Kategorier

Holdet bag 'Den hemmelige krig' prøver igen

Det blev hverken til Cavling-pris, Woodward & Bernstein-fame eller ikonstatus i pressekredse, da Christoffer Guldbrandsen og DR-dokumentarist Nils Giversen – blandt andet i samarbejde med den nuværende Politiken-journalist Martin Kaae – i december 2006 med det DR-licensfinansierede TV-dokumentarprojekt 'Den hemmelige Krig' forgæves forsøgte at vælte forsvarsminister Søren Gade. Det påstås også af en kilde, at Politikens journalist Mathias Seidelin har deltaget i et samarbejde omkring filmen, men det afviser Seidelin overfor Jarls Blog.

Filmen påstand var, at danske soldater overdrog afghanske fanger i amerikansk varetægt, selv om regeringen vidste, at USA ikke overholdt Geneve-konventionerne. Dokumentationsværdien i filmen var og er stadig til debat. Men den politiske konklusion blev, at der ikke fandtes en rygende pistol i dokumentationsmaterialet, og trods støtte til Guldbrandsen fra oppositionen endte sagen uden at få nogen politiske konsekvenser. Undervejs følte Guldbrandsen og Co, at de blev 'outspinned' eller at pressen blev manipuleret af forsvarsminister Søren Gades spindoktor Jacob Winther. Spindoktoren som '“ ud fra en faglig betragtning '“ på ganske fremragende vis effektivt fik imødegået mange af de påstande, som filmen bragte til torvs. Påstande, som filmen altså ikke i noget overbevisende omfang evnede at dokumentere.

Den slags nederlag til magthaverne og deres hjælpere har den journalistiske selvfølelse det naturligvis rigtigt dårligt med. Det blev næppe bedre af, at Winther fortalte om, hvordan han som sejrherre trak sig ud af spinkrigen – til journalistens fagblad “Journalisten”, hvilket var den ultimative ydmygelse og provokation. Måske det kan forklare, hvorfor Christoffer Guldbrandsen og Nils Giversen siden de led dette forsmædelige nederlag til Winther har dyrket allehånde konspirationer om forsvarsministeren og navnlig hans spindoktor. I journalistkredse er der stor ørenlyd for den slags, hvor grundsynspunktet er, at det altid er magthavernes manipulation og dølgen, der gør, at en historie endnu ikke er kommet frem til offentlighedens kendskab. Historien er der nemlig sjældent noget i vejen med. Man mangler bare dokumentationen, før sagen ruller og Cavling-prisen hjemme!

Det blev altså ikke til Cavling-prisen til Guldbrandsen og Giversen det år, og forvarsministeren gik heller ikke af, selvom at Mathias Seidelin ellers et halvt år før filmen fik premiere overfor sine omgivelser højlydt havde udtrykt sin klare forventning om, at netop dette vil ske ligeså snart filmen ramte lærredet ved forpremieren i Grand. Siden denne store personlige skuffelse har Seidelin som skrivende journalist i Politikens spalter nidkært jagtet forsvarsministeren fra Herodes til Pilatus.

Hans nuværende makker på Politiken, Martin Kaae, overtog for et par år siden et falleret bogprojekt, der fik titlen 'Vejen til Irak'. Det var i øvrigt ved den lejlighed, at Søren Gade offentligt fastslog, at Kaae var den eneste journalist i kongeriget, som han ikke vil tale med. Forsvarsministeren havde nemlig erfaret, at Kaae citerede ham i sin bog, men altså UDEN nogensinde at have talt med Gade.

Både Kaae og Seidelin dækker historien for Politiken, selvom at – i hvert fald Kaae – personligt har aktier i floppet med 'Den Hemmelige Krig', et forhold som måske, måske ikke kan sløre deres dømmekraft. Det er i hvert fald værd at have med i baghovedet, når man skal vurdere deres skriverier.

Men nu tilbage til den aktuelle sag:

Siden oktober 2009 har Guldbrandsen og Giversen rejst rundt til danske nyhedsmedier med historien om, at det i 2007 var Forsvarsministeriets spindoktor, der lækkede sagen om, at jægerkorpset var på en hemmelig mission i Irak. En lækage, som allerede dengang blev omtalt i en række medier, men som ikke endte med nogen konklusion. Ingen anede eller ville sige, hvem det var i Forsvarsministeriet, som angiveligt havde lækket historien til TV2.

Guldbrandsen graver '“ uden at der er kommet nye oplysninger frem – igen historien op om, at det er Winther, der skulle stå bag lækagen.

Blandt de medier, som har overvejet Guldbrandsens påstande, men altså ikke viderebragt dem, er Ekstra Bladet og TV-Avisen. Det har de formentlig ikke gjort, fordi der netop mangler fornøden dokumentation for påstandene, som i øvrigt ingen kan bekræfte. Til sidst endte Guldbrandsen med at medvirke i et interview til filmmagasinet 'Ekko', hvor han siger, at Winther i 2007 skulle have fortalt TV2-journalisten Rasmus Tantholdt om Jægerkorpsets mission. Winther afviste blankt Guldbrandsens påstand, mens Tantholdt nægtede at forholde sig til spørgsmålet, da han ikke vil diskutere sine kilder, eller hvordan TV2 i sin tid havde fået historien.

Journalisten, der skrev artiklen til “Ekko”, Peter Schepelern , ringede '“ en uge efter, at bladet var gået i trykken '“ til Jacob Winther for en kommentar. Pressechefen var dog ikke til at træffe ved den ene lejlighed, og så mente journalisten, at han ikke behøvede at foretage sig yderligere! Journalisten var dog så hensynsfuld, at han efterlod det nytrykte eksemplar af Ekko i Forsvarsministeriets vagt.

Forsvarsministeren siger, at han ikke er vidende om, at nogen i Forsvarsministeriet i 2007 har lækket sagen til pressen. Jacob Winther indrømmer også, at han dengang var i kontakt med medierne '“ formentlig for at de IKKE skulle bringe historien, der kunne bringe forsvarets personel i fare. I første omgang var han i kontakt med TV2, som sammen med Jyllandsposten havde historien. TV2 sagde først nej til at bringe historien, hvor imod Jyllandsposten ikke mente, at situationen berettigede et hensyn til soldaterne.

Nu i 2010 hopper pressen så på sagen igen, men foreløbig med udgangspunkt i én kilde, som er TV2s Kaare R. Skou. Han har overfor flere medier bekræftet, at det var en kilde i Forsvarsministeriet, der lækkede de fortrolige oplysninger. Skou vil dog ikke ud med, hvem hans kilde er.

Internt i TV2 er man imidlertid ikke enige om, hvorvidt der er en kilde i Forsvarsministeriet eller ej:

Først hævdede Skou kun, at han havde regnet ud, hvem kilden var. Men så sagde Skous chef TV2 Nyhedschef Michael Dyrby, at Skou ikke kunne vide, hvem kilden er. Den påstand afviser Skou idet han hævder, at han ved, at kilden er placeret i Forsvarsministeriet, men lod samtidigt forstå, at det i princippet kan være hvem som helst – lige fra rengøringskonen til Gade selv. Det eneste man på TV2 tilsyneladende er enige om, er at beskytte kilderne.

