Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Mediedanmark er ligeglad: Lad bare Poul Madsen hænge uskyldige ud på forsiden

Author icon

Skrevet af

Clock icon

januar 22, 2010

Comments icon

35 kommentarer

'Det er jo en folkedomstol', sagde en dybt mærket 48-årig mand, der nu er blevet renset for at have begået mordet nytårsmorgen på en tyveårig pige i Herning, i en kommentar i TV-avisen torsdag kl 18.30 til Ekstra Bladets forside 4.1., hvor han blev udstillet som 'Genert og pigesky' med billede og navn.

Det var et øjeblik, som alle, der lige nu er i gang med at forsvare Ekstra Bladets juridiske krumspring burde studse over. Tænk lige, hvis det var dig selv, der måtte gennemleve et mareridt og så i stedet for en klokkeklar undskyldning bliver mødt med Poul Madsens frække bortforklaringer?

Men lige om lidt så begynder det overfladiske selvcentrerede mediedanmark at interessere sig for helt andre ting end, at Ekstra Bladets chefredaktør helt uden nogen som helst konsekvenser kan knalde en uskyldig mand tre gange på forsiden for pigemord med billede og navns nævnelse.

De trykte aviser i dag er meget overfladiske i deres dækning af dette vigtige hjørne i sagen. Information har skrevet en leder, men ellers er der kun skuldertræk på dagbladene overfor Poul Madsens amokløb på almindelige borgeres rettigheder. Samtlige mediejurister har kritiseret Ekstra Bladets fremgangsmåde. Men ikke én af de store morgenaviser har skrevet en leder, der tager afstand fra det. Sig mig engang, skammer I jer ikke? Skal chefredaktører bare fredes for dette, som efter min mening er en klokkeklar forbrydelse '“ uanset Madsens falbelader? Det er jo ikke et retssamfund værdigt '“ og er det ikke forsvaret for retssamfundet, som blandt andet er mediernes eksistensberetigelse?

De elektroniske medier i går behandlede sagen godt. Især TV-avisen og til dels Deadline fik sat fokus på problemet med Ekstra Bladets himmelråbende uetiske ageren i sagen.

Det er tilsyneladende helt legalt at gøre som Ekstra Bladet. En del borgere mener helt alvorligt, at Ekstra Bladet bare har gjort det rigtige. Avisen har gjort den 48-årige en tjeneste ved at offentliggøre mandens navn. Det er også det, som chefredaktøren selv 'forsvarer' sig med på sin rundtur i medierne i går. Ikke at argumentationen var særlig overbevisende. Hvordan Poul Madsen sover godt om natten er mig en gåde.

At den 48-åriges forsvarer ikke nedlagde navneforbud, det opfattede Poul Madsen som en invitation ja nærmest en uopfordret opfordring til at smide den 48-årige navn og billede på avisens forside. Vupti. Se det er journalistisk etik anno 2010. Selvfølgelig må politikerne præcisere lovgivningen, så det ikke bliver muligt igen.

Hvordan leder Poul Madsen sin avis? Hvilke etiske retningslinjer styrer han egentlig efter? Svaret kan næppe overraske ret mange: Ingen.

Da Madsen i sin tid forsvandt fra TV2, holdt Jens Gaardbo en afskedstale, hvor i han konstaterede om sin kollega, at “du mangler tvivlens nådegave.”

For dem, der kender Madsen og hørte talen studsede man over den præcis iagttagelse. Madsen ejer INGEN selvkritik af nogen art, men er helt uden bremse.

Madsen beskrives af folk, der kender ham, som en rå børste, der pisker sine medarbejdere uden nogen hæmninger overhovedet. Navnlig i kriminalstoffet er det et absolut krav, at journalisterne i enhver drabssag skaffer navn og billeder. Ethvert forsøg på at redaktionen diskuterer etik i sådanne sager, affærdiges hånligt som værende udtryk for enten 'dovenskab' eller 'talentløshed'. I det hele taget er Madsen meget optaget af, at medarbejdere generelt er 'dovne' og burde producere meget mere. Han er i øvrigt selv slem til at udstille sin betydelige mangel på evne til at stave og skrive dansk i interne efterkritikker. Og det er i journalistfaget et fælt handicap, når man som Madsen ses som voldsomt magtsyg og meget optaget af at piske de skrivende journalister rundt i manegen.

I dagligdagen opleves Madsen af kolleger som voldsomt intrigant, hvor han elsker at bagtale alt og alle, også gerne chefredaktørkolleger og især Bent Falbert, som han foragter. Det er ellers Falbert, der nu forsvarer Madsen på TV2 News. Til marts, når Falbert træder ud af chefredaktionen, står Madsen på egne ben.

