Kategorier

Frank Jensen begyndte ellers så godt

Overborgmester Frank Jensens første måned på Københavns Rådhus begyndte fantastisk godt '“ og sluttede temmelig skidt.

Læs min analyse af københavnsk politik, som jeg skriver for lokalavisen “Bryggebladet”.

Kategorier

Lækagesagen: DR bør besvare spørgsmål om deres rolle i sagen

BREAKING NEWS: En fortrolig kilde fortæller til Jarls Blog, at Christoffer Guldbrandsens makker da de lavede DR-Dokumentaren “Den Hemmelige Krig” – NILS GIVERSEN – netop er den DR-medarbejder, der har optaget lydfilen med kilden – og videresendt lydfilen til Guldbrandsen.

Spørgsmålet er nu: Hvor mange flere DR-medarbejdere deltager i Guldbrandsens private hævntogt mod forsvarsministerens pressechef?

———————————————————

Alt imens oppositionen i Folketinget og størstedelen af den statsstøttede presse interesserer sig for forsvarsminister Søren Gades evt. viden om lækagen, så vil denne blog – med dens meget begrænsede ressourcer – fokusere lidt på den vinkel af sagen, hvor DR og DRs medarbejdere har spillet en rolle.

Jeg har senere tænkt mig at stille DRs ledelse en række spørgsmål (medmindre pressen kommer mig i forkøbet), men jeg kunne godt bruge lidt hjælp fra bloggens læsere. Læs herunder mine udkast til spørgsmål. Der er plads til evt. flere spørgmål.

Tak for jeres hjælp!

– Hvem er den pågældende medarbejder i DR Oplysning, som den 25.1 optog en samtale med en kilde og videregav båndet til Christoffer Guldbrandsens i strid med DRs regler og etiske retningslinjer? Er det Guldbrandsens makker fra dokumentarfilmen, Nils Giversen, som i dag er ansat i DR Oplysning og som var ansat på TV2 første halvår 2007?

– Agter DR at offentliggøre navnet på den pågældende senere?

– Hvem er den pågældende chef, der den 25.1 bliver klar over, at DR-medarbejderen har foretaget båndoptagelsen med kilden? Er det Gitte Rabøl?

– Den 30.1. står Guldbrandsen frem i pressen og siger, at han har en kilde på en lydfil, der bekræfter hans anklager mod Jacob Winther. Hvordan forklarer DR, at det først er fredag den 5.2, at DR bliver klar over, at der er tale om samme lydfil, som DR-medarbejderen optog seks dage forinden?

– Synes DRs ledelse, at seks dage er et passende tidsrum før en chef på et nyhedsmedie som DR bliver klar over sammenfaldet, og til at vedkommende reagerer? Har DR fået en forklaring på, hvorfor chefen først reagerer den 5.2?

– Hvilke skridt agter DR at foretage overfor den pågældende DR-medarbejder og dennes chef?

– Den 5.2. bliver DR Nyheders chef Jakob Kwon interviewet til BT : I dag afviser hans (Michael Bech red.) chef Jacob Kwon Henriksen i ganske håndfaste vendinger, at Danmarks Radio har noget med Christoffer Guldbrandsens lydoptagelse at gøre.'.
Kwons afvisning ved vi nu er forkert. Hvad er DRs holdning til, at souschefen dermed taler til usandt? Får dette, at Kwon taler usandt til pressen, konsekvenser for souschefen? Hvor meget vidste Kwon om lydfilen fra medarbejderen i DR Oplysning på dette tidspunkt? Får det nogle konsekvenser for Kwon, at han taler usandt?

– Agter DR at offentliggøre filen, når/hvis man får den i hænde?

– Har DR i øvrigt muligheder for at genskabe filen i form af en backup m.v.? Er DR ved at undersøge mulighederne herfor?

– Hvornår bliver Ulrik Haagerup og Kenneth Plummer gjort bekendt med eksistensen af lydfilen, og at den er optaget af en DR medarbejder? Fredag den 5.2. Før? Eller senere?

– Hvad foretager de sig herefter, da de bliver bekendt med, at lydfilen rent faktisk stammer fra DR?

– Hvem tager beslutningen om at droppe indslaget på '21 Søndag' Redaktionen? Ulrik Haagerup? Og hvorfor?

– Den anonyme kilde, som 21 Søndag i en pressemeddelelse søndag aften 7.2. skriver 'har hørt lydfilen' og som det fremgår af indslaget i TVAvisen mandag 8.2. Er denne anonyme kilde, 'som har hørt lydfilen' identisk med den pågældende medarbejder (dvs. formodentlig Nils Giversen), som rent faktisk har foretaget båndoptagelsen? Eller er det chefen for den pågældende medarbejder fx Gitte Rabøl, som er den kilde 'der har hørt lydfilen'? Hvis det forholder sig som antaget i det første tilfælde: Er det så ikke ret usædvanligt, at en DR-medarbejder optræder som 'anonym kilde' på indslag, som de selv har produceret? Bør disse kilder/denne kilde så ikke træde frem for offentligheden blandt andet af hensyn til DRs troværdighed?