Kaare R. Skou, Christoffer Guldbrandsen og Nils Giversen er alle tre på en eller anden måde finansieret af det offentlige med henblik på at lave seriøs journalistik. Der er ingen, der blander sig i, hvad disse tre bringer frem af historier i de offentlige medier, som betaler deres løn.

Alligevel må man efter min mening stille krav til de redaktioner og de chefer, som er ansvarlige for deres journalistik, at der er et vist minimum af dokumentation. Anklagerne fremstår indtil videre som en gang halvkvædede viser, der mere minder om landsbysladder fra journalisternes kantiner og loger end egentlig hæderlig journalistik byggende på tilbundsgående research.

Kaare R. Skous chef Michael Dyrby og cheferne på DR, som mig bekendt finansierer Nils Giversens og Christoffer Guldbrandsens journalistiske aktiviteter, må efter min mening nu stille sig selv følgende spørgsmål:

'Er vi seriøse nyhedsformidlere, som skatteborgerne helt eller delvis skal finansiere eller render vi med landsbysladder, hvor vores journalister i offentligheden bare helt uden videre – og på niveau med overrislede kværulanter i en ølstue – kan slynge ret alvorlige beskyldninger ud mod Gade og hans spindoktor – og i øvrigt helt uden skyggen af dokumentation?

Det er faktisk ikke småting, at anklagen går på. Ifølge Kaare R Skou, så er det 'så alvorlig en sag, så det formentlig er strafbart efter ministeransvarlighedsloven, men også parlamentarisk vil det være fuldstændig uhørt'.

Hvad nu, hvis Guldbrandsen og Skou havde anklaget en almindelig borger for ulovligheder '“ helt uden dokumentation. Er det en opførsel, der i DR-chefernes øjne kvalificerer Guldbrandsen til, at man finansierer hans næste dokumentarfilm?

Hvis ikke cheferne for disse mennesker selv kan finde ud af at lægge en seriøs journalistisk linje, ja så må Kenneth Plummer og Merete Eldrup vel til at finde nogle andre chefer, der kan?

Forsvarsministeren vil naturligvis ikke foretage sig noget i sagen. Hvorfor skulle han det? Han kan jo ikke iværksætte undersøgelser alene på baggrund af sladder i pressekredse.

Nu har SF meldt sagen til politiet. Hvilket er oplagt at gøre for oppositionen, men man må da håbe for anmelderen Jonas Dahl, at evt. undersøgelser ikke viser, at det er en politiker fra rød blok, som lækkede sagen til TV2. For ledende enkeltpolitikere i oppositionen kunne meget vel være taget i ed om jægerkorpsets hemmelige mission før, at sagen blev forelagt Udenrigspolitisk Nævn.

Update fredag eftermiddag: Politikens Mathias Seidelin pointerer i en telefonsamtale til Jarls Blog, at han:

1. Aldrig har deltaget i produktionen af “Den Hemmelige Krig”, men afviser ikke, at han taler både med Guldbrandsen og Giversen, “sådan som journalister nu gør”.

2. Afviser, at have udtalt som beskrevet her på bloggen, at “Den hemmelige Krig” ville vælte forsvarsministeren, et halvt år før filmen blev vist. Seidelin fastholder at han først så filmen 3-4 dage før premieren.

En kilde har til Jarls Blog oplyst, at det faktisk forholder sig sådan, men det er dog sandt, at Seidelin IKKE optræder på Filmens creditliste. Det gør hans makker på Politiken Martin Kaae derimod.

Fredag aften: Jacob Winther stævner Guldbrandsen for æreskrænkende beskyldninger og injurier Læs mere her:

Læs også Søren Pinds blogindlæg om sagen.

BREAKING News Lørdag: Christoffer Guldbrandsen hævder nu overfor Ritzau, at han har en båndoptagelse, der beviser, at Jacob Winther står bag lækagen.

Rettelse: Jeg har tidligere skrevet, at René Fredensborg skrev ovennævne artikel i “Ekko”. Det er ikke korrekt. Fredensborg skrev en netnyhed på Ekkos hjemmeside om artiklen. Jarls Blog beklager fejlen.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

75 kommentarer til “Holdet bag 'Den hemmelige krig' prøver igen”

Spændende artikel, men jeg synes måske også du kan gøre dig selv en tjeneste ved at fremhæve dine egne kilder.

Fx: Hvor har Mathias Seidelin sagt, at han forventede at Gade gik af? Offentligt?

Hvor har Guldbrandsen og Giversen dyrket alle hånde spekulationer om Jakob Winther? Offentligt?

Kommer du ikke til at lave samme fejl om manglende dokumentation, som du beskylder de tre ovennævnte for?

1. Kære Morten Nielsen,

Fuldstændig rigtigt.

Hvad skal jeg sige? Skulle jeg ikke sige ligesom TV2, at jeg aldrig afslører mine kilder? 😉

Forskellen på mine påstande – og de andres – er at mine påstande om de nævnte er relativt harmløse. De foretager sig jo ikke noget ulovligt, for hvis de havde det, så ville jeg føle mig ramt.

I øvrigt er dette ikke en journalistisk artikel, som understøttes med offentlige midler.

Det er en blog. Den er holdningsbåret – og derfor slet ikke underlagt de samme journalistiske kriterier, som EGENTLIG journalistik efter min mening bør være.

Jeg har eksempelvis aldrig hævdet, at der der foregår her på min blog er “journalistik” som efterfølgende fortjener offentlig støtte ligesom det foregår hos “de rigtige medier”.

Kaare R. Skou som ræverød lejesvend? 😉

Du glemmer at nævne at daværende forsvarschef Jesper Helsø tidligere i dag har givet udtryk for at han dengang havde kendskab til detaljer om lækket og havde færten af den skyldige, men at ministeren trods disse oplysninger valgte at “lække” låg på sagen.

Søren Gade (og hans rådgivere) i ministeriet fremstår mere og mere som en kynisk politiker med super glue på bagdelen for at holde sig på taburetten.

Ok, Jarl, det er ikke journalistik, du laver, det er så udokumenteret rygtespredning. Er det så ok? Ikke i min optik. Hvis man går efter folk for ikke at gøre tingene ordentligt og redeligt, så må man sgu da selv gøre det ordentligt og redeligt. Det er det der med sten og glashus. Og her køber jeg ikke, at de bare skal smage deres egen medicin. Come on, lidt dokumentation eller sandsynliggørelse af dine påstande/rygter ville være på sin plads.
mvh

3. Ja, du lyder ikke som nogen stor fan af regeringen… Du plejer jo at være blandt dem, der altid at sende mig små links med historier om regeringens dumheder. (Det virker organiseret. Er det mon det?)

