Kategorier

Politisk krig om økonomisk troværdighed

Regeringen og S-SF indledte i sidste uge de første alvorlige træfninger i, hvad der bliver et langt og blodigt politisk slag frem mod valget om, hvilken af de to blokke, der har mest troværdighed i den økonomiske politik.

Oppositionen har bevidst blottet en flanke ved nu helt at droppe deres hidtidige støtte til skattestoppet. Dermed fremstår de en anelse mere troværdige uden at det dermed er meget klarere, hvilke afgifter de vil sætte op. Bolig- og indkomstskatter, bortset fra millionærskatten, er fortsat fredet fra at stige. S-tilbagetoget fra den i forvejen ret usikre skattestops-skanse gjorde imidlertid, at Venstre for engang skyld er kommet i offensiven, fik rettet kanonerne ind og bestrøget især Helle Thorning-Schmidts personlige troværdighed med pointen om, at Socialdemokraterne faktisk efterhånden har indtaget stort set alle standpunkter i skattedebatten. Det budskab kører nu på Venstre-TV og You Tube, der sender 24 timer herom og frem mod valget.

På den anden side har meningsmålinger vist at skattestoppets popularitet i befolkningen er vigende. Det kan der være flere forklaringer på end den – som medierne gerne udlægger – at folk pludselig er begyndt at elske højere skatter. Det kunne fx være at en del af befolkningen '“ efter at regeringen selv har pillet ved skattestoppet og hævet afgifter mv. '“ anser skattestoppet for at være brudt en gang for alle og derfor i al almindelighed er tømt for troværdighed.

Imidlertid er der ingen tvivl om, at S-SF har læst Megafon-målingen som en opbakning til deres synspunkter og det giver naturligvis blod på tanden. Men deres løsningsforslag er endnu ikke kendte og i mellemtiden ruster Christiansborg sig til en ordentlig omgang hokus-pokus-politik fra holdet bag 'Fair Forandring'.

Mens Villy Søvndal og Helle T satser på at bruge flere offentlige penge på at redde Danmark, velfærden og arbejdspladserne, så er regeringen næsten mindst ligeså utroværdige, når det gælder, hvordan den vil få enderne til at mødes i den økonomiske politik.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen vil gennemtvinge at væksten i kommunerne droppes til næste år '“ uden dog at anvise hvordan. Ingen økonom tror dog på, at det kan lade sig gøre. Heller ikke Nationalbankdirektør Niels Bernstein, da han undsagde landets økonomiske politik som det ikke er set siden 70erne.

Her er de to marginalt forskellige udgaver af regeringens uansvarlige økonomiske politik, som borgerne nu har at vælge imellem:

VK:
Viser ingen vilje til besparelser eller til at ville gennemføre reformer. Sender “aben” videre til kommunerne.
Vil ikke anvise besparelsesmuligheder på statens budget, som kan gøre ondt i folks velfærd.
Vil fastholde skattelettelser i skattereformen.
Vil fastholde det 'nye' skattestop

S-SF:
Viser ingen vilje til besparelser eller til at ville gennemføre reformer. (Bortset fra udskydelse af beslutningen om indkøb af jagerfly og beskæring af erhvervsstøtteordninger) ¨
Vil ikke anvise besparelsesmuligheder på statens budget, som kan gøre ondt i folks velfærd.
Fastholder skattelettelser i skattereformen, bortset for indkomster på over 1 mill. kr. årligt. (Dvs. øge marginalskatten markant for de højest lønnede funktionærer)
Vil droppe skattestoppet '“ men indkomst og boligbeskatningen må ikke stige
Vil hæve afgifter (ud over hvad regeringen vil) på usunde varer

Hvad er bundlinjen så for den afgørende vælgergruppe den dag, hvor de står stemmeboksen?

De præsenteres for et valg mellem en udsigt til ringere velfærd som følge af beskæring af kommunernes service kombineret kombineret med fortsatte skattelettelser, som især de højeste indkomster får glæde af. (Da det jo er dem, der betaler mest i skat)

Det kræver dog ikke, at man er Karl Rove for at kunne regne ud, hvem der får lettest ved at kommunikere dette skisma til svingvælgerne. Det er til fordel for S-SF, og det ligner derfor et tydeligere valg mellem velfærd og skattelettelser, end det fremstod i 2007.