– Hvorfor fortæller DR ikke allerede mandag 8.2, hvem der havde lavet lydoptagelsen? Det var DR åbenbart jo efter eget udsagn allerede klar over fredag 5.2?

– Hvorfor venter DR helt til tirsdag 9.2. kl. ca. 14 med at offentliggøre de nye oplysninger?

– Ulrik Haagerup oplyste, at historien om at Winther ikke var på båndet, først blev bragt mandag, da den skulle bekræftes af to kilder. Hvis det er korrekt, at ingen på DR har hørt optagelsen bortset fra den journalist, der optog og sendte filen til Guldbrandsen '“ og hvis han ikke har udleveret filen til andre, synes det sandsynligt, at kun tre personer har hørt filen '“ journalisten, Guldbrandsen og Nemeth. Hvis DR's kilde(r) findes uden for ovennævnte personkreds, så må Guldbrandsen enten have ladet andre høre optagelsen eller også har DR's journalist sendt optagelsen til andre '“ arbejder DR i så fald også på at sikre eventuelle kopier?
Og hvem er den 2. uafhængige kilde fraset DR-medarbejderen formentlig Nils Giversen, som det var nødvendigt for DR at tale med før de sendte indslaget om lydfilen mandag?

Update: Onsdag kl 12.04

Kenneth Plummer siger nu, at ingen af DRs chefer har hørt lydfilen og at den ikke findes i DR. Plummer mener at vide, at DRs lydfyl ER identisk med lydfilen i Guldbrandsens varetægt. Den oplysning må han have fra DR-medarbejderen, der optog samtalen med kilden den 25.1 på bånd.

Onsdag Kl.13.06

BREAKING NEWS: En fortrolig kilde fortæller til Jarls Blog, at Christoffer Guldbrandsens makker da de lavede DR-Dokumentaren “Den Hemmelige Krig” – NILS GIVERSEN – netop er den DR-medarbejder, der har optaget lydfilen med kilden – og videresendt lydfilen til Guldbrandsen.

Kategorier

DR indrømmer nu, at de er part i Guldbrandsen-skandalen

DR er piv-utæt, læste jeg forleden dag. Det er foretagendet åbenbart både mht. vejr og vind, men altså også, når det gælder om at udlevere optagede lydfiler til Christoffer Guldbrandsen til brug for hans personlige fejde med forsvarsminister Søren Gades pressechef Jacob Winther i det nogen kalder “Lækage-sagen”, andre “Winthergate” men som efterhånden snarere fortjener at blive omtalt som “Guldbrandsen-skandalen”.

Jeg har tidligere spekuleret i mistanken om filminstruktørens lydfiler fra et Michael Bech-interview med Jacob Winther skulle have tilgået Guldbrandsen. Det viste sig ikke at være rigtigt. Til gengæld viste det sig at være rigtigt, at en person i DR Oplysning har optaget en telefonsamtale med en uvidende 3. person om lækage-sagen og videregivet oplysningerne til en 3. part, nemlig Christoffer Guldbrandsen.

Dvs. den kritik jeg rejste forleden er mildt sagt ganske relevant. En DR-medarbejder har samarbejdet med Guldbrandsen i denne sag, hvilket rejser en masse spørgsmål om kildebeskyttelse, ejendomsret, kan man optage folk uden deres vidende, ledelse af 21 'Søndag' og en masse andet.

Jeg ramte ikke præcist med mine spekulationer, men kom da i al beskedenhed tættere på end de fleste.

Det er i øvrigt interessant, at det lige er fredag den 5. februar, at DRs ledelse bliver opmærksom på sagen og får undersøgt forholdene. Er det efter, at BTs Søren Mortensen samme dag har ringet ud til Jakob Kwon i DR og spurgt ind til Michael Bechs lydfil, at DR Nyheder begynder at undersøge sagen? Går det da op for dem, hvad det handler om? Så skifter redaktionen måske lidt ud på holdet af journalister, blandt andet Kristian Sloth, der indtil da dækker denne sag. Derefter fortæller DR offentligheden, at man har lydfilen, og at Jacob Winthers stemme IKKE optræder på den, for så til sidst at lægge hele sagen frem '“ og kræve lydfilen udleveret fra Guldbrandsen. Altså damage control i højeste potens?