Ja, jeg ved godt at det er blevet til ved brug af anonyme kilder og der presseetisk kan sige meget om ovenstående. Men da de regler er ophævet hos Poul Madsen, så er der vel indledt fri jagt på at udstille Ekstra Bladets chefredaktør? (Jeg har undladt at skrive om interessante detaljer fra hans privatliv '“ ikke af hensyn til Madsen, men til hans pårørende..)

Jeg forudser også at sagen heller ingen konsekvenser får for Poul Madsen kommentator-virksomhed, hvor han '“ som aldrig i længere tid har beskæftiget som politik '“ får lov at kloge sige om på TV2 News, Jyllandsposten mfl.

Uanset hvor umoralsk og uetisk man opfører sig, så er man altid velkommen hos de andre medier blot så længe, at man er chefredaktør på et dagblad. En besynderlig børnehavelogik hos medierne, som jeg aldrig kommer til at forstå.

Og så synes jeg man skal hæfte sig ved navnene på journalisterne Peter Bresemann og Leif Richter, der skrev artiklerne og Poul Madsens chef Lars Munch, som selvfølgelig også har et ansvar i denne sag.

Endelig glæder det mig at erfare at Søren Pind vil rejse sagen i Venstres folketingsgruppe med henblik på at kigge på lovgivningen, sådan at andre end den 48-årige ikke for fremtiden skal udsættes for noget lignende. Ellers kan man jo ligeså godt afskaffe al lovgivning, der beskytter borgerne mod mediernes standret.

Update:

Hos epn.dks læsere køber man ikke Ekstra Bladets bortforklaringer.

Politiken – som bor dør om dør med Ekstra Bladet – har ikke haft mod på at sige fra overfor avisen. Man holder sig jo normalt ellers ikke tilbage med at moralisere, men altså ikke i denne sag. Politikens læsere derimod er helt på linje med epn.dks læsere

Update: fredag middag. Nu går de konservative også ind i sagen. Nu mangler vi bare DF, så er der et flertal. Men det ville da være godt, hvis også SF og Socialdemokraterne går med, så der står et bredt flertal bag en sådan åbenlys fornuftig ændring. Kom nu Villy Søvndal, Peter Skaarup og Karen Hækkerup!

Update lørdag
Politiken-blogger Troels Mylenberg er heller ikke imponeret af Poul Madsens stil og ageren i sagen.

Jeg er i øvrigt vidende om, at presselogen på TV2News i morgen søndag kl 10 naturligvis også tager sagen op.

MF(K) Rasmus Jarlov har sat gang i en kampagne på Ekstra Bladets site:

Edith Thingstrup har skrevet denne “Groft Sagt” med naturligvis med overskriften “Velkommen på forsiden”:

Berlingske har lørdag stor omtale af det efterhånden meget brede hold af politikere som er forarget over Ekstra Bladets sjakren med den 48-åriges navn og rygte og Poul Madsen skændige forsøg på at retfærdiggøre avisens spekulation i pressejuraens smuthuller.

Også Politiken omtaler lørdag, at politikerne vil se på lovgivningen.

JP nævner sagen i en leder lørdag.


Fyr dig selv Poul Madsen!

Author icon

Skrevet af

Clock icon

januar 20, 2010

Comments icon

70 kommentarer

En 48-årig mand fra Herning blev mistænkt for mordet nytårsmorgen på en 20-årig ung kvinde. Et par dage efter knaldede Ekstra Bladet mandens billede tre gange op på forsiden af avisen (4.1, 5.1 og 9.1) og har i avisen den 4.1. nævnt mandens fulde navn og krænget hans personlige forhold ud for alle og enhver.

I dag kan DNA-prøver fastslå, at manden er uskyldig. Dermed har Ekstra Bladet hængt en uskyldig mand uretmæssigt ud i offentligheden. Hvordan gør man sådan en skade god igen? Hvad skal det koste? Kan man det?

Det er sikkert muligt, at pressenævnet tager sagen op, men det her bør jo få helt anderledes konsekvenser. Den 48-årige kan naturligvis anlægge et civilt søgsmål mod avisen, men avisen ejer bør måske også på anden måde demonstrere overfor avisens ledelse '“ og dens ansvarlige chefredaktør Poul Madsen '“ at en etisk grænse er klart overskredet.

Havde Ekstra Bladet været et hvilket som helst andet foretagende, så ville kravet fra Ekstra Bladet og den øvrige presse '“ ja fra hele samfundet være, at avisen drog en konsekvens af sine handlinger. Men Ekstra Bladet er ikke et sædvanligt foretagende. De er imidlertid så frække, at Madsen og Co. formentlig lige nu er sikre på, at de bare kan snakke sig ud af denne ubehagelige sag – helt uden de store skrammer og at det får nogle konsekvenser for ledelsen.

