Kategorier

Venstretop kvæler arvefølgekrig i utide

Det har i et stykke tid været et emne blandt Venstrefolk. Bliver det Troels Lund Poulsen eller Kristian Jensen, der tager over i “Danmarks Liberale Parti”, når/hvis nu Lars Løkke Rasmussen tabte valget. Ja, hvad så?

Det er de færreste iagttagere, der forestiller sig, at Lars Løkke Rasmussen efter at have mistet regeringsmagten sidenhen tilbringer år i opposition. Manden '“ der har været 'magtpolitiker' i hen ved 20 år – ville kede sig i ihjel, hvis vælgerne “berøver” ham regeringsmagten, lyder den mest udbredte analyse, som denne blogger i øvrigt deler.

Så når Løkke om et eller to år efter at han har tabt valget trækker sig tilbage. Hvad så? Hvem skal så til fadet? Ja officielt står Kristian Jensen jo nærmest, i det han er jo næstformand. Men det er ikke alle, der mener, at det ligger på den flade. I hvert fald har man på Christiansborg i det seneste halve år bemærket Troels Lund Poulsens aktive indsats for 1. Markere sig selv som skatteminister. 2. Markere sig som skatteminister på sin forgænger (Kristian Jensens) bekostning. Det kulminerede med et par opsigtvækkende udtalelser til BT i forsommeren, som kun blev tolket som indirekte '“ eller direkte '“ kritik af Kristian Jensens tidligere virke som skatteminister.

Udfaldet fik sjovt nok den modsatte virkning. I folketingsgruppen, hvor de gamle sure og overflødige folk fra den mht. ministerposter oversprungne 'mellemgeneration' hensygner deres tilværelse, så steg sympatien for den ellers på mange områder ikke specielt populære gruppeformand Kristian Jensen. Det er muligt, at næstformanden har svært ved at vinde respekt blandt de menige MF'ere, men hvad der blev opfattet, som Troels Lunds utilslørede angreb på gruppeformanden overfor pressefolk, den konservative regeringspartner mfl., blev åbenbart flere for meget.

I Venstre-toppen har man bemærket rivaliseringen. Den virker på dem selvsagt generende, utidig og decideret illoyal. Ikke mindst fordi den primært skaber tvivl overfor omgivelserne om, hvorvidt Venstres egne ministre tror på en kommende valgsejr trods de noget svingende odds. For ellers ville der vel ikke være en grund til at udkæmpe arvefølgekrige?

Journalister på Christiansborg med næse i sporet har naturligvis også fanget historien. Berlingskes særdeles grundige Kristian Klarskov har blandt andet med henvisning til denne tidligere blogpost spurgt ind til sagen hos forskellige medlemmer af Venstres folketingsgruppe. Derved blev den et problem for Venstres enhed. Derfor måtte Venstretoppen også blande sig, før den blev en større historie end den så endte med at blive. Det skete på efterfølgende møder, hvor de to hovedpersoner blev gjort klart, at legen stopper nu. Endegyldigt. Da Troels Lund har været den klart udfarende part, er det således også ham, der nu må bide i det sure æble og offentligt og uden forbehold trække sin kritik af Kristian Jensen tilbage, som den i sommer fremkom i BT, ved at komme med 'en undskyldning'. Lund havde reelt intet valg. Enten rettede Lund ind eller også blev han sat af holdet, hvilket aldrig kom på tale, for skatteministeren fattede naturligvis budskabet med det samme. Og det må have stået tindrende klart efter at journalists Klarskovs forhøren sig i krogene klart viste, at Lund faktisk ingen større opbakning har i folketingsgruppen, hvilket – mener nogle – skræmte skatteministeren til at se realiteterne i øjnene.

Hvad betyder det? Umiddelbart en styrkelse af Kristian Jensen, som åbenbart får oprejsning. Blandt andet på initiativ fra Lars Løkke Rasmussen, som alle ved ikke er medlem af sin næstformands fanklub.

Skatteministeren har reelt fået en næse for at have konspireret mod partiets næstformand, men får altså nu en ny chance. Tavlen er vasket ren, påstås det. Det er nok en sandhed med modifikationer. Politikere husker som elefanter, og alle ved, at Troels Lund har store ambitioner på egne vegne. Sagen viser dog, at hans magtbase endnu er beskeden, at skatteministeren har magtfulde fjender, og at han i dag ingen chance har, hvis det skulle komme til en styrkeprøve med Kristian Jensen. Alene på den baggrund må Jensens status som arvtager i partiet være væsentligt styrket.