Hvad er der så på lydfilen? Et gæt: En TV2-journalist, der peger på Jacob Winther som kilden. Er det nok til at fælde manden? Skal udsagnet ikke gentages i en retssal under vidnepligt, før det kan tillægges afgørende betydning? Folk kan jo i princippet have alle mulige motiver for at lyve om sagen i en fortrolig samtale til en kollega. Vil DR afspille båndet i offentligheden eller vil man tage hensyn til kildebeskyttelsen? Jeg aner det ikke. Nogen bud?

Jeg har tidligere skrevet, at Christoffer Guldbrandsen, uanset hvordan sagen ender, sikkert alligevel bliver belønnet med støtte fra DR til endnu et million-projekt. Det er jeg nu ikke så sikker på længere. I hvert fald kke så længe at Kenneth Plummer er generaldirektør'¦ Jeg gad i øvrigt godt vide om Guldbrandsen økonomisk og karrieremæssigt kan holde til det her i længden.

P.s. Hvis nogen synes, at jeg måtte have en lille smule credit i sagen, så vil jeg gerne dele æren med Søren Mortensen BT, der som den eneste faktisk efterresearchede mine spekulationer og ringede ud til DR. I virkeligheden kan netop Søren Mortensens kontakt til Kwon måske have sat gang i tingene. Hvem ved?

Læs i øvrigt interview med Kwon og min ringhed til “Journalisten”

———————————————–

Tirsdag eftermiddag.

Sagen kan være meget mere speget end DR vil være ved.

DR Oplysning er efter mine oplysninger en samlende betegnelse for undersøgende journalistik blandt andet ” DR Kontant”. Hvem er leder af denne afdeling? Svar: Gitte Rabøl. Hvem er hun? Jo hun var – efter mine oplysninger – programchef på DR2 og ansvarlig fra DRs side i forbindelse med Christoffer Guldbrandsens film “Den Hemmelige Krig”, som han lavede for DR. Man kan altså med 100 procents sikkerhed knytte Rabøl og Guldbrandsen professionelt sammen. I hvilket omfang har Rabøl haft med sagen at gøre? Det kunne være interessant at få at vide. Det var i øvrigt Rabøl, der indstillede “Den hemmelige Krig” til Cavling-komittéen, så hun må have været meget glad for projektet…

Hvem kan have lavet lydoptagelsen? Jeg ved det ikke. Men her er et gæt: Nils Giversen – manden, der sammen med Guldbrandsen lavede “Den Hemmelige Krig”. Giversen er i dag – efter mine oplysninger – forsat enten ansat eller har en tilknytning til DR Oplysning.

Den 25. januar, da lydoptagelsen ifølge DR blev foretaget, ringer filmbladet “Ekko” til Jacob Winther for en kommentar til Guldbrandsens udtalelser til bladet. Winther får ikke svaret, men journalisten fra “Ekko” efterlader et eksemplar i Forsvarsministeriets vagt. Dagen efter den 26. januar læser pressen om Guldbrandsens “Ekko” og sagen starter.

Hvem kan efterhånden påstå, at der ikke er et tæt samarbejde – eller komplot – mellem en eller flere DR medarbejdere og Guldbrandsen om at få skovlen under Winther, og som må have stået på i længere tid?

Update Tirsdag aften: En kilde oplyser til Jarls Blog, at Nils Giversen rent faktisk arbejder i DR Dokumentar under DR Oplysning. Så DR er altså spækket med Guldbrandsens folk.

I journalistkredse går rygtet nu, at det er Giversen, som har optaget lydfilen.

TV-Avisen kl 18.30 fortæller, at medarbejderen optog lydfilen i arbejdstiden den 25.1. Medarbejderens chef afviste dog allerede samme dag materialet, fordi det var blevet til under de nu kendte omstændigheder, som altså strider imod DRs etiske retningslinjer. Om den pågældende chef er/var Gitte Rabøl vides ikke. Herefter sendte medarbejderen filen videre til Guldbrandsen.

Hvad fik sagen til at rulle? Har chefen fået kolde fødder og gået til Plummer, fordi enkelte medier har skrevet om sagen? Jeg ved det ikke, men må bare konstatere den udtalte manglende interesse fra mange momsfritagede medier til at gå ind i sagen og forfølge og udspørge de ansvarlige.

Tirsdag aften kl 19.42
Jacob Winthers advokat beder politiet om at anlægge injuriesag mod Christoffer Guldbrandsen, skriver Ritzau og Berlingske. Det lyder umiddelbart en anelse teknisk. Det er der sikkert en god grund til.

Læs mere her.

Forklaringen er formentlig den enkle, at Winther er embedsmand, så derfor kan han bede politiet om at gå ind i sagen i stedet for at føre den selv.

Tirsdag aften kl 21.26

Det er meget underligt.

Nu har jeg lige set 21'²eren i aften.

