat, at regeringen ikke i tide gjorde brug af socialdemokratens ekspertise.)