Er Lund så en pryglet hund uden magt og status? Næh. Han bevarer faktisk æren og privilegierne, hvis han altså fremover bruger krudtet på udelukkende at kæmpe for regeringen. Og på den front er han faktisk i temmelig good standing hos Løkke. Lund og Søren Pind er de to ministre, som statsministeren er mest tilfredse med, i det de efter Løkkes mening evner at synliggøre regeringens politik på deres respektive områder. Tværtimod så bør de øvrige af Venstres ministre faktisk helst leve op til en standard sat af bl.a. Troels Lund.

Men er arvefølgekrigen så død? Nej da. Den er da kun pakket ned. Bare indtil videre. Men den popper næppe op igen på denne side af valget!

Reklame: Køb bogen om det kommende valg: “Helle eller Løkke?” Læs mere om Ræsons bog – som bl.a. Jarl Cordua bidrager til – her.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

27 kommentarer til “Venstretop kvæler arvefølgekrig i utide”

Har du andre eksempler på den så tydelige ”rivalisering” mellem Troels Lund Poulsen og Kristian Jensen, for jeg har mildest talt lidt svært ved at finde de helt oplagte eksempler. Endvidere anerkender jeg stadig ikke Troels Lunds udtalelser i BT som et (in)direkte angreb på sin forgænger, men nok nærmere som en kritik af den samlede regerings arbejde på området.

1. Med al respekt. Det er altså ikke så interessant om du eller andre “anerkender” det ene eller det andet. Det interessante er, hvad mener statsministeren og Venstres top. 🙂 Og de mener øjensynligt, at der har været et problem.

Om der er andre eksempler? Der var i hvert fald rigeligt til at Berlingske i går skrev et dobbelt opslag om sagen.

Det er klart, men derfra og så til at skulle ud og beklage offentlig i en sag, der for, formoder jeg, store dele af befolkningens side er en bagatel og ikke ligefrem en sag om magtkamp.
Jeg er bekendt med Berlingskes dobbelte opslag fra i går, men læser det nærmere som en fremstilling af status qou end direkte omtale af rivalisering.

Nej, jeg tror bare du misforstår mig. Det er ikke en kritik jeg retter, jeg forundrer mig blot. 😀

Vil nu gi’ Jarl ret i, at der klart har været en ret alvorlig intern kontrovers her. Ellers ingen grund til en offentlig undskyldning. Én ting: Dine rosende ord til Pind (på Løkkes vegne) taget i betragtning, hvorfor regner du så ikke ham som en del af arvefølgen?

Valg af Løkkes evt. efterfølger vil uden tvivl blive præget af, hvor godt et valg LA får. Kommer LA i folketinget med 10 mandater+ får Venstre noget at tænke over. Både Kristian Jensen og Troels Lund er alt for meget “socialdemokrater” og dermed for lidt liberale.

Troels Lund vil købe stjålne data “bare” for at få penge i statskassen. Der må kunne findes andre metoder.

Kristian Jensen har udtalt, præcist som Thorning, at der findes to forskellige holdninger i dansk politik m.h.t. genopretning af økonomien. Nemlig nedskæringer eller forøget privat aktivitet. Og han går ikke ind for kraftigere nedskæringer.
Iøvrigt bør Kristian Jensen jo vide, at begge tiltag er bidende nødvendige.

@Mike Stoltenborg, hvilket scenarie tror du er mest sandsynligt:

1. TLP vågner op en morgen og tænker; “Nej, det var sgu også for galt det jeg sagde om Kristian for flere måneder siden. Det havde han ikke fortjent, for når alt kommer til alt er Kristian jo en guttermand. Jeg må nok hellere ringe til en journalist og komme med en berigtigelse”

2. Nogen har fortalt ham, at det ikke var frygteligt smart at pisse på en fremtrædende partifælle op til et valg, og at vedkommende der fortalte ham det nok næppe har været en tilfældig “backbencher”.

Det er i hvert fald ikke min opfattelse at politikere ofte stiller sig op og siger undskyld uden at være blevet tilskyndet kraftigt til det. 😉

Interessant analyse, lad os håbe der går mange år til det kan blive aktuelt med en ny V-formand.

