Kategorier

Kan en dronningeofring hjælpe de konservative tilbage?

Fredag fik den (nu tidligere) konservative kaospilot, hovedbestyrelsesmedlem og forsker udi rummedicin Peter Norsk sine sidste 15 minutters berømmelse, da han forlod partiet ved at smække med døren. Før var han interessant som konservativ kritiker. Nu er han uinteressant som forhenværende, men forsøger i stedet at gøre sine hoser grønne hos Liberal Alliance. Et godt råd til Anders Samuelsen og Co: Gør nu ikke Norsk til folketingskandidat eller noget andet skørt, der kan give tågehornet en ny platform. Det vil ødelægge den velfortjente troværdighed partiet endelig har fået stablet på benene.

Samtidig stillede 'monokelgeneralen', Kjeld Hillingsø sig op med det politisk set ganske tåbelige synspunkt, at Lene Espersen skulle overlade udenrigsministerposten til en anden (der tog det mere alvorligt'¦), samtidig med at hun så godt kunne fortsætte som formand. Se det kan man ikke i moderne politik. Enten er Lene Espersen formand, udenrigsminister – ja rub og stub. Eller også er hun færdig med det hele og er ingenting. Alt andet vil – udover en ydmygelse af Espersen – også være inkonsekvent og umulig at sælge til vælgerne. Forestiller Hillingsø sig seriøst, at K skal møde vælgerne på gågaderne med synspunktet: “Hej med jer! Vi de konservative er det klart bedste parti, men vores formand duer altså ikke til at være udenrigsminister.” Det kan man hverken forklare eller forsvare. Og derfor burde Uffe Ellemann-Jensen hviske sin gamle ven et godt råd i øret: “Hold nu kæft, Kjeld. Det har du jo helt tydeligt ikke en skid forstand på!” Men hvis Kjeld mener, at Espersen er helt uduelig, så skal han i stedet kræve hendes afgang som partiformand her og nu, så en ny kan tage over hurtigst muligt.

Hvordan man vender og drejer det, så er der en del, der tyder på at nogle internt hos de konservative forventer, at Espersen politisk set “er færdig som gårdsanger”. Enten holder hun det ikke ud længe '“ eller også falder hun senest i forbindelse med det næste valg. Og så gælder det for udfordrerne at bringe sig i stilling i god tid inden næste valg.

Well. Fra den samme kilde, som for flere måneder siden fortalte denne blogger om Per Stig Møllers udlevering under Dronningens gallamiddag af sin partiformands evne til at følge i hans fodspor så sagde samme Møller ved samme lejlighed '“ ifølge min kilde også flg.:

'Nu gælder det om at holde gang i den historie (Mallorca-sagen) indtil Connie kommer hjem og redder stumperne'

Man må sige, at netop det projekt '“ med eller uden Møllers medvirken '“ virkelig er lykkedes til fulde. Sagen har været holdt i gang ganske længe. Ikke mindst på grund af Espersens egen ubegribelige stædighed, hvor det tog næsten to måneder før hun sagde undskyld for Mallorca-fadæsen.

Men anden del af udsagnet om, at 'Connie kommer hjem' tror de færreste alligevel på vil ske. Hvorfor skulle hun dog sige nej til 5 år i et internationalt topjob med god løn og spændende udfordringer for i stedet at tage hjem og overtage den synkefærdige skude? Ingen tror på det. Og i øvrigt er Hedegaard heller ikke medlem af Folketinget længere, hvilket gør tanken fuldkommen utopisk.

I øvrigt synes jeg udsagnet siger en del om Per Stig Møller. Jeg har altid gået og opfattet ham som lidt af et offer for Hans Engells intriger dengang under det konservative blodbad i 90'erne. Nu er jeg faktisk ikke længere så sikker på, at den vurdering holder. For Møller ER åbenbart ude af stand til at lade sit partis interesser gå forud for sine egne.

