Forærede Lars Løkke Rasmussen af ideologiske grunde den offentlige sektors penge væk til privathospitalerne? Eller værnede Løkke med sin beslutning om patienternes rettigheder ved at sikre dem adgang til at blive behandlet på privathospitaler, da han som sundhedsminister i 2006 skar igennem en diskussion mellem Regioner og privathospitalerne og fastsatte en '“ af Rigsrevisionen senere fastslået '“ alt for høj pris for patientbehandlingen?
Well, that is the question.
Rigsrevisionens kritik får naturligvis ingen politiske konsekvenser. Det sikrer VKO-flertallet. Men Rigsrevisionens konklusion – i endnu et notat – bakker igen ganske klart op om oppositionens kritik, og S-ordfører Henrik Sass Larsen sagde i går, at det mest anstændige en minister kunne gøre i den situation, var at gå af. Det tror han næppe selv på, vil ske. Til gengæld kan oppositionen naturligvis skabe mest mulig larm om sagen. Og her har de en god sag. Ingen politiker ser godt ud med så klar en kritik fra en uvildig og respekteret instans som Rigsrevisionen.
I moderne politik gælder også reglen om, at 'perception is reality'. (Dvs. den gængske opfattelse hos “manden på gaden” – uanset hvad – skaber den politiske realitet)
Og derfor vil kampen frem mod valget stå mellem de to fortolkninger af den komplekse sag, hvor argumenterne frem mod næste valg formentlig vil lyde i retning af:
Regeringen udsulter det offentlige sundhedssystem, fordi de af ideologiske grunde ønsker at privatisere det. Derfor betalte de overpriser på samlet set over 1 mia. kr. for privathospitalernes ydelser i forbindelse med et udvidede sygehusvalg.
Oppositionen er ligeglad med patienterne. Af ideologiske grunde ønsker de et dyrt og ineffektivt sundhedssystem, hvor der er mere fokus på systemet end om patienterne får hurtig adgang til behandling.
Oppositionen kan næppe komme meget videre i en sag, som ikke bliver nem at mobilisere vælgere på. For regeringen har fra i år ændret aftalen, hvorved at den aktuelle diskussion dermed handler om historiske forhold fra perioden 2006-2009. Og dermed bliver det næppe en sag, der kan hidse befolkningen op i større grad, sådan at det får betydning for udfaldet af næste valg.
Det ved Løkke også. Så derfor prøver han at tage 'sagen til efterretning' i stedet for at tage kampen op, selvom at Løkke erklærer sig for 'grundlæggende uenig' med Rigsrevisionen.
Statsministeren får imidlertid ikke meget ud af at fortsætte diskussionen. Han skal derfor hurtigt videre og beskæftige sig med andre ting. Der er et klimatopmøde lige om lidt, det handler om at redde klodens fremtid. Det skal nok interessere medierne mere end en sag, der næppe udvikler sig yderligere.