Men omkring at Løkke ville kede sig ihjel hvis han mister magten – hvis han ikke vil være i opposition, hvad så? Mener der var noget med hans familie der frygtede han ville få et job i det private, da han så ville drikke sig ihjel, og hvad er der så? EU-parlamentet? Det ville da også blive kedeligt. Jeg vil tro han godt kan finde på at blive som V-formand hvis nederlaget da ikke bliver kæmpestort, man kan jo håbe en rød regering får nogle møgsager så der bliver hurtigt valg, så vil det jo være bedre med en erfaren V-leder.

Jeg må sige at TLP er ufattelig heldig ved at der ikke er interesse for en ministerrokade lige nu – han er simpelthen den største nulbon i den regering og det er alligevel ret skræmmende med illoyale folk som Per Stig Møller.

Det er også forunderligt hvad TLP egentligt vil i et såkaldt liberalt parti når han nu er så glad for forbud og skatter, måske hang partikortet i det brugte arbejdstøj.

Som jeg læser Jarls analyse, så rykker han kun ud med max en tredjedel af de informationer han har, så jeg tror man roligt kan regne med, at der er en rivalisering her.

Nu har jeg ikke nogen insiderviden – men for mig virker det som om man skal vide en hel del om Venstres interne forhold, for at kunne få øje på en indlysende arvtager til Løkke.

Løkke skal vel sidde som formand i hvert fald i et par år endnu – før det bliver helt klart.

Kunne Kristian Jensen være statsminister? Er formatet der? Eller står Venstre stadig i Foghs skygge? Hvad og hvem skal vi sammenligne med? gør Foghs skygge de vanskeligt at se statsministerkandidaterne?

Hej Jarl,

Tak for endnu en interessant analyse.

En lille ting: Hver gang du skriver om Troels Lund, så kommer jeg altid til at tænke på dette indlæg:

http://jarlcordua.dk/2010/01/30/troels-lund-%E2%80%93-venstres-frelser/

Nu er det ikke fordi, jeg har nogen større trang til at være “Spielverderber” – men Jarl, når man læser den let ironiske tone, som du bruger i det indlæg og sammenholder med den ret magtfulde position, som Troels Lund efterfølgende har fået i partiet, så tænker jeg: undervurderede Jarl fuldstændig Troels Lund :-)? Og i så fald, skylder han Ask Rostrup en oprejsning :D?

Eller er det bare mig, der ikke kan læse gennem ironien?

MVH
Nikolaj

Generelt synes jeg det står sløjt til med arvefølgen i de to store partier. I Venstre er det endda så sløjt at der aldrig var tvivl om at Løkke ville følge Fogh selv dengang da bilagssagen havde skadet hans troværdighed ganske massivt.

I S er det ufattelig svært at få øje på de store talenter. Hverken Frederiksen, Bødskov, Sass, Wammen eller Hækkerup imponerer mig det mindste.

Jeg kan slet ikke få øje på politikere med Fogh/Ellemann format hos V eller politikere med Lykketft/Auken/Nyrup, ja selv Thorning format i anden række hos S.

Men OK, politikere vokser ofte med opgaven. Ikke mange havde troet at Fogh ville blive en så stor succes før 1998.

Ironisk nok er DF, der ellers normalt bliver betragtet som det parti der er mest afhængig af deres partiformands popularitet, det parti der har mest styr på det idet Kristian Thulesen Dahl helt bredt bliver anerkendt som en dygtig politiker og en god kommunikator. Om han har Pias tiltrækningskraft er en anden sag, men helt galt går det næppe med ham.

Der er en ting jeg ikke helt forstår i denne her historie. Hvis TLP gerne ville være “the big man himself” hvorfor er det så også samtidig ham der selv er ude og føre kniven mod sin efter sigende største rival?

Politik 101 er da, at man lader sine egne løjtnanter tage sig af de grimme angreb og selv holder så svævende over alt mudderkastningen. Lidt senere i samme bog står der også, at det er meget svært at være frontrunner i et formandsvalg så længe som der her vil være tale om, bare spørg Frank Jensen eller David Miliband. TLP er alt for tidligt ude.

Så der er tre muligheder, enten har TLP ikke nogen venner, der vil gøre det beskidte arbejde for ham, eller også vælger TLP bare at se bort for Politik 101 eller også (og det er mit bud) arbejder han for en Dark Lord of the Sith, som vi endnu ikke kender identiteten på og som først bliver afsløret når det er aktuelt.

@16.