Synes du virkelig at Skou er borgerlig? Det er da første gang, at nogen over for mig har givet udtryk for det.

4. Du må være ny læser af min blog for at dit synspunkt giver mening. 🙂

Jeg skal vist pakke min blog sammen allerede i aften, hvis jeg skulle tage dit krav alvorligt.

Og du har jo som altid valget om at finde noget andet at bruge din tid på end at læse med her! 😉

Spændende læsning, som bekræfter en snigende mistanke jeg har haft i længere tid.
Den samme mistanke begynder nu at brede sig til den Lars Løkke hetz der ser ud til at være intensiveret her på det sidste – her tænker jeg primært på de “overbetalte” privathospitaler, og nu senest endnu en politianmeldelse. Det kan ikke være tilfældigt.

Konklusion: Det er ok, at de sprede udokumenterede rygter så længe det ikke omhandler noget strafbart?

Altså f.eks. om en tidligere højtstående dansk politiker som er glad for dametøj og ture i ørstedparken? Eller en eks-politikers talrige besøg på bordeller med gaver til sine piger?

Det er ok med navn, for det er jo ikke ulovligt, det de gør?

Og nej, ny læser det er jeg nu ikke :-()

Det er sjovt, for jeg har lige hørt Orientering på P1, og de er et komma fra at videreformidle nyheden om lækagen, som om det var den skinbarlige sandhed.

Tak for et virkeligt interessant indlæg.

Hvordan stiller det iøvrigt Kaare Skou (er han ikke erklæret socialdemokrat ? – borgerlig har han jo da aldrig været) ??

Hvad synes hans TV2 kollegaer om hans åbenmundethed ?

Og Michael Dyrby’s kommentarer om Kaare, er vel reelt det samme som at sige at manden lyver. Hvordan skal jeg som seer opfatte det næste gang Kaare Skou træder frem på skærmen, når ikke engang nyhedschefen vil kendes ved hans gætterier/spekulationer ??
Og hvad hvis han henviser til hans “kilder” inde på borgen, i partierne, eller hvad han nu henviser til ?? – skal vi så stole på det, kan vi antage at hans egen nyhedschef vil vedkende sig dem.

Hvorfor i alverden har Kaare Skou valgt at være så åbenmundet, det har da bragt ham og tv2 i en pinagtig klemme ??

7. Det står mig noget uklart, hvilke politikere, du her har i tankerne. Jeg har i øvrigt aldrig beskæftiget mig med dette spændende stofområde her på bloggen.

Du må være ny læser. Det er jo ugentligt, at jeg skriver ting og sager uden kildeangivelse.

Jeg hævder ikke – som nogle af disse journalister må formodes at gøre siden de kan få skatteborgerne til at finansiere det – at bedrive journalistik her på bloggen.

9. Jeg har ladet mig fortælle, at Kaare R. Skou er tidligere formand for Retsforbundets Ungdom. Han var således meget aktiv i Nej-kampagnen mod EEC ved folkeafstemningen i 1972.

9. Et gæt:

Cheferne er rasende, mens journalisterne er sådan lidt comme-ci comme-ca.

Det med journalistik har vi overstået.

Men er det ok med rygterne uanset du aldrig har beskæftiget dig med området og uanset om du så kan genkende personerne eller ej? Du forholder dig ikke til princippet i om det er ok at viderebringe udokumenterede påstande om navngivne personer, så længe det de beskyldes for ikke er ulovligt. Er det det?

Du må kalde mig ny alt det du vil, hvis du synes det hjælper . Det kan godt være, at jeg ikke nærlæser alle dine indlæg, men det er min 18 mdr. siden, at jeg var første gang, og du slipper nok heller ikke af med mig lige med det første.

12. Jeg plejer faktisk altid at skrive “rygter”.

Jeg HAR faktisk beskæftiget mig med området før. Har du?

Genkende personerne? Hvad mener du?

Jeg påstår meget her, jeg ikke kan dokumentere. Så det må vel være et ja. Men jeg har naturligvis også en kilde (Som du selvfølgelig ikke får at vide, hvem er) 😀

Du er bestemt altid velkommen her.

Ja, jeg har beskæftiget mig med området. Dog ikke de nævnte rygter.

Mht genkende, så var det min omskrivning af at du i #10 skrev, “Det står mig noget uklart, hvilke politikere, du her har i tankerne” – om der så skulle have været en smiley efter, det ved jeg ikke.

Først en lille kommentar til indlæg 6.

Det interessante er faktisk, at Rigsrevisionen sandsynliggør, at man kunne have købt sundhedsydelserne billigere. Men hvorfor h… argumenterer Løkke ikke ærligt her – han har jo ret i at, hvis man skal have en stor privat sektor så skulle der en højere pris til i opstarten i få år til at dække investeringer mv. og prisen er lavere end i det offentlige anyway. Det er helt ok de røde er ude her; de kan ikke lide det, men for helvede løkke fortæl sandheden – danmark ville forstå dig. Derfor er der tæsk fra mig til de røde her – der behøver vi ingen slemme rygter eller konspirationer – der er bare solid politisk uenighed.

jeg hyggede mig med at læse bloggen – og yep det er uhellig alliance som kører sagen mod Gade. Kald mig dum og gammeldags – men personligt kan jeg dog slet ikke lide sagen – jeg kan ikke lide den form for spin (eller hvad det skal kaldes) med at lække så vitale oplysninger. Hermed siger jeg ikke den er spindoktoren som har gjort det – men en eller anden har jo gjort det. Jarl – din blog plejer at være subjektiv – med stadigvæk præget af god gammelsdags hæderlighed – jeg ville ønske du bare på en halv linie tilkendegav, at du ikke forsvarer den adfærd med at lække så vitale oplysninger – ved slet ikke at nævne det med et ord kan blive lidt i tvivl 🙂

16. Okay. Jeg synes man skal opføre sig ordentligt og lade være med at bringe jægerkorpsets soldater i fare, ved at lække til pressen, at de er på mission i Irak.

(Hvad jeg faktisk synes er ret evident)

Hvad jeg IKKE bryder mig om er kampagnejournalister med tabte sager, som (mis)bruger deres position til noget, der mest af alt ligner en hævnagt.

Got that?

@Jarl: Det interessante – vanvittige – i denne sag er, at så vidt jeg erindrer medielovgivningen, så kan Kaare R. Skou blive tvunget til, såfremt politiet rejser sag, at afgive forklaring med pligt til at afsløre sin kilde, da der i givet fald er tale om ganske alvorlige ulovligheder. Det rejser to spørgsmål: Det ene er naturligvis, om ikke politiet er nødt til at undersøge sagen – det vil jeg trygt overlade til dem. Det andet er, om TV 2s ledelse virkelig kan leve med, at en journalist har bragt stationen, regeringen, anklagemyndigheden og for så vidt oppositionen i den situation. Det er godt nok langt – langt – ude.

