Indenrigs-, social- og madpakkeminister Karen Ellemann får en ordentlig tur rundt i den politiske manege. I den dagsaktuelle 'madpakkesag' er hun under beskydning fra sine egne for at have insisteret på en tvungen madpakkeordning i daginstitutionerne, der ifølge Thor Petersen i JP i dag er 'rendyrket socialisme'. De rigtige socialister, mener tværtimod at det bare er regeringens model for den tvungne ordning, den er galt med. Tvang er nemlig godt, mens det at tage ansvar for sine egne børns madpakker er 'madpakkeliberalisme', som et vittigt hoved med en begavet pen har formuleret det.
Personligt synes jeg, der er vigtigere udfordringer i dansk politik end et bureaukratisk helvede af en tvungen madpakkeordning i kommunerne, sutteflaskeudvalg og burkaforbud for tre mennesker. Danske politikere burde kollektivt skamme sig, når man i dag kan læse om, hvordan en ludfattig og plaget nation som Haiti, gennemlever endnu en stor katastrofe. Det sætter da danskernes hverdagsproblemer i perspektiv.
Karen Ellemann arvede sagen efter sin forgænger i ministerstolen – Karen Jespersen '“ i øvrigt en politiker som jeg aldrig har mistænkt for at være liberal. Ellemann var dog ordfører på området, da Jespersen kom med forslaget om tvungen madpakkeordning '“ naturligvis efter pres fra socialdemokraterne og venstrefløjen, der forinden havde råbt op om behovet. Det er jo det, som oppositionen lever af. Som altid var det Mette Frederiksen, der stod i spidsen for et udgiftskrævende og måske i virkeligheden ret ligegyldigt forslag. Den dag Frederiksen foreslår en offentlig besparelse på socialområdet, ja så står verden ikke længere. Jeg vil næppe opleve det i min levetid.
Ellemanns ageren i sagen er under al kritik. Hun burde for længst have indset, at der var stor intern modstand mod forslaget. Jeg er ikke overbevist om, hun har den store indsigt i liberal ideologi. Nu i dag '“ efter pres både fra sit eget bagland og oppositionen '“ kommer hun så med et modereret forslag. Forinden har Ellemann bragt sig selv i en situation, hvor hun nemt og effektivt kan blive beskyldt for arrogance og for at indføre forslag, der møder modstand fra en perlerække af fremtrædende venstrepolitikere.
Mette Frederiksen får eksempelvis alt for let spil, når der i Ellemanns kontante definition af “frit valg” er en besked til forældre, der selv vil smøre deres børns madpakker, at de bare kan tage deres børn ud af dagsinstitutionerne.
“Helt fundamentalt er der et frit valg med hensyn til, om man ønsker, at ens barn skal være i daginstitution,” sagde ministeren til JP.
Udtalelser af denne art er helt indlysende ikke vejen frem, hvis VK-regeringen skal bevare populariteten i befolkningen. Det er da så arrogant, som det kan blive.
I løbet af dagen indså Ellemann eller andre – eksempelvis i Statsministeriet – overbeviste hende herom, at tiden nu var inde til at blæse til retræte i sagen.
-Jeg har lyttet meget til den kritik, som er kommet fra forligspartierne. Derfor har jeg tænkt at invitere partiernes ordførere til en drøftelse, sagde Ellemann til Ritzau. Hvad den mere 'fleksible' ordning, der er lagt op til betyder, står hen i det uvisse.
Spørgsmålet er, om ikke tilbagetoget kommer for sent. For skaden på Ellemanns image, som 'ikke-driftsikker' er allerede sket. Med invitationen indrømmer hun også, at der ER problemer kun få timer efter, at hun benægtede, at de i det hele taget eksisterede. Nu gælder det for hende ikke i al for høj grad at ligne en pryglet hund.
Denne sag '“ og andre lignende sager, hvor hun også er kommet uheldigt af sted – beviser åbenbart, at Ellemann blev udnævnt til minister for tidligt. Hun har tilsyneladende ikke udviklet tilstrækkeligt med politisk tæft, som gerne følger med mange års parlamentarisk erfaring. To år som menig MF’er på Christiansborg er simpelthen for lidt. Det siges dog, at Ellemann er en gæv kvinde, som kan ryste ubehagelige oplevelser af sig og kommer hurtigt videre. Hun er sin fars pige så at sige. (Og sagt i den bedste mening)
Nu blev Ellemann udnævnt til minister af Lars Løkke Rasmussen i foråret. Og selvom at hun ikke har imponeret, får hun formentlig lov at fortsætte. For det vil jo være en indrømmelse af en decideret fejltagelse hos statsministeren, hvis Løkke IKKE genudnævner hende. Så selv om det lige nu buldrer og brager om ørerne på Karen Ellemann, så får hun paradoksalt lov til at fortsætte som minister. Men hun skal til at udvikle lidt mere politisk fingerspidsfornemmelse. Hvedebrødsdagene og benovelsen over, at 'Uffes datter' er blevet minister, er altså for længst overstået. Nu må hun til at stramme balderne.
Update: Nu er chefen ude i JP “med den store brandslukker“. En meget klassisk situation med en statsminister, der er gået på banen for at lukke denne sag for den vingeskudte juniorminister, der har mistet både overblik og respekt hos presse og politikere. Dermed er der også udstedt et klart signal om, at kritikken i den borgerlige lejr stopper nu, hvor “far” er gået ind i den. Løkke lytter til kritikken, siger han. Der er dog et citat i JP, hvor Løkke udsteder en lille venlig advarsel til Thor Petersen om nu at klappe i. Det er selvfølgelig endnu et vink med en vognstang til evt. andre mere tykhovede venstrefolk om at holde inde med kritikken.
Troels Mylenberg ser madpakke-sagen, som et godt eksempel på, at Løkke tilsyneladende ingen idé har om, hvorvidt hans regering skal være liberal eller socialdemokratisk. Manden har tydeligvis en pointe.
P.s. Hvad med regeringsrokaden? Ja den er ikke aflyst, men beslutningen er tilsyneladende udskudt indtil videre. I går aftes på TV2 News, vendte Michael Kristiansen på en tallerken, for nu troede han ikke, at rokaden kommer lige nu og her. Det kan der være mange gode grunde til – blandt andet hensynet til et nyligt tidligt dødsfald i udenrigsminister Per Stig Møllers allernærmeste familie.