Herlig konspirationsteori. Hvem kunne denne dark lord mon så være? Søren Pind? En genopstået Søren Gade? Eller bare Lars Løkke/Claus Hjort, der gerne vil underminere Kristian Jensen lidt i det skjulte?

16. Du har en vældig interessant pointe i, at TLP burde have haft en løjtnant at sende i byen med den slags angreb.

Jeg er nu ikke så sikker på dine forklaringmuligheder, specielt da ikke at han selv skulle være en løjtnant for en mystisk grå eminence. Hvem skulle det fx være?

Forklaringen findes nok nærmere i den menneskelige faktor:

1. TLP finder ud af, at hans konkurrent og forgænger KJ ikke har passet sit job ordentligt.
2. TLP angriber KJ.
3. TLP opdager, det var en fejl.
4. TLP stikker piben ind.

Konklusion: TLP har lavet et selvmål, og KJ klarede sig dårligere end Anne-Mette Fogh i Vild med Dans.

Det går ikke så godt med den personlige branding for D’herrer…

@18

Jeg er helt enig, men det er jo en lidt kedelig teori i forhold til Garbys, der har langt højere underholdningsværdi. Og i denne verden, hvor form er vigtigere end substans, synes jeg absolut at vi skal fokusere på Garbys teori og straks forkaste din. 😉

Jeg holder på at det må være Claus Hjort der står bag. Han er perfekt castet til rollen som en ægte Dark Lord of the Sith.

Mere realistisk, nu vi snakker folk der gerne vil være noget, uden nødvendigvis at have noget indhold, er Carl Holst helt væk?
Manden har da længe haft lyst til at hoppe op på en sjovere post end regionsformand, rygterne ville da også vide at han gerne havde set sig selv som næstformand i stedet for Lars Løkke, hvad med blot at blive Løkkes efterfølger hvis hans formandstid bliver kort?

Jeg synes Garby har en tilpas god pointe til at man kunne mistænke TLP for at ville stille sig fint tilfreds med en formandspost lidt længere ude i fremtiden end lige efter Løkke?

I øvrigt må jeg tilslutte mig de der finder den politiske talentmasse i de fleste partier for stærkt begrænset, se blot på et pragteksempel som Harry Potter hos de konservative el. Morten Østergaard hos de Radikale…

vh
Flemming

@20

Morten Østergaard synes jeg er et dårligt eksempel. Han er fagligt dygtig og en effektiv kommunikator og så er han stadigvæk kun 34 år. Hans talent er at han forstår at simplificere DRV’s politik i sine udmeldinger, uden samtidig at skræmme DRV vælgere væk. Han har tiden foran sig og jeg kunne godt se ham som formand engang i fremtiden. Personligt kunne jeg godt tænke mig Martin Lidegaard som R-formand engang i fremtiden, men pt sidder han jo ikke engang i folketinget.

Brian Mikkelsen ville ganske rigtigt være en katastrofe som K-formand, men mon ikke K trods alt er kloge nok til at gå en stor bue udenom ham når Lene går af?

20. Det er urealistisk at forestille sig at Carl Holst skulle kunne blive formand for V og leder af oppositionen uden at sidde i folketinget.

Har han længe haft lyst til at få en sjovere post end regionsformand? Aha, hvordan er du kommet frem til det? Han har en stor stjerne i partiet og hvis han havde villet det kunne han nok have tiltusket sig en sikker kreds et sted og det er vist også en slet skjult hemmelighed, at han har afslået ministerposter tidligere. Så det er da lidt af en påstand du kommer med. 🙂

@23

Jeg vil ikke kalde det socialistisk overhovedet. Tværtimod ligger det vel fint i forlængelse af terrorlovgivningen og de generelle tiltag i retning af etableringen af et overvågningssamfund under den konservative parole “hvis du ikke har gjort noget galt har du ikke noget at bekymre dig over”. De “socialistiske” partier har jo modsat sig denne udvikling.

Opfølgning til 25:

og som vel at mærke ikke er af den generation, som går på pension ved næste valg?

Ja Claus-cescu ville passe fint som dark lord of the sith, hvis det da ikke lige var fordi at Kristian Jensen helt klart var hans opfindelse, og for at sikre ham muligheden, fik han lov til at komme med et par ideologiske udtalelser som enhver anden ville risikere tommelskruer og eksil på Grønland for. Med Jensen ville der ingen fare være for det midtsøgende projekt, han skulle først vinde basen ideologisk og siden midtervælgerne akkurat som Fogh.

Lukket for kommentarer.