Det afgørende er, at de(n) skiderikker, der har været ude og sladre om soldaterne ikke fortjener nogen nåde. Men det andet er, at det Kaare R. Skou har gjort er helt vanvittigt og forrykker ikke bare den politiske diskussion, men også den politiske balance. Det husker jeg ikke noget lignende eksempel på. Forestil dig han har bragt sig selv i en sitution, hvor han har pligt til at afgive forklaring? Kan TV 2 ledelsen gøre andet end at fyre manden? Hvad er det Dyrby dækker over? Har du nogen bud?

Fremragende indlæg Jarl. En skam at din blog er eneste “medie”, der beskæftiger sig kritisk med andre journalister.

Sagen er på mange måder underlig – lækket kom tilbage i 2007. Det eneste der idag giver historien lidt luft under vingerne er Kaare R Schou’s udtalelser – som frit oversat er – “Det var en fra forsvarsministeriet der lækkede historien, men det var vist mest en fodfejl”.

For det første forstår jeg slet ikke, at Kaare R Schou bidrager til debatten – for det andet, så tolker jeg hans udsagn lidt i retning af, at det muligvis er Jacob Winther han henviser til, men at denne ikke nødvendigvis lækkkede historien, men muligvis kom til at bekræfte den da han prøvede at stoppe den….

Det passe iøvrigt også med Dyrbys udsagn om, at Kaare R Schou ikke kender den oprindelige kilde.

vh
Anders K

18. Dyrby er i en umulig situation. Han skal holde en seriøs journalistisk linje, mens en af hans journalister render rundt med alvorlige beskyldninger med regeringen, som han ikke kan dokumentere. Hvis han pludselig opstiller sanktioner overfor Skou, så tror jeg han får resten af journalisterne på nakken. Det er da et kæmpeproblem for ham.

Men det er næppe noget, som Presselogen tør tage op på søndag. Det vil sikkert blive for pinligt. Men lad os nu se!

@ Anders K
Ser at Politikens Peter Mogensen i dag har en analyse, hvor han spekulerer i at det ER Jacob Winther, der er kilden.

Politiken er åbenbart gået i selvsving i sagen og har dømt manden på forhånd. Kaae og Seidelin har tilsyneladende overbevist deres egen redaktion om, hvordan sagen står.

Set i lyset af skandalen omkring Jægerbogen er det ikke så overraskende at søgelyset på ny rettes mod lækket fra 2007. Oppositionens medlemmer af Udenrigspolitisk nævn blev dengang udpeget til skurkene, og så viser det sig senere at oplysningerne stammer fra ministerens eget hold. Det burde alle uanset politisk observans være interesseret i at opklare. Også Søren Gade.

Pind skriver “Det afgørende er, at de(n) skiderikker, der har været ude og sladre om soldaterne ikke fortjener nogen nåde.”

Hvad vil du gøre for at sagen bliver undersøgt til bunds?

20 og 18.

Bare for min nysggerrigheds skyld ( og sikkert fleres ).
Hvis det mod al forventning skulle ske at Dyrby eller Tantholdt bekræfter Schous historie bør Gade så træøkke sig efter jeres opfattelse ?

Der er vel sket det at Schou er blevet provokeret af at Gade sagde at alle der har oplysninger jo kan politianmelde osv velvidende at TV2 aldrig kunne finde på at røbe sine kilder.

Når Schou ikke vil fortælle hvem kilden er bliver hans angrebet dog meget forpjusket.

I analysen af hvem der er vindere og tabere omkring “den hemmelige krig” glemmes det vist meget behændigt at det ikke er substans men politiske hensyn der afgør om der kommer uvildige undersøgelser eller ej.

På Københavns rådhus har VK krævet en uvildig undersøgelse af rodet i børne/ungdomsforvaltningen hvilket der synes at være god grund til at få undersøgt men den undersøgelse kommer ikke af politiske grunde.

Glimrende indlæg. Bare ærgeligt, at kritisk skriveri om journalisterne selv ikke er mere udbredt.

@ Pind
Journalister har ikke som udgangspunkt pligt til at afsløre deres kilder, heller ikke i en strafferetlig sag. Med mindre følgende forhold gør sig gældende:

Retsplejeloven har to undtagelser fra kildebeskyttelsen.
Ved straffesager gælder kildebeskyttelsen ikke (retsplejeloven  § 172 stk.5), hvis:

– strafferammen for det kriminelle forhold går op til 4 år eller derover (f.eks. drab, voldtægt, brandstiftelse, grov vold, frihedsberøvelse og grov økonomisk kriminalitet),

– det konkrete forhold har en alvorlig karakter,

– oplysningerne har afgørende betydning for sagens opklaring, og

– hensynet til opklaringen klart overstiger hensynet til kildebeskyttelse.

Ved sager om overtrædelse af tavshedspligt (retsplejeloven  § 172 stk.6 jf. straffeloven  § 152 –  § 152c) gælder kildebeskyttelsen kun, hvis oplysningerne angår forhold, der har samfundsmæssig betydning.

Kilde: http://www.update.dk/cfje/Lovbasen.nsf/ID/LB02337357

Kære Jarl. fortsæt endelig med at kolportere alle de rygter, som du opstøver. Det er da derfor vi samles her om dit digitale gadekær. Jeg tror, at de fleste af læserne godt ved, at troværdigheden i dine udsagn ligger ca. midt mellem Orientering på P1 og En Skør, Skør Verden, og der skal den helst blive liggende 🙂 Det væsentlige er, at lødigheden i dine analyser holder det høje niveau.

@ 22

Uanset om Kaare R Schou er blevet provokeret af Gades udtalelser eller ej, er hans ageren meget mærkværdig – mandens troværdighed som jounalist er vel mere eller mindre væk?

Hvis han afsløre sin kilde(r), så bryder han med et meget vigtigt princip og får nok næppe mange tips i eftertiden.

Ved – som nu – ikke at oplyse sin kilde(r), så bliver han en politisk aktør. Han dækker ikke historien – han skaber den.

Iøvrigt et emne, der var oppe i presselogen sidst eller forrige gang. Her problematiserede TV2 (og de andre medier) bla. at TV2 selv havde været med til at skabe historien om Kurt Westergaards billede, der ikke måtte sælges på Lauritz.com.

Problemet var, at TV2 stod bag auktionen i samarbejde med Lauritz.com – TV2 inviterede KW til at bidrage – det afviser Lauritz.com og vupti…et stk historie til forsiden.

I denne sag er problemet endnu mere udtalt. Christoffer Gudlbrandsen udtaler, at han på baggrund at anonyme kilder ved, at hvem der står bag lækken. Der ville historien formentlig stoppe, hvis ikke Kaare R Schou (og dermed TV2) havde bekræftet, at lækken kom fra ministeriet.

I mine øjne skaber TV2 historien og det er da en kæmpe problem for dem…

vh
Anders K

26

I ihvertfald Skous egen verden er der forskel på at sige at lækken kom fra forsvarsministeriet og så at sige hvem det nøjagtigt var i ministeriet der talte med Tantholdt den dag Skou havde vagten.

