SFs landsmøde i weekenden sendte igen et krystalklart og tydeligt signal til VKO: Den tid er nu endegyldigt slut, hvor SF insisterede på at optræde som lalleglade amatører i forhold til brugen af medierne og i deres politiske kommunikation, og hvor VKO kunne slippe for at tage partiet alvorligt.
Ligesom det er tilfældet hos VKO-partierne og S er meget lidt på SF-landsmøde overladt til tilfældighederne. Landsmødet gav i det hele taget indtryk af blive ganske professionelt afviklet, hvor der blev kommunikeret klare gennemtænkte budskaber ud til de vælgergrupper man ønsker at ramme, som man så det med Villy Søvndals klokkeklare valgløfte om at der skal være to lærere i de yngste folkeskoleklasser. “Det gennemfører vi, når vi kommer til magten”, sagde SF-formanden. Dvs. Rød kontraktpolitik a la Anders Fogh Rasmussen. Det bliver ikke det sidste valgløfte fra den kant. Mon ikke Villy har mindst 3-4 løfter i ærmet af samme kaliber frem mod valget? Rygterne om kontraktpolitikkens død er altså stærkt overdrevne. Philip Gould lever!
SF holdt landsmøde i det kæmpestore Odense Congress Center, som blandt andet også Venstre har haft for vane at afholde landsmøde. I gamle dage foregik SF-landsmøder ellers på folkeskoler i Københavnsområdet, hvor deltagerne krøb i soveposer på luftmadrasser i små gymnastiksale. Nu til dags bor SF'erne imidlertid på hotel præcis ligesom alle andre mennesker.
Netop de mange fordomme om den typiske SF’er blev taget ved vingebenet og luftet af en veloplagt Helle Thorning-Schmidt, der søndag morgen blev modtaget som en rockstjerne af SF'erne. Ved at tage fat om fordommene om, at mændene i partiet historisk set ikke ligefrem har været rollemodeller for Dansk Herremoderåd, så forsøger Thorning med sine kvikke hentydninger til fordommene, som alle grinede af, ganske kvikt at afmystificere, hvad det vil sige at være en moderne SF'er. Naturligvis passer det lige ind i den succesfulde strategi, der er ved at gøre SF til det 3.-4. moderne catch-all socialdemokratiske folkeparti i stil Venstre under Anders Fogh Rasmussen, de Konservative under Poul Schlüter og naturligvis i det klassiske socialdemokrati.
I øvrigt har Thorning alt at takke SF for. Efter fem år har hun ikke formået at give sit parti fremgang. Der er åbenbart intet synligt pres i befolkningen for, at Thorning skal være statsminister. Det er meget underligt at ingen i pressen dyrker det ellers enestående og ret iøjnefaldende skisma, at en socialdemokratisk statsministerkandidat tilsyneladende ikke ved egen kraft evner at vinde regeringsmagten.
Der var dog et par enkelte ting, der drillede SF'erne i weekenden. Tilsyneladende irriterer det nogle af de gamle græsrødder, at Søvndal bruger sin pondus til at få valgt sin protegé og rådgiver Thor Möger Petersen til partiets næstformand. Möger har for det meste fået god presse, der udråber den unge mand på 25 år som politisk wunderkind. Hans ses som chefarkitekten bag SFs succes i stil med Karl Rove (der næppe er et SF-forbillede). Det er snarere mafia-universet fra 'Godfather'-filmene, der ifølge Möger eget – noget ubetænksomme '“ udsagn, der er inspirationskilde i hans arbejde. Anyway, Möger blev i weekenden valgt ind i SF-ledelsen og alt tyder på, at han kåres om næstformand, når toppen konstituerer sig tirsdag. At manden indimellem begår fejl, er 'Godfather'-udtalelsen et tegn på, ligesom at der åbenbart også er klare grænser for mandens popularitet i SF, hvor især organisationsfolkene i København er kølige.