Hvis disse besparelser/serviceforringelser først slår igennem og opleves af borgerne om et års tid, så er mit bud, at regeringen senest efter nytår har udskrevet et folketingsvalg. Det bliver, som jeg vurderer det lettere at sælge budskabet om, at økonomisk smalhals gør det nødvendigt at skære i velfærden, FØR at det gør ondt, frem for IMENS det gør ondt.

Men en økonomisk hestekur er i forvejen en svær – for ikke at sige helt umulig – opgave at sælge til vælgerne, især når ingen økonom hverken i eller udenfor kongeriget p.t. tror på, at regeringens økonomiske politik hænger sammen.

Lars Løkke Rasmussens eneste kort er, at oppositionen fortsat fremstår som en anelse mere utroværdig end regeringen, men det kan jo nå at ændre sig, når vi ser S-SFs “store økonomiske plan” efter påske.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

13 kommentarer til “Politisk krig om økonomisk troværdighed”

Tjae, enkel og ligetil fremstilling af tingene.
Det kan siges på en endnu mere direkte måde, synes jeg: man er i gang med et stort spil “play chicken” – hvem tør p…. mest i bukserne, rent finanspolitisk uden at vælgerne fatter mistanke? Taberen bliver – os alle sammen, på længere sigt 🙁

Tak for en – som altid – nøgtern og fair beskrivelse.

Til Jarl og jer andre herinde, der plejer at stemme V eller K:

Er der efterhånden noget som helst argument for at kaste sin stemme efter et af disse partier?

Vi har en borgerlig regering, der mere eller mindre har ødslet opsvinget bort – og som nu ikke vil fremlægge en troværdig økonomisk politik (fordi det kan koste stemmer).

Tilmed tillader regeringen sig igen og igen uden skam at affærdige nationalbankdirektøren og andre økonomers råd og advarsler.

Er der egentlig nogen forskel på denne borgerlige regering og regeringen Anker Jørgensen hvad økonomisk uansvarlighed angår?

Jeg kan kun se ét argument for at give sin stemme til V eller K: Den kan holde oppositionen væk – og det er da muligt, at S og SF vil være en knivspids mere uansvarlige.

Med venlig hilsen

Ja svarene på økonomisk ansvarlighed ligger jo hverken hos VKO, som fortsætter med at overhøre alle gode råd om det som vi har brug for, eller hos S-SF som troligt lover uendelig velfærd for uendelig skattetryk (bare ikke til vores vælgere).
Den økonomiske ansvarlighed kan findes på tinge men kun i miniput partieren de radikale og hos liberal alliance – man må håbe for Danamrk at et af de to reformpartier kommer til at sidde med nøglen til den næste regering og at de begge vil kræve ansvarlighed af den næste regering – fordi VK har vist de er dybt uansvarlige og der er ingen håb om at EU dronningen pludselig vil se lyset.

Der findes intet parti i Folketinget, der har været mere økonomisk uansvarligt end Det Radikale Venstre. Det kan helt nøgternt dokumenteres, at uden de radigales udlændingepolitik ville Danmark slet ingen økonomiske problemer have. Man må sige, at anti-spin-partiet Det Radikale Venstre i dette tilfælde har gjort et fremragende stykke arbejde ved ikke desto mindre at fastholde stort set samtlige medier og ditto vælgere i denne illusion.

Tak for en glimrende analyse.

Jeg tror at man ikke skal undervurdere at det er en feelgood eller lænestolsholdning at foretrække velfærd fremfor skattelettelser eller ikke at synes om skattestoppet.

S og SF gør ganske givet det rigitge ved at gøre (forestillingen) om valget mellem skattelettelser og velfærd tydeligere men om det lykkes vil vel afhænge af krisens omfang og om den når at klinge af inden valget.

Den næste finanslov bliver en nedskæringsfinanslov og spørgsmålet er om Løkke og Kjærsgaard har lyst til at møde vælgerne efter
der er skåret ned.

I Oktober kan der være et vindue hvor kommuneforhandlingerne er overstået og kommet på afstand medens ministrene har siddet tilpas længe efter rokaden til at et valg giver mening.