Det er muligvis et figenblad men det er tilsyneladende stort nok til at Dyrby ikke vil fyre ham.

Skou har nok tænkt noget i stil med at det skal f….. være løgn at Gade benytter sig af at journalister ikke afslører deres kilder men jeg havde haft mere respekt for ham hvis han havde sagt direkte hvem der er kilden.

Selvom han så ganske givet var blevet bedt om at rydde skrivebordet eller sat til at lave arkivarbejde indtil pensionen.

Når Pind kalder sladrehankene for skiderikker er det dog underligt at et så kraftigt indicie som Skous udtaleles ikke får ham til at opfordre forsvarsministeren til at undersøge sagen nærmere.

@ 27

Tja…forsvarsministeren kunne sætte gang i en undersøgelse – men da sagen er meldt til politiet, må det være nærliggende simplethen at lade dem klare det. Såfremt politiet ikke kan afdække, hvor lækken er opstået så kan en intern undersøgelse heller ikke. Og det vil være nemmere og mere trovædigt at henvise til en politiundersøgelse end en intern undersøgelse.

Jeg kan godt følge dit argument om, at Kaare R Schou måske er blevet sur – det ændrer dog ikke ved, at han bevæger sig fra at være journalist til at være politisk aktør med sine udtalelser. Reelt kan forsvarsministeren/ministeriet ikke forsvare sig mod hans beskyldninger – de kan ikke bevise, at hans kilde ikke kommer fra ministeriet…

Det ville svare til, at en anden TV2 Journalist nu stiller sig frem og siger, at kilden var fra oppositionen – men at han ikke vil sige hvem. Hvordan forsvare man sig mod det?

Reelt så beskylder Kaare R ministeren for enten at lyve eller nogle embedsmænd for at gå bag om ryggen på deres minister – en ganske alvorlig anklage, der ikke er dokumenteret og som bare kommer til at hænge frit i luften.

Uanset baggrunden for udtalelserne, så har jeg meget svært ved at se hvordan TV2 både kan beholde ham og deres journalistiske troværdighed – de må vælge.

vh
Anders K

28

Der sker til og fravalg hver dag på redaktionerne og dermed er medierne en aktør under alle omstæmdigheder.

Jyllandsposten var feks også en politisk aktør da man valgte at forsøge at censurere at de konservative gik ind for at et burkaforbud også skulle gælde i hjemmene.

Her er det dog meget udtalt fordi TV2 bringer historien men denne sag adskiller sig ikke væsentligt fra mange andre sager hvor medierne vælger til og fra.

Det er rigtigt at Skou kommer med nogen beskyldninger som det er svært at beskytte sig mod ( men man kan dog lave en undersøgelse af sig selv ) men prøv at sætte dig i hans sted.

Han mener at vide at lækken kom fra forsvarsministeriet og kan opleve at Gade siger at alle der har oplysninger må komme med dem velvidende at TV2 ikke vil afsløre sine kilder.

Skulle han bare have holdt sin mund og ladet Gade slippe godt fra sit bluffnummer ?

@ 29

Det her er ikke det samme som redaktionelle valg -redaktionelle valg er at vælge mellem hvilke historier man vil bringe. Her er tale om, at der ikke ville være en historie, hvis ikke Kaare R Schou havde skabt den. Der er en kæmpe forskel.

Kaare R Schou må enten holde mund eller sige hvem hans kilde er – mellemvejen holder ikke. En undersøgelse ville ikke få afklaret spørgsmålet, medmindre nogen går til bekendelse.

Se evt. denne hos politiken:
http://politiken.dk/indland/article889850.ece
Forsvaret mente ikke de kunne finde lækken….

I JP i dag forsøger Skou at afdramatisere det hele ved at henvise til at han blot gentager hvad han tidligere har skrevet i bogen “land at lede”.

Han “angriber” samtidigt Politiken, og konstaterer at sagen kun er blusset op nu fordi Politiken er ivrige efter at legitimere deres udgivelse af jægerbogen.

@29

Jyllandsposten var feks også en politisk aktør da man valgte at forsøge at censurere at de konservative gik ind for at et burkaforbud også skulle gælde i hjemmene.

Ja, og der var efterfølgende bred enighed om at det skadede JPs troværdighed. Man kan ikke agere politisk og være et troværdigt nyhedsmedie på samme tid. “Irakcenteret” er et andet godt eksempel.

Skulle han bare have holdt sin mund og ladet Gade slippe godt fra sit bluffnummer

Han skal formulere anklagen så den er mulig at tilbagevise. Det er ikke for meget forlangt.

Iøvrigt tillykke til Venstre med at sikre Kaare R.s ansættelse. Hvis Peter C (og til dels hr. Pind) kunne lade være med at råbe højt, hvad TV2 skulle gøre, så kunne det være, at han allerede var røget. Nu vil TV2 selvfølgelig ikke lade sig diktere af politikere og beholder derfor den gamle.

33. Haha. Tjah. Mig bekendt er det Ritzaus Bureau, som har strammet Peter Christensens udtalelser, om at han “ikke kan forstå at TV2 kan have Kaare R Skou ansat!” – til at Christensen “kræver ham fyret”.

Det er journalistik, som skatteborgerne naturligvis må støtte, fordi det er meget meget vigtigt for demokratiet!

Men uanset hvad Peter Christensen nu forklarer, så er opfattelsen – sikkert også hos TV2 – at magthaverne kræver Kaare R. Skou fyret. Så han er sikret!

I virkeligheden bliver journalister aldrig fyret, medmindre de forsømmer deres arbejde eller ryger i forbindelse med nedskæring. Så det er sådan lidt en pseudodiskussion, som jeg ser det.

Ritzaus Bureau på Christiansborg ligger tit i evindelige diskussioner med politikerne, fordi journalisterne strammer deres udtalelser til ukendelighed. Engang var bureauet kendt for sin lødighed – det er meget meget lang tid siden.

36. “Og om man vil have en fyret eller ikke kan forstå, at han er ansat, det er vel det samme”

Vrøvl. Selvfølgelig er det, da ikke det samme.

Det ene er et krav. Det andet er at tænke og forundres højlydt.

– Og så siger man at journalister er sprogets folk. Vorherrebevares!

TV2 – offentlig finansieret, det er vist ganske nyt.
Moderskibet er fuldt ud reklamefinansieret

38. TV2 er offentligt ejet. og lokalstationerne får da stadig del i licensmidlerne.

Det var jo derfor, at jeg skrev “delvist”

Under alle omstændigheder stiller det da krav til virksomheden om at opføre sig ordentligt.

Du er måske uenig? Eller synes du det er en del af “public service-forpligtelserne” at anklage enkeltpersoner for kriminelle forhold, som man ikke kan dokumentere?

@36,37


Vrøvl. Selvfølgelig er det, da ikke det samme.
Det ene er et krav. Det andet er at tænke og forundres højlydt.

