Kategorier

Elendig S-statsministerkandidat gør det let for de svenske borgerlige

På søndag genvælger svenskerne statsminister Fredrik Reinfeldt. Hvis opinionsmålinger holder, får hans alliance med de fire 'pæne' borgerlige partier flertal alene dvs. uden Sverigedemokraternes stemmer.

Alt tyder på at Sverigedemokraterne kommer ind. Og det er så op til partiet om de i de næste fire år udvikler sig til et parlamentarisk parti, som de borgerlige partier vil kunne samarbejde med uden at vælgerne flygter henover midten. Præcis som det er sket i Danmark. Det er selvfølgelig også det, som man håber på i DF. For så har man fået et søsterparti i nabolandet, som man kan spejle sig i. Det giver også lidt mere legitimitet. DF har nemlig manglet deciderede søsterpartier i udlandet, som man har haft lyst til at vedkende sig et værdifællesskab med. Det tætteste har vel været de forskellige indvandrerkritiske partier omkring hollænderne Pim Fortuyn og Geert Wilders.

Det er også godt for Sverige, at man nu får et parti, der sætter indvandrerdebatten på dagsordenen. Hvis SD spiller kortene ligeså klogt som meningsfællerne i Danmark, så kan Sverige meget vel med tiden få en stram indvandrerpolitik, der minder om vores. Det er i øvrigt en indvandrerpolitik, som befolkningen herhjemme bakker massivt op om.

De svenske socialdemokrater har gjort alle de fejl i valgkampen, som de overhovedet har kunnet begå. Man har nægtet at diskutere med SD og man har hånet og rynket på næsen af partiet, dets medlemmer og synspunkter. Præcist som socialdemokraterne med Poul Nyrup Rasmussen gjorde herhjemme bl.a. med “stuerene, det bliver i aldrig”-talen. Nu har S-SF '“ efter 10 års ørkenvandring i opposition- sadlet fuldstændigt om – og står nu bag den stramme indvandrerpolitik. (I hvert fald i den første valgperiode, som SF'eren Astrid Krag plejer at tilføje. Den klausul er interessant. Jeg gad vide om vælgerne bider mærke i den?)

I Sverige har hele meningsparnasset boykottet SD. Der har været tekniske forklaringer frem og tilbage. Partiet, som længe har stået til at komme i Riksdagen, må ikke være med i afslutningsdebatten på SVT. Svenske medier vil ikke trykke SDs valgannoncer. Deres valgannonce måtte ikke bringes i TV4. Journalister står i kø bl.a. i DRs P1 for at forklare, at den svenske debat ikke tåler, at man diskuterer indvandrere på samme måde, som man gør i Danmark. Pludselig bliver SDs valgsedler væk på valgsteder. SDs kandidater oplever at blive chikaneret ud af deres jobs. SDs kandidater er blevet overfaldet, og en enkelt har fået skåret et hagekors i panden under et overfald formentlig begået af arabisk-talende indvandrere.

Men i Sverige fastholder meningsparnasset med Mona Sahlin i spidsen, at demokratiet fungerer bedre end i Danmark'¦ Og selvfølgelig reagerer nogle svenske vælgere imod det!

Socialdemokraterne får efter alt at dømme en ordentlig kindhest af vælgerne på søndag. Og naturligvis får nederlaget ikke partiet til at ændre kurs i udlændingepolitikken foreløbig. Det kræver nok, at de også taber det næste valg.

Der er heller ingen garanti for '“ eller umiddelbar udsigt til – at den borgerlige regering giver SD indflydelse på indvandrerpolitikken.

Skulle SD blive tungen på vægtskålen, så er det svært at se, at de borgerlige partier ikke skulle give partiet indrømmelser på indvandrerpolitikken mod at få deres politik igennem på stort set alle andre områder.

Alt afhænger dog af, om SD opfører sig som et normalt politisk parti og undgår at skeje ud, så det bliver nemt for de svenske medier at stemple partiet som racistisk.

Mona Sahlins tid som statsministerkandidat er formentlig slut. Og det kan man kun ønske svenskerne tillykke med. Sjældent har man set en mere bedrevidende og nedladende politiker, som i TV-debatten mod Fredrik Reinfeldt i søndags. I substansen var duellen egentlig ganske tæt, men det er utroligt at en politiker på det niveau tror, at man kan vinde sympati hos vælgere ved at stille sig an med en attitude, der kun udtrykker foragt for modparten.

Hos sosserne i Sverige har man vidst længe, at det ikke gik med Mona Sahlin. Men det jo var hendes tur, så hun var ikke til at komme uden om. Nu skal det ellers så regeringsvante parti til at erkende, at man med de borgerliges valgsejr har mistet førstefødselsretten til regeringskontorerne i Rosenbad til de svenske konservative, Moderatarna.