Det var også sidstnævnte gruppe, der fik på anden vis fik lavet lidt ballade. Det skete da de midt under landsmødet åbenbart fandt på at lække til Berlingske, at de havde haft en kontrovers med partiledelsen om forholdet til DF. SF går meget langt for at tiltrække tidligere SF-vælgere til partiet. Og derfor går øvelsen ikke ud på at se bagud '“ og sparke, men snarere at se fremad og række hånden frem mod de nye vælgere, der tjekker ud fra VKO. Det er dog ikke alle, der lige har fattet – eller accepteret – den del af strategien:
Sådan skrev Berlingske i fredags:
Dansk Folkepartis mulige indflydelse på en rød regerings politik er tilsyneladende så penibelt et tema, at SF-toppen op til denne weekends landsmøde har bortcensureret et forslag fra partiets socialordfører Özlem Cekic og tre SF-lokalformænd om netop det spørgsmål. Sådan lyder anklagen fra SF-lokalformænd, som mener, at de sammen med Cekic er blevet presset af SF-gruppeformand Ole Sohn til at trække forslaget tilbage.
Ifølge formanden for Özlem Cekics partiforening på Bispebjerg, Hans Daugaard, er Cekic tilmed på et møde blevet truet af Ole Sohn med, at hun ville blive frataget sit ordførerskab, hvis ikke hun trak forslaget tilbage.
Ole Sohn benægter dog at han har truet med noget som helst. Ja faktisk afviser han blankt at der er noget om snakken.
Så hvem i SF, der er fulde af løgn. Ja det vides ikke, men begge parter kan da umuligt have ret. Cekic var i hvert fald klog nok til herefter at klappe i som en østers.
Ole Sohns billede som blød, pæn og velmenende mand holder endnu. Men hvor længe? Hvornår krakelerer facaden, og man i stedet ser ham i rollen som den benhårde politiske kommissær, der saver benene af folk, der ikke retter ind?
DFs Søren Espersen er indtil videre forfaldet til at sammenligne Sohns DKP-fortid med DNSAP-formand under krigen Fritz Clausen. Det bliver spændende at se om fællesmængden af mulige SF/DF-vælgere er enige i hans vurdering af Sohn. Jeg tvivler.
SF'erne er i hvert fald helt oppe på dupperne professionelt, når de dummer sig. Det ser man i dag, hvor to SF'ere herunder den pæne Steen Gade er blevet taget i at være medlem af en Facebook-gruppe, hvis deltagere har portrætteret DF'ere herunder Pia Kjærsgaard som nazister. Det er i øvrigt en yndet folkesport på venstrefløjen, som DSU har brilleret med ved flere lejligheder. Senest ved EP-valget, hvor det gik ud over Morten Messerschmidt. I SF er de dog kloge nok til at beklage og sige undskyld, når man er gået over grænsen. Tænk engang, hvis man havde reageret ligeså hurtigt i Venstre under Okman/Facebook-sagen?
Det var også i weekenden, at en måling viste, at danskerne foretrækker Søvndal som indenrigsminister eller socialminister. SFs egne vælgere ser dog snarere Søvndal som udenrigsminister. Så her er måske et felt for de borgerlige at dyrke. Søvndal som godgørende socialminister er et rimeligt ufarligt billede for de fleste danskere, men som udenrigsminister? Er et flertal af danskerne virkelig klar til det? Ã…benbart ikke.
Men skal VKO have bonus ud af at fremmane dette skræmmebillede, så kræver det dog som minimum, at danskerne generelt synes, at den nuværende udenrigsminister gør det fortræffeligt. Og her er der som bekendt lidt at arbejde med'¦
SFs landsmøde gav – helt som ventet – endnu intet svar på, hvilken økonomisk politik S-SF har tænkt sig at føre og hvor de vil finde de ca. 36 mia. kr., som de indtil nu har tænkt sig at finde/bruge. De delegerede havde ikke lyst til at diskutere det, og de journalister, der spurgte fik intet særligt præcist svar. Andet end at planen kommer. Hvornår? Svar: Snart. Man fristes til at fortsætte svaret som en vis Sir Humphrey Appleby: In the fullness of time. When the moment is right'¦.