Det er nemlig overhovedet ikke det samme. Og det er ikke første gang at Ritzau er ude i en fortolkende skarpvinkling af en V-politikers udsagn.

#37….arrgghh, come on. Peter C. siger kun de ting højlydt for at lægge pres på TV2 for at få Kaare-drengen fyret/sat over i hjørne. Samme resultat om ordsammensætningen er den ene eller den anden.

Vi bliver ikke enige om det.

[…] Det må være slemt, når det er nødvendigt. Men sagen er den, at det er nødvendigt. Ikke at anlægge sagen vil betyde, at Winther er stemplet som den, der “lækkede”, at jægerkorpset blev sendt til Irak for at forsvare vore soldater dengang. Et læk, jeg også voldsomt kritiserede. Det ville betyde, at Søren Gades nærmeste rådgiver var skyldig i at udsætte danske soldaters liv for fare. Det ville betyde, at Søren Gades skæbne var i spil – og ultimativt regeringens liv. Se i øvrigt en udmærket gennemgang af sagen her. […]

41. Det er at undervurdere Peter Christensens intelligens, at han tror at han kan kræve en journalist fyret.

Helt ærligt. Du må jo komme fra Enhedslistens propagandacentral eller fra journalistforbundet for at drage den slutning.

Efter i de seneste dage og uger at have hørt 5-6 forskellige versioner af historien om lækket fra forsvarstoppen til TV2 (som stort set alle sammen involverer Gades stab, heraf navnet ‘Gade-gate’) kan jeg ikke lade være med at undre mig over, at vinklen i den allerførste TV2-historie ikke handlede om netop lækagen.

Det er og bliver da en større og mere interessant historie, at a) nogle – hævet over enhver tvivl – har lækket dybt fortrolige oplysninger om en forestående mission, end at b) Jægerkorpset skulle til Irak. Det første ville have været en kontroversiel afsløring, det andet var blot en dum konstatering.

TV2 har simpelthen bedrevet dårlig journalistik: For selvfølgelig burde de instinktivt have vinklet på selve lækagen, uanset om kilden så ikke ville have fortalt dem noget en anden god gang. Det må og bør ikke være ufarligt at gå med ulovligheder til medierne.

Uanset hvem der er kilden til lækket, er det da i offentlighedens interesse at vide, hvem der har kompromitteret soldaternes sikkerhed for et aldeles uklart mål, snarere end hvor soldaterne skulle være i krig lige nu. TV2 bragte således den mindst interessante version af komplekset, som overhovedet tænkes kan – men som altså samtidig var den mest farlige. Det hænger ikke sammen.

Gades konsekvente modvilje mod at få opklaret de systematiske sikkerhedsbrist omkring Danmarks krigsdeltagelse virker ikke tillidsvækkende. Han burde om nogen være interesseret i at få og retsforfulgt de personer, der bedriver guerillakrig indefra. Det kan ikke kun være journalisternes opgave at holde justits med femte kolonnefolk.

@LTM

som stort set alle sammen involverer Gades stab, heraf navnet '˜Gade-gate'
Ja, at navnet sværter Søren Gade er sikkert helt tilfældigt…

Uanset hvem der er kilden til lækket, er det da i offentlighedens interesse at vide, hvem der har kompromitteret soldaternes sikkerhed
I lyset af Jægerbogssagen er det, for en redaktør på Politiken, forbundet med en ganske betydelig mængde chutzpah at indrage “soldaternes sikkerhed” som en del af sin argumentation.

Ifølge P1 Orienterings Tage Baumand blev Mogens Lykketoft af en TV2-reporter bedt om en kommentar til beslutningen om at sende jægersoldater til Basra. Det skete, mens Lykketoft var PÃ… VEJ IND TIL mødet i Udenrigspolitisk Nævn, for at blive briefet om det, journalisten spurgte ham om. Ifølge Baumand sagde Lykketoft efter mødet, at det var utåleligt, at pressen vidste om den slags endnu før nævnets medlemmer var blevet orienteret.

Afsløring truer Søren Gade

Det forekommer mig, at oppositionen, bortset fra Enhedslisten, ikke har forfulgt lækagens oprindelse specielt ihærdigt.

Hvad gavn (i spinforstand) skulle der være i, at nogen fra Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen eller Udenrigsministeriet hviskede om indsættelsen af specialtropper til nogle udvalgte journalister? Umiddelbart kan jeg kun se at oppositionen og pressen har gavn af lækagen.

Hej Jarl

Tror denne blog er din bedste til dato. Grundig, kommer godt omkring og med gode spekulationer og betragninger.

Vh
KAP

Enig med 49 og 50.

Men hvis det 48 videregiver er rigtigt, så er det jo også interessant.

52. Ja spændende drejning, sagen tager.

Dog lidt underligt at Guldbrandsen ikke forlængst har fået denne afgørende båndoptagelse afsat til de medier, som han allerede har forsøgt at få i tale. Hvis der var tale om et klokkeklart bevis, så ville det da ikke være nogen stor sag, at få den i fx TV-Avisen eller Ekstra Bladet

53. Ja, det lyder unægtelig underligt. Dog fremgår det af artiklen, at Guldbrandsens advokat bekræfter båndoptagelsen:

“Christoffer Guldbrandsen advokat, Anders K. Németh, oplyser til Ritzaus Bureau, at han er blevet forelagt en lydoptagelse, som  »utvetydigt dokumenterer, at Jacob Winther er ophavsmand til den i medierne omtalte læk vedrørende udstationering af jægersoldater i Irak i 2007 «.”

Hvilken advokat ville turde det, hvis han ikke var overbevist om dets ægthed..?

54. Ja, det er et godt spørgsmål.

Hvis Guldbrandsen har en båndoptagelse mellem Rasmus Tantholdt og Winther, hvor af det klokkeklart fremgår, at Winther er ophavsmand til lækagen, så er sagen soleklar.

– Og så ved enhver kilde at man aldrig aldrig mere kan tale med Tantholdt. Det ville destruere mandens karriere.

Er det sandsynligt? Næppe

Så kunne man forestille sig at ANDRE implicerede journalister har optagelser, hvor man på den ene eller den anden måde henviser til at Winther er ophavsmanden.

Problemet med dem, er at det vil være 2. håndskilder, hvilket næppe kan bruges som bevis.

Men det er altsammen ren spekulation, for jeg ved intet.

Hvis Guldbrandsen vinder denne sag, vil det i hvert fald ikke kun gå ud over Winther, men også Tantholdts karriere og TV2.

Hvis Guldbrandsen taber… Tjah så får han da bare godkendt et nyt TV-projekt af Danmarks Radio til et par millioner kr.

55. Guldbrandsen kan rent faktisk godt vinde den her sag uden det nødvendigvis går ud over nogens karriere, som jeg ser det. Det springende punkt er om der er tilstrækkeligt med bevis for at Guldbrandsen kan påvise at han har handlet i god tro, fx ved at have en eller flere anden håndskilder. Men uden, at der findes en “smoking gun” mod Winther, i form af konkrete beviser.