Tak for en god analyse.

Jeg er helt enig og stemmer af samme grund på Liberal Alliance ved næste folketingsvalg.

@ 6

Fra ende til anden, lige mine ord.

Men var det ikke for LA, ville min stemme være blank.

Jeg må indrømme at jeg ikke lige kan gennemskue hvorfor vi i Danmark skulle være stillet så meget værre end andre lande.

Vi har lav inflation, overskud på betalingsbalancen, relativ lav ledighed.

Store underskud på offentlige balancer er forventligt efter et produktionstab på 6,7%. Dertil øget kommer stigende ledighed, ekspansiv finanspolitik, bankpakker og skattelettelser.

Det er lige før at jeg godt kunne tænke mig en SS(F) regering, bare for den vidunderlige skadefryd når de bliver nødt til at skære drastisk i velfærdsparasitten (uagtet hvem der vinder, så får vi mindre velfærd og højere skatter).

Så gælder det bare om at forlade landet inde de kaster den helt ud over afgrunden, men det er vel hvad de klamme velfærdsjunkier har fortjent.

S og SF brød da allerede skattestoppet i deres Fair Forandring. Her er der forhøjelser af afgifter og skatter i en lind strøm.

Det er svært at se hvilke partier der er mest uansvarlige.

S og SF fører efter min mening en smule over VK og DF, men kun fordi de vil have højere skatter.

Den eneste vej er en afskaffelse af efterlønnen og det kan ikke gå hurtigt nok. Regeringens ideer om besparelse i det offentlige er urealistiske og giver heller ikke et bidrag til væksten.

Der burde ligge en god historie i at grave lidt i, hvad det er for nogle erhvervsstøtteordninger som S+SF konkret vil skære i.

Hvis man ser på den samlede erhvervsstøtte (både direkte tilskud og skattebegunstigelser) på ca 20 mia. kr, så er de største områder:

7,2 mia. til miljø og energiformål (primært tilskud til vedvarende energi)

3,8 mia. til forskning og udvikling

2,3 mia. til dagblade og kulturstøtte

Det virker ikkeumiddelbart oplagt for S+SF at skære her (bortset fra nogle hjørner hist og pist).

så er der selvfølgeligt skattebegunstigelser til landbruget (1,2 mia. kr), som det vil være nemmere for S+SF at skære i, selvom det i praksis nok ikke vil være helt let i lyset af landbrugets økonomiske situation.

Og så er der en masse mindre ordninger, som S i hvert fald traditionelt har bakket op om, som rådgivning for små og mellemstore virksomheder, regional udvikling mv.

Det kan samtidigt være svært at se, hvordan S+SF idéer om offentligt-privat samarbejde skal blive til noget, hvis de ønsker at skære (dramatisk) i erhvervsstøtten. Hele vindmølleeventyret, som Villy er så glad for, var ikke blevet til noget uden massiv erhvervsstøtte i form af kunstigt høje afregningspriser mv.

(oversigten over erhvervsstøtteordninger kan ses herhttp://www.oem.dk/graphics/oem/Publikationer/Publikationer/2009/Redeg%F8relse%20om%20erhvervsst%F8tte%202009/Redegoerelse_om_erhvervsstoette_2009/index.htm)

Jeg forstår ikke hvorfor de radikale ikke går til frontalt angreb på VKs troværdighed. Regeringens budskab om, at kommunerne kan gennemføre besparelser (“nulvækst”) uden forringelser af servicen er jo komplet utroværdigt. Formålet er alene at VK kan skyde ansvaret fra sig. De radikale har for mig at se en god fortælling om, at de godt nok er mod skattestigninger, men at de dog foretrækker S-SF, der tør stå ved de ubehagelige beslutninger, i forhold til VKO, der igen og igen lægger ansvaret fra sig.

11. Spændende indlæg om erhvervsstøtte ordninger – Ud fra dit indlæg finder jeg det også særdeles tvivlsomt om de vil hente et provenu der. Jeg tror S-SF plan er at placere regningen til næste genration på samme måde som VK gør med deres reformangst.

I øvrigt opløftende at se tilslutningen til LA her på den borgerlige blog, måske er Samulsens 8 mandater ikke utopi.

Lukket for kommentarer.