Der er altså tale om en statsstøttet avis, der via momsfritagelse støttes af skatteborgerne med midler '“ som de så kan bruge til at hænge en tilsyneladende uskyldig person ud som morder.

Hvorfor er det kun Poul Madsen der skal i gabestokken? Har journalisterne Leif Richter og Peter Bresemann ikke selv et ansvar, når de hænger folk ud med navns nævnelse i artiklen den 4. januar?

Hvor er i øvrigt Journalistforbundet henne i sagen? Hvorfor udtaler dette normalt meget hellige og selvhøjtidelige fagforbund for folk med et langvarigt højskoleophold i Ã…rhus ikke en kritik eller ligefrem pålægge sine medlemmer nogle sanktioner for ekstrem uetisk opførsel, som dette jo er? De gemmer sig. Selvfølgelig gør de da det! Og hvor er journalisterne, der ellers kan ryge dem ud? Im just making a point!

Ekstra Bladet er en del af JP/Politikens hus, som har en bestyrelse og direktion. De kan vælge at fyre Poul Madsen. De kan også vælge at dukke sig og lade Poul Madsen bortforklare, hvorfor han åbenbart har lov til at ødelægge folks liv uden at have noget bevis.

Fulgte man lidt med i sagen, så tog ofrets far faktisk mere hensyn til den mistænkte end “Blodtørstige Poul” og hans selvbestaltede standret på Rådhuspladsen.

Her er nogle af navnene på dem, som nu dækker sig med anonymitet. Sandheden er jo, at de også er ansvarlige for chefredaktørens handlinger. De kan vælge at tie '“ og dermed samtykke '“ eller træffe den eneste anstændige beslutning og fyre den ansvarlige. Præcis som man ville gøre i alle andre ansvarlige organisationer og virksomheder i det samfund Ekstra Bladet normalt kritiserer sønder og sammen. Men man vil ikke selv tage sin egen medicin. Næh nej!

Men det eneste virkelig anstændige ville være, hvis Madsen tager konsekvensen og fyrer sig selv.
Nu bliver det spændende at se om alle medierne bakker op om Ekstra Bladet eller kritiserer mediet – eller blot forbigår sagen i tavshed. Medier kritiserer jo ikke gerne hinanden…

Og jeg har da også spurgt presselogen på TV2 om ikke hele deres præmis for programmet vil ryge sig en tur, hvis ikke man har Poul Madsen i studiet for at forklare sig? Vi får se, hvad Lotte Mejlhede finder på søndag formiddag i kirketiden.

Men det kan da være at Ekstra Bladet skriver en lille undskyldning på side 28 i morgen. En beklagelse. Men avisen var jo i god tro…

Det her er faktisk en sag, som avisens perlerække af klummeskribenter – mestendels gamle sure mænd i Bent Falberts netværk – kunne skrive om på deres røvkedelige bagside eller var det ikke noget for Karen Thisted? Men man bider vel ikke hånden, der fodrer én…

Update onsdag aften: Poul Madsen forklarer til TV2 i aften, at forsvareren bare kunne have nedlagt navneforbud i sagen. Men til gengæld kan Madsen love læserne, at manden ryger på forsiden igen i morgen, for nu at vise han er uskyldig… Madsen forsvarer sig også med, at man også skrev, at han kun var “sigtet”…

Vorherrebevares! Lars Henrik Munch! Gør nu noget! Grib ind og gør det anstændige og skift Ekstra Bladets chefredaktør ud nu!

Tak til TV2 for at gå til Madsen i interviewet. Men det bør da ikke stoppe her. For et par uger siden omtalte danske medier at medier i Spanien uretmæssigt havde hængt en person ud for en frygtelig forbrydelse mod et barn. Befolkningen og medierne var helt oppe at køre – indtil vedkommende blev totalt renset. Det førte til selvrefleksion i spanske medier, fortalte danske medier. Det går fint, når det er noget der foregår i udlandet. Men hvem tror på, at danske medier for alvor nu går i kødet på Ekstra Bladet? Nej vel? Er det fordi journalister og redaktører er bange – fordi man risikerer, at avisen senere vil hævne sig – eller fordi det bare er skidt for ens karriereplaner?

Update: Torsdag formiddag

Flere medier tager nu sagen op, og faktisk udtaler en næstformand i Journalistforbundet sig også i sagen. Medlemmerne i redaktionssekretariaterne “skal tænke sig om”, lyder opfordringen. Det skal de da nok huske til en anden gang…

Læs Berlingskes artikel.