I det tilfælde er det vel ikke urimeligt at forestille sig en situation, hvor intet reelt sker? Tantholdts karriere har det fint og TV2 har det fint, da deres kilde ikke blev afsløret. Guldbrandsen har vundet sagen, da han har handlet i god tro, mens Winther egentlig ikke har tabt sagen, da der ikke findes håndfaste beviser for at han har gjort noget, hvilket han også har fået frem i sagen.

Men, tja, det er jo rene spekulationer. Under alle omstændigheder bliver det en ganske interessant affære at følge det næste stykke tid. For nogle måneder siden ville jeg have afvist med det samme at der kunne findes den slags lækager sted, men efter Jægerbogssagen, så er der sgu efterhånden intet der ville komme bag på mig (hvilket vel dybest set også er ministeriets største problem, som sagerne står efter jæger-gate, kan man jo nærmest tiltro dem hvad som helst).

56. Jura er en mærkelig business.

I min bog burde Guldbrandsen dømmes til evig fortabelse, hvis ikke han har en båndoptagelse mellem Winther og Tantholdt.

Alt andet er juridisk spilfægteri og lirumlarum.

55. Trusler. Det er jo sande liberale ytringer i disse dage.

Hvis jeg var dig, Jarl, og det gælder også en af dine læsere og tilsyneladende fans, Søren Pind, ville jeg nok bare stikke piben ind og erkende nederlaget i fald dokumentationen findes.

Engang i mellem må man bare anerkende det “bedre træk”. At Guldbrandsen har ventet på kommentarer som din, Søren Pind og Peter Christensen med at offentliggøre, at han har dokumentation, er ganske enkelt genialt.

Jeres kritik mister enhver troværdighed og indhold og efterlader jer med retræteargumenter, let skjulte trusler og tudefjæs.

58. Sikke noget vrøvl.

Du er vist så forudfattet, som man overhovedet kan blive.

At hævde at man har beviser er jo ikke det samme som, at de rent faktisk holder i byretten.

Men du HAR jo ret. Vi andre er jo de onde, ikke?

Trusler? Hvem truer jeg? Du er vist en værre kværulant.

-> #59 Jarl Cordua

“Du er vist en værre kværulant.”

Ja, eller også er han med i en af venstrefløjens organiserede spammer-grupper, som huserer på stort set alle blogs. Deres varemærke er ad hominen angreb og afsporing af enhver fornuftig debat.

Det bliver spændende at se, hvordan Guldbrandsen skruer den her sammen. Hans Afghanistan film viste i alle tilfælde at han ikke er bleg for at opfatte sandhed som noget man konstruerer i en ‘god’ sags tjeneste.

Kære Jarl.
Lige en lille rettelse da jeg sidder med EKKO og undrer mig. Interviewet/artiklen er lavet af Peter Schepelern og ikke af, en-af-dig-antydet autonom, René Fredensborg. Men det kan jo være en trykkefejl i EKKO?
Dernæst ville jeg høre om vi ikke kunne få en udmelding fra dig, om hvad der skulle være konsekvensen, hvis Guldbrandsen kan dokumentere eller måske bare sandsynliggøre sin påstand.
Søren Pind vil ifølge sin blog være den første til at kræve Jacob Winthers afgang – hvad med dig – vil du være den anden? Og hvad med Søren Gade.
Tak for en god, men nogen gange biased blog.

62. Jeg har lavet en fejl. Fredensborg har skrevet netnyheden om sagen, men altså ikke artiklen.

Det beklager jeg – og retter!

Tak fordi du gjorde mig opmærksom på fejlen.

Jeg antyder ikke at Fredensborg er autonom. Han skrev selv en reportageartikel om nørrebro-urolighederne, der medførte en henstilling fra Nyhedsavisens redaktion. Det var vældig debatteret i sin tid.

Jeg vil vente med at tage stilling til dit spørgsmål indtil jeg ser hvad Guldbrandsen har i godteposen.

Mn hvis han har clearcut-beviser, så siger det sig selv at Winthers dage er talte. Det vil så også være hensigtsmæssigt for Gade, at han blev overført til et andet ministerium iforbindelse med en rokade. 😉

Biased blog? Jo, men nok ikke mere end hvad du kan finde i så mange andre nyhedsmedier, der påstår at være uvildige. Jeg er da ikke mere biased end fx. en Kurt Strand?

Kære Jarl.
Djævlen ligger i detaljen. Peter Schepelern er ikke journalist, men lektor i filmvidenskab. Jeg tvivler stærkt på, at han har kontaktet Jacob Winther for at få en kommentar, endsige efterladt et eksemplar af EKKO til ham. (Det kan være René Fredensborg har gjort det?)

Historien om at disse oplysinger først skulle være tilbudt Ekstra Bladet og TV Avisen for “tilsidst at ende” i EKKO, føler jeg mig overbevist om, er forkert efter at have læst interviewet, hvilket du tilsyneladende ikke har gjort.
Oplysningerne fremkommer naturligt i løbet af interviewet, som iøvrigt er en del af et tema om “Danmark i krig” i dansk film.

Om din version er resultat af det Guldbrandsen kalder en “usund relation” til Jacob Winther (som tilsyneladende har beskrevet hans kontakt med EKKO til dig), ved jeg ikke.
Men da jeg betragter dig som en hædersmand, syntes jeg disse kommentarer er på sin plads.
Selvom det kan synes tåbeligt at kæmpe for akribi en sen lørdag aften.

Kære Jesper,

Journalist eller ej, det er ham, der åbenbart har skrevet artiklen, og man har ikke gjort noget for at få Winthers kommentar før artiklen gik i trykken. Det er vel det afgørende her?

Usund relation? Det lyder som om man øver dårlig indflydelse på mindreårige. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om det.

Dine venlige bemærkninger om min person og gode lødige tone – selvom at du er uenig med mig – vil jeg under alle omstændigheder godt kvittere for.

Kære Jarl
Spørgsmålet er, om man kan fordre, at en interviewer i et filmmagasin indhenter diverse modparters kommentarer. Det kunne man, hvis man havde en journalistisk artikel af typen “Guldbrandsen anklager Jacob Winther”. Intervieweren spørger dog om han kan dokumentere det, hvilket han bekræfter, at han kan.

Det jeg reagerede på var såmænd det, jeg opfattede som dine antydninger om Guldbrandsens, “journalistens” og bladets uvederhæftigheder, og som jeg ikke fandt der var belæg for.

For lige at opklare , hvad Guldbrandsen kalder en “usund relation”, så er det bare en for tæt alliance mellem magthaverne (fx. Jacob Winther) og pressen (TV2).

Det bliver spændende at følge denne sag – hvorvidt lækken bliver afsløret.

53

“Dog lidt underligt at Guldbrandsen ikke forlængst har fået denne afgørende båndoptagelse afsat til de medier, som han allerede har forsøgt at få i tale. Hvis der var tale om et klokkeklart bevis, så ville det da ikke være nogen stor sag, at få den i fx TV-Avisen eller Ekstra Bladet”

Det er da på ingen måde underligt for journalister beskytter sine kilder og du kan da ikke, hvis det er underforstået, tolke det som om at Guldbrandsen ikke har de beviser han hævder.