Der er imidlertid andre konservative, som tiltrækker sig stor opmærksomhed i denne tid. Lars Barfoed for eksempel. Meget få på Christiansborg er i tvivl om, at Barfod reelt går direkte efter at blive partiformand, når '“ ikke hvis '“ Espersen falder. Der er ikke nogen rygende pistol. Det er bare en fornemmelse baseret på observationer. Barfoed forsvarer fx ikke sin partiformand. Heller ikke på interne møder. Det berettes om et vælgerforeningsmøde et sted i Nordsjælland, hvor Barfoed for forsamlingen som folketingsmand holdt det obligatoriske indlæg, hvor han 'redegjorde for den aktuelle politiske situation'. På dette tidspunkt talte hele det politiske miljø her i landet ellers kun om én ting: Lene Espersens fravalg af Arctic Five-topmødet til fordel for ferie på Mallorca. Men Barfoed forbigik emnet fuldstændigt. Tilhørerne spurgte dog så ind til emnet, men Barfoed svarede blot undvigende eller talte sort samtidig med, at han '“ blev det observeret – helt bevidst undlod at tage sin partiformand i forsvar. Sådan en opførsel lægger man naturligvis mærke til i en organisation som Det Konservative Folkeparti, der historisk set har været vant til lidt af hvert, når det gælder magtkampe.

Spørgsmålet er: Er der et spirende oprør i gang? Er det muligt at vælte en siddende formand og udenrigsminister? Vil vælgerne ligefrem belønne de konservative, hvis de skifter Barfoed ud med Espersen på formandsposten og som politisk leder og genindsætter Per Stig Møller som udenrigsminister? Jeg understreger, at alt dette er ren spekulation. Jeg er helt uvidende om, at der skulle være den slags tanker. Men hvor går grænsen for, at K kan vinde vælgere på, at Espersen forlader udenrigsministerposten og dansk politik? 5 procent? 4 Procent? 3? Kan en dronningeofring mon så redde partiet fra undergangen?

Uanset hvad der sker, så er de konservatives akutte krise Lars Løkke Rasmussens og VK-regeringens største problem. Det har man naturligvis også erkendt i regeringen, men der er meget lidt man kan gøre ved det. Venstre kan ikke handle af hensyn til de konservative og de konservative er handlingslammede. Pia Kjærsgaard vil selvfølgelig ikke tage ansvaret for regeringens krise, så den får nogle drag over nakken.

En ting er helt sikkert: Hvis ikke de konservative meget snart får løst deres problemer, så bliver Helle Thorning-Schmidt statsminister selv, hvis man forestillede sig, at det pludselig blev kendt, at Stephen Kinnock fx havde unddraget sig skat i begge lande og gemt hele overskuddet i en fond på Cayman Islands.

Læs også Troels Mylenbergs særdeles indsigtsfulde artikel om samme emne.

P.s. De konservatives problemer er mangesidige. Ud over ledelsesmæssige problemer så har man tydeligvis, hvad Niels Krause-Kjær bla. beskriver her også problemer med at formulere og følge noget, der bare minder om en politisk strategi.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

19 kommentarer til “Kan en dronningeofring hjælpe de konservative tilbage?”

En løsning for regeringen kunne være en ren Venstre-regering eller en VO-regering.

Her vil man kunne regne med konservativ støtte, da de vel næppe ønsker et omgående valg ?

1. Det kræver som minimum, at Venstre-folkene synes om idéen. Og det gør de ikke p.t. Krigsskadeomkostningen vil også være dyr: Hadet mellem V/K ville slå ud i lys lue og lamme de borgerlige i mindst en generation. Så hellere leve med at Pia K fra tid til anden kræver at komme i regeringen på et eller andet tidspunkt.

@Jarl Cordua
Interessant læsning. Du spekulerer i eventuel konspireren fra Lars Barfoed, men er Brian Mikkelsens radiotavshed ikke også påfaldende? Han er vel trods alt nr. 2 hos de Konservative, men jeg mindes ikke at Henriette Kjær har fået støtte til sit forsvar af partiformanden fra denne side, ej heller at samme Mikkelsen på det seneste har optrådt i medierne. En mulighed er selvfølgelig, at han som sine to forgængere i det store ministerium, er ved at kløjs i ren administration, men har du hørt noget på dine som oftest gode vandrør om Brian Mikkelsens rolle hos de Konservative?

Hvis der konspireres om en formandsændring, bliver han vel nødt til at forholde sig aktivt til det, hvis han fortsat vil nyde at have en fremtrædende plads hos sit parti?

Jarl, jeg tvivler ikke på, at du er mere velinformeret omkring magtkampe på Christiansborg end undertegnede – men tror du ikke, det kan være en overfortolkning af Lars Barfoeds motiver at udlede, at han konspirerer mod Lene Espersen, fordi han ikke forsvarer hendes fuldstændigt åbenlyse fejltrin? De fleste mennesker, der har hovedet i fuldt behold, kan vel se, at hun har begået fejl – og meget få vil nok forsvare hendes ageren i f.eks. Arktis-sagen. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man ønsker hendes afgang. Man kunne måske snarere tolke det som et udtryk for loyalitet, at de konservative MF’ere ikke har udtalt større kritik af hende. 😉

Den eneste der vel reelt har forsvaret Lene E. er Henriette Kjær og derudaf kan vel ikke konkludere at resten af de Konservative konspirere imod Lene E.

3. Brian Mikkelsen er p.t. i KIna. Det kan han jo bruge som undskyldning, men jeg tror K-toppen satser på at sommerferien lægger diskussionen vedr. Lene Espersens lederskab død. Det er jo heller ikke en sag, man skal tale op. Det vil være dumt. Så Mikkelsens tavshed er logisk.

4, 5. Man kunne godt have forventet at se flere konservative MFere forsvare Espersen. Men vi taler om et INTERNT møde? Prøv at overføre det til alle mulige andre partiledere. Kan de ikke forvente at blive forsvaret i netop sådan et forum?

Lars Barfoed mere end udstråler at han står klar, når Lene E. ikke selv vil mere. Det er ikke det samme som at han konspirerer. Det er en mere aktiv handling. Barfoed er indtil videre blot noteret for sin meget passive støtte.

@ Jarl

Jeg forstår ikke helt forskellen på, at du vurderer, at Brian Mikkelsens tavshed betyder, at han forsøger at lægge sagen død, mens Lars Barfoeds tavshed handler om, at han ikke støtter op omkring Lene Espersen?

Man kan godt undre sig over, at det har kunnet gå SÃ… galt for de konservative. Det har været kendt både i partiet, på resten af Borgen og udenfor, at Lene Espersen næppe havde hverken det politiske eller personlige talent til at fungere som leder. Man har åbenbart håbet, at det var nok at være fotogen og “simply the best”, og så lidt substans er der trods alt ikke råd til. Hvad har rådgivere, partiledelse og partimedlemmer dog tænkt på?

Men Jarl har fuldstændig ret i, at det nu er alt eller intet. Lene Espersen må stå resten af regeringsperioden igennem – og hun har vel trods alt en vis indflydelse på, hvor lang den restperiode skal være. Man vil ikke kunne fortænke de konservative i at ønske sig et valg allerede i dette efterår for at afkorte lidelserne og komme i gang med at bygge det hele op påny, både politik og ledelse. Man siger, at alt kan ske i politik, men det er nok et fromt håb, at de konservative kan få nogen større fremgang frem til næste valg. Det synes mere sandsynligt, at det kan gå endnu værre – se blot parallellen hos de radikale 2005-2009.

Jarl – du skrev et sted, ganske morsomt, om den økonomiske brain trust hos S-SF.

Så må Lene E og Henriette Saeed al-Sahhaf vel være K’ernes strategiske brain trust? 🙂 Eller gemmer der sig nogle hidtil uopdagede og uudnyttede genier ude i periferien, som kunne hale partiet ud af suppedasen? Fordi at flytte om på den nuværende flok er vel som regeringsrokaden tidligere på året: gammel – og sur – vin på gamle flasker.

7.

Det er vist ingen, der vurderer Mikkelsen som udfordrer til Espersen. De to har jo hidtil delt magten.

Det, der er præmissen for at jeg rejser diskussionen her, er at Barfoed ikke på de indre linjer opleves at forsvare sin partiformand.

@6

Mine erfaringer med interne partiforenings møder er at det er netop der knivene stikkes i ryggen.

Jeg har personligt oplevet mange MF,ere udfolde sig ganske kritisk i forhold til ledelse og kolleger og hvis de ikke skulle gøre det her så hvor ?

Han var da klart den mest fornuftige konservative, i modsætning til hele slænget af populister og rygklappere er manden rigtig borgerlig, og politik er for ham noget med holdninger ikke levebrød og selvfølgelig bør han stilles op i en større valgkreds.
De konservative kan da bare fortsætte nedturen som en ligegyldig mellemting af DF og sosserne….

Jeg forstår godt hvis der sidder enkelte konservative (også i folketingsgruppen) og er ramt af panik, men man skal nok være en person med et ego af ret stort omfang, hvis man mener, at man 1) kan sætte en kampagne i gang mod den siddende formand, 2) kan få hende destabiliseret nok til til at hun beslutter at trække sig og 3) selv kan komme ud på den anden side med et valgresultat i nærheden af det Bendt Bendtsen fik hjem, så man dermed får lov til at fortsætte fire år mere.

Hvis man har så høje tanker om sig selv – og det tror jeg ikke engang Lars Barfoed har – hvorfor så ikke bare vente til efter valget og så få det hele serveret på et sølvfad, når Lene Espersen går af efter valget?

Kunne man forestille sig at Lene for at få ro på de indre linier og signalere handlekraft fyrede den illoyale kulturminister og smed ham på pension og lod pladsen overføre til en yngre og kvalificeret suppelant – Jarlov har jo vist gode takter og måske ville to unge løver være bedre end en gammel bitter mand, som aldrig har påvirket noget i 9 år som udenrigsminister andet end at skrive uforståelige notater til internt brug -. de eneste der taler pænt om Per stiv er socialdemokrater fordi han aldrig har gjort noget betydningsfuldt

@ svar 2.

Hvis de konservatives had skulle få indflydelse, vil det vel kræve, at de får valgt mandater ?

Jeg kan godt følge din argumentation om at Lars Barfoed står klar i kulissen, når Lene Espersen måtte forlade magten.

Med ham vil de konservative få endnu større problemer.
Han er politisk tonedøv.

Som Fødevarerminister accepterede han stiltiende, at man undlod de lovbefalede kontrolbesøg i vid omfang.
Da så der blev importeret forurenede polske hindbær gik det galt. Ret mange blev alvorlig syge og der var et par dødsfald.
I stedet for at fyre ministeren på gråt papir, for ikke at leve op til sit ansvar, formåede Anders Fogh at sende bolden til hjørne. DF godkendte at sagen skulle undersøges først. I det halve år under undersøgelsen blev det mere og mere klart, at ministeren ikke havde styr på sit ministerium.

Hvis konservative havde været bare en smule kløgtige, vil han og Bendt Betjent kunnet se skriften på væggen.
Men nej.
På selve dagen hvor rapporten blev offentliggjort havde Barfoed indkaldt til stort pressemøde, hvor hans i forvejen udsendte takketale skulle afholdes for hans totale frifindelse for ethvert ansvar.

Hans første gennemlæsning af rapporten gav ham det håb, at han kunne fortsætte.

Med rapporten slog klart fast, at ministeren var informerede om de manglende kontroller og de risici der var. Han havde handlet med åbne øjne.

@16.

Er vurderingen ikke – blandt politikere såvel som befolkning – at Espersen selv har begået en fejl, og selv har rodet sig ind i problemerne? Vigtigt i den vurdering er jo netop også, at hun selvstændigt valgte at fjerne PSM og overtage dennes post.

Om hendes fejl så står mål med hendes (nye) rygte, er en anden diskussion, men at fjerne PSM én gang til vil næppe gavne hendes rygte. I hvert fald ikke i forhold til en befolkning, der allerede er kritisk over for hendes oprindelige kongemord.

Lukket for kommentarer.