Efter at det nu står klart for vælgerne, at sosserne taber, så begynder vælgerne ifølge en SIFO-undersøgelse at stemme taktisk. Moderate vælgere stammer på de små borgerlige partier for at holde dem over de fire procent og svingvælgere stemmer måske på de borgerlige for at holde SD uden for indflydelse. Det var i hvert fald hvad Fredrik Reinfeldt indbød til i sin afsluttende tale i søndagens TV-debat.

Og sosserne? Ja de bløder bl.a. til den selv-erklærede kommunist, Lars Ohly som leder det Mogens Lykketoft ellers eufemistisk plejer at kalde for 'Svensk SF', nemlig Vänsterpartiet.

Nu satser S benhårdt '“ og meget fornuftigt på '“ at få kernevælgerne til stemmeurnerne i de sidste par dage i håb om at begrænse tabet. (Det sker blandt andet ved at fortælle vælgerne, hvor meget Reinfeldt og hans kone har fået ud af skattelettelserne.) Men det kan næppe forhindre partiets katastrofevalg.

I øvrigt må nederlaget være ekstra bittert for sosserne efter at de i igennem ganske lang tid faktisk førte klart i meningsmålingerne.

Forklaringen på Sahlins nederlag må derfor være en anden end partiets politik og spidskandidat. Derfor har en kreds af svenske 'anonyme' journalister begået en kronik, hvor man anklager (de borgerligt dominerede) medier for at skrevet for negativt om Sahlin under valgkampen.

Ak ja. Hvor er det lige, at man har hørt den før?

Reklame: Køb bogen om det kommende valg: “Helle eller Løkke?” Læs mere om Ræsons bog – som bl.a. Jarl Cordua bidrager til – her.

Kategorier

Intet borgerligt flertal for en VKO-regering

Med jævne mellemrum puster DFs partiformand Pia Kjærsgaard sig op ved gennem medierne at kræve at DF kommer i regering. Ja, senest har Kjærsgaard nærmest postuleret, at partiet selv kan afgøre, om man vil i regering.

Det er i de situationer, at Venstrefolk eller konservative skal passe morderligt på, hvad de siger for ikke at påkalde sig 'mors vrede'. Det var det, der skete for Venstres politiske ordfører Peter Christensen, der i sin rituelle afvisning af DF-deltagelse i en borgerlig regering tilsyneladende kom for skade at fornærme partilederen og målt på Kjærsgaards efterfølgende udtalelser røg i noget, der mest af alt ligner politisk bad standing hos DF-lederen.

Det er tydeligt for alle, at DF kræver mere respekt for at have støttet VK-regeringen igennem ni år. Senest bar man Genopretningsplanen igennem blandt andet ved selv at foreslå en halvering af dagpengeperioden. Så al snak om at DF er et populistisk parti, der ikke vil tage ansvar for upopulære beslutninger, bør efter DF'ernes mening nu helt forstumme. Måske.

Det ændrer bare ikke ved, at der for tiden knapt er et borgerligt flertal i vælgerbefolkningen. Og det er nok mere end tvivlsomt et flertal blandt borgerlige vælgere for en VKO-regering. Eller rettere: Det er der ikke.

Det er da tankevækkende, at Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt i de sidste par uger påstår, at der nu er udsigt til en VKO-regering, som hun så ved samme lejlighed advarer stærkt imod. Krigen skal som bekendt helst føres ovre i fjendens lejr…

Jeg kan ikke vide det med sikkerhed, men i mit sind er der ingen tvivl om, at der i de fokusgrupper, som både VK og S-SF utvivlsomt har fået lavet med borgerlige marginalvælgere, der kunne tænkes at skifte over til S-SF, findes et slagkraftigt argument, der kan få dem til at valfarte mod rød blok:

Udsigten til Pia Kjærsgaard som minister i en borgerlig regering.

Dette i manges øjne “skrækscenarie” vil få denne gruppe borgerlige til at sige farvel og tak til VK for enten at slå sig til tåls med en stemme på S-SF og de radikale eller alternativt helt at blive hjemme på valgdagen.

Hvem er denne gruppe vælgere? Mit bud er veluddannede kvinder i storbyerne i offentlige og private jobs, som er økonomisk konservative, men halvbløde på udlændingepolitikken. Prototypen på potentielle Ny Alliance-vælgere, som spejler sig i borgerlige politikere af typen Gitte Seeberg, Pia Christmas-Møller og Connie Hedegaard. 'Nok-er-nok'-segmentet, kunne man kalde dem, da de dybest set foragter DF og deres udlændingepolitik.

Derfor kommer Pia Kjærsgaard eller hendes parti ikke i regering. For der er simpelthen ikke nok vælgere, der vil støtte sådan en regering.

Derfor er valget heller ikke svært for VK. Enten holder de DF ude af en regering eller også kan de glemme alt om at fortsætte på ministertaburetterne.

Ikke desto mindre har rød blok al mulig grund til at holde diskussionen om Pia Kjærsgaard i regering mest muligt i live. Og jo mere krebserød Kjærsgaard bliver '“ jo dårligere bliver forholdet mellem VKO partierne internt. Og jo mindre troværdig fremstår VKO-samarbejdet i den kommende valgkamp.

Når man tænker over, hvordan DF normalt agerer i dansk politik, så er det egentlig utroligt, at partiledelsen ikke formår at holde hovedet koldt i denne sag, hvor man åbenbart taber jordforbindelsen ved at kræve noget, som VK-regeringen af indlysende grunde ikke kan give dem. Medmindre den altså vil begå politisk harakiri.

Reklame: Køb bogen om det kommende valg: “Helle eller Løkke?” Læs mere om Ræsons bog – som bl.a. Jarl Cordua bidrager til – her.

Kategorier

Radikal næstformand står til at blive væltet

Zenia Stampes udfordrer har solid og bred opbakning

I weekenden får de radikale formentlig en ny næstformand. Partiets nuværende næstformand Zenia Stampe bliver mødt af en modkandidat i form af århusianske Sander Jensen, som har bred opbakning fra partiets organisatoriske bagland og fløje. De fleste vurderinger går på, at Jensen vinder kampvalget knebent med ca. 60 procent af de delegeredes stemmer.

Hos de radikale peger flere på Zenia Stampes i deres øjne 'skingre' stil, som et problem for partiets troværdighed. Stampe viger fx ikke bort fra, at anmelde en politmand til statsadvokaturen som våben i den politiske kamp. Således anmeldte hun i marts Københavns politis drabschef Ove Dahl for overtrædelse af racismevedtægten. Det skete efter, at Dahl efter mordet på Hotel SAS Radisson bl.a. udtalte, at rumænere var skruppelløse og slog ihjel for et par hundrede kr. Stampe droppede dog anmeldelsen efter, at drabschefen selv havde beklaget sine udtalelser.

Stampes tilhængere fremhæver netop næstformandens evne til sætte en politisk dagsorden og være synlig i værdidebatten, som en god grund til at genvælge hende.

Desuden afviser man blankt, at slaget er tabt. Den siddende næstformand henter primært sin opbakning fra Radikal Ungdom, men i hendes valgpjece optræder også støtter som bl.a. tidl. MF Jørgen Estrup, den tidligere landsformand Søren Bald og den tidl. rektor for kaospiloterne Uffe Elbæk.

Blandt Sander Jensens åbenlyse anbefalere finder man også en stribe veltjente navne såsom partiets EU-kandidat Sofie Carsten Nielsen, tidl. MF Elisabeth Arnold, tidl. amtsborgmester på Fyn Karen Nøhr, tidl. næstformand Lone Loklindt og den tidl. MF Sven Skovmand. Dertil kommer, at 9 ud 10 storkredsformænd og fem regionsformænd plus partiets klart største lokalforeninger i København og i Ã…rhus står bag udfordrerens kandidatur. Netop de mange organisationsfolks opbakning til Jensen kan vise sig, at blive afgørende for udfaldet, når de ca. 350 delegerede søndag vælger ny næstformand.

De centrale radikale figurer i folketingsgruppen herunder Margrete Vestager har ikke villet blande sig i slagsmålet.

De delegerede skal i øvrigt også tage stilling til et forslag om en vedtægtsændring, der gør det umuligt for Zenia Stampe at være næstformand og folketingskandidat. Vedtægtsændringen, som internt kaldes for 'Lex Zenia', fordi den er blevet til, som et utilsløret forsøg på at blive Stampe kvit på næstformandsposten forventes at falde med et brag, når landsmødet skal stemme herom. Det sker netop fordi Sander Jensens kandidatur '“ og forventede knebne sejr – overflødiggør at den bliver taget i brug.

Sander Jensens evt. visioner som næstformand er meget betegnende for stemningen spiller ikke den store rolle for flere af de delegeredes stemmeafgivning. Som en iagttager bemærker, så er højrefløjen i partiet så forhippet på at slippe af med Stampe, så de slutter op om Sander Jensen på trods af, at han ellers ses som en kandidat fra partiets venstrefløj.

Reklame: Køb bogen om det kommende valg: “Helle eller Løkke?” Læs mere om Ræsons bog – som bl.a. Jarl Cordua bidrager til – her.