32

Peter Christensen mener at Schou agerer politisk og det er en del af begrundelsen for at han ikke forstår at TV2 kan have ham ansat.

PC var mig bekendt ikke ude og fortælle Jyllandsposten at de ikke kunne være tjent med fortsat at have Pierre Collignon eller Jørn Mikkelsen på lønningslisten efter skandalen med censuren af Khaders tåbeligheder så det er ikke noget principielt ærinde han er ude i her.

Jeg forstår ikke, at folk (de samme?) bliver ved med at trække JP-og-Khader historien frem.

Medier (og da ikke mindst de private) må vel prioritere deres historier efter nyhedsværdi. Alle ville hurtigt kunne se, at Khaders oprindelige udtalelse var fuldstændigt tåbelig, men hvilken nyhedsværdi ville ‘Khader har tabt jordforbindelsen’ kunne bibringe i sommeren 2009? Selv de mest tungnemme havde vel forstået dette efter (meget apropos) Gudldbrandsens film om Ny Alliance.

Til gengæld var nyheden ‘kontroversiel ordfører fremsætter kontroversielt forslag’ langt mere interessant, også eftersom forslaget tydeligvis ramte en nerve i en eksisterende debat. Og for JPs faglige stolthed kan det vel ikke andet end betragtes som en sejr, at man her kunne (medvirke til at) lancere en debat, der har fyldt så uendeligt meget for meget de senester 5-6 måneder. ‘Khader siger mærkelige ting’ var derimod druknet inden for et par dage.

Jeg, der stemmer til venstre for midten og finder burka-debatten et sted mellem forstyrrende og forstemmende, forstår derfor ikke kritikken af JP som ‘politiserende’. Faktisk tværtimod: Havde man nedprioriteret historien om burkaen til fordel for en historie om politikeren, ville det have været et mere politisk valg.

67

Peter Christensen mener at Schou agerer politisk og det er en del af begrundelsen for at han ikke forstår at TV2 kan have ham ansat.

Nej. Her er begrundelsen som den er citeret i Journalisten.

 »At komme med udtalelser, som mistænkeliggør en stor gruppe mennesker uden at ville sige mere, er helt uhørt og urimeligt

Det er ikke det forhold at Schou agerer politisk, der gør at PC undrer sig over at han kan være ansat på TV2. Det er karakteren af hans anklage.

69

Argghh

Skou reagerer på en udtalelse fra Gade om at alle der oplysninger må komme med dem og kalder Guldbrandsens udtalelser om at Winther er kilden for uunderbyggede.

Det gør da at PC ved at kritisere Skou mener at Skou har blandet sig i et politisk slagsmål han skulle have ladet være med ifølge PC.

Som Seidenfaden sagde i går i presselogen er vi endt i den situation at kildebeskyttelse betyder at feks regeringen ( men i princippet naturligvis alle andre ) kan plante historier og så gemme sig bag pressens uvillighed til at røbe sine kilder.

Det er ikke altid i offentlighedens interesser når det er så vitale interesser på spil som her.

Det er det Gade benytter sig af og som Skou forsøger at dirke i selvom han gør det på en underlig halvvejs facon ved ikke at ville røbe kilden.
Ved at begrænse kilden til forsvarsministeriet beskylder Skou jo kun en begrænset skare af personer.

70.

Jeg tror det er ved at gå op i semantik. Det er ikke forkert at skrive Skou har blandet sig i et politisk slagsmål han skulle have ladet være med ifølge PC. men jeg synes det antyder noget som der ikke er belæg for at mene.

Der er mange principper på spil i sagen om lækagen i forsvaret. Også journalistiske principper – ikke mindst om brug af anonyme kilder og om kildebeskyttelse – som kan og skal diskuteres.

Men jeg vil gerne slå fast, at tesen i Jarls blogindlæg herover – nemlig at Politiken via nogle af dets ansatte journalister skulle deltage i en eller form for hævnakt eller vendetta med det formål at få Søren Gade og/eller Jacob Winther ned med nakken – er helt ude i hampen.

Vi bedriver journalistik på sagen. Det manglende bare.

Men jeg kan forsikre, at hele redaktionen, inklusive de journalister, der er nævnt her på bloggen, arbejder med åbent sind og uden forudfattede opfattelser af, hvad der er sket.

Lad mig blot som et enkelt eksempel nævne, at vi faktisk IKKE bragte historien om, at Guldbrandsen beskyldte Jacob Winther for at stå bag lækagen. Vi vurderede, at Guldbrandsen var alt andet end uvildig og derfor ikke troværdigt kunne fremsætte sådan en påstand uden at fremlægge dokumentation for den.

Vi bragte derimod en historie, vores egen journalister havde researchet, hvor en række centralt placerede kilder vurderede, at lækken i den omtalte sag kom fra systemet. Det skete efter en yderst grundig vurdering af de kilder, der lå til grund for historien.

Mange hilsener
Jakob Nielsen, indlandschef, Politiken

Kære Jakob,

Hvor vil jeg dog gerne tro på dig.

Men nu har jeg oplevet både din chef Tøger Seidenfaden og Peter Mogensen i skrift og i tale postulere at Winther ER lækken. UDEN dokumentation.

Nu vil du have omverdenen til at tro at I bedriver almindelig lødig journalistik på sædvanlige vilkår.

Det tror jeg såmænd også at DU vil, men det vil din chef tilsyneladende ikke. OG det er vel også det der er problemet på Politiken p.t og grunden til at Krab skred fra foretagenet?

Jeg vil godt kvittere for at der i hvert fald er én ledende person på Politiken, som kan holde tungen lige i munden.

Måtte JP/Politikens Hus en dag se lyset og snarest udskifte Seidenfaden ud med et fornuftigt menneske, der hellere vil bedrive journalistik frem for politik.

Jeg læser dit indlæg, Jakob sådan at du er garantien for, at Guldbrandsens halvkvædede viser ikke finder plads i Politikens dækning uden beviser. Det synes jeg er betryggende.

Jeg synes heller ikke der er noget at udsætte på dagens dækning af sagen. Og portrættet af Winther var sobert.

mange hilsner

Jarl Cordua, blogindehaver

Cordura du har meget travlt med at angribe de elektroniske medier for at være finansieret af skatteyderne. Winther er også betalt af skatteyderne, og så skal man selvfølgelig undersøge om han spreder urigtige informationer til den danske befolkning og lækker informationer der kan være til skade for danske soltater.

Det er nemt nok at afvise “Den hemmelige krig” med ordene “der er ikke noget at komme efter” underforstået vi vil ikke undersøge det og risikere at blive afsløret. Det lugter langt væk af at der er masser at komme efter. Hvorfor skal man ikke undersøge det?

Lukket for kommentarer.