Den 25.1 bliver den pågældende DR-medarbejders chef klar over, at der bliver lavet en optagelse med en kilde, som muligvis udpeger Winther som lækken. Ifølge TVA-indslaget, så forklarer chefen DR-medarbejderen, at båndet ikke kan bruges, fordi det er optaget under de beskrevne omstændigheder, der strider med DRs etiske regelsæt mv.

SÃ… bryder helvede (dvs. sagen med Guldbrandsens anklage mod Winther) løs den 26.1.

Den 30.1. siger Guldbrandsen at han har en lydfil.

Men først fredag den 5. februar bliver chefen klar over, hvilken lydfil, der er tale om.

Hvor troværdigt lyder det egentlig?

Holder chefen sig tilbage fra at gå til sine overordnede i næsten EN HEL UGE?

En chef på en nyhedsfabrik som DR?

Ahr. Goddaw do!

Hvem er de pågældende mennesker i DR? Det bliver man da nødt til at finde ud af!

Kl 21.46

Der er mange ting, der ikke passer sammen i DRs forklaringer. Her er, hvad DR Nyheders souschef Jakob Kwon Henriksen sagde til BT, der i fredags skrev en netnyhed med overskriften ” Lydfil kommer ikke fra DR”:

” I dag afviser hans (Michael Bech) chef Jacob Kwon Henriksen i ganske håndfaste vendinger, at Danmarks Radio har noget med Christoffer Guldbrandsens lydoptagelse at gøre.”

Kwon taler formentlig om den lydfil, som Jarls Blog har spekuleret i kunne stamme fra journalist ved 21 Søndags Michael Bechs interview i oktober med Winther.

Men alligevel får han sagt noget forkert. Jeg tror ikke på, at Kwon lyver, men det han siger i fredags, ved vi i dag er usandt.

Jeg spekulerer: Er der en chef på DR Oplysning, måske Gitte Rabøl, som så fredag læser denne BT-nyhed med Kwons bastante udtalelser og så derefter begynder at få kolde fødder? Er det nu, at hun kontakter sin chef Ulrik Haagerup, som senere får fat på Plummer? Vi ved det ikke, men det er et sandsynligt scenario.

Hvis det er sandt, så har Rabøl – eller den pågældende chef – holdt på en hemmelighed i en hel uge uden at røre en finger. Hvad mener Kenneth Plummer om det? Er det i overenstemmelse med DRs etiske regelsæt?

Får sagen, som ifølge Plummer selv, DR ser på “med stor alvor” i øvrigt nogle konsekvenser for den pågældende medarbejder og hans nølende chef?

I øvrigt: Er det ikke ret påfaldende, at DR i dag – i timerne efter og i slipstrømmen på Lars Løkkes højtprofilerede pressemøde breaker historien om, at LYDFILEN ALLIGEVEL STAMMER FRA DR?

Det her ligner jo en ren Jo Moore.

Giversen og Rabøl. Jarls Blog helmer ikke før jeg ved, om de to er indblandet. Alle der ved noget om sagen må meget gerne kontakte mig. Jeg kan i modsætning til TV2, DR og Politiken garantere fuld anonymitet og kildebeskyttelse.

Kl 22.09.

Giversen er gammel TV2-journalist, og var på stationen omkring april 2007, da lækagen kom. Han har måske ringet til en gammel kollega den 25.1 2010 og fået vedkommende til at gentage historien på bånd? Det lyder vel egentlig meget sandsynligt. Det kan jo være hvem som helst på TV2. Ifølge TV2 Nyhedernes chef Michael Dyrbye så er der jo mange, der tror, at de kender historien uden at kende den virkelige historie.

KL 22.45

Journalist Christian Brøndum, Berlingske har angiveligt spurgt ude i DR, hvem medarbejderen er, der har lavet lydfilen, men har ikke kunne få noget svar.

Han har heller ikke fået noget svar på, hvilke konsekvenser sagen får for medarbejderen og hans chef.

Læs mere her.

Måske ved DR slet ikke, hvad de skal gøre ved dem?

ER Rabøl den chef, der kendte til at lydfilen blev produceret en 25.1, men tav i hele seks dage fra den blev kendt den 30.1. før hun/han formentlig gik til sin øverste chefer den 5.2? Det vil jeg gerne vide.

Plummer bliver da også nødt til at forholde sig til at Jakob Kwon har fortalt BT en usandhed i fredags, om at lydfilen ikke stammer fra DR.

I hvilke offentlige virksomheder kan chefer overleve at fortælle usandheder?

Onsdag.

Bjarne Steensbeck, Berlingske undrer sig og stiller tre spørgsmål vedr. DRs/Guldbrandsens hemmelige fil

Pressejurist Oluf Jørgensen undrer sig over, hvorfor DR ikke bare offentliggør lydfilen (Hvis de altså får den udleveret fra Guldbrandsens advokat).