JP har interviewet Poul Madsen, som ikke flytter sig en meter. Chefredaktøren mener nærmest, at. “> man har gjort den mistænkte en tjeneste ved at knalde ham på forsiden… Jamen så er alt jo godt…

Update: Torsdag middag.

Journalisten.dk har også interviewet Madsen, som mener, at Ekstra Bladet blot har “udfyldt lovens rammer“.

Rektor på journalisthøjskolen Anne-Marie Dohm, siger til Politiken, at “Her går man (dvs. Ekstra Bladet) ud over kanten” og  »Vurderingen er slået fejl. Man kan spørge, om offentligheden har gavn af at kende til hans navn og billede. «

Poul Madsen forklarer sig også overfor kernelæserne på Ekstra Bladets debatforum Nationen! Det er imidlertid ikke megen ros han får her til trods for sin bedyren af avisens allerbedste hensigter mht til den nu forhenværende drabssigtede, da de smed ham på forsiden.

EPN.dk gengiver her noget af den kritik af Ekstra Bladet, der har været fremme her på bloggen.


Alletiders Spinfilm II: 'Stem på McKay'

Author icon

Skrevet af

Clock icon

januar 19, 2010

Comments icon

6 kommentarer

I 'The Candidate' fra 1972 spiller en yngre Robert Redford hovedrollen som en tidl. guvernørs søn Bill McKay, der modstræbende går i sin fars fodspor, fordi han har evnen og dermed pligten til at redde Californien fra den mangeårige siddende (republikanske) senator. Det er naturligvis en ond gammel mand, der laver politiske forretninger i korridorerne i Washington og er ligeglad med miljøet, fordi han kun tænker på olieselskabernes interesser og sit eget genvalg. Det må den liberale kandidat naturligvis gøres op med:

'Vote for McKay '“ there's got to be a better way!'

At 'The Candidate' foregår og er indspillet i begyndelsen 1970'erne ses også på længden af bakkenbarter og skjorteflipper. Filmens manuskript er i øvrigt skrevet af en af taleskriverne i demokraten Eugene J. McCarthys præsidentvalgkampagne i 1968. Den kom i kølvandet på flowerpower-bevægelsen, miljøforkæmpernes gennembrud og ikke mindst venstrefløjens modstand mod Richard Nixon, som samme år som filmen fik premiere var i gang med – og uden de store problemer – at blive genvalgt til præsident. (Forinden havde han dog ladet nogle af sine folk bryde ind i Demokraternes hovedkvarter i Watergate i Washington, men det vidste man endnu ikke…) Alligevel ser man Nixons eller måske Californiens daværende guvernør Ronald Reagans alter ego i filmen '“ den kyniske republikanske modkandidat Crocker Jarman '“ som lade sig genvælge i kraft af sin evne til at tale 'i øjenhøjde' til den lille mand. (Præcis som Nixon og Reagan). Han laver ifølge filmen 'tricket' med, at argumentere snusfornuftigt (og meget anti-keynsiansk/anti-socialdemokratisk) at staten ikke må give flere penge ud end den får ind.

Redford, der som en anden ungdomspolitiker er helt ren af hjertet, pakkes modstræbende ind af sine egne rådgivere og spinfolk. Lidt efter lidt bliver han dog selv grebet af spillet og derfor begynder at strømline både sin personlige stil og sine politiske synspunkter for at tækkes vælgerne. Prisen bliver imidlertid, at McKay mister både fokus på, hvad han egentlig vil og efterhånden også sin sjæl. Men alligevel ender vores helt med at krænge overfrakken af rådgivere af ved pludselig at tale 'ærligt' og direkte til vælgerne om sine visioner og i øvrigt ikke specielt klare planer i en grad, at han vinder troværdighed. ( Og naturligvis ender han med at slå 'The Dark Side', den republikanske skurk.) Filmen dokumenterer udmærket at teknikkerne, dilemmaerne mv. i valgkampe stort set er de samme som i dag herunder brugen af negative kampagnefilm. Og så er moralen – naturligvis – at man skal lade være med at lave sig om, men sige ærligt og lige ud til vælgerne, hvad man mener og står for. Ak ja.

Og som dansepigerne i McKay-kampagnen synger: “'¦U.S. Congress here we coooooooome!”

Eller som kandidaten siger i et øjeblik, hvor mikrofonerne er slukket: “Vote for McKay you Middleclass honkiees!”

Det er en god film, der sagtens kan genses mange gange for dens mange fine detaljer og stemninger fra kampagnecirkuset.

Man kan endda se den her:

Bottom border