Kategorier

Valget står mellem at bruge penge – og bruge endnu flere penge!

Finansminister Claus Hjort Frederiksen har fremlagt forslag til Finanslov for 2011. Det skete i år en tempereret sal i Eigtveds Pakhus, hvilket sikrede, at Hjort ikke kom til at ligne en svedig gris, som tilfældet var sidste år. Og det er vel også det mest opsigtsvækkende nye.

Alle vidste i forvejen, at det står grelt til med økonomien. Finansministeriet er '“ ikke overraskende '“ mere optimistiske. Væksten vil ligge på 1-2 procent næste år. Ledigheden vil ikke stige nær så meget som tidligere '“ og det er stadig under niveauet under Nyrup-regeringerne, hvis det skulle være nogen en trøst. Måske vil ledigheden endda falde næste år.

På bundlinjen er der ikke desto mindre blodrøde tal. Det offentlige underskud bliver på små 80 mia. kr. til næste år. Dvs. omkring det samme som underskuddet bliver i år. Dvs. der skal lånes endnu flere penge.

Til trods for oppositionens kritik om, at der er tale om en økonomisk 'chokkur', så foreslår regeringen, at det offentlige 'kun' bruger tre milliarder ekstra næste år i forhold til i år. (Til sammenligning foreslog regeringen sidste år, at der 'kun' blev brugt 16 mia. kr. ekstra i år). Dvs. der er aldrig nogensinde blevet brugt så mange penge på den offentlige sektor, som nu.

Trods al kritikken så er der reelt konsensus om den økonomiske politik. Stort set alle partier vil bruge penge på at stimulere efterspørgslen for at fastholde væksten, og sørge for at ledigheden ikke bliver for stor. Ingen ønsker at beskære den offentlige sektor. Uenigheden handler kun om prioriteringen.

Begge blokke er således alle keynesianere i en eller anden grad. Og til en vis grænse. Hvis markederne mister tilliden til dansk økonomi, så vil de ikke købe vores statsobligationer og dermed ikke finansiere vores statsgæld. Sådan fungerer verden nu engang uanset om mediernes darling Pernille Rosenkranz-Theil påstår noget andet.

Men en opposition skal jo finde hår i suppen, og de har så tænkt sig at bruge endnu flere penge på at stimulere efterspørgslen.

Så valget står mellem at bruge flere penge – eller endnu flere penge. Som vi altså ikke har.

Reelt set har oppositionen heller intet valg. 'At bruge endnu flere penge' er det eneste ledige standpunkt på vælgermarkedet, hvor forskellige grupper råber op om, at netop de fortjener mere opmærksomhed og flere offentlige kroner.

Regeringen forsøger at tage brodden af noget af kritikken ved at foreslå et par milliarder ekstra til sundhedsområdet. Til gengæld er satspuljemidlerne blevet mindre. Det er mere end tænkeligt, at der undervejs i finanslovsforhandlingerne vil åbenbare sig midler til indsatsen overfor udsatte grupper.

Hvis Ole Sohn havde siddet i finansministerstolen, så ville han formentlig have præsenteret et finanslovsforslag, der på mange stræk havde lignet Claus Hjorts, men med endnu flere skatter, og hvor provenuet var blevet brugt på mere velfærd.

Såfremt at meningsmålingerne i de næste par måneder viser borgerligt flertal måske kombineret med at Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skattesag forbliver på dagsordenen, så vil statsminister Lars Løkke Rasmussen kraftigt overveje at udskrive folketingsvalg. I alle andre situationer så styrer regeringen lige imod et finanslovsforlig med DF og LA.

Hvad får LA så ud af støtten? Det vil blive moderat, men de vil få en eller anden form for lettelse af erhvervsskatterne er mit bud. Det kommer til at gøre ondt på de konservative, som skal se på, at LA får en konservativ mærkesag igennem. Det vil nok også skabe lidt interne problemer i samarbejdet i blå blok. For hvilken fjer skal K så have og sætte i deres hat?

Endelig skal DF havde flere penge til de sociale områder, end der indtil videre er planlagt med finanslovsforslaget måske kombineret med nogle værdipolitiske indrømmelser. Det kræver også LAs medvirken.

Der er meget på spil for blå blok. Hvis ikke de i de sandsynligvis sidste finanslovsforhandlinger inden næste valg fremstår som nogenlunde fasttømret '“ trods alle forskellighederne, så bliver det for nemt for oppositionen at udstille og problematisere den indbyrdes uenighed. Det er man også helt klar over både hos LA og DF. De to partier har faktisk udviklet et udmærket forhold, også fordi man jo ikke kæmper om de samme vælgere.

Finanslovsforslaget indeholder også hvad der ligner et vaskeægte spinforslag, hvor der skæres 100.000 kr. i apanagen til Kongehusets medlemmer. Den slags symbolske forslag har det med at tage mere opmærksomhed end mange andre besparelser. Men nu er det da synligt for enhver, at der er tale om en spareplan, når selv kongehuset må spænde livremmen ind'¦

Under alle omstændigheder har finansministeren med sit finanslovsforslag forsøgt at få kommunikeret til danskerne, at regeringen tager krisen seriøst ved at spare en smule her og der. Reelt er der kun tale om omprioriteringer. Alt sammen naturligvis for at fremstå mere troværdig på det økonomiske område end rød blok og deres 'Fair Løsning'-plan.

Men er omprioriteringerne tilstrækkelige? Og kan budgettet holde? Ikke hvis man spørger sagkundskaben. Det er fx ikke lykkedes at opdrive en økonom, der tror på regeringens forudsætning om nulvækst i kommunerne. Det har ligeså store chance for at lykkes, som at S-SF og fagbevælgelsen med 'Fair Løsning' kan hente 15 mia. kr. ved, at folk helt frivilligt og uden brug af “pisk” arbejder længere.

Så på den måde, så får S-SF åbenbart det til sidst, som de så gerne vil have det!

Kategorier

Grænsen nået for K?

De konservative erkender i går i Politiken, at partiet har problemer med dets borgerlige vælgerbase. Grænsen er ved at være nået, sagde partiets politiske ordfører Henriette Kjær.

Måske er en del af løsningen at forlade regeringen efter næste valg. Uanset hvilken blok, der måtte få flertal.

Læs min analyse, som jeg skriver for dagbladet Information mandag.

Kategorier

Nu lyder de første valgrygter

Statsministeren har på det seneste i Venstrekredse bedyret og brugt meget krudt på at slå fast, at der IKKE kommer valg her i efteråret. Men et andet budskab ville jo være underligt på dette tidspunkt, hvor et gennemsnit af meninsmålingerne spår dødt løb mellem blokkene.

På tirsdag præsenteres regeringens forslag til finanslov for 2011. I kølvandet af fremlæggelsen har statsministeren den første mulighed for at udskrive valg. Men hvorfor valg nu? For kforum.dk analyserer jeg argumenterne for et valg her i efteråret.

Læs mere her.

P.S. Jeg medvirkede i “Søndagsfrokosten” på P1 søndag i selskab med faglig sekretær i 3F Mattias Tesfaye og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. Vi diskuterede “Fair Løsning”, Chr. IX ´friske tilbud til tydsken og USAs exit fra Irak.
Du kan høre